Så kom den længe ventede super kamera telefon fra Sony Ericsson. Telefonen blev præsenteret i sommer, og også den gang vakte den en del opmærksomhed. For dem der ikke følger helt så meget med i mobilbranchen, er Sony Ericsson efterhånden ved at være temmelig presset. Kun på det danske og de andre nordiske markeder holder Sony Ericsson rimeligt ved, så denne C905i skal meget gerne blive en kasse succes for Sony Ericsson, for alt for langt tid med et hav af middelmådige og lidt kedelige telefoner har desværre sat sit spor på det svensk-japanske firma. Måske kan denne C905i være med til at sende Sony Ericsson tilbage i den rigtige retning – det kan vi da i hvert tilfælde håbe på. Netop kamera og også musik har længe været nogle af de absolut stærkeste kort, Sony Ericsson har haft på hånden. De har helt tilbage til K750, der var den første telefon med autofokus, vist at det er et område, de kan håndtere ganske flot. Med C905i får vi nu den ypperste kamera telefon, Sony Ericsson har lavet til dato, og det skal derfor blive særdeles spændende, at få denne telefon testet igennem.
Vi starter vanligt med emballagen, som denne C905i kommer i. Der er tale om en æske helt i sort, hvor alt indeni også er pakket fint ned i sorte små kasser. Selve C905i ligger i en nydelig æske med sort paplåg og med formstøbt skum inden i. Resten af stumperne ligger i en anden æske. Der medfølger i salgsæsken ud over telefonen, batteri og lader, et data kabel, et headset (der virker noget billigt) en lille strop og en usb nøgle, hvor man kan sætte det medfølgende 2 GB M2 hukommelse kort, så man hurtigt og let kan flytte data. Med andre ord der er bestemt de ting, man med rette kan forvente, med i salgsæsken.
C905i ved siden af tændstikæsken |
C905i ved siden af Samsung INNOV8 |
Frem med selve C905i som jo trods alt er det, denne test handler om. Sony Ericsson C905i er ikke en lille telefon, faktisk langt fra. Jeg havde lidt glemt, hvor stor den faktisk er, siden jeg så den i sommer, men den er altså stor. Den måler 104 x 49 x 19.5 mm (der hvor den er tykkest) og den vejer 136 gram. Dermed er den kun 2 mm kortere og 5 mm smallere, medens tykkelsen ca. er den samme som på Innov8, og det er vægten også.
Designet på C905i er lavet, så man nemt kan forlenes til at tro, at der er tale om et pocket kamera og ikke en mobiltelefon. Både toppen og bunden er buet, og ser man telefonen fra bagsiden, ja så er man slet ikke i tvivl om, at det er et kamera. Det er det jo i princippet også, men det er altså også en telefon, som man tydeligt får vished for, hvis man skubber overdelen op, for C905i er en slide-telefon.
Denne slide funktion virker ganske fornuftigt, og der er på den model, jeg har testet, intet slør eller noget, der ikke passer sammen, som det skal. Derfor vil jeg, på trods af at telefonen er en plastik telefon, faktisk godt sige, at den er velbygget og i en udmærket kvalitet. En detalje, jeg personlig er ret vild med, er, at Sony Ericsson ikke har ladet sig friste som så mange andre og lavet den flotte men super sarte blanke sorte overflade. Her er i stedet for en sort gummiagtig overflade, der både er rar at holde på men bedst af alt, her ses fedt-fingre ikke.
Over skærmen er der placeret 2 knapper |
C905i fra siden - bemærk kanterne om tastaturet |
Men lad os tage en tur rundt om C905i og se hvor det forskellige er placeret. Vi starter med forsiden. Øverst oppe over skærmen har vi i hver sin side yderst 2 funktionsknapper, der bruges i foto mode. Mellem dem finder vi dels den lille højtaler, der giver lyd under samtaler samt en lille lys måler.
Under skærmen har vi i midten en stor firkantet joypad, og 3 funktions knapper på hver side. Skydes overdelen op, kommer de numeriske knapper frem, og de er som resten af telefonen holdt i mat sort.
Omme på venstre side har Sony Ericsson lavet det således, at sidens profil bliver fremhævet med et krom bånd, der matcher telefonens form. Vi finder også Sony Ericssons multistik, der fungerer som lade- og synk. stik, og til at trække lyd ud. Ved siden af det har vi en sølvfarvet klap, der skjuler et hukommelse kort M2.
Overdelen slået op - set bagfra |
19,5 mm er ikke tyndt nu om dage |
På højre side (det der er opad, når man er i kamera mode) har vi øverst en volumen / zoom knap. Knappen er ikke vanvittig stor, men i og med den buer ned på midten, er de to høje punkter i hver sin ende faktisk ok at ramme. Derefter har vi to små knapper, der er til at bruge i kamera menuen. Disse er efter min mening for små, og man skal virkelig se efter for at ramme dem rigtigt. Nederst har vi den særdeles vigtige udløser knap, hvor der er kælet lidt ekstra for detaljerne. Dels er der indbygget et blåt lys i den, så man kan finde den, også når der ikke er så meget lys, men det, der er lidt lækkert, er, at omkring knappen er der et krom område, der går ind i telefonen. På den måde kan man, selv om knappen ikke er hævet over telefonens side, alligevel let mærke, når man trykker knappen ned. At det så også ser godt ud, er vel heller ikke så ringe.
I top og bund er C905i renset for knapper/stik, og vi finder kun et smal slidse til telefonens udvendige højtaler fint integreret i den afrundede form. På bagsiden er C905i dækket af den samme matte overflade som på forsiden. Halvvejs oppe, hvor telefonen bliver lidt tykkere, er der et bredt bånd i børstet stål. Det er her bagved kameraet findes. Det kommer frem ved at man skyder den øverste del ned over den nederste del. Når det er gjort, åbenbarer super kameraet sig. Øverst er der en kraftig xenon flash, i midten kamera linsen, og i højre side et lille spejl og 3 kraftige lys dioder. Her er med andre ord virkelig lagt op til et super kamera, hvilket vi naturligvis vender tilbage til.
Bagsiden med kameradel |
Den lækre kameraudløserknap |
Inden da vender vi dog kort tilbage til forsiden, hvor vi lige skal have kigget lidt nærmere på skærm og joypad med tilhørende knapper. Vi starter med skærmen. Nu kunne jeg godt vælge at tage de negative briller på og ærgre mig over, at når nu Sony Ericsson endelig får lavet en telefon, der på funktioner kan hamle om med de tunge drenge i klassen (som fx N95, Innov8 mfl.), som alle har 2,8” skærm og der er også en del der har 2,6” skærm, så er C905i altså nede på en 2,4” skærm (49 x 37 mm). Nu kan 0,4” lyde af meget lidt, men hvis vi sammenligner det samlede skærm areal på C905i med fx Innov8, ser det således ud: C905i skærm = 18,1 cm2 - Innov8 skærm 24,1 cm2. Altså 6 cm2 eller ca. 25% mere. Men jeg vil sætte ærgrelsen lidt i bero alligevel, for C905i har en fantastisk flot skærm. Den er ”kun” med 262.000 farver, men alligevel er der en farve kontrast, jeg ikke kan erindre, jeg har set så flot før. Der er også masser af lys i skærmen, så det er ikke helt umuligt at bruge telefonen i solskin, om end skærmen naturligvis ser noget mindre flot ud under sådanne forhold. Så skærmen er bestemt godkendt, men jeg savner en lysmåler, der kan dæmpe skærmens lys efter forholdene, og endnu mere at jeg selv kan bestemme hvor lang tid, der skal være lys i skærmen efter sidste tryk.
Sony Ericsson C905i har et ganske stort joypad. Det måler 17 x 17 mm, og med en ydre kromkant, der er hævet ca. 1 mm over resten af telefonen. I midten har vi en krom bekræft knap, der igen er hævet en smule. Jeg synes denne joypad løsning både er meget nem at navigere med men også ganske hurtig, og dermed er der kun roser i den retning herfra. Omkring joypaden har vi i hver sin side 3 styk funktions knapper i en rimelig størrelse. Der er de sædvanlige 2 menu-afhængige knapper øverst, 2 telefon rør til at begynde og afslutte samtaler (der dog godt kunne være en smule bedre markeret) samt nederst en genvejs knap og en ”C” knap. Med andre ord ganske rimeligt og fornuftigt.
Tasterne og joypad er ganske fornuftigt store |
Her med baggrundslyset tændt |
De numeriske knapper scorer ikke helt så høje karakterer i bogen, som joypaden gør. Vel er de rimelige i størrelsen, og der er da også 3 vandrette krom bånd, så man kan mærke forskel på de 4 rækker knapper, der findes. Men sideværts er det ikke muligt at mærke, hvornår den ene knap slutter, og den næste knap begynder. Desuden er bunden af telefonens overdel, når den er skubbet op, lidt tæt på den øverste række numeriske knapper. Selv om jeg dog har set værre løsninger, havde det været rart med 1-2 mm mere plads. Der er desuden også på begge sider af underdelen en krom kant, der hæver sig en smule op. Heldigvis generer den ikke brugen af de numeriske knapper.
Det var så den ydre gennemgang af C905i, men der er rigtig meget mere nu, når vi kigger på C905i´s funktioner. I og med der er tale om en high-end telefon, ja vel Sony Ericssons topmodel hvis vi ikke regner PDA telefonen X1 med, kan det vel næppe komme bag på nogen, at telefonen er ganske funktionsspækket også på net delen. Her er tale om 4 GSM net med understøttelse af EDGE og 3G med den hurtige HSDPA standart, der i C905i giver 3,6 mbit hastighed. Desuden er der W-lan, som Sony Ericsson ellers ikke har haft i deres super kamera telefoner før nu, og her er det b/g standart, der er tilgængelig samt det nye DLNA.
Dermed er der alt, hvad man kan ønske sig i den retning.
Det samme gælder for evnen til at modtage og dele filer med andre enheder. Sony Ericsson C905i har naturligvis usb 2.0 overførings hastighed igennem det medleverede data kabel. Desuden er der også Bluetooth 2.0 så man kan overføre trådløse data, og med A2DP kan dette også foregå til et stereo bluetooth-headset. En sidste mulighed er at benytte det medleverede usb stik, hvor man så kan sætte hukommelse-kortet over fra C905i over i og flytte data til og fra hukommelse kortet på den måde.
Det helt store salgs argument for C905i er og bliver kamera delen, og den skal vi kigge lidt nærmere på nu. Sony Ericsson C905i er en 8 Mpixel telefon, hvilket faktisk ikke betyder meget andet, end at den kan tage fotos i et format, der 3264 x 2448 pixel. Nu da jeg bruger lidt mere plads på kamera delen end sædvanligt, vil jeg godt lige have ryddet et par misforståelser af bordet, før vi går videre. ”Kvaliteten af et foto afhænger af, hvor mange Mpixel kameraet har – jo flere desto bedre”. Forkert! Selv om det er en udbredt misforståelse, så er det ikke desto mindre forkert. Antal pixel eller Mpixel (der faktisk blot betyder million pixel) har udelukkende at gøre med, hvor meget man kan forstørre et foto, uden at det bliver grynet eller pixleret. Kan et kamera (ligegyldigt hvilket) ikke fokusere korrekt, bestemme og styre lyset korrekt eller har et dårligt stykke glas foran sensoren (foto chipen), er det ret ligegyldigt, om det har 3 Mpixel eller 25 Mpixel !! For at et kamera er godt, kræver det altså et samspil af flere faktorer, og derfor er den ensidige fokusering af Mpixel mere en salgs gimmick end noget andet.
Kameradelen, når den er klar til at tage fotos |
Her kan bl.a. vælges ansigtsgenkendelse |
Omvendt, når de andre ting (fokusering, lys styringen osv.) er i orden, så får man med 8 mpixel mulighed for at lave større billeder, der ikke pixellerer eller, hvad der er endnu bedre, man kan beskære et foto, og det ser stadigvæk skarpt ud.
Sony Ericsson har længe vist, at de har evnen til at balancere disse ting ganske fint, så autofokusen er præcis, lyset er afmålt og korrekt, og dermed bliver fotos med C905i og dens 8 Mpixel bestemt ganske gode. Du kan se en række fotos, jeg har skudt med C905i nederst i testen, og klikker du på den, kommer du til vores foto side, hvor du har mulighed for at se dem i meget stor størrelse.
Ud over at C905i skyder ganske flotte fotos, for det gør den virkelig, så er hele kamera delen og også det ydre lavet, så det er så ”kamera-rigtigt” som muligt. På forsiden har vi en beskyttelse af linsen, så man undgår snavs og skidt samt fedtfingre, der var et stort problem med K850’eren. Ekstra lækket er det, at denne klap skjuler alt, hvad der har med kameraet at gøre, så bagsiden er helt fri for kamera dele, når klappen er lukket for. På højre side, der bliver til toppen, når man drejer telefonen ned i vandret, har vi en rigtig lækker udløser knap med blåt lys i, plus zoom knap og valg om man skal video filme, skyde fotos eller blot afspille tidligere optagelser. På bagsiden, altså hvor vi har skærmen, har vi 2 knapper til venstre for. På den øverste vælger man motiver og på den nederste optagetilstand. I joypaden har vi ydermere 4 foto knapper, hvor man kan stille flash, makro, selvudløser eller lys. Skal man indstille mere er det ind i selve indstillings menuen, der er bygget op, som det vi har set på adskillige kamera telefoner fra Sony Ericsson før. Det at man har de vigtigste indstillinger ude i kamera delen og ikke skal rode inde i indstillinger er rigtig rart, og sådan er det jo også for de fleste pocket kameraer.
Valg af optagelsestilstand |
Dybt inde i indstillingsmenuen |
Af funktioner er der rigtig mange på denne kamera-del. Dels har vi en rigtig flash - en xenon flash der fint oplyser op til 3-4 meter. Der er også understøttelse af ”rød-øje” funktionen og på forsiden har man også 3 små dioder, der lyser op, så autofokusen kan fungere. Selve autofokusen er ganske fornuftig og hurtig. Der er mulighed for at vælge normal eller spot autofokus, hvilket kan være godt, hvis man fotograferer specifikke ting.
Vi finder også på C905i billede stabilisator, ansigt genkending, og noget Sony Ericsson kalder ”smart kontrast”, der dog kun under visse omstændigheder kan være fornuftigt at bruge, og det nye Geo-tagging er naturligvis også med om bord.
Kamera delen er i øjeblikket sammen med Samsung Innov8 noget af det bedste man kan få i en mobiltelefon, dog skuffer den lave video kvalitet i QVGA opløsning og med kun 15 fps en smule. Skulle jeg vælge at tage fotos med C905i eller et pocket kamera er mobiltelefoner efterhånden kommet så langt, at jeg vil spørge til - med hvilket pocket kamera sammenligner vi. Er der tale om et billigt et, med nogle år på bagen, vil jeg lige så gerne bruge C905i, men er det sprit nyt og af en ordentlig kvalitet (fra 2000 og op efter), ja så vil jeg stadigvæk foretrække pocket kameraet, og her spiller optisk zoom, som C905i ikke har, naturligvis en rolle.
Motivvælgermenuen |
Med til kamera delen, kan jeg lige nævne, at der er et udmærket billed-redigerings program, der kan bruges til lettere redigering af fotos, hvis man har brug for dette. Og hvis man skulle få lyst til at vise fotos eller video frem, er der også TV-out, der dog kræver et kabel, der er ekstra tilbehør.
Men naturligvis har Sony Ericsson andre kort at spille på, og her er blandt andet GPS en faktor, som vi skal vende os til er at finde i vores mobil-telefoner. Jeg har efterhånden set en del GPS telefoner, og langt de færreste er rigtig brugbare for mit vedkommende. Nok kan de, og det kan denne C905i også, godt finde den position, jeg befinder mig på og vise den på Googel maps, ja de kan også lave en simpel vej beskrivelse, som fx er udmærket i en by på gå ben. Ikke mange har et rigtigt navigations materiale med fra start, så man kan køre efter det i en bil og få vist vejen med pile, stemme oplysninger osv. Her overrasker C905i på en positiv måde ved at have Wayfinder Navigator 7 med om bord. Nok kan man sige, at det stadigvæk er på en lille skæm i forhold til de 3” eller endnu mere, som ”rigtige GPS løsninger bruger, og naturligvis er der heller ikke den komfort med store trykfølsomme knapper, men faktisk synes jeg, at dette enkle system er så godt, at det vil kunne bruges at de fleste, der ikke bruger GPS professionelt i deres arbejde. Jeg kunne godt køre efter de oplysninger, C905i giver mig, og hvis det kun er et par gange om året, at jeg skulle bruge det, ja så ville jeg ikke have problemer med at nøjes med dette system, men skulle jeg til et møde eller andre tidsbestemte ting ville jeg nødigt lade mig nøje med dette system.
GPS-menuen |
Wayfinder kort |
Dog skal man have for øje, at man skal bruge både en holder og en bil-lader, og systemet med at hente kort-materiale ned efterhånden, som telefonen skal bruge det, er en rigtig dårlig idé, hvis man fx kører i udlandet, hvor data over mobilen stadigvæk koster spidsen af en jetjager.
Media delen på C905i er som vi kender det gennem snart en del telefoner. Vi har først foto, musik, video og spil, som man kan gå ind under. Musik afspilleren er den udmærkede Sony Ericsson standart mp3 afspiller, der, selv om den ikke helt har så mange fancy funktioner som walkman modellen, stadigvæk efterlader et solidt og fornuftigt indtryk. Jeg vil dog i denne forbindelse tillade mig at beklage mig over de ringe høretelefoner, der er med, der dels lyder rigtig billigt, men ej heller giver muligheder for at benytte egne høretelefoner, så her er ikke meget andet for, end at gå til lommerne hvis man vil have fornuftig lyd (enten en adapter + egne høre bøffer eller et bedre sæt fra Sony Ericsson).
Radioen er også som sædvanlig af en fornuftig kvalitet og med RDS, som jeg holder ganske meget af.
Mediamenuen som vi kender den |
Selve menu-systemet i C905i er det velkendte, som Sony Ericsson har kørt med i 90 % af alle deres telefoner. Det er godt og hurtigt, og man finder lynhurtigt rundt i det. Er man ikke til en smartphone, er dette og Nokia´s nyeste udgave af serie 40 efter min mening det bedste, man kan få. Her er alt hvad man har brug for af funktioner og kun manglen på avanceret købe-software er grunden til, at jeg fortrækker enten Symbian eller Windows styresystemer.
Hovedmenuen med velkendte ikoner |
C905i har desværre ikke dokumentlæser |
Desværre må man i Sony Ericsson C905i kigge langt efter et program, så man kan læse og redigere de mest brugte dokumenter som fx words og excel - lidt ærgeligt.
Batteriet skal vi også have med, og her er der altså øretæver i luften til Sony Ericsson. Hvorfor de gode Sony Ericsson folk ikke kan eller vil forstå, at vi brugere ønsker en telefon med masser af strøm på til flere dages intensivt brug, kan jeg ikke forstå. Helt tilbage i 2005 med K750 brugte man et 900 mAh battri. Her 3 år efter kan vi få sølle 30 mAh mere – det er alt andet end imponerende. Sony Ericsson har kun lagt et 930 mAh batteri i C905i, og det er altså alt, alt for lidt for en multimedia maskine med 2,4” skærm, 3G, w-lan, GPS osv. Nokia fandt allerede ud af for et år siden, at deres N95 med 900 mAh ikke var rustet til forbrugerens krav. Løsningen blev et 1200 mAh batteri i deres næste telefoner. Her et år senere har Sony Ericsson stadigvæk ikke fattet pointen med, at når vi køber en dyr telefon med en masse funktioner, ja så vil vi også kunne bruge den uden at risikere at gå tør for strøm inden dagen er omme.
Glem alt om de utopiske 380 timer standby og 9 timers tale. C905i holder max 2 døgn med et let til normalt brug, og er du power bruger, skal du lade den mindst hver nat, hvis ikke du vil risikere at gå tør den efterfølgende dag.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Ericsson C905i pt. koster 3.545 kr.
C905i er samlet set ikke en dum telefon |
I alt 89%
Gode ting:
Rigtigt godt kamera, et af de bedste i øjeblikket i en mobil.
Skærmen er på trods af kun 2,4” rigtig flot.
GPS med godt Wayfinder Navigator software.
Fin bygge-kvalitet og god slide.
3G med HSDPA og W-lan.
Sony Ericssons fine musik og menu system.
Prisen er stærk fra start.
Mindre gode ting:
C905i er just ikke en lille telefon.
Batteriet er alt for lille til en sådan type telefon.
C905i er ikke en smartphone og savner dermed nogle muligheder.
For ringe video kvalitet.
Konklusion:
Sony Ericsson har med C905i begået en rigtig fin telefon, det kan der ikke være tvivl om. Den kan ikke hamle op med Samsung Innov8’s mange funktioner, men man kan jo spørge sig selv, om det også er nødvendigt? C905i er prissat særdeles skarpt med en pris på ca. 3600 og op efter, hvilket er mindst 1000 kr. under hvad Innov8, N96 osv. koster, og det er jo ganske fornuftigt. Jeg er bestemt meget begejstret for denne kamera-telefon, og hvis man holder af at fotografere, er der ingen vej udenom C905i, og da slet ikke hvis man ikke vil have en Symbian telefon som INNOV8. Batteriet er faktisk min eneste alvorlige anke ved denne telefon, og jeg har måttet lade det trække ned, at C905i kun kommer med 930 mAh, hvor konkurrenterne har 1200 mAh eller mere at trække på. En løsning kan være en ekstra lader på jobbet eller en auto lader, men ærlig talt er det ikke optimalt.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
Samsung i8510 INNOV8 test |
5 mpixel-kamera test |
Sony Ericsson K850i test |