Nokia 6020 test
Nokias store succes er kommet af én grund; deres low-end mobiler. Og dem har de mange af. Det er også de modeller, man tjener flest penge på, så det er jo egentlig klart hvorfor de fortsætter produktionen af disse. Nokia 6020 er efterhånden lidt gammel, men derfor har Nokia ikke stoppet produktionen af den – og med god grund! 6020-modellen er faktisk et godt bud til en nybegynder eller til beboerne i pensionistboligerne landet over.
Velkommen til min anmeldelse af Nokia 6020!

Nokia 6020 er en rigtig ”begynder-telefon”! Den kan alle de basale ting og en smule til. Nokia har dog sparet på rigtig mange ting, da de lavede denne telefon, og sammenlignet med f.eks. en Sony Ericsson K800 eller en N80 fra Nokia er skærmen uhyre forældet. Der er nemlig tale om en
TFT-skærm med 128 x 128 pixels opløsning. Der er mulighed for at vise 65.536 farver, men skærmen er meget lille, så det kan i og for sig være ligemeget. Dog er det godt, at skærmtypen er
TFT – det er en af de flotteste skærmtyper på markedet. Det virker heller ikke som om kontrasten er helt i orden – der mangler ligesom noget!
Med i Nokia 6020s kasse er følgende:
• Nokia 6020
• Batteri
• Oplader
• Brugermanual

Designet på 6020 er en smule kedeligt. Det er ikke en ”her-kommer-jeg!”-telefon, men snarere en ”gå-i-bare-uden-mig”-telefon. Tasterne er til gengæld rigtig gode og behagelige, ligesom 5-vejs-joystikket virker meget holdbart. Telefonen virker også relativ hurtig, når der navigeres i menuerne og skrives
SMS’er. Det er en god ting. Selve telefonen er udført i en slags sort/blå-farve med lidt metal-agtig finish nogle steder. På bagsiden sidder kameraet. På den ene side finder man volumenknapper og infrarød port. Mærkeligt er det dog, at der ikke er
Bluetooth i denne telefon – det går langt hurtigere og kan bruges til flere formål end infrarød forbindelse kan. Hurtigt skal det også lige siges, at man kan bruge 6020 til Push-to-talk. Det er en slags walkie-talkie funktion, som desværre ikke virker i Danmark. Lyden i telefonen er også okay, og fungerer fint til opkald. Den kan dog ikke anvendes som
MP3-afspiller af to grunde: der er ikke understøttelse af
MP3-formatet og hukommelsen er ALT for lille!

Kameraet i Nokia 6020 er lidt sløvt. Der er tale om et
VGA-kamera, og kvaliteten er altså ikke særlig god. Det lider utrolig meget af JPEG-kompression, og det kan altså virkelig ses på billederne. Man kan optage video med 6020 (max. 50 sekunder), og kvaliteten er ligesom stillbilleder – ikke noget at skrive hjem om! Der er enkelte funktioner og effekter under kameraet – f.eks. er der ”nightmode”, som gør billederne en smule bedre i mørke. Men hvor er fotolys henne, Nokia? Skidt pyt, der er også en portræt-mode, som beskærer billedets størrelse, så der kun er plads til et portræt. Det virker helt okay. Det var desværre ikke muligt at tage nogle billeder med telefonen, da dens hukommelse var fuld (bliver den efter cirka 20-30 billeder!).
Billeder og videoer taget med telefonen kan sendes videre til venner og bekendte via
MMS. Det er dog en ret skrabet
MMS-editor der findes i 6020, men det virker da!
SMS og e-mail kan 6020’eren også bruges til, men det er stadig en meget skrabet brugerflade. Der er også en lille chat-funktion, som fungerer – hverken mere eller mindre. Det skal i parentes siges, at 6020 kører på S40-brugerfladen, og man kan ændre menuernes udseende med forskellige temaer og lignende. S40-brugerfladen er egentlig også god, og den er opsat på en pædagogisk korrekt måde, som gør at brugervenligheden er i top. Der er små fine animationer i menuen, og det gør det lidt sjovere, at browse gennem menu ikonerne.
Databehandling og internet browsing kan bruges med både
EDGE,
GPRS og
HSCSD. Og det er godt med
EDGE – så går det lidt hurtigere, at være på nettet! Nokia 6020 understøtter hastigheder på op til 177,6 kbps med
EDGE, og det må siges, at være en rimelig overførselshastighed. Browseren kan håndtere
xHTML-sider, og man kan f.eks. bruge den til billedoverførsel eller til bankoverførsler. Browseren er rimelig god, men ikke på niveau med f.eks. Opera. Desuden kan man også hente spil over internettet, da telefonen understøtter
Java MIDP 2.0, og den kommer med en række forudinstallerede applikationer og spil. Min personlige favorit er bowling-sphttp://www.mobiltest-danmark.dk/images/articles/104/Nokia 6020.jpgillet! Man skal dog knibe øjnene en smule sammen, for at kunne læse scoren på den lille skærm – medmindre man er nærsynet, selvfølgelig!
Batteriet i 6020 er godt! Det klarer cirka 14 dage i standby, men dog kun 3 timer taletid. Personligt holder hustandens udgave cirka en uge i standby, men der er også et rimeligt forbrug af den, så det går vist nogenlunde op med Nokias givne oplysninger. Man kan også bruge Nokia 6020 i det meste af verden, da det er en
triband mobil. Det betyder, at den kan operere på tre forskellige båndfrekvenser, som bliver brugt på 5 af vores kontinenter. Der er desuden automatisk skift mellem netværk, men det er en standard i stortset alle mobiler.
Total karakter: 54%Fordele:God ”begynder”-telefon
Godt tastatur og joystick
EDGEGod S40-brugerflade
Nogenlunde browser
Batteritid
Ulemper:Svag hukommelse
Dårligt kamera
Dårlig skærm
Småkedeligt design
Konklusion:Nokia 6020 er en god telefon til nybegyndere eller folk, der ikke har særlig store krav til en mobil. Der er de funktioner man kan have brug for – opkald,
SMS, kamera og internet. Men så er der altså heller ikke meget andet ved denne mobil. Prisen er til gengæld rigtig god, og den kan let findes til under 1000 kr. på diverse internet shops.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 5.00/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
2 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.