Skrevet af Christian B. Wiggers d. 24-07-2007
Læs mere fra samme skribent...

For snart 10 år siden startede Nokia med deres ”Communicator”-serie, og hold da op der er sket meget siden da. Denne serie er fortsat med at være tro mod den første model i serien (Nokia 9000), og er et rigtig godt eksempel på hvordan tingene siden 1998 har udviklet sig i mobilbranchen. I dag kalder Nokia ikke selv deres Communicator for andet end en modelbetegnelse som for eksempel Nokia 9300 eller 9500 og nu denne E90, men for mange fans af netop denne type telefoner, er og bliver det en Communicator, lige gyldigt hvad Nokia ellers måtte kalde den model.

E90, som vi skal kigge på i denne test, er sidste nye skud på stammen. Denne er den ottende i rækken, hvis man tæller de ”i”-udgaver med, der har været undervejs. I dag står Nokia dog over for en betydelig større udfordring end tidligere i og med, at flere og flere konkurrenter presser sig på for at få en bid af kagen på dette marked for businessbrugere. Aldrig har udbudet at den slags telefoner være større end i dag, og det skal derfor blive meget spændende at se dels om E90 kan leve op til forventninger i forhold til forgængerne men så sandelig også i forhold til den skærpede konkurrence.


Man lad os nu komme i gang. Af en eller anden grund har Nokia valgt at en af deres dyreste telefoner, skal komme i den gamle og ganske kedelige emballagetype. Jeg har nævnt det før i mine anmeldelser, men gør det gerne igen. Når folk betaler efterhånden store summer for deres mobiltelefoner, så er glæden ved at åbne en eksklusiv og lækker indpakning altså ikke at forklejne. E90 kommer i en almindelig kasse med 2 papbakker indeni, hvor indholdet ligger fordelt – kan det gøres mere trist?

Ud over emballagen, som E90 kommer i, er indholdet heller ikke videre inspirerende. Her er hvad man kan forvente at få med til en mellemklassetelefon. Et stereohedset, et synkroniseringskabel, lader og et hukommelseskort på 512 mb - ikke videre imponerende, hvad med en bordlader (cradle), en lille taske E90’eren kunne ligge i eller et hukommelseskort af en ordentlig størrelse?


Nok om det. Lad os få simkortet i E90 og startet den op. Selve E90 er jo bestemt ikke en lille telefon, og det har Communicator-serien aldrig været. Når man, som jeg, er vant til telefoner i 100-130 gramsklassen, er E90 altså en mursten at få i hænderne. Nokia E90 vejer 210 gram og måler 132 x 57 x 20 mm. Nu vi er ved størrelsen, skal det retfærdigvis siges, at Nokia faktisk har barberet både 20 gram og lidt millimeter hist og pist af i forhold til forgængeren Nokia 9500, og i forhold til den oprindelige Nokia 9000 er E90 jo nærmest fjerlet, da den vejede 397 gram. Nu vi er ved størrelse og vægt på telefoner, så er det i mine øjne lidt forkert blot at konstater, at fordi en telefon vejer mere end 130 gram, er den for stor. Jeg synes oprigtigt talt, at selv om jeg ikke personligt er vildt begejstret for store telefoner, så bærer Nokia E90 vægten flot. Med det mener jeg, at når man sidder med telefonen i hånden hvad enten den er i lukket eller åben tilstand, så føles telefonen ikke så kluntet og stor, som den reelt er. Mit største problem er altså, når man skal slæbe rundt på den i en lommen, her er E90 ikke nogen videre fornøjelse at have med.

Den relative høje vægt E90 har, kunne godt indikere, at så var der virkelig tale om kvalitet så det basker. Desværre er dette kun pletvis sandt. E90 knirker og knager meget, når man trykker lidt på den eller vrider den let. Den er opbygget med ganske meget plast, og specielt bagpladen og den måde, den er lavet på, er med til at give disse knirke- og knagelyde, og det synes jeg altså er for dårligt, når det er en telefon i denne prisklasse. Nu skrev jeg, at der var pletvist sandt, og ja det er det, for selve den åbningsmekanisme, der gør at man kan åbne op til det store qwerty-tastatur, er altså utroligt lækkert lavet og noget der med sikkerhed hverken bliver slidt i stykker eller nemt kan ødelægges. Ros skal Nokia også have for at gøre den indre skærm bevægelig, således at man selv kan vælge den vinkel, som man ønsker at se sin skærm i. Det kunne man ikke på samme måde med de ældre modeller.


Jeg tror vi nu må kigge lidt på hvad og hvor de forskellige ting befinder sig på E90. På forsiden har vi det almindelige taltastatur, som vi kender fra de fleste andre telefoner. Dette har en størrelse som også minder dem vi ellers ser. Over det er den udvendig skærm der er måler 2”. Skærm og taster er indrammet at et bredt stykke krom med en mørk glød. I dette har vi i højre øverst hjørne en lille tænd/sluk-knap placeret. Højtalerne til samtaler er naturligvis også at finde heroppe.

Går vi om på venstre side, er der intet, da det er her lukkemekanismen sidder. I toppen og bunden kan man se de kraftige metaldele, der får lukke/åbnemekanismen til at fungere. På højresiden har vi en ”record”-knap til diktafonen, en IRport samt en kameraknap. Denne kameraknap er meget lille, og kan desværre ikke bruges til at komme ind i kameradelen, den skal man åbne inde i menuen. Så det er altså kun til at tage fotoet, og i og med der er autofokus i E90, synes jeg kvaliteten og størrelsen af denne knap er for ringe.

I bunden af E90 har vi et miniusbstik, et ladestik, et bordladerstik samt et 2,5 mm stik til headset. Her havde jeg gerne set at det var 3,5 mm, da det altså er den standard, der er mest brugt, hvad enten telefonproducenterne synes om det eller ej. På hjørnet til bagsiden finder vi også klappen til hukommelseskortslidsen. Denne er i øvrigt både funktionsmæssigt men også kvalitetsmæssig mange andre mobiltelefoner overlegen. På toppen af E90 findes der intet så vi går direkte videre til bagsiden, hvor der dels er et sæt stereohøjtalere, et 3,2 mpixel kamera med autofokus og et lille hjælpelys. Der findes også 4 gummi knapper på bagsiden så telefon står ganske godt på en flad overfalde.

Hele telefonen er i det Nokia kalder ”mocca”-brun, altså en dyb mørkebrun farve. Nokia har af en eller anden grund bestemt, at E-serien, der er til forretningsfolk, skal have denne dybe mørkebrune farve, så den er også i brug i både i E65 og E61i. Personligt havde jeg gerne set at der som minimum var en mulighed for at få en E90 for eksempel i sort og sølvgrå, men sådan skulle det altså ikke være, i hvert tilfælde ikke lige i øjeblikket, hvor man kan få den i mocca eller rød, der næppe heller øger interessen hos den typiske businessbruger, medmindre vedkomme er en kvinde.

Nokia E90 har både to skærme og to tastaturer. Jeg har valgt at beskrive dem samtidig. Vi tager skærmene først og starter med den udvendige. Her er tale om en 2” qvga skærm (320x240 pixel) skærmen der er en TFT-skærm udstyret med 16 millioner farver, er faktisk en ganske fin skærm. Faktisk er det den samme som den, vi finder i for eksempel E65, om end det store ydre på E90 får den til at virke mindre end den reelt er. Den ydre skærm er helt klart en forbedring i forhold til det, vi så på forgængeren Nokia 9500, denne skærm kan man reelt bruge til noget fornuftigt.

Den store skærm indvendigt har også fået et løft, om end den fysiske størrelse er blevet lidt mindre. At bruge tommemål her giver ingen mening, på grund af skærmens meget brede udformning. Skærmen er 9,2 cm bred og har på den led 800 pixel. På den lange led er skærmen 4,1 cm og her har vi 352 pixel til rådighed. Alt i alt en ganske god opløsning. Ikoner, tekst, billeder osv. står meget skrapt og bestemt også meget farverigt, men den har naturligvis også 16 millioner farver, som er det bedste, man kan få i øjeblikket. Det, at skærme er så bred og har så mange pixel, betyder, at for eksempel når man surfer på nettet via E90 kan få en næsten korrekt og fuld gengivelse af en webside. Naturligvis er teksten så meget lille (læs næsten ulæselig), men den kan være der. Det samme gælder naturligvis for dokumenter osv., man får et meget bedre overblik med en sådan opløsning. For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at den gamle Nokia 9500 havde en opløsning på 640 x 200 pixel.

Lad os gå videre med tastaturet. Det udvendige tastatur og knaplayout er lige efter bogen. Vi har en stor joypad med 6 funktionsknapper omkring. Joypad’en er med en stor bekræftknap i midten med en kromkant til at navigere med. Det føles rigtig behagelig at trykke på, og er et kvantespring bedre end det, Nokia havde smidt i den gamle Nokia 9500. Nu vi er ved den gamle Nokia 9500, så var dens knapper heller ikke noget, der kunne imponere - det kan den nye E90 heldigvis. Alle knapper er store og fine, men alt andet ville da også være tåbelig med den megen plads, man kan udnytte til dette. Tal knapperne måler 14 x 6 mm og de 6 funktionsknapper (med udtagelse er ”C”-knappen og ”menu”-knappen) er lige så store. Alle knapper har et fint og nøjagtig feedback. Skulle jeg en gang komme i den umulige situation, at jeg kun kunne kommunikere med omverden via sms på et almindeligt taltastatur, ville jeg vælge et tastatur som det E90 har - det fås ikke meget bedre.

Mange roser til det udvendige tastatur, men her stopper festen ikke. E90 har jo et fuldt qwerty-tastatur, og det skal vi kigge på nu. Det store qwerty-tastatur har også ganske fine knapper, de almindelige bogstaver og tal er hævet en smule op, og har alle en størrelse på ca. 8 x 9 mm. Mellemrumstasten er 4 gange så stor og er derfor ekstra behagelig at bruge. Specialtegn ligger med 5 knapper til venstre og 2 til højre. Disse knapper er større, men ikke hævet. Jeg må her rose Nokia for at lave de vigtige knapper som ”delete”-knappen og ”enter”-knappen, som man nok ofte bruger, ganske store og fine. Alle knapper har over en bred kam et fint og nøjagtig feedback, så man aldrig er i tvivl om man har trykket eller ej. Som den opmærksomme læser måske har bemærket er der også ÆØÅ, som ligger med dedikerede knapper. Dette betyder at trykker du på ”Å” får du et ”Å” og der skal ikke først trykkes på en funktionstast eller lignende for at få dette bogstav frem – sådan skal det bare være.


For at slutte den positive runde af, skal vi lige have de 8 genvejstaster, der er placeret over en smal kromkant, med. Her er dem, man kan komme i tanke om, at man kunne få brug for plus en, man selv kan bestemme hvad skal bruges til. Udmærket tænkt Nokia. Rent bord tager Nokia dog ikke herinde, for der er et par torne på roserne. Først er der joypad’en. Den er desværre langtfra så nem og præcis at bruge som dem man finder på ydersiden. Den gamle Nokia 9500 havde faktisk et bedre system indvendigt efter min mening. Problemet er først og fremmet, at det er en del mindre end det, vi finder udvendigt, placering er dog ganske optimal, lige ved højre tommelfinger. Den bekræft knap, der findes i midten, kræver at man laver et ret præcist tryk, og ikke har for store tommelfingre. Jeg oplevede for ofte, at når jeg ville bekræfte et valg, ramte jeg også den kromkant, der navigerer, så i stedet for at bekræfte, hoppede jeg blot videre til næste ikon. Det kunne altså godt have været lavet bedre.

Fortsættes i del 2 ...