Skrevet af Christian B. Wiggers d. 26-07-2007
Læs mere fra samme skribent...

Nokia mener selv de har set fremtiden med mobiltelefoner, eller skulle vi heller sige en del af fremtiden. Vi har tidligere set hvordan andre produkter er smeltet ind i mobiltelefoner, og i dag kan det være svært at forstå man har kunnet leve uden. Først var det musik, så kom kamera og nu skal vi så have GPS navigation i vores telefoner? Måske ja, flere producenter har allerede stoppet GPS modtager ind i deres PDA telefoner, og nu vil Nokia også være med på vognen. Man har lanceret GPS i N95 det er kommet i E90, og nu er der så kommet en telefon kaldet 6110 der har navigation og GPS som primære salgsargument. Vi skal i denne test rundt omkring denne telefon og se hvad den kan, og om det kan bruges til noget.

Nokia 6110 Navigator kommer i en almindelig emballage for en Nokia telefon, ikke noget ophidsende her, og indholdet er i for sig det samme, der er en lader, et hukommelseskort på 512 mb (med GPS landkort installeret), et synkroniseringskabel og et sæt stereo headset.

Selve 6110’eren er en pæn klassisk designet telefon, der hælder lidt til det lidt kedelige, men immervæk så vil de fleste vel sige at den er da meget pæn. Den jeg har fået til test er en blank sort og med sølvgrå mat finish på fonten og på siderne.

Nokia 6110 er ikke en lille telefon, den fylder stort set det samme som en N95. Vægten er endda 5 gram højre end denne. De nøjagtige mål er 10,1 x 4,9 x 2,0 cm og den vejer 125 gram. Byggekvaliteten som man måske godt kunne mistænke for at være god når den er oppe i den vægtklasse, skuffer desværre ganske fælt. Nokia 6110 er en plastisk telefon, og den jeg har haft til test knirker og knager ligegyldig hvor man trykker eller vrider lidt i den. Et plaster på såret i denne anledning er det dog at slider funktionen køre rigtig lækkert, og systemet der skjuler det indbyggede kamera er både velkonstrueret og lækkert at skyde frem og tilbage. Det overordnet indtryk er altså at Nokia ikke har lagt kræfter i den ydre kvalitet.

Inden vi går videre synes jeg lige vi skal tage en omgang omkring telefonen, og få styr på alle knapper og disses placeringer.
Fronten er som tidligere nævnt præget af et stort sølvfarvet område. I dette er der over skærmen placeret et QVGA kamera samt telefonhøjtalerne til samtaler. Under skærmen finder vi joypad’en med i alt 7 knapper omkring, her af de 3 ude i det sorte areal. Skubbes den lækre slide mekanisme op kommer det almindelig tal tastatur frem, der også er holdt helt i sort piano lak.

På venstre side finder vi det sølvgrå bånd der går omkring hele telefonen. Øverst findes et mini USB stik gemt under en lille fin klap, herunder, genvejsknap for talestyrings-delen. Herunder så kortslidsen der er også er gemt under en fin lille klap.

I bunden er der kun en enkelt knap, der bruges til at løsne bagdækslet så man kan komme ind til batteriet og simkortet. På højre side har vi en fin stor volumen knap, og en kamera udløser knap. Nokia har valgt at stik til opladning og høretelefoner skal rykkes op i toppen af telefonen. Det ser lidt underfundigt ud, når de plejer at sidde i bunden. Dette er der imidlertid en rigtig god grund til. I bunden af 6110 sidder det store GPS modul, som man tydeligt kan se når man har løftet bagdækslet af, så det er altså af tekniske grunde, at ladestik mm. er placeret i toppen af telefonen, snarere end æstetiske grunde.

På bagsiden, der også er holdt i sort piano lak, finder vi 2 store højtalere samt kameradelen der er gemt bag en lille skydelåge i metal. Disse bruges til at give 6110 en ganske høj og fin lyd når man for eksempel bruger stemmestyring under GPS navigering. Mere om dette senere. I alt fremstår Nokia 6110 som en nydelig men ganske konservativ designet telefon, som hverken er utrolig flot/lækker, men bestemt heller ikke det modsatte. Det sikre valg, kunne man fristes til at sige.

Lad os hoppe op på forsiden igen, og kigge lidt nærmere på skærmen og tasterne.
Skærmen er en 2,2” (45 x 35 mm) TFT skærm med 16 millioner farver. Opløsningen er 320 x 240 pixel, og det man kalder QVGA opløsning. Skærmen er ganske lysstærk og farverne står flot, så alt i alt en skærm der er ganske fin at se på.

Tasterne og joypad’en er gode, lad det være sagt med det samme. Starter vi med joypad’en så er den en rigtig behagelighed at have med at gøre. Først og fremmest er den stor, rigtig stor. Hele 18 x 16 mm fylder den og med en fin størrelses bekræft knap i midten. Jeg har i den periode jeg har brugt den, ikke oplevet nær så mange fejltryk som jeg ellers gør når jeg skal prøve en ny telefon, og dette tilskriver jeg først og fremmest den stor joypad. Udover den er stor har den også lige det rette feedback til min smag, altså så tilpas fast at men ikke er i tvivl om at man har trykket, men samtidig så blød at man ikke føler man skal trykke hårdt – dejligt.

Omkring joypad’en har vi i alt 7 funktionsknapper. I dem der ligger i det grå felt er de sædvanlige funktionsknapper i hver sit hjørne, der passer til det der står ovenover i skærmen. Nedenunder dem har vi en grøn og rød knap. Størrelsen på disse er fin, men farverne er meget svære at se, medmindre det er i mørke omgivelser man bruger dem, da knapperne er designet på en sådan måde at der kun er et ovalt lille hul i dem der indiker hvad de er beregnet til. Jeg bryder mig ikke meget om denne måde dette er lavet på. Bedre er det med de sidste 3 knapper der henholdsvis er genvejsknap til menu, navigation og ”C” knap. Disse er som de skal være, store og lette at finde. Skubber man telefoner fra hinanden kommer tal knapperne frem. Disse er alle i en fin størrelse (12 x 6 mm) og der er et tydeligt skifte mellem de rækker knapper der er, således at man kan mærke med tommelfingeren at nu bevæger jeg mig ned i næste række. Ulempen er lidt at overfladen er den samme som resten af telefonen – Piano lak, og selv om dette ser flot ud, så er det altså umuligt at bruge en telefon som denne uden at der samler sig masser af fedt finger. For nogen er dette ikke et problem for andre ser det grimt ud med alle disse fedtfingre.

Med dette afslutter vi den udvendige gennemgang, og hopper ned under hjelmen, så at sige, og ser på hvad Nokia 6110 Navigator har at byde på indvendigt. I og med at den har GPS indbygget og modellen da også hedder ”Navigator” er GPS delen den største og vigtigste salgsfaktor ved denne telefon, og derfor starter vi med den.


GPS er ved at være almindeligt kendt, princippet er kort fortalt, at en række satellitter med fast position der sender radiosignaler ned til jorden, og baseret på den tid det tager at modtage disse, og en smart regnemåde kan en GPS modtager altså bestemme ens positions ganske præcist indenfor nogle meters nøjagtighed, så snart den har fanget signal for 3 eller flere satellitter. GPS er som sådan ikke nyt i mobiltelefoner. De første telefoner var PDA telefoner, der havde en ekstern GPS modtager og derved kunne fungere som et navigationsanlæg. Efterhånden som tingene blev gjort mindre og bedre har man kunnet få PDA telefoner fra for eksempel HP og HTC med indbygget GPS modtager. Nu er Nokia her i dette forår hoppet med på den vogn og har i alt 3 modeller med indbygget GPS. De 2 andre, Nokia N95 og E90, kan du læse anmeldelser om her på siden også. Det nye ved Nokia 6110 er for det første at det er en telefon der skal sælges med GPS som det primære salgsargument, og at den har fra start har et fuldt kortmateriale og bruger det system der hedder ”Route 66”. Og hvad betyder det så? Jo, i forhold til de 2 andre Nokia modeller der dels er meget dyre, virker det som om man med Nokia 6110 har vidst at kunder der køber den telefon køber den kun fordi de vil have en velfungerende GPS del med i deres telefon, og det får de. Nokia 6110 virker som en meget mere helstøbt GPS løsning, der bl.a. takket været ”A-GPS” starter meget hurtigere op, den har flere funktioner ala det vi kender fra almindelige GPS løsninger (stemmestyring mm.) Så alt i alt virker det virkeligt som om at Nokia har ønsket at vise med denne model, at de kan godt lave et ordentligt og velfungerende navigationssystem i deres telefoner (en kende sjovt er det så bare at de ikke også har gjort det i N95 og E90 – men det er en helt anden historie) I 6110 finder vi bl.a. fede ting som kompas, højdemåler, hastighed osv. som man kan holde sig orienteret med. Desuden har Nokia 6110 som den eneste jeg har prøvet, kunne finde 5-6 satelliter mens den lå på mit skrivebord og dermed har den en rigtig god modtagelse

Nokia 6110 virker virkelig som et GPS anlæg i miniput størrelse. Desværre er netop denne mini størrelse, der jo er praktisk at have med i lommen, også det der begrænser brugen af 6110 en del. Der er 2 store issues med at bruge Nokia 6110 som navigationsenhed i en bil. Det første er skærmens størrelse. For en telefon er 2,2” ganske normalt og ok, men for en enhed i en bil er det ikke bare for lidt, det er alt for lidt. Problemet afhænger naturligvis af biltype, og afstanden fra øjet man kan slippe af sted med at placere 6110, men den er altså meget lille. Det navigationsanlæg jeg har i min bil, der ikke er noget hverken særligt dyrt eller avanceret (tror det kostede ca. 3000 kr. for 1 ½ år siden) er mange gange bedre at se på, og så er det endda en størrelse som er for almindelige GPS løsninger i den nedre del af skalaen for skærmstørrelse. Nedenfor ses et billede der meget godt illustrere skærmstørrelse problemet.

Det næste er det at betjene en GPS under kørslen. Ideelt set skal man ikke pille ved den slags legetøj mens man kører, men omvendt må jeg krybe til korset og indrømme at hvis jeg kører kan jeg da godt finde på at jeg gerne ville ændre det udsnit af kortet jeg kan se, eller andre praktisk funktioner. På min almindelige GPS er der nogle fine store knapper, en trykfølsom skærm og for at det ikke skal være løgn, en fjernbetjening. Alt sammen er det med til at gøre at jeg mener jeg uden at gå for meget på kompromis med trafiksikkerheden, kan tillade mig at ændre på små ting. Alt dette kan du glemme alt om med en Nokia 6110, som der naviger dig på vej. Det er så kringlet og kræver så meget af din opmærksomhed at ændre disse ting at du bør gøre det når bilen holder stille. Det er at betegne som det samme som hvis du sidder og roder med at sende en sms mens du kører – og det kunne du ikke finde på, vel? ;-)

Derfor mener jeg, på trods af Nokia’s bestræbelser på at lave en god navigationsløsning, at en 6110 er uegnet som et navigationsanlæg til fast brug i sin bil. Bruger du GPS ofte, så køb dig et almindeligt GPS anlæg med en minimum 3” og gerne mere, samt trykfølsom skærm.

Men hvad skal man så bruge Nokia 6110 til? Jo, 6110 Navigator ser jeg som et sublim redskab for alle der færdes steder de ikke lige er kendt, enten på gåben, busser eller på cykel. Du har med 6110 en imponerende mulighed i din lomme til altid at have styr på hvor du er, og hvordan du kommer fra A til B samt du kan finde interessante steder restauranter, osv. let og ubesværet. Alt dette har du altid med og på dig og det er det der er Nokia 6110’s rigtige styrke. Skulle min søde kone få mig overtalt til den storby ferie som hun har ævlet om i flere år, så var det med sikkerhed efter pas og visa kort, at en Nokia 6110 blev pakket ned.

Men nu er der jo andet i en 6110 end kun navigation, og det er med sikkerhed også med til at gøre 6110 til en så god enhed.

Vi starter med net delen, her er der 4 GSM net at trække på, og det betyder at den er til at bruge verden over. Men skal man være noget ved musikken, så at sige, indenfor telefoner, skal man nu om dage have 3G eller endnu bedre HSDPA, og det har 6110 også. Det betyder at data hastighederne kan med de rette forhold komme op på det som mange har hjemme via deres bredbåndsforbindelse, helt nøjagtig 3.6 Mbit. Men nu er den lyksalighed vi har her i Danmark og Europa med de høje datahastigheder ikke noget man har alle steder, så derfor har Nokia også smidt EDGE i, der er en anden og langsommere data forbindelse, men stadigvæk 4-5 gange hurtigere end de helt gamle GPRS forbindelser vi havde førhen. Med andre ord, Nokia 6110 Navigator har det hele og man mangler ikke noget, det skulle da lige være w-lan, til surfe fra hotspots mv. Men et eller andet sted skal man jo stoppe.

Når man skal overføre data til ens computer foregår det via den indbyggede mini USB forbindelse på venstre side af enheden. Her kan man glæde sig over at dette understøtter USB 2.0 så man får en fin hastighed på, og med en telefon der æder kort materiale til morgenmad er dette faktisk uundværligt. Bluetooth 2.0 er der også, om end jeg savner at den kunne understøtte bluetooth stereo headsæt.

Kameradelen skal vi også have med, om end den er lidt kedelig og en meter vare som vi har set i masser telefoner gennem de sidste 2 år. Der er tale om et 2 megapixel kamera uden autofokus, men med hjælpe lys. Det skyder nogle ok billeder, om end der er langt op til den standard man kan forvente af de nyeste kameratelefoner. Jeg havde gerne set at der var autofokus, og skulle det havde været super skulle det være det 3,2 megapixel kamera som vi finder i for eksempel den 1 år gamle Nokia N73. Det blev det ikke, og Nokia er da også lidt undskyldt i og med at fokus på denne telefon ikke er kameradelen.

Musikdelen er også hvad jeg vil kalde en mellem vare. Her er mulighed for at afspille MP3/AAC/MPEG4 filer, og dette sker igennem et udmærket stykke software. Men telefonen understøtter som tidligere nævnt ikke bluetooth stereo profil, og hovedtelefon udgangen er kun et 2,5 mm, så du kan ikke bruge din egen høretelefoner i stedet for de medleveret, uden brug af en adapter som ikke medfølger. Er man ikke voldsom kvalitets bevidst med hensyn til musik gengivelse og kan leve med en standard medie afspiller, ja så kan Nokia 6110 snildt bruges til at høre lidt musik undervejs, og vil man ikke selv medbringe det, kan man også vælge at udnytte den indbyggede stereo FM radio.

Styresystem er Symbian S60 i senest udgave 3.1 De faste læsere af mine anmeldelser vil vide at der her er tale om det styresystem jeg selv personlig bedst kan lide. Grunden herfor er enkel; systemet kan en masse, og er uhyre simpelt og logisk opbygget. Har man aldrig haft en Symbian telefon i hånden før, kan man på kort til lære systemet at kende, ved at lege sig igennem menuerne. Kender man et af de tidligere Symbian system udgaver, er det som at tage et par vel tilgået sko på, man føler sig godt tilpas med det samme. Symbian byder på en lang række forskellige funktioner, lige fra quick office hvor man kan læse Word dokumenter og Excel regneark, men også over til en rigtig god web browser eller måske et program man selv har købt, fra det store udbud af godt software der findes til dette system. Mulighederne med dette system er enorme og det på en let og fornuftig måde.

Et hurtigt tjek på Pricerunner, viser at Nokia 6110 Navigator kan pt købes for 2949,- kr.


I alt 85 %


Gode ting:
Rigtig fin navigationsdel med mange gode funktioner
Klassisk konservativt design i sort og sølv
Symbian styre system med alle de muligheder dette giver
4 GSM bånd + HSDPA + EDGE
Skærmen på 2,2” er en ganske fin størrelse og en de fleste vil blive glad for

Mindre gode ting:
Det er en kende klumpet telefon og den er da også hele 20 mm tyk
Farvesystemet i de fire funktionsknapper bryder jeg mig ikke om
Byggekvaliteten er desværre ikke noget at råbe hurra for, den knirker og knager over det hele.
Mindre velegnet til rigtig bil navigation.

Konklusion:
Navigation er uden tvivl noget der vil finde mere og mere vej ind mobilprodukter. Nokia 6110 Navigator er et tydeligt bevis på hvor godt det kan være samt skal integreres. Med en telefon som Nokia 6110 får man en masse muligheder der kan være rigtig rare at have, og mulighederne for at udnytte disse er utallige. Om man kan se sig selv bruge disse funktioner må være individuelt men ikke anderledes end med en kameradel eller musikdel. Det handler kort sagt om hvorvidt man kan finde fornuftig anvendelse for dette. Denne telefonen er intet mindre end fantastisk og tager man prisen med i betragtning må det siges at være et rigtigt røver køb, Nokia her har disket op med.

Dette er bestemt en telefon som du bør se nærmere på næste gang du besøger den lokale mobil pusher – måske har du et GPS behov du slet ikke vidste du havde :-)