Nokia 6500 Slide test
Så er der landet endnu en Nokia på mit bord. Denne gang er det lidt specielt fordi den faktisk har en navne bror der hedder Nokia 6500 Classic som du kan læse min test af
her. Den specielle navne deling er faktisk ret nyt for Nokia fordi telefonerne ikke har ret meget til fælles ud over at være fra Nokia. Faktisk kan man bedre se 6500 Slide som en efterfølger for de meget populære 6280/6288 end noget der har med 6500 Classic at gøre. Om det er et tegn på at Nokia efterhånden er ved at løbe tør for gode model navne eller der ligger en anden strategi bag skal jeg ikke kunne sige, men spændende skal det da blive at komme i gang med denne test og se hvad 6500 Slide kan præstere.
Nokia 6500 Slide kommer i en emballage der ikke som sådan vækker opsigt, jo den er måske en smule tyndere end normale kasser, men ellers ikke, og indholdet er i de sædvanlige formstøbte papbakker. Pakken indeholder ud over telefon, lader og batteri, et stereo headsæt, synk. kabel, og et tv out kabel samt et 256 mb microSd kort. Nu vi er ved dette kan jeg ligeså godt brokke mig over det kort. 256 mb microSd kort er altså med de priser der er på sådanne kort lidt til grin. Et 256 mb kort sælges faktisk ikke mere i fri handel, og et 1 GB kort koster fra ca. 55 kr. og op efter og 2 GB kan pt købes for 108 kr. Hvad skal man så men et kort på 256 mb? Dels er det for lille til at kunne anvendes til et anstændigt lager medie af film og musik og har en markeds værdi på 10-15 kr. – Det er noget pjat at lægge så små kort i Nokia – og det gælder også andre producenter.
 |  |
6500 Slide ved siden af Nokia 6288
| 6500 Slide ved siden af en tændstikæske |
Men denne opsang kan vi komme videre med Nokia 6500 Slide, for her er det bestemt alt andet end en opsang der står på programmet. Min første tanke da jeg tager 6500 Slide op er – For søren den er tung, og ja det er den, man sandelig også lækker, for den er mere eller mindre helt i metal. Målene på 6500 Slide siger 96.5 x 46.5 x 16.4 mm og 125 gram. Altså bestemt ikke en let vægter men størrelsen er bestemt i orden. Men metal vejer som bekendt noget mere end plastik og her er det endda rustfrit stål, så dette er prisen ved at skulle have en telefon i dette materiale. Til gengæld ud over at være flot at se på og lækkert at røre ved, så får man unægtelig en hvis kvalitetsfølelse af at have en sådan metal telefon i hånden. Nokia har arbejdet med smarte detaljer i denne telefon, bla. bagklappen, som vi vender tilbage til lidt senere. Desværre er lige bagklappen med til at trække ned på det samlede kvalitets indtryk, da klappen ikke slutter helt tæt, og man kan få en mindre heldig eller kvalitetsagtigt lyd ud af at tromme med en finger på bagsiden. Bortset fra det så er niveauet ganske højt med metal bagside, metal sider, metal front og også metal knapper. I øvrigt er alt metal børstet rustfrit stål.
 |  |
Siderne i rustfrit stål - her med volumenknappen
| 6500 Slide er 16,4 mm tyk |
Mon ikke det er på tide at kigge detaljerne igennem. 6500 Slide har som tidligere nævnt ganske meget børstet stål omkring. På forsiden er det kun lige i toppen og bunden at der sort blank plast resten er metal. Starter vi over skærmen har vi en lille højttaler der naturligvis bruges under samtaler, på venstre side af den har vi en lys sensor og på højre siden et lille Qcif kamera til video opkald. Herefter er der den store 2,2” skærm, og her skal det bemærkes at Nokia har sat en fin gummi ”tommelfanger” ind i bunden af skærmen, så telefon er nem at skubbe fra hinanden. Under dette har vi et stort joypad med 4 knapper der også er i børstet stål. Skyder man telefonen fra hinanden kommer det numerisk tastatur naturligvis frem og her er det sort plast der er brugt. På venstre siden har vi kun et lille hul, hvor igennem man kan sætte en lille strop vis man ønsker dette. På højre siden har vi en stor fin volume knap, der også er i børstet stål. Nederst finder vi en fin størrelse kamera knap.
I bunden er Nokia 6500 helt renset for knapper, og stik, de er til gengæld flytte op i toppen. Her oppe finder vi således både et lade stik og et micro
usb stik, samt et 2,5 mm jackstik til de medleverede høretelefoner. Det er egentligt lidt underligt da man fint kan kombinere alle de 3 dele i et og samme stik nemlig micro
usb stikket. Det er der så ikke gjort her og det er lidt ærgerligt/underligt eftersom Nokia selv har bebudet at micro usbstik er den standart de vil benytte i fremtiden. Nok om det, der findes også en anden lille speciel ting her, nemlig en lille ”eject” knap til bagdækslet. Idéen er super, men desværre kræver den, at man bruger en kuglepen eller lignende for med en finger kan man ikke trykke knappen langt nok ind.
 |  |
| Højtaleren med lyssensor qcif-kamera | Bagsiden, der også er i rustfri stål |
Det bringer os om til bagsiden der som forsiden også er lavet i børstet rustfrit stål. Hele bagklappen fylder næsten bagsiden og det ser altså flot ud. På bagsiden findes et 3,2
mpixel kamera med 2 lys dioder som hjælpe lys. Længere nede finder vi en udgang til den eksterne højttaler og så er der indlagt en gummi kant så telefonen kan ligge på for eksempel et bord ude at blive ridset (så meget)
Nokia 6500 er en rigtig flot telefon med alt det børstet stål. Men ud over at veje en del så er det altså desværre noget der hurtigt bliver mindre pænt da lomme ridser osv. ses utrolig meget på en sådan metal overflade.
Vi skal om på forsiden og kigge på skærmen og joypaden, med tilhørende knapper. Vi starter med skærmen. Her er en fin 2,2” (45 x 34 mm) med 16 millioner farver og den efterhånden velkendt
VGA opløsning på 320 x 240
pixel. Skærmen er som disse Nokia skærme er når de er bedst, fuld af farve og ganske lysstærke. Naturligvis kunne det have været endnu bedre med en 2,4” skærm, men sådan kan man jo blive ved.
Der er næppe nogen der vil føle sig snydt på nogen måde med den kvalitets skærm der findes i Nokia 6500 Slide.
 |  |
| Aktiv standby med mange rare funktioner | God balance, ligger godt i hånden, men er lidt tung |
Ligeså positive en oplevelse skærmen er, ligeså positiv er oplevelsen med joypaden. Den er gigantisk og med en bekræft knap i midten på ikke mindre end 10 x 13 mm kan enhver størrelse finger ramme den korrekt. Selve retnings navigering sker på den blanke ramme der er hævet lidt og selv om den ikke er særlig bred, er det ganske let at få korrekt input hver gang. Omkring Joypaden har vi 4 meget store funktions knapper. De 2 øverste er de velkendte menu afhænige knapper, og så er der det grønne rør og det røde – så simpel kan det faktisk gøres, og hvorfor egentligt gøre det mere kompliceret en nødvendigt. Joypaden og de omkring liggende funktions knapper har et fornemt feedback når man trykker på dem og det gælder faktisk også for de numeriske knapper. Disse er bestemt også i den fine ende af skalaen når vi snakker størrelse. Der er dog en lille detalje som jeg kunne have ønsket anderledes. Overfladen på disse knapper er blank sort pianolak. Det betyder at dels ses alle ens fingeraftryk på disse knappe, men hvad værre er at det er svært at mærke forskel fra den en knap til den anden. Her kunne Nokia med fordel have ladet knapperne bue lidt så de var højst på midten, samt brugt en gummiagtig overflade.
 |  |
Super flot - og god joypad med funktionknapper
| Fint tastatur, om end |
Dette skal dog ikke fra holde mig i at være ganske begejstret for joypaden og de tilhørende knapper, hvilket naturligvis trækker op i den samlede score.
Men dette hopper vi ind og ser om Nokia 6500 Slide kan lever varen indvendigt som den jo har kunnet udvendigt. Netdelen er der i hvert tilfælde ikke noget man kan sætte en finger på. Her er 4
GSM bånd +
EDGE og
3G. Det betyder at der er mulighed for at bruge Nokia 6500 Slide stort set over alt i verden plus man har adgang til hurtig mobil data – super.
Skal man overføre fotos, musik og ja hvad det nu måtte være understøtter Nokia 6500 Slide som tidligere nævnt micro
usb, den standart der hedder 2.0. Det vil sige. at filer kan flyttes hurtigt over fra en computer uden de store problemer. Derud over er der naturligvis
Bluetooth 2.0 og oven i købet med den gode
A2DP stereo headsæt funktion. Alt i alt som det børe være på en moderne telefon.
Det kan man også sige om kamera delen. Her er en meget positiv overraskelse i vente. Dem der læste med på
Nokia 6500 Classic vil vide at kameradelen var jeg mindre imponeret over. Det modesatte gør sig gældende i denne Slide udgave. Der er først og fremmest tale om et 3,2
Mpixel kamera. Nok så vigtig er det at der er brugt en rigtig fin optik fra Carl Zeiss kaldet ”Tessar”. Dette betyder at ud over at levere super skarpe fotos (nok de skarpeste jeg har set fra en 3,2
Mpixel telefon) er der en både rimelig hurtig men også præcis autofokus. Jeg har taget et par fotos som du nederst på siden kan klikke dig hen til og se den flotte kvalitet ved selvsyn – det imponerer. Der er også hjælpe lys fra 2 dioder, der naturligvis er bedre end ingen ting, men omvendt er den nye standart kaldet xenon flash og det giver betydelige bedre resultater, men den må vi undvære. I kamera menuen findes der naturligvis en hav af forskellige indstillinger, som betyder at man kan forbedre resultatet ved at ændre på disse. Ofte skyder de fleste dog med de automatiske indstillinger. Man kan også foretage enkel redigering direkte på telefonen, men det bedste resultat få man ved at overføre fotoene til en computer og efterbehandle dem der. Eneste rigtige anke jeg kan finde på Nokia 6500 Slide’s kameradel, er at jeg syntes den er lidt for lang tid om at gemme de foto man tager, men det skyldes med sikkerhed at 6500 Slide ikke er en smartphone og dermed ikke har helt så kraftig
CPU.
 |  |
Kameradelen
| Kameraknappen
|
En sidste ting der skal med er at 6500 Slide skyder video i en hæderlig
VGA kvalitet, men dog kun med 15 billeder per sekund, så slut resultatet er mindre flot end de telefoner der klarer 30 fps. I øvrigt var der som nævnt i starten et kabel med så man kan se sine fotos og videoer direkte på en tv skærm så længe den har RGB indgang (de 3 runde stik i rød, hvid og gul farve)
Kamera delen tager gode point hjem, og det er den bedste Nokia kamera telefon der ikke samtidig er en smartphone.
Så vidt så godt. Musik skal der jo til i en moderne telefon og det har Nokia 6500 Slide naturligvis også. Der er en ganske udmærket mediaplayer der understøtter
MP3/MP4/AAC/AAC+ format og man kan altså få en del underholdningen både via musik men også video. Telefonen indeholder kun 20 mb hukommelse, men dette kan så suppleres men et hukommelse kort af microSd typen. Det medlevere kort på 256 mb rækker ikke langt hvis først der kommer
mp3 musik og måske lidt video klip på. I modsætning til navne broderen 6500 Clasic har Slide udgaven heldigvis fået den fine FM radio Nokia er kendt for og denne udgave er endelig med
RDS - super. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen og her på 6500 Slide må man altså leve med de medleverede høretelefoner, for der er ikke mulighed for at benytte andre end dem - ÆV. Så en rigtig super musik telefon kan Nokia 6500 ikke betegnes.
 |  |
| Undermenuen "indstillinger" | Ganske fin kalender |
Nokia 6500 kan naturligvis også bruges til at spille på. Den understøtter som stor set alle andre nyere Nokia telefoner
Java MIDP 2.0 som betyder at man kan købe masser af spil og små programmer på internettet. Men der er faktisk 5 stk. installeret fra start, så dem kam man jo starte med. Der ligger desuden en fin browser, et smart søge system (Yahoo! Go), og flere andre ting, men hvorfor der ikke er en ”dockument veiwer med så man kan se Words, Excel, pdf dokumenter kan undre.
Som på 6500 Classic er menu systemet i top, ja det fås ikke bedre, måske mere avanceret eller anderledes men ikke bedre. Nokias Serie 40 system som der her er tale om er en klassiker efterhånden. Det er let at komme rundt i og ganske logisk opbygget. Har man haft en nyere Nokia med Serie 40 kan man roligt lade brugsanvisningen ligge i kassen. Ikonerne er flot animeret og hastigheden er i top.
Batteriet er på 900 mAH, og altså ca. på samme størrelse som det der ligger i store broderen Nokia N95. Her er dog dels en mindre skærm så det hjælper naturligvis på strøm forbruget. Regn med 1-2 dag mellem opladninger med
3G net dækning og 2-3 dage hvis det almindeligt
GSM net benyttes.
I alt 90 %
Gode ting:
Super lækre materialer – børstet rustfrit stål udstråler altså bare eksklusivitet
Fin størrelse og lækker bygge kvalitet
Dejlig stor joypad og funktions knapper
3G net og 4 GSM bånd
Super godt kamera – det bedste fra Nokia i en ikke smartphone
FM radio med RDS
Mindre gode ting:
6500 Slide er en lidt tung telefon. 125 gram er ca. 25 gram mere en tilsvarende plastik telefoner
Både ladestik, 2,5 mm jackstik og Micro usb – de 2 første kunne fint være i microusb stikket.
Jeg savner lidt en documet veiwer
Konklusion:
6500 Slide er en super lækker telefon, og vil man ikke have en smartphone fra Nokia er dette nok den bedste af slagsen. Telefonen har masser af potentiale til at gå hen og blive en klassiker. Den skal løfte arven fra de stor sælgende telefoner 6280/6288 og det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om den kan. Den har stil, den er vel bygget, og har et super kamera oveni i alle de fine funktioner – det bliver et hit.
Om jeg selv skal have en – tja det er bestemt et godt bud på julegaven til mig selv.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 4.04/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
113 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.