Samsung har lavet en ny strategi, der går på at de vil lave de tyndeste telefoner. Senest er de faktisk kommet med brandet ”ultra edition”, som dog ikke omfatter denne Z150. Til gengæld var Z150 den første rigtig tynde model fra Samsung og dermed startskuddet på disse nye tynde telefoner.
Mit første indtryk af telefonen da jeg pakkede den ud, var at den faktisk var ret stor i længden, og faktisk er den da også op til cirka 2 cm længere end for eksempel en telefon som Sony Ericsson K700i, som jeg lige havde ved hånden. Bredde er som på de fleste andre telefoner, cirka 45 - 50 mm bred. Men tykkelsen er også det der er lagt vægt på her, og med 9,8 mm er den bestemt en tynd model (de nyeste er under 7 mm).
Vægten er også ganske okay, min brevvægt siger 73 gram (brugsklar), hvilket faktisk overraskede mig en del, da den virker tungere når man står med den i hånden. Dette skyldes utvivlsomt den fremragende byggekvalitet Z150 kan bryste sig af. Den virker nærmest som en stang aluminium, der hverken er til at vride eller hive det mindste knirken ud af – flot Samsung, sådan skal det gøres!
Selve telefonen er af candybar typen, eller som mange nok vil kalde den ”gammeldags type”. Telefonen er meget stilet og sort i designet (kan også fås i hvid), med en grå kant på siden samt krom der adskiller taster og krom omkring joypad’en og i midten. I venstre hjørne sidder et lille kamera til videosamtaler og på bagsiden sidder der også et kamera, samt en lille højttaler.
Skærmen er okay, men så heller ikke mere, det er en TFT skærm med 220 x 176 pixels og kan altså ikke hamle op med de nye QVGA skærme, der har ca. dobbelt så mange pixels.
Tasterne er gode at trykke på og de er også ganske gode, så de er bestemt godkendt, dog ville det være rart hvis man mere tydeligt kunne mærke overgangen til næste knap, det kan man altså ikke og det betyder man er nødt til at kigge hele tiden på tasterne når man skriver. Men medgivet, dette er et mindre problem. Joypad’en er rigtig god, den blanke kant er nem at mærke når man trykker på den, og midterknappen tager én direkte til menuen –jubiiii – det var Samsung godt nok længe om at finde ud af. Tidligere har det været genvej til at åbne internetbrowseren. Og så skal Samsung også have ros for at have et tydeligt rødt og tydelig grønt rør på 2 knapper, så man ikke er i tvivl om dette.
Menusystemet er, som man kender det fra Samsung, ganske okay. Ikonerne er blevet endnu flottere end tidligere, og med den lille genvejsknap (over det røde telefonrør), har man yderlige muligheder for at lægge sine ønskede genvej derinde. Desuden skal det nævnes at Samsung nu har indset, at mange gerne vil have at telefonen starter med stort begyndelsesbogstav efter punktum, når man skriver en SMS – men hvorfor så ikke også rette den sidste fejl, nemlig at man ikke kan gå tilbage og rette i et ord, uden at skulle slette det helt? Men vi kan da håbe at Samsung også retter dette på et tidspunkt !!!
Z150 er ikke hvad vi i dag kan betragte som en telefon spækket med funktioner, nej den er nærmere en mellemting der også kan 3G, og som sådan er den jo for mange ret interessant. Udover 3G har den også 3 andre GSM net. så man er ganske godt dækket ind. Kameradelen er bestemt ikke noget at prale af. Der er tale om et VGA kamera (0,3 pixels). Dette var godt for 4-5 år siden. I dag hvor vi snakker 3,2 megapixels er det altså ikke noget særligt. Personligt så jeg hellere at man helt undlod at sætte et så dårligt kamera i en telefon. Skal der kamera i en telefon, skal det minimum være 1,3 megapixel.
Udover kamera finder man også en MP3 afspiller, og ja, man kan sige den er der, og med cirka 26 MB hukommelse, når telefonen er ny, er der plads til 8 – 10 sange. Det er bestemt ikke for MP3 afspilleren man skal købe denne telefon, da man ikke kan fylde mere hukommelse i telefonen. Fint er det da at man har en okay mobilbrowser og at Z150 har Bluetooth.
Samsung har desuden valgt at skifte ladesystem samt tilslutning til headsæt, så ældre tilbehør kan ikke benyttes.
Overall: 60 %Pro: Meget tynd model og fin byggekvalitet.
Gode taster og fint joypad.
Forbedret menu og SMS system.
3G
Cons:Kamera og MP3 er ikke meget bevendt i denne telefon
Længden af telefonen er i overkanten (næsten 12 cm)
Konklusion:Z150 er det som man vel bedst af alt kan betegne som en mellemklasse telefon, eller mid-range, som vi også plejer at kalde den betegnelse. Den har et lækkert ydre med en god portion stil og fin byggekvalitet. Efter begejstringen over dette har lagt sig, kan det godt tænkes at brugerne komme til at savne et lidt bedre kamera, eller muligheden for at kunne sætte et hukommelseskort i så man reelt kan bruge dens MP3 afspiller til noget fornuftigt –med disse mangler, derfor kunne det ikke blive til mere end 60% til denne telefon.
Telefonen blev venligst udlånt af www.dlgteleshop.dk