Nokia, der er vedens største mobiltelefonproducent, kan naturligvis ikke undlade at tage handsken op, når for eksempel producenter som Samsung, Sony Ericsson starter en trend om, at telefoner skal være ultratynde. Med denne Nokia 6500 har Nokia mere eller mindre bare taget en supersælgende telefonplatform, der blandt andet er kendt fra Nokia 6300, redesignet det ydre samt tilsat
3G og lidt andre ting – og vupti så har man en telefon med rigtig gode dyder og stort salgspotentiale. Men lad os så komme i gang med denne test.
Nokia har endnu ikke helt overgivet sig til den emballageidé, vi har set inden for de sidste par år, hvor selve udpakningen af et produkt gøres til en positiv oplevelse og dermed øger forbrugerens glæde ved sin telefon fra start (sådan er filosofien i hvert tilfælde). Men Nokia 6500 kommer i en usandsynlig tynd kasse, når det er en Nokia telefon, vi taler om. Kassen indeholder et headset, en lader og et synkroniseringskabel - alle med det nye microusbstik, mere om dette senere.
 |  |
Nokia 6500 med en tændstikæske | Nokia 6300 og 6500 |
Nå men lad os få 6500 frem og kigge på den. Nokia 6500 er en nydeligt og lækket designet telefon. Den, jeg har til test, er sort, men fås også i andre farver. Telefonen er med sin afrundede kant i siden og sorte ydre i metal og blankt plast en telefon, jeg og sikkert mange andre vil falde for. Den er med sin tykkelse på kun 9,5 mm den tyndeste telefon fra Nokia til dato. Målene ser således ud: 109.8 x 45 x 9.5 mm og den vejer 94 gram. Vægten kan synes lidt høj, når telefonen nu er så tynd, men dette skyldes den mængde metal, der er brugt i denne telefon. Vægten er samtidig også med til at give en hvis kvalitetsfølelse, og det kan vi naturligvis godt lide J. Kvalitetsoplevelsen går igen, hvis man forsøger at vride en knirke- eller knagelyd ud af 6500’eren, det er simpelthen ikke muligt.
 |  |
Det nye microusbstik | Dejlig stor joypad |
Det første indtryk er og bliver altså, at dette er en tynd og ganske veldesignet telefon Nokia har præsenteret. Forsiden er domineret af den store glasfront, der fylder ca. 1/2 af telefonens front. Naturligvis er det ikke kun skærm det hele, her findes også en joypad, samt 4 knapper. Og hele arealet med joypad og numeriske knapper er indrammet i af et tyndt krombånd. Nokia 6500 er renset for knapper og deslige rundt om på telefonen, således finder vi intet hverken på siderne eller i bunden, Kun på toppen er der en lille gummiklap, der skjuler det nye ladestik som Nokia vil til at bruge i fremtiden. Nu vi er ved dette stik, kan vi lige så godt tage hul på dette inden vi går videre. Jeg er ærligt talt ikke særligt begejstret for dette nye microusbstik. Planen er, at det skal være en fælles standard på alle mobiltelefoner, og ja det kan der selvfølgelig godt være noget fornuftigt i. Jeg ser dog to store problemer med dette stik, som jeg nu har set på 2 Nokia-telefoner (8600 Luna er den anden). Stikket er meget svært at se, om man vender det rigtig eller ej, og det kan kun sættes i på en måde. Dette med at vende og dreje stikket for at få det til at passe, er væsentligt mere besværligt end det lille runde stik, vi ellers har set på Nokias telefoner. Det andet problem, som jeg har oplevet er, at forbindelsen ikke er 100% mellem ledningen og det stik, der sidder i telefonen. Jeg opnåede ikke altid forbindelse, når jeg samlede det for eksempel for at lade, så måtte jeg til at trykke på det lidt fra side til side indtil telefonen begyndte at lade, hvorefter den, når jeg lagde den ned, stoppede med at lade. Dette er bare ikke godt nok. Jeg håber på, at det jeg har oplevet, skyldes at stikket måske tidligere har fået en forkert eller hårdhændet behandling, og ikke at det er et generelt problem.
Nu vi er både ved lidt mindre gode ting og ved bagsiden, er det nærliggende også at nævne batteridækslet. Det er muligt at måden det er konstrueret på er gavnligt for telefonens stabilitet og at man undgår at få disse irriterende knirkelyde, men det har betydet, at det nok er det værste dæksel, jeg har set på en telefon rent betjeningsmæssigt. Det er noget af en opgave at få det taget af og at sætte det på, og det kræver faktisk også lidt omhu. Ellers finder vi på bagsiden et 2
mpixel kamera, med hjælpelys samt en monohøjtaler der dog spiler overraskende højt og præcist.
 |  |
9,5 mm er ikke meget | Nokia 6300 oven på Nokia 6500 |
Lad os bevæge os om til forsiden igen og kigge lidt på skærmen og joypad’en. Skærmen er rigtig flot. Der er tale om en
TFT-skærm med 16 millioner farver. Nu kan man altid diskutere, hvor meget man får ud af så mange mulige farver, for telefonen kan i princippet kun vise 76.800 farver på samme tid, da det er det antal
pixel der er på en skærm på 320 x 240
pixel, men jeg synes altså, at det giver en bedre kontrast og mere ”glød” i farverne, så skulle jeg vælge mellem 262.000- og 16 millioner-farvers skærm, blev det altså den sidste jeg valgte. Størrelsen af skærmen er 31 x 42 mm og det er den samme som den, vi for eksempel finder på Nokia 6300.
Under skærmen finder vi dette område med alle knapperne. Vi starter med joypad’en, der er ganske god og får som får ros herfra, for at være rigtig god at trykke på, specielt ”bekræft”-kappen i midten er udsevanligt stor og behagelig at bruge. De fire knapper omkring er 2 funktionstaster, der har forskellige funktioner efter hvor man er henne i menuen. Under disse finder vi en grøn og en rød tast til at besvare og afslutte samtaler. Dejligt med disse tydelig farvegengivelser – det kan læsere af mine tidligere anmeldelser bekræfte er noget, der ligger mit hjerte nært.
 |  |
Fin og stor joypad med gode knapper | Krombåndene på knapperne |
Forneden finder vi de normale taster eller numeriske knapper om man vil. Disse er både store, behagelige at trykke på og med det rette ”feedback”, når man trykker på dem. Knapperne er lavet med et krombånd, der går igennem på tværs der giver en ganske god følelse af hvor man er henne med fingeren. Dette tastatur er altså godkendt.
Lad os hoppe fra det tiltrækkende ydre ind i telefonen indre og se hvad Nokia 6500 gemmer på her. Jeg stater med hardwaren. Nokia 6500 er ikke en funktionsspækket telefon som for eksempel Nokias
smartphones. Man har valgt at lægge vægten på de mest almindelige og brugbare ting, hvilket synes meget fornuftigt i lyset af den kundegruppe, 6500 er stilet mod. Men lad os starter med net-delen. Her er Nokia 6500 i forhold til for eksempel 6300 udstyret med
3G netdækning plus en 4 bånds
GSM-netdækning. Dette er bestemt et rigtig godt træk, og med til at rykke 6500 op i den liga, der tilbyder
3G. Samtidig understøtter Nokia 6500 også
EDGE så for langt hovedparten af kommende bruger vil have adgang til hurtig data på deres telefon. Dejligt!
 |  |
Tynd med runde kanter | Nokia 6500 ligger godt i hånden |
Skal man overføre fotos, musik og ja hvad det nu måtte være, understøtter Nokia 6500 via det tidligere nævnte microusbstik,
usb 2.0, hvilket vil sige at filer kan flyttes hurtigt over fra en computer uden de store problemer. Derudover er der naturligvis
bluetooth 2.0 og oven i købet med den gode
A2DP stereoheadsetfunktion.
På kameradelen mener jeg dog, at Nokia 6500 halter lidt efter. Der er tale om et 2
Mpixel kamera, der tager fotos i en kvalitet, der bestemt er ok for en mobiltelefon, og således også kan printes ud, uden at man får et mindre hjertestop over kvaliteten. Men man finder dog ikke alle de smarte ekstra ting, som man kan få i de større og dyrere kameratelefoner, og jeg må indrømme, at jeg synes, at et 3,2
Mpixel kamera med autofokus ville have klædt Nokia at sætte i 6500’eren. Shutterlag som ofte er på kameratelefoner er på 6500 til at leve med, men hold fast den er lang tid om at gemme et foto. Det burde godt kunne gøres bedre.
 |  |
Kamera, lys og højtaler - nydeligt | Der er mange muligheder med kameraet |
Så vidt så godt. Nokia 6500 indeholder en del andre ting vi også lige skal have med. Der er en ganske udmærket mediaplayer, der understøtter
MP3/MP4/AAC/AAC+ format, og man kan altså få en del underholdning både via musik men også video. Telefonen indeholder hele 1 GB hukommelse, men dette er så også, hvad man må nøjes med, for der er ingen mulighed for at sætte ekstra hukommelse i 6500’eren. En anden kedelig ting, der er sløjfet, er den ellers udmærkede FM-radio Nokia er kendt for, og som mange af deres modeller indeholder. Samtidig må man også leve med de medleveret høretelefoner, for der er ikke mulighed for at benytte andre end dem. Så en rigtig super musiktelefon kan Nokia 6500 ikke betegnes som.
 |  |
Der er meget hukommelse fra start af | Serie 40-menuen |
Menusystem fås ikke bedre, måske mere avanceret eller anderledes men ikke bedre. Nokias Serie 40-system, som der her er tale om, er en klassiker efterhånden. Det er let at komme rundt i og ganske logisk opbygget. Har man haft en nyere Nokia med serie 40, kan man roligt lade brugsanvisningen ligge i kassen. Ikonerne er flot animerede og hastigheden er i top.
På underholdningssiden ligger der hele 5 spil præinstalleret og her kan nævnes populære spil som golf, Casino, og Snake 3. Flere af typen
Java MIDP 2.0 kan naturligvis hentes ned på telefonen. Der ligger desuden en Operabrowser, et smart søgesystem og flere andre ting, men hvorfor der ikke er en ”document viewer” med, så man kan se Word-, Excel-, pdfdokumenter kan undre.
I alt 86%
Gode ting:
Supertynd
Flot design og lækre materialer, der giver et godt kvalitetsindtryk
En af de bedste skærme jeg har set i den størrelse. Den er skarp og meget farverig
Joypad’en og specielt den store ”bekræft tast” i midten er uovertruffen
1 GB intern hukommelse
Knap så gode ting:
Ingen volumen knappen på siden
Ingen ekstra hukommelse
Ingen FM-radio
Konklusion:
Nokia 6500 er en rigtig lækker, velbygget og flot telefon, der mestre det mest almindelige, man kan forvente af en ny telefon. Telefonen er lækkert bygget og af gode materialer, og med den beskedne tykkelse, så er den meget harmonisk. Dette er uden tvivl en telefon, der vil blive en storsælgende telefon her i Danmark og sikkert også resten af verden. Vel er der ikke
W-lan,
GPS og andre af de nye og mere eksotiske funktioner, men lad os bare være ærlige: langt fra alle kunder efterspøger dette eller bruger det. Derfor rammer Nokia 6500 nok lige plet med
3G , lækkert design og tiltalende ydre. Prisen på ca. 2700,- uden abonnement, her før den kommer i handlen, vil hurtigt falde til et niveau på lige godt 2000 kr.