Den nye Nokia e65 er den nyeste af Nokias modeller i deres e-serie, denne e-serie består i forvejen af e50, e60, e61 og e70. Disse modeller er alle business modeller. Så de henvender sig primært til forretningsmanden eller kvinden, som har brug for en mobil der kan det hele, holde styr på deres aftaler, have en god kalender, bruges til at se dokumenter på farten, og til at tjekke mails, både via w-lan og 3g.
Denne Nokia e65 er relativt ny, men er druknet en del i omtalen af n95, som er nyeste skud på stammen fra Nokia, og som mange venter sig meget af. Det er lidt en synd og skam, for det er ikke alle, der har brug for 5 mpixel kamera og gps i deres mobil.
Men lad os få pakket mobilen ud og kigget nærmere på den. Det første man tænker, når man åbner æsken - der i vanlig Nokiastil er pæn og rydelig, og mobilen ligger ganske fint i sin pose, i en lille fordybning, så man nemt kan se den, og undgå den under transport bliver kastet rundt i kassen. Men lad os få pakket det hele ud og kigget på den, første indtryk af mobilen, er at den er knap så stor som forventet, den har en dejlig fin størrelse og en dejlig følelse af kvalitet. Forsiden er ganske nydelig, og bagsiden er lavet i en gummiagtig belægning med læderlook, dog holdt i samme brune og ganske nydelige farve som resten af mobilen.
![]() | ![]() |
Lad os få noget strøm på mobilen og prøve den af. Første indtryk efter symbian har fået lov og loade helt op er, at skærmen er ganske nydelig, og står knivskarpt, dog hører det med til historien, at jeg kommer lige fra en w810i, men nydelig er den i alt fald. På forsiden har vi Nokias sædvanlige aktive standby, som også kendes fra deres nyere s40 mobiler, dog er min mening at det på symbianmodellerne virker væsentligt bedre. Og i forhold til de tidligere symbianmodeller med w-lan, som n80 jeg også har haft, er der nu også en indbygget w-lanscanner, så man kan se om man er inden for dækning af noget w-lan netværk, smart og dejlig detalje, som dog kan slås fra for at spare strøm.
Skærmen på e65 er med 16 mio. farver, og den står som sagt utrolig skarpt. Opløsningen er 240*320 pixel, og det er for mig fint nok, dog har vi før set n80 med højere opløsning, men den her vil tilfredsstille de fleste brugere. Ombord i mobilen har vi også et kamera, i business serien som e-serien også kaldes, er de fleste faktisk uden kamera, og dem som har kamera, ja der er kameraet vældig nedprioriteret, dog har alle businessmodellerne på nær indstigningsmodellen e50 w-lan, som for mange forretnings folk vil være mere nyttigt. Kameraet er et 2 mpixel kamera uden autofokus, og det tager rimelige billeder. Der mangler dog en del af den skarphed, som autofokus giver, men omvendt har modellen mange andre kvaliteter, som man skal se på, og tage højde for.
Lige på trapperne er også Nokias nye n95-model, som mange venter sig meget af, den kommer da også til at kunne en del, men for den forbruger, som ikke tager billeder hver eneste dag, og bare engang imellem skal tage et lille billede af noget sjovt, og som ikke vil bruge gps på mobilen, så er der mange penge at spare ved at vælge denne e65, den kan stort set det samme, dog mangler den videotelefoni, som nogle bruger. Men jeg vil tro at mange med e65 vil blive lige så tilfredse som hvis deres valg faldt på n95.
Designet på e65 er desuden helt i top, dejlig bløde kanter, og en slider der kører perfekt, og i modsætning til mange andre slidere, kan denne betjenes med én hånd, og uden at man sætter en masse fedtfingre på skærmen. Fordelen ved bagsiden af modellen er, at små ridser ikke så nemt ses, som de oftest gør på modeller med sølv eller anden glat overflade bagpå, det skal Nokia klart have et stort plus for, derudover giver den lidt ru overflade et godt greb om mobilen, og størrelsen og tyngden gør, at den er behagelig at have i hånden og skrive fra.
Knapperne på modellen skal man lige vænne sig til, de har ikke så lang vandring, men giver dog stadig en god følelse af at have trykket dem ind, der er 10 små knapper omkring joypad’en og det er også fint nok, dog synes jeg personligt et par af dem er lige små nok, så man rammer ofte forkert de første par timer, man har mobilen, men efter nogle timers tilvænning vil man ingen problemer have med dem.
Et hurtigt tjek på Pricerunner, viser at Nokia E65 kan pt købes for 2363,- kr.
I alt 87 %
Fordele
- w-lan med scanner i aktiv standby
- flot og dejlig skærm
- gummibagside, der ikke bliver nemt ridset
- god størrelse og tyngde
Minus
- lidt bedre kamera ville have været godt
- et par af navigeringstasterne måtte gerne være lidt større
- ingen videotelefoni
Konklusion
Mobilen har en masse gode kvaliteter og takter, og skal man kunne de basale ting i symbian, og ikke har behov for det nyeste nye, må denne meget oversete model faktisk siges at være en god model. Mange venter på n95, men det er ikke for alle den ville være et bedre valg end denne. Så kan man leve med et middelmådigt kamera og uden gps, så ville jeg klart spare pengene og tage denne model, den har kvaliteterne til at gøre det til en mobil man vil være glad for, også i længere tid. Så klart en skam, at denne model egentlig er så overset, når det faktisk er noget af det bedre fra Nokia i den seneste tid.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.