Nokia 6210 Navigator test
Det er smart med efternavne – det gør det en del nemmere at holde styr på folk. I dag er det dog ikke kun ”folk”, som har efternavne, også Nokias mobiltelefoner er begyndt at få efternavne. Det må være fordi de er ved at løbe tør for fire-cifrede talkombinationer, som lyder godt.
I den oprindelige Nokia 6210 var det ting som udvidet kalender og muligheden for at synkronisere data med pc via den infrarøde port som skulle lokke købere til – i Nokia 6210 Navigator er det indbygget (A-)
GPS, nyt og forbedret Nokia Maps navigationsprogram og et stort, farverigt 2,4” display, der skal hive køberne i land.
Når Nokia 6210 Navigator finder vej til dig, ankommer den i en traditionel kedelig Nokia papæske, som indeholder følgende:
- Nokia 6210 Navigator med batteri
- Oplader
-
USB datakabel
- Stereo head-set
- 1 GB hukommelseskort med landkort over Skandinavien og seks-måneders navigationslicens
- Diverse manualer og CD-
rom
Dette må betegnes som den forventelige mængde tilbehør, til en telefon i denne klasse, det eneste der umiddelbart mangler er en biloplader, og en sugekopholder til forruden hvis Nokia rigtig skulle have flottet sig. Nokia 6210 Navigator fås i to farver, nemlig en rød og en sort version, som denne jeg tester.
For at finde ud af hvor de forskellige ting er placeret på telefonen behøves jeg ikke kompas eller navigationssoftware, derfor venter jeg med at beskrive disse, og vil nu som det første, som så mange gange før, beskæftige mig med tingenes placering, designet og hardwaren.
Topplacering til stikI Nokia 6210 Navigators bund finder vi mikrofon, (den besværlige) udløserknap til battericoveret og hul til at sætte en snor i. Venstresiden har MicroSD-kort indgang og datakabelstik – begge gemt bag små beskyttelseslåger. Drej telefonen 180 grader og vi ser højresiden, på denne findes kameraudløserknap og lydstyrke op/ned.
I toppen har vi oplader- og head-setstik – dette er en god placering efter min mening, for så kan telefonen vende ”rigtigt”(med toppen opad) nede i lommen når man hører musik via head-set. . Bagsiden prydes af et 3,2 megapixels kamera med LED-”flash” og en håndfri højtaler.
På fronten har vi øverst højtaler til brug under samtaler, kamera til videotelefoni og lysføler, som kontrollerer lysstyrken i knapperne. Under disse er det 2,4” store farverige display med en opløsning på 240 x 320 pixels. Displayet ses fint i sollys. På fronten/forsiden af telefon er selvfølgelig også nogle knapper, de skal dog have et afsnit for sig selv.
Typiske sliderproblemer!
Under skærmen er der 12 knapper; Venstre- og højrevalgknap, menuknap, ”C”-knap, 5-vejsnavigationsknap, rød-/grøntelefonrør og sidst men ikke mindst ”kompasknappen” – som leder en direkte ind i Nokia Maps.
Nokia 6210 Navigator er en slide telefon, hvilket vil sige at telefonen er lavet i to dele – en over- og underdel. Når man skubber i bunden af overdelen, glider denne op, og cifferknapperne kommer til syne. Problemet med denne konstruktion er dog, at overdelen ikke glider langt nok op, og det resulterer i at der ikke er plads nok til tommelfingeren, når man skal bruge knapperne ”1”, ”2” og ”3”. Det er det ene problem. Det er dog ikke et problem på alle slidetelefoner, for på nogle modeller glider overdelen 2-3 millimeter længere op end cifferknappernes øverste kant – det er tilfældet på bl.a. E66 og N95, begge fra Nokia.
Alle knapperne er gode og har en god størrelse, og trykpunktet er også godt. Specielt kan jeg godt lide knapperne på overdelen – de er enten kæmpe store eller også rager de op over de andre, så de er lette at ”genkende” med fingeren. Alle knapperne og resten af overfladen på fronten har en blank/pianolak overflade. Aktive læsere på www.mobil-forum.dk eller denne side, vil vide at jeg er meget lidt begejstret for denne type overflade – dels tiltrækker den fedtfingreaftryk som fluer om en ”nybagt” hundelort(kan ses på flere af billederne) og dels bliver den utrolig nemt ridset.
Ordret ”problemer” i overskriften til dette afsnit er, som de fleste nok kan se, skrevet i flertal. Det er fordi der med slidetelefoner kan optræde flere forskellige problemer. I Nokia 6210 Navigator er der to problemer efter min mening, det tidligere nævnte med besværliggjort tilgang til de tre øverste cifferknapper, og så det at overdelen sidder en lille bitte, bitte smule løst. Overdelen kan næsten hele vejen rundt trykkes en millimeter ned mod underdelen, det medfører at hvis man slider telefonen op, så kan man, hvis man holder fast i underdelen og ryster lidt med hånden, svagt hører og mærke at overdelen er en smule løs i det. Det er dog en meget begrænset rystelse, men risikoen for at det kan blive værre med tiden er tilstede.
Selve slidemekanismen er til gengæld helt perfekt, op og ned, op og ned – det kører bare i en fast og let bevægelse!
Udover rystelser i åben tilstand og lidt bevægelig overdel, er der ikke andet at udsætte på kvaliteten af Nokia 6210 Navigator, absolut ingen knirke eller knage lyde kan frembringes ved forsigtige vrid i telefonen.
Telefonens bagside er lavet af noget nubret materiale som sammen med telefonens formgivning, størrelse og vægt får den til at ligge godt i hånden. Telefonen virker utrolig tynd, på trods af at den er 15 millimeter tyk, på højs og langs måler den henholdsvis 10,3 og 4,9 centimeter, og vægten er 117 gram.
Det inde bag skærmenData omkring skærmen er efterhånden slået fast, så jeg vil nu kigge lidt på det som vises på skærmen – dog er der lige en funktion som skal fremhæves først. Telefonen har det der hedder autorotation, hvilket vil sige at når man tilter telefonen 90 grader til venstre følger skærmbilledet med - dog er funktionen ikke helt gennemarbejdet, idet den f.eks. ikke tilter skærmbilledet i Nokia Maps eller på Aktivstandby skærmen.
Styre-/menusystemet i Nokia 6210 Navigator er
Symbian S60 med Feature Pack 2, som er det nyeste. Der skulle så vidt jeg har læst være en del opdateringer i Feature Pack 2, i forhold til Feature Pack 1, dog er det eneste jeg har bidt mærke i, at der nu er lidt flere forskellige måder at få vist menuen og Aktivstandby skærmen på.
Symbian S60 indeholder alle de ting man forventer der er i en mobiltelefon i dag; Galleri, lommeregner, diktafon, video- og musikafspiller, kalender, konverteringsprogram og hjælpe-menu.
Menuen arbejder utrolig hurtigt og har meget sigende ikoner.
Bluetooth,
3G,
USB,
EDGE,
GPRS – Nokia 6210 Navigator har næsten alle tænkelige forbindelser med undtagelse af Wlan.
Musik og kameraMusikafspilleren i 6210 Navigator er den klassiske musikafspiller som i alle andre
Symbian S60 telefoner. Den fungerer udmærket og man kan opdele musikken efter kunstnere, senest afspillet osv. Lyden i den indbyggede håndfri højtaler er acceptabel – 50 % volume i musikafspilleren og ikke højere. Lyden i det medfølgende head-set er også kun lige acceptabel, men man er efterhånden vant til at de medfølgende head-sets er noget hø. Det som irriterer mig mest ved head-set’et er at det ikke sidder godt i mine øre, 15 minutter, så er jeg nødt til at pille høretelefonerne ud af ørene, fordi mine øre er ømme.
Stikket man bruger til head-set’et er et 2,5 millimeter lydstik – hvorfor Nokia ikke har brugt et 3,5 millimeter Jackstik, som er den slags stort set alle hovedtelefoner og højtaler bruger, kan jeg desværre ikke svare på. Det betyder at hvis man vil slutte et par gode hørebøffer til Nokia 6210 Navigator skal man til at indkøbe adaptere, udover det skal man huske at få dem med sig rundt osv. – det er besværligt!
FM radio med
RDS har også fundet vej til Nokia 6210 Navigator, og det er super godt.
RDS gør virkelig noget ved signalet.
Kameraet i Nokia 6210 Navigator er på 3.200.000 pixels, i daglig tale kaldet 3,2 megapixel, og du kan se billeder taget med Nokia 6210 Navigator på www.mobilfoto-danmark.dk. Billederne er nydelige, på grænsen til det lidt grumsede. Videoklip klare den også. Det er en lille blitz placeret over kameraet, det er dog ikke en rigtig blitz, men blot en lille lampe – billeder taget i mørke bliver altså ikke specielt gode.
Navigator
Nokia Maps, Nokias eget navigationsprogram, er fornyeligt blevet kraftigt opdateret, både med hensyn til designet af programmet, men også funktionerne. Du finder vej til Nokia Maps ved at trykke på ”kompasknappen” på fronten af telefonen.
Mht. designet, er det hele softwaren som har fået et ansigtsløft og fået tilføjet flere funktioner direkte på ”standard skærmen”. I version 1,2 af programmet, havde man adgang til dataforbrug, satellitstatus og målestoksforhold – sidste nævnte har man givet afkald på i version 2,0 (det som findes i Nokia 6210 Navigator), men til gengæld er information om ens position, kompas, søgefelt og information om zoom blevet tilføjet.
Af nye funktioner kan nævnes forbedret fodgængernavigation, satellitkort og nemmere adgang, til skift af kortfarve(dag/nat), justering af lydniveau og mulighed for at lave ruteændringer, under navigationen. En ting som jeg synes er særlig praktisk, er at man kan sidde og kigge på satellitkortet, som dog ikke er lige skarpt over alt, og finde et punkt hvor man tænker ”der vil jeg da genre hen”. Det næste man gør, er at trykke i midten af den 5-vejsnavigationsknap, hvor så en menu popper op, og som de to øverste punkter står der ”Gå til” og ”Kør til” – uanset hvad man vælger, går ruteberegningen lynhurtig. Det er sgu nemt!
Noget andet der går lynhurtigt er tiden fra man har startet programmet og til at den har satellitforbindelse. Det er fordi at
GPS chippen i Nokia 6210 Navigator får assistance fra mobilnettets master og deres placering – og derved hurtigere kan finde sin egen placering. Den funktion kaldes
A-GPS – ”Assisteret Globalt Positions System” om man vil.
Kan Nokia 6210 Navigator erstatte en ”rigtig”
GPS fra f.eks. Garmin, Tomtom eller Navigon? Ja og nej, efter min mening. Ja, hvis du bruger den når du er på gåben eller hvis det er sjældent du har brug for navigation. Nej, hvis du bruger navigation dagligt eller ofte – skærmen er for lille og indtastning af adresse osv. er for kringlet, i forhold til de
touchscreen betjente enheder.
BatteriForbindelse til satellitter langt ude i rummet, konstant lys i den store skærm og højlydte navigationsinstruktioner er tre ting, som alle er med til at dræne batteriet for strøm. Så hvis du skal på tur til en by du ikke kender, og vil rundt på gåben, skal det ikke være en heldagstur. Det er lidt nemmere i bilen, for der er som regel et 12V stik, men for at udnytte dette skal du først ud og bruge penge på en bilopalder. Jeg så gerne at Nokia havde puttet en sådan med i salgsæsken. Batteriets kapacitet er på 950 mAh.
Karakter: 84 %Plusser:+ Generel god kvalitet og gode knapper – begge ting dog med enkelte smuttere
+ Designet og formgivning – ligger utrolig godt i hånden
+ Opdateret navigationssoftware med gode forbedringer!
+ Meget telefon for pengene
+ FM radio med
RDSMinusser: - Biloplader medfølger ikke
- Halv dårligt head-set
- Enkelte smuttere kvalitets- og knapmæssig – løs overdel og besværet adgang til knapperne ”1”, ”2” og ”3”
- 2,5 millimeter lydstik – ”Nokia, vi vil ha’ 3,5 millimeter Jackstik i telefonerne!”
Konklusion:Nokia har med Nokia 6210 Navigator slået fast at de mener det med
GPS seriøst – og den gør det godt. Satellitforbindelsen er hurtig og stabil, kvaliteten af telefonen er accepteret og i øjeblikket fås den til omkring 2.300,-, som jeg ser som en yderst fin pris – man får virkelig meget telefon for pengene.
Nokia 6210 Navigator kan dog ikke, som Nokia nok havde håbet, afløse de almindelige navigationsenheder, efter min mening. Skærmen er for lille og brugervenligheden for kringlet. Den er dog perfekt til gåture på steder du ikke er kendt.
Hvis du kan leve med at kvaliteten halter enkelte steder og at du skal ud og bruge lidt ekstra mønter på et bedre head-set og en biloplader, og i øvrigt mangler en
GPS til at guide dig på gåture, eller en sjælden gang imellem køreture, så vil jeg absolut anbefale Nokia 6210 Navigator.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 2.92/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
24 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.