Neonode N2 test
Neonode kom for år tilbage med deres n1 model, som alle sukkede efter, og alle bare måtte eje, den havde et virkelig flot design, og gode specifikationer. Men dårlig økonomi og andre ting gjorde, at det hele udviklede sig til en farce af den anden verden, og først år efter den var lanceret, kom de første endelig ud til kunderne. Dog er der flere der har bestilt, og som stadig venter på deres neonode n1. der kom også en m version, med lidt anden software, og et par små ændringer. I foråret lancerede de langt om længe deres n2 version, og folk synes den så fed ud, og ville gerne have den, men de var bange for at alt det som der var med den første, også ville gentage sig. Så da jeg så at den endelig var kommet på deres internetshop, tænkte jeg, at nu gik det nok som med den første. Men så at flere og flere fik en, og da jeg fik tilbudt en brugt, så var det med at slå til, og få set på denne model som alle har en mening om, og gerne vil prøve.
Langt om længe kom pakken med mobilen, og efter at have været helt forbløffet over hvor lille den var dernede i den meget specielle kasse, den kommer i. Men måtte jo skynde mig at få den pakket ud, og prøvet den, og efter og have døjet med at få den ud af æsken, og fået den tændt, og få den til at virke. Så var det med at rode rundt i den lidt specielle menu.
N2 er bygget op om et meget specielt menusystem, og alt foregår ved at køre fingre fra det ene sted på skærmen, og i en bestemt retning. Uanset hvad du laver, er det bare at trykke op helt til venstre, så er du i menuen, og helt til højre går du ind i menuen mere. Tilbage er mod venstre i bunden af skærmen, og mod højre er accept eller ja. Det lyder indviklet, men når først man har lært det at kende, så kører det virkelig nemt og godt, og man bliver faktisk glad for det.
Kameraet er uden autofokus, og man skal bestemt ikke vælge n2 på grund af det, men i godt lys, kan man sagtens se hvad det forestiller, og billederne bliver væsentligt bedre end det man kender fra de ældre mobiler uden autofokus. Og det er jo bestemt værd at leve med, når man har en mobil på 60 gram, og i superlille størrelse. Galleriet virker også ganske fedt, og lidt som på iPhone, ved at man bare trykker fra højre til venstre, eller omvendt, alt efter hvad vej man vil gå.
Størrelsen på mobilen er virkelig fantastisk, har en 8850 som reserve, og den er virkelig lille synes jeg selv, men den er faktisk meget større end n2, som virkelig føles let og nemt bliver væk. I bunden er der lavet et par huller, de kan bruges til at hænge key chain i, og de er med til at lette dens vægt. Derudover er der et lille hoved, som er Neonodes logo, som virker som en slags joystick, dog bruges det kun til at gå rundt inde i
sms-beskeder med, for at gå tilbage til ord man skal rette i osv.
Sms fungerer okay, desværre virker
t9 kun på engelsk og svensk, men hvis du sætter den til nynorsk i ord, så har du alle de almindelige bogstaver som du kender fra dansk, dog uden
t9, så du skal lige trykke et par ekstra gange. Men går faktisk okay, og der er væsentligt færre fejltryk end jeg regnede med i starten. Og efter få timer med den, føler man, det kører okay, dog skal man se på skærmen mens man skriver, så for hardcore
sms-brugere, dur den nok ikke.
Med til mobilen er der lader, virkelig godt headset, datakabel og 1 gb. kort. Så det er som det skal være. Det hele er som sagt pakket lidt sjovt ind, og man kan have sit besvær med at få det hele op, men havde set lidt film på nettet, så var ikke så svært som jeg regnede med.
Som
mp3-afspiller fungerer den også ganske godt, og med det medfølgende headset spiller den virkelig højt og rent, du kan bruge headsettet til skifte sang, trykke stop og start, dog skal du være inde i mediaplayeren, for at det virker, og så kan du skrue op og ned.
Internettet virker også rigtig godt, og der er mulighed for selv at vælge hvor stor skrift med videre skal være. Dog er skærmen ikke så stor, så det er ikke som at sidde ved en af de nyere mobiler med
qvga-skærm, og det er nok et af de største ankepunkter ved n2.
Plus
+ Størrelsen
+ Touch screen
+ menuen
Minus
- langsom til
sms- skærmens opløsning
Konklusion:
Virkelig en lækker lille mobil, som kan det meste, og som virkelig får folk til at kigge en ekstra gang. Dens touch fungerer faktisk godt, og menuen er virkelig godt integreret. Man kan se, at de virkelig har tænkt på at skærmen kun skal bruges til touch, og de ikke har været bundet til at telefonen skal kunne bruges til almindelige taster også. Men til de 3.300 kr. den koster, er det som om der mangler lidt, og dens specifikationer er ikke de bedste i den prisklasse, men du får virkelig et produkt som er specielt, og som alle har en mening til.
Vurdering: 88 %
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 4.00/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
2 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.