Menuerne er som mange andre Nokia serie 40-menuer, man bladrer ganske enkelt igennem dem, og da telefonen ikke indeholder nogen specielle ting, burde de fleste kunne stoppe deres simkort i og bruge den uden videre. Telefonen har de mest gængse funktioner som kalender, lommeregner, stopur osv. Hvis jeg skulle fremhæve noget, skulle det være den
xhtml-browser Nokia har smidt i, det er jo ganske udmærket. Desuden er der 4 spil, og i og med den har
java 2.0, kan man efter behov smide flere på, hvis man lyster. Desuden er telefonen udstyret med et kamera af
vga-typen. Det kan bruges til
mms fotos, eller til pc’en, men er langt fra den standard man finder i de dyre modeller.
Desuden har telefonen også “push to talk” en slags walkie talkie-funktion, der dog ikke understøttes i Danmark, bedre havde det I mine øjne været med bluetoothfunktion til at supplere IRporten.
Pros:
- ok skærm om end flere
pixel ville være at fortrække
- god stor tænd/sluk knap
- menusystemet er Nokias velkendte og rigtig gode
- god batteritid.
Cons:
- lidt anonymt designen
- tasterne og joystick er kun middelmådigt
- mangler
bluetooth og dermed muligheden for trådløs headset
Konklusion:
Nokia 6020 sælges pt. for 1200-1300 kr. og op efter. Har man ikke brug for
bluetooth, men vil have
vga kamera, er det et udmærket valg. Men som mange andre telefoner i lowend-klassen og først i middelklassen kan man for et par hundrede kroner ekstra få en af de modeller, der var topklasse for et års tid siden som for eksempel Nokia 6230 eller Sony Ericsson K700, der begge er spækket med funktioner i forhold til Nokia 6020.