Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Mobiltelefoner
    • Sony Ericsson
      • Aino
      • Arc S
      • C510
      • C702i
      • C905
      • F305
      • G700i
      • G900i
      • J100i
      • K320i
      • K500
      • K550i
      • K610i
      • K700i
      • K750i
      • K770i
      • K800i
      • K810i
      • K850i
      • M600
      • P1i
      • P990i
      • S700i
      • Satio (Idou)
      • T290
      • Vivaz
      • W200i
      • W205
      • W350i
      • W380i
      • W580i
      • W595i
      • W660i
      • W700i
      • W710i
      • W715
      • W800i
      • W810i
      • W850i
      • W880i
      • W890i
      • W900i
      • W902
      • W910i
      • W950i
      • W960i
      • W995
      • Xperia Active
      • Xperia Arc
      • Xperia Mini
      • Xperia Mini Pro
      • Xperia Neo
      • Xperia Pro
      • Xperia Ray
      • XPERIA X1
      • XPERIA X10
      • XPERIA X10 mini
      • XPERIA X8
      • Z310i
      • Z520i
      • Z530i
      • Z610i
      • Z710i
      • Z770i
  • Tilbehør
    • Tablets
      • Medieafspillere
        • English reviews
             
                
                      Google               
             
          • Hjem
          • Mobiltest.dk
          • Forside

          Mobilsider
          Tak for lån af telefoner til
          teleshop.jpg


          I samarbejde med
          Skærmbillede 2010-05-08 kl. 09.02.14.jpg

          Telenor.jpg
          Mobilnyheder
          Tjek billige priser på mobilabonnementer på BeregnAbonnement.dk

           

          Sony Ericsson W595i test


          Skrevet af Christian B. Wiggers d. 23-03-2009
          Læs mere fra samme skribent...
          Del

          Så har vi fået endnu en Sony Ericsson walkman telefon til test. Denne model W595 er en direkte afløser af den model, der hedder W580, som du kan læse vores test af her. Sony Ericsson har længe været ubestridt mester i at lave musik telefoner, og nok er andre producenter begyndt at vågne op, men Sony Ericssons brand ”Walkman” er stadigvæk absolut det største og mest velkendte, og her finder man også det største udvalg af telefoner. Denne W595 er i mellemklassen og et rigtig godt bud på en telefon, der kan gå hen og blive solgt mange af. Nok snak - lad os så komme i gang.

          Emballagen, denne W595 kommer i, er den velkendte lille kvadratiske æske, som Sony Ericsson har brugt gennem flere år til deres mellemklasse telefoner. En udpaknings oplevelse på højere plan er der ikke tale om, men telefonen ligger fint præsenteret bag en lille plast rude, og inden i finder vi en foldet pap overdel, der adskiller telefonen fra tilbehøret. I æsken finder vi ud over telefonen, batteri og lader, et datakabel, et delbart headset, der er i en ok kvalitet, og slutteligt et ”lyd-ud” kabel til at forbinde W595 med eksterne højtalere eller stereo anlæg. I W595 er der desuden sat et 2 Gb M2 hukommelse kort, så den fra start kan rumme en rimelig portion musik.

          W595i ved siden af tændstikæsken W595i ved siden af Nokia 6300

          Selve Sony Ericsson W595 er, hvad jeg vil betegne som en fiks lille slide telefon, der med et frisk design og gode farver er en telefon, der vil tiltale mange og nok fortrinsvis den yngre mobilbruger. Hvis vi starter med designet, er den ret lig andre Sony Ericsson slide telefoner dog med den nyhed, at telefonen i toppen og bunden buer kraftigt. Dette giver telefonen et ret markant udtryk, som jeg faktisk helt godt kan lide.

          Telefonen fås i flere farver. Ud over den rød/hvide jeg har til test, findes den også i ” Jungle Grey”, ”Lava Black”, ”Active Blue” og slutteligt i ”Peachy Pink” Altså 5 forskellige farver ialt.

          Størrelsen er vokset en lille men næsten ubetydelig smule i forhold til W580. Denne W595 måler 100 x 47 x 14 mm men vægten er steget med 10 gram til 104 gram, hvilket b. la. afspejles i den lidt bedre plastkvalitet ,W595 er lavet i.

          Telefonen er og bliver dog en plastik telefon, og knirke og knage lyde hører desværre til dagsordenen, og det ærgrer mig altså lidt. En stor del af disse knirke og knage lyde kommer fra bag dækslet som jeg bestemt er alt andet end gode venner med – ja faktisk er jeg rigtig irriteret over den måde, det er lavet på. Det vender vi tilbage til om lidt. Positivt er det dog, at slide funktionen virker rigtig godt, og de problemer, der var med forgængerens numeriske knapper, der knækkede, ser ud til at være løst i denne model.

          Tastatur og joypad set fra siden Bagsiden af overdelen

          Men lad os få kigget omkring telefonen og se, hvor det forskellige er placeret. Vi starter på forsiden. Telefonen har hvid som grundfarve men har fået et metalrødt bånd, der løber ned langs forsiden, og det fortsætter i bunden og toppen. Dette bånd samt de små røde detaljer, der er, er med til at give denne røde/hvide udgave et rigtig flot udtryk. På denne telefon buer forsiden hele vejen over til bagsiden, således at det faktisk er svært at fastsætte, hvad der er bund/top og forside. Men i hver sin ende har Sony Ericsson placeret en god udvendig højtaler bag et rødt gitter. Dette ser dels godt ud, men der kommer også en rimelig lyd for en mobiltelefon ud af disse højtalere. Går vi op på det, jeg vil kalde forsiden, er der over skærmen, gemt under en lille sprække, den højtaler, man bruger under samtaler. Til venstre for er der en lille lysmåler.

          Fint store højtaler i toppen og bunden af W595i Tykkelsen på 14 mm er normal for en slidetelefon

          Under skærmen er der et walkman logo og herefter joypad og 6 funktions knapper. De 6 knapper er udformet som 2 halv-cirkler og ser faktisk flotte ud. Skydes overdelen op kommer de numeriske knapper frem. De er hvide, og sat på en hvid baggrund. Men omkring hver knap er der et lille metalrødt bånd, som gør, at det på ingen måde er svært at skelne de enkelte knapper.

          På venstre side finder vi Sony Ericssons multistik, der bruges både til at lade, trække musik ud, samt overførsel af data. På højre side finder vi øverst en volumen knap af vippe typen. Knappen er lavet, så det er muligt at mærke forskel på op og ned, og dermed kan man uden problemer betjene denne knap under en samtale. Midt på siden har vi en kromfarvet knap. Denne knap fungerer både som kamera udløser knap, når telefonen er i kamera ”mode” og ellers fungerer knappen som genvejs knap for musik afspillerne.

          Bagsiden af W595i Plasttapperne, der holder bagklappen på plads

           

          Top og bund har vi omtalt, så vi går videre til bagsiden. Designet af bagsiden kan jeg som sådan godt lide, med et rødt bånd i toppen og i bunden. Kameraet på 3,2 Mpixel er placeret øverst og er desværre uden hjælpe lys. Vi finder også heromme en ekstra revne til den ene af telefonens højtalere, samt en noget udsædvanlig placering af det lille øje til en strop. Hvad der dog bestemt ikke falder i min smag, er måden, den bagklap, som skjuler batteriet, simkort og hukommelse kort, er lavet på. Bagklappen skal slet og ret flås af, da det, der holder den fast, er en række små plastik hager, og det er altså noget rigtig skidt. Dels sidder man, mens man river og flår i skidtet, og tænker, hvad mon knækker først - de små modhagere eller selve dækslet. Når man så først har fået det revet af, sidder man med samme følelse, når det skal trykkes på plads. Det kan så være hvad det være vil, men dækslet slutter ikke ret tæt til telefonen, og er som tidligere omtalt kilden til al knirken og knagen ved denne telefon – Det er synd, W595 skal nøjes med så ringe en løsning på bagsiden.

          Den klassiske menu i sort Her ses Nokia 6500's 2" skærm til venstre

          Tilbage til forsiden. Her er der mere positive toner, når vi kigger på skærm og joypad med tilhørende knapper. Vi starter med skærmen. Her har W595 fået et løft i forhold til W580 idet skærmen er vokset til 2,2 ” (46 x 34 mm) mens de 262.000 farver og QVGA opløsningen er uændret. Men 0,2” betyder absolut en del, hvilket kan ses af det foto, hvor jeg har taget en Nokia 6500 Classic med 2” skærm ved siden af W595. Skærmen er en fin skærm med masser af lys, og farverne har en fin kontrast. Dog er der flere temaer, der kommer til at se noget mørke ud, når baggrunds-farven er sort.

          Joypaden er også i orden. Der er et fint rundt joypad, der er hævet op over resten af telefonen med en bekræft knap i midten. Diameteren på 17 mm er udmærket, og det er feedbacket også, når man trykker på det. Eneste lille anke er, at når man skal trykke til højre eller venstre, så kan det være svært at mærke, hvor joypaden starter og slutter pga. designet af de funktionsknapper, der ligger på begge sider af joypaden.

          Fin joypad og OK størrelse knapper Fin joypad og OK størrelse knapper

          Funktions-knapperne er 2 halv-cirkler, som hver indeholder 3 funktioner. Designet synes jeg som tidligere omtalt er fint, men jeg er dog tilbøjelig til at få fejltryk pga. at knapperne er ret små. Jeg kunne også have ønsket mig, at de 2 telefonrør, der er i midten på hver side, var lidt større og lavet i rød/grøn farve.

          De numeriske knapper er også helt i orden. Det er nemt at mærke forskel på, om det er den ene eller den anden knap, når man kører fingeren hen over dem, og de har både en størrelse og en afstand, så os med ”voksne” fingre kan være med. Feedbacket er også, som med resten af knapperne på denne telefon, godkendt.

          Med dette afslutter vi den ydre gennemgang og bevæger os over i de funktioner og muligheder, som denne W595 tilbyder.

          "Organizer"-menuen W595i - en fiks telefon

          Netdelen har fået en kærkommen opdatering. W595 har, ud over de 4 GSM bånd som W580 også havde, fået 3G indbygget. Ikke nok med det er 3G. Det er også den hurtige HSDPA udgave, der kan trække op til 3,6 Mbit over det mobile internet, hvis forholdene ellers er til det. EDGE er der heldigvis stadigvæk, og det kan hurtigt blive gavnligt, da 3G nettet for alle udbydere ikke er fuldt dækkende.

          Skal man overflytte for eksempel musik, kan man glæde sig over, at W595 som forgængerne understøtter USB 2.0, så det går fint hurtigt med at flytte filer. Naturligvis har W595 også bluetooth, og det er af den gode A2DP type (trådløs stereo profil). IR-porten er blevet droppet, og det kan jeg ikke have noget imod, da jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har brugt IR-porten til noget.

          På kamera delen er der også sket en lille forbedring. W595 har nu fået 3,2 Mpixel mod W580’s 2.0 Mpixel. Det er naturligvis en forbedring, men det kan altså ikke få mine hænder op over hovedet i en glædes rus. Telefonen har forsat ikke autofokus, og ej heller er der blevet til en foto-hjælpe-lys diode, eller endnu bedre en rigtig xenon flash. Dermed er mulighederne for gode fotos stadigvæk noget begrænsede i denne telefon, som også tilfældet var det med W580, men opløsning er da blevet en smule højere.

          Kameramenuen er ikke videre imponerende Fin fotoalbum-menu

          Video delen er også blevet en smule forbedret. Fra før at være ubrugelig med QCIF opløsning er den nu kun ”ringe” med QVGA og 15 fps.

          Men andre ord er W595 ikke en telefon man skal købe for kameraets skyld, her findes mange andre bedre løsninger - også fra Sony Ericsson selv.

          Hvad man derimod roligt kan købe telefonen for, er dens musik system. W595 er, som tidligere nævnt, en Walkman telefon, og her gør den sig rigtig godt. Det betyder, at W595 har en bedre musikdel og flere muligheder end andre Sony Ericsson telefoner, som ikke er Walkman telefoner. Hvordan kommer dette så til udtryk? – jo der er flere ting, der gør, at en telefon kan blive ”optaget” i Walkman serien. Dels har W595 en Walkman musik afspiller, (2.0) software (dog ikke den nyeste af slagsen) der kan håndtere et væld af formater, således at man er rigtig godt dækket ind på denne side. Så har en Walkman telefon også gode, eller bedre headset end almindelige telefoner, og de medleverede ”in ear” hovedtelefoner er faktisk ganske gode. Man kan dele dem halvvejs og sætte sine egne hovedtelefoner på, hvis man ønsker dette. Derudover skal en musiktelefon også have en kapacitet til at indeholde noget musik. W595 kommer med et M2 hukommelse kort på 512 mb, der rækker, alt efter komprimering, fra cirka 500 melodier til 150 ved almindelig mp3 komprimering. Har man brug for mere plads, er det bare at købe et større kort.

          Walkman-hovedmenuen Musikafspiller-menuen med fin grafik

          Men her stopper det ikke, for W595 har også en del andre finesser indbygget på musikdelen. Har du et stereo bluetooth headset vil du bestemt også værdsætte, at W595 understøtter stereo bluetooth. FM stereo radio med RDS er også med, så skal der andre toner på end dine egne medbragte, er der også her mulighed for dette. Sony Ericsons’s ”Track ID” har også fundet vej til W595, og er kort fortalt et lille program, der kan optage et par sekunder musik, hvorefter det forbindes til en server og du kan få info omkring, hvad musikstykket hedder, og evt. købe dette. En anden lille sjov ting, W595 har, er det, de kalder ”Shake control”, der betyder at du ved blot at ryste telefonen let, kan få afspilleren til at hoppe til næste musik nummer. Slutteligt har W595 fået det, Sony Ericsson kalder ”SensME”, der er et system, der betyder, at telefonen kan sortere musik op, alt efter hvilket type det er, fx hurtig og glad musik eller langsom og mere følelses-betonet musik. Om det er meget andet end en sjov detalje, skal jeg lade være usagt, personligt har jeg ikke helt den store fidus til det. Men det skal ikke forhindre andre i at kunne bruge det fornuftigt.

          Fin FM-radio med RDS Der er 4 spil med fra start

          Musik delen er med andre ord fin, men der er meget lidt nyt i forhold til forgængeren W580.

          Der er som på de fleste andre telefoner også lidt spil, her på W595 er der 4 styk. ”Extreme Air snowbording”, Guitar rock Tour”, ”QuadraPop og et bilspil ”Racing Fever GT”.  Der er også mulighed for at lave Video, Photo og musik DJ og altså selv være kreativ, hvis man har lyst til det. Den ellers fine fitness del, som W580 havde, er skiftet ud med en skridttæller, hvilket et eller andet sted er ”et skridt tilbage”, da Fitness systemet, ud over skridttæller, også havde en række andre funktioner, der kan gøre fx en løbetur noget sjovere.

          Menusystemet er, som på de fleste nyere Sony Ericsson telefoner, ganske gode og meget logisk, så det vil jeg ikke bruge så meget plads på. Dog vil jeg lige nævne, at S/E nu har lavet flere nye temaer, så når man ændrer disse, så ændres også måden at vise menusystemet på. Fx er der mulighed for en menu, hvor alle ikoner ligger på en cirkel, og man vælger ved at trykke til højre eller venstre. Hvor nyttigt dette er, kan diskuteres, men muligheden er der da, og flere er jo ganske glade for at kunne personliggøre deres telefon efter egne ønsker.

          Splattermenuen er også en mulighed Eller hvad med denne pink, roterende menu?

          Batteriet skal også have et ord med på vejen. Det er vokset en lille nærmest ubetydelig smule fra det 930 mAh batteri, vi havde i W580, til nu med denne W595 at være oppe på 950 mAh. Dette er ikke meget, og set i lyset af en større skærm og med 3G ombord vil den samlede oplevelse være, at W595 vil tørste efter strøm noget før den gamle W580, hvilket alt andet lige ikke er optimalt. Ved moderat brug vil telefonen kunne holde strøm op til 3 døgn, men hører du meget musik og surfer på nettet med 3G hastighed, vil 1-2 døgn mellem opladninger nok passe bedre.

          Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Ericsson W595i pt. koster 1.473 kr.

          I alt 78%

          Gode ting:
          Lækkert design med mange farve muligheder.
          Generelt velbygget (bortset fra bagklappen).
          Større skærm, nu oppe på 2,2”
          Gode numeriske knapper og joypad.
          3G med HSDPA

          Mindre gode ting:
          Elendig konstruktion af bagklap.
          Funktions-knapperne er lidt for små.
          Fitness delen som, W580 havde, er droppet til fordel for en skridttæller.
          Batteriet er kun marginalt større end forgængeren.

          Konklusion:
          Hvis du har læst testen af W580, har du sikket bemærket, at dele af W595 er direkte genbrug fra den gamle model. Der er dog flere positive overraskelser i den nye W595, hvor 3G og en større skærm er de to ting, der trækker mest op. Samlet set har W595 fået en lidt lavere score end forgængeren, hvilket skyldes, at de forbedringer, der er sket, ikke er overvældende, og slet ikke set i lyset af, at der var ca. 18 måneder i mellem, de kom på det danske marked. Telefonen er dog stadigvæk et ganske fornuftigt køb, og med priser på ca. 1500 kr. uden abo, er det bestemt ikke et dårligt køb.

          Telefonen er venligst udlånt af DLGteleshop.dk.

           
           
           

          Sådan vurderer jeg:
           
          90-100 %: En sublim telefon, hvor der er meget få eller ingen kompromiser - kan absolut anbefales.
          80-89 %: En god teleofn med mange gode funktioner - kan anbefales.
          70-79 %: En rimelig telefon, der dog har mangler - kan anbefales hvis man kan accpetere manglerne.
          60-69 %: En telefon, der er præget af en del kompromiser - kan anbefales men med kraftige forbehold.
          50-59 %: Telefon med få fornuftige funktioner og alt for mange store kompromiser - kan ikke anbefales.
          1-49 %:  Alt for ringe telefon, der aldrig burde være sendt på markedet - kan absolut ikke anbefales.
           
          Alle %-angivelser er givet ud fra en samlet vurdering på det tidspunkt, hvor testen er skrevet. Læser man en ældre test, må man regne med, at vurderingen sandsynligvis vil være lavere. Datoen for testen findes øverst til højre.

           



          Del

          Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
          • Currently 4.25/5
          • 1
          • 2
          • 3
          • 4
          • 5
          28 stemmer
          [se fordeling]


          Har du lyst til at skrive din egen test?
          Sådan vurderer vi


          Følg os på twitter @mobiltestdk

          Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

           


           

          Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


          Nokia 6600 Slide test billede
          Nokia 6600 Slide test
          Sony Ericsson W910i test billede
          Sony Ericsson W910i test
          Sony Ericsson W580i test billede
          Sony Ericsson W580i test

           


           

          Skriv en kommentar
          Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

          Brugernavn

          E-mail (vil ikke blive vist)


          Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

           







          Copyright © 2006-12, Mobilportalen ApS. Designed and developed by Abcel - Artistic designs, powerful PHP back-ends