Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Mobiltelefoner
    • Neonode
      • N1m
      • N2
  • Tilbehør
    • Tablets
      • Medieafspillere
        • English reviews
             
                
                      Google               
             
          • Hjem
          • Mobiltest.dk
          • Forside

          Mobilsider
          Tak for lån af telefoner til
          teleshop.jpg


          I samarbejde med
          Skærmbillede 2010-05-08 kl. 09.02.14.jpg

          Telenor.jpg
          Mobilnyheder
          Tjek billige priser på mobilabonnementer på BeregnAbonnement.dk

           

          Neonode N2 test


          Skrevet af Christian B. Wiggers d. 16-09-2007
          Læs mere fra samme skribent...
          Del

          Svenske Neonode ak ja. For dem der ikke fulgte med for år tilbage, ridser jeg lige historien kort op. Tilbage i 2002/2003 var der et lille firma i Sverige der fik utrolig meget mediebevågenhed, ja faktisk næsten lige så meget som Apples Iphone inden den kom. Desværre for Neonode havde de alle mulige problemer, med det ene og det andet. Udsættelse efter udsættelse på deres længe ventede produkt fik ligeså langsomt luften til at løbe ud af ballonen. Da de endelig kom frem med deres produkt, var tiden faktisk allerede løbet fra dem. De ting som man havde lovet tilbage i 2002 og man leverede i 2004 var ikke noget særligt mere. Eneste undtagelse var styresystemet der var en blanding af Windows og deres eget navigations system. Salget levede dog langtfra op til det forventede og firmaet bag den oprindelige Neonode gik konkurs. Ud af stumperne der er blevet opkøbet af andre svenske investorer er nu kommet en Neonode 2, en ret speciel telefon, som vi denne test skal kigge nærmer på.




          Jeg mindes ikke at jeg nogensinde har modtaget en så lille indpakning af en telefon. Neonode 2 kommer i en lille, men smart indpakning der fylder som ca. 2 pakker cigaretter. Indpakningen er i en plast æske, der kan åbnes på begge sider, på den ene side har vi telefonen og høretelefoner, på den anden side lader og usbstik. Så småt kan det faktisk gøres.

          Selve telefonen er også en af de absolut mindste telefoner jeg har haft til test. For lang tid siden teste jeg den gamle Neonode n1m (som kan læses her), og den gang syntes jeg også den var lille, men jeg må bestemt se den nye tage prisen som den mindste. Den måler 77 x 47 x 14.7 mm og vejer sølle 59 gram !!! Når man sidder med Neonode2 i hånden føles det faktisk mere som en lille mp3-afspiller end en telefon. Størrelsen er altså imponerende, det kan man ikke tage fra den, ikke meget større end en tændstik æske. Byggekvaliteten er også god, og bestemt bedre end jeg husker den gamle Neonode. Den nye her har sort gummi beklædning over alt, undtaget på skærmen naturligvis. Det er en lille solid sag og man kan ikke vride en knirkelyd ud af den.




          Lad os tage en tur omkring den lille sorte telefon, og se hvad der er og hvor det er henne. På fronten har vi en skærm der er trykfølsom. I bunden af den kan man ane de 3 punkter man bruger til at naviger med, mere om dem senere. Under skærme er et joystick. Dette er alt !!! På venstre side har vi øverste en volumenknap der faktisk er utrolig stor i forhold til telefonen, hele 24 mm er den lang. Under denne er der en lille tænd/sluk knap. På højre side er der intet og det er der heller ikke i bunden.

          I toppen derimod er der en lille skyde-lås knap til at afmontere bagklappen, samt et combi stik der både bruges til at oplade, synkronisere, og til høretelefoner. På bagside finder man et 2 Mpixel kamera, og en højtaler. Der findes ingen højtaler på forsiden som vi kender fra andre telefoner, så man skal faktisk holde bagside op mod sit ører under samtaler.




          Lad os dreje den rundt igen og kigge lidt på skærmen og måden man naviger på. Skærmene er en trykfølsom TFT skærm på 2” (40 x 32 mm) med 65.000 farver og en opløsning på 176 x 220. Skærmen er ikke særlig lysstærk, og i direkte sol er den ulæselig. Opløsning og antal farver må anses for at være i underkanten af, hvad man kan forvente af en morderne telefon. Desuden skal man med denne N2 påregne at der kommer en del fedtfinger på skærmen, det gør den endnu mere ulæselig, hvilket ikke gøre sagen bedre. Man skal nok også være en kende forsigtig med ikke at have snavs på fingerne eller på skærmen når man naviger rundt, da man ellers meget let får ridset skærmen.




          Selve navigeringen tror jeg hellere vi må kigger lidt på nu. Neonode var de første der fandt på, at man ikke kun kunne trykke forskellige steder på en skærm for at få et input, man kunne også bruge bevægelse til at opnå dette ( at Apple så har taget alt opmærksomheden for dette siden hen, er bare trist for Neonode) Man navigere altså ved at føre sin finger hen over skærmen på forskellige måder. Der er som tidligere omtalt 3 start punkter i bunden af skærmen. Når man placere sin finger her og køre den op ad, får man åbnet først hovedmenuen, dernæst opkaldsmenuen og den sidste er til forskellige indstillinger. Hvis vi åbner hovedmenuen kommer der 6 ikoner frem, som man kan vælge ved at trykke på dem (som på alle andre trykfølsomme skærme) skal man videre og se flere menupunkter, sætter man sin finger i venstre øverste hjørne og køre den mod højre øverste hjørne. På den måde bladrer man frem og gør man det omvendt, ja så bladrer man tilbage. Skal man lukke noget man er i gang med, køre man blot fingeren fra højre hjørne øverst til venstre hjørne nederst altså dirigonalt og man er tilbage til start.




          Det samme system gør sig gældende når man skal fortage et opkald. Man trykker nummeret ind og kører fingeren fra venstre mod højre for at oprette forbindelse og fra højre mod venstre for at afslutte et opkald. Systemet kræver en del tilvænning, det erkender jeg, men det er nu ikke umuligt at benytte. Jeg medgiver dog blankt at dette nok først og fremmest henvender sig til personer der er lidt interesserede i anderledes telefoner og har mod på at prøve noget nyt.

          Der findes også et joystick på fronten af Neonoden. Dette er nok det største, men samtidigt også det dårligste at bruge jeg nogensiden har oplevet. Heldigvis har jeg ikke kunne finde meget anvendelse til det, andet end til at styre spillet ”Tetris” og bevæge sig frem og tilbage i sms beskeder, så det går nok endda.




          Jeg tror vi har været igennem det udvendige med dette, så lad os gå til det indvendige og se på hvad den lille telefon indeholder. På netværksiden får man en 3 GSM bånds dækning som rækker i Danmark og de nærmest lande. Her er ingen 3G eller anden hurtig dataforbindelse. Vil man hente mails eller gå på nettet er det via det gamle GPRS system, og hastighed !!!

          Skal du forbinde din N2 med din computer kan dette enten ske via USB stik eller Bluetooth. Jeg har ikke kunne finde ud af hvilken hastighed USB stikket er, og ej heller hvilken Bluetooth udgave der er tale om, da Neonodes webside er pænt mangelfuldt med den slags info. Men når jeg overføre filer til min Mac via Bluetooth sker dette kun med en hastighed af 7-8 kb/sek. hvilket er pænt langsomt i forhold til andre Bluetooth telefonen hvor hastigheden kan komme helt op på 100 kb/sek. som på fx Nokia N95.

          På underholdningsdelen er der lidt af hvert. Der er et 2 Mpixel kamera der sidder placeret på bagsiden. Det tager nogenlunde fotos, men er langtfra imponerende. Her er hverken hjælpelys eller autofokus og skal man ind og stille på forskellige detaljer er det en kende besværligt. Det skal også med, at N2 bestem ikke er hurtig til at tage fotoet eller til at komme videre så man kan tage et nyt.




          Musik er en anderledes positiv oplevelse, her er en udmærket mp3 afspiller og de medleverede ”earplugs” er faktisk nogle af de bedste jeg har lyttet til som kommer med en telefon fra starten. I og med N2 ikke har en 3,5 mm høretelefon-udgang har de heldigvis lavet en lille adapter på midten, hvor man kan sætte et hvilken som helt sæt høretelefoner til. Desuden kan man på denne også hoppe frem og tilbage i musikken, tage opkalde o.s.v. Der medfølger et 1 GB hukommelseskort til N2 og det er som udgangspunkt fint, for så er der lidt plads til musik, film o.s.v. fra starten. Det koster ikke alverden for et sådant kort mere og at mange producenter stadigvæk lægger 64 eller 128 Mb kort i kan virke en smule besynderligt. Neonode har lagt 1 GB i og det skal de egentlig have ros for.




          I forhold til forgængeren N1 er der kommet både vibrator og mulighed for mms i N2, dette savnede den forrige en del.

          Med hensyn til spil og andre programmer er det lidt usikkert, hvad muligheder der egentligt er. Neonode er bygget op på en Windows platform, men problemet kan være det noget specielle styresystem som andre programmer næppe understøtter. Men lidt er der da med fra starten, i og med at spillet ”Tetris” ligger på allerede.




          Nu vi er ved softwaren skulle vi måske lige kigge lidt mere på dette. Som nævnt tidligere ligger der Neonodes eget navigeringsystem oven på Windows platform. Ved nærmer eftersyn viser det sig, at det faktisk er den nye Windows mobile 6.0. Systemet er faktisk ganske hurtigt, og ikonerne er de velkendte fra Windows pc systemer. Af samme grund er det faktisk også ganske nemt at synkronisere med sin pc, samt overføre filer frem og tilbage.

          En stor ulempe er det dog stadig, at det kun er engelsk sprog der ligger på Neonode N2. Det betyder måske mindre i menusystemet men at der mangler dansk T9 system må altså anses som en mangel, indtil Neonode sender en sådan opdatering ud.




          Batteriet er på 820 Mamp og er hæftet fast på bagdækslet. Dette er med til at give et ganske solidt indtryk.

          I alt 55%

          Gode ting:
          Sublimt design – intet andet ligner en neonode. Det skaber opmærksomhed på caféen.
          Meget lille og fiks, en størrelse ca. som en tændstikæske og 59 gram.
          Byggekvaliteten med den lækre finish er faktisk ganske ok.
          Bluetooth og 1gb hukommelsekort.
          Rigtigt gode høretelefoner.

          Mindre gode ting:
          Et noget anderledes styresystem der bestem ikke vil passe alle.
          Kun de mest basale telefonfunktioner, ingen 3G, ingen w-lan osv.
          Ikke dansk T9 (dette kan dog kommer).
          Joysticket er rimeligt dårligt.
          Skærmen er med ringe opløsning og ringe lysstyrke.

          Konklusion:
          Neonode N2 er en telefon der vil få utrolig meget opmærksomhed hvis man hiver den frem foran andre, ingen tvivl om dette. Og det er da især for dem, hvor dette betyder mest, at jeg vil anbefale at kigge nærmer på den. Den er utrolig lille, uden knapper og i et lækkert ”stealth” -agtigt design. Men prisen set i forhold til hvad den kan, står meget langtfra mål med hinanden (en telefon som Motorola K1 kan købes for ca. 1.400 kr. og kan mere eller mindre det samme). Neonode N2 koster 439 € (ca. 3.300 kr.) og kan kun købes over nettet på www.neonode.com og dette kan jeg kun se som en noget hamper pris. For 3.300 kr. er der virkelig mange andre lækre telefoner jeg hellere ville have. Derfor er 55% nok i den absolut gavmilde ende, men design og størrelse fik mig til at være flink.

          PriceRunner-logo.gif - sammenlign priser på Neonode N2 hos PriceRunner.dk
          a

          Del

          Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
          • Currently 4.33/5
          • 1
          • 2
          • 3
          • 4
          • 5
          3 stemmer


          Har du lyst til at skrive din egen test?
          Sådan vurderer vi


          Følg os på twitter @mobiltestdk

          Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

           


           

          Skriv en kommentar
          Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

          Brugernavn

          E-mail (vil ikke blive vist)


          Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

           







          Copyright © 2006-12, Mobilportalen ApS. Designed and developed by Abcel - Artistic designs, powerful PHP back-ends