Tastaturet er fint. Man har ændret et på småting i forhold til den foregående model D500, således at tasterne er lige så lette at betjene, som hvis de sad på en almindelig telefon. Her har Samsung hørt på den kritik, der var fremme, og det er jo glædeligt at en producent også hører på, hvad forbrugerne mener.
Det der for alvor får D600 op i en klasse, hvor der ikke er så mange andre telefoner, er al det teknik man har formået at stoppe i den lille telefon. D600 indeholder et 2
mpixel kamera, og selvom det er uden autofokus tager det nogle rigtig flotte fotos, ja faktisk det flotteste jeg har set fra en telefon uden autofokus. I modsætning til D500, og E730 har D600 nu også fået mulighed for at udvide med et ekstra hukommelskort, og det er nødvendigt for en telefon der gerne vil have prædikatet ”en multimedie telefon” Godt nok har man 85 mb at gøre godt med fra starten, men med film,
mp3, fotos, video osv. får de hurtigt ben at gå på. Derfor er det en rigtig god ting at man kan udvide hukommelsen efter behov. En af de ting, som D600 har som den eneste pt. i Danmark, er tv-out. Der følger således et lille kabel med, som man tilslutter sit tv (eller stereo anlæg, hvis det kun er lyd, man vil have) og så kommer skærmbillede fra telefonen op på tv’et – det betyder, at man kan dele fotos/videooptagelser, høre
mp3 musik og så videre for et større publikum hjemme i stuen – det er smart, rigtig smart. En anden ny ting D600 også indeholder, er den nye
bluetooth stereo profil, således at hvis man høre musik fra
mp3 afspilleren kan man høre dette trådløst via
bluetooth, hvis man har et sådan sæt høretelefoner. Desuden kan den nye
bluetooth profil også understøtte ”direct print” hvis man har en printer der understøtter dette.