Bruger anmeldelser
Hvorfor skal jeg overhovedet lave en anmeldelse?
Først og fremmest fordi du har lyst, men også for at hjælpe andre brugere. Hvis du har brugt penge på en super god eller super dårlig gadget, er det så ikke næsten din borgerpligt at fortælle andre om de bør eller bør undlade at købe den?
Hvordan får jeg min anmeldelse offentliggjort på siden?
Det er uhyre simpelt. Du sender den i en tekstfil til redaktøren
her.
Hvilke krav skal jeg eller min anmeldelse opfylde for at komme i betragtning?
For at anmeldelsen bliver lagt på mobiltest, skal den overholde sidens betingelser og erklæres for egnet af redaktøren. Dette indebærer i og for sig bare, at han konstaterer, at de nedenfor nævnte punkter er med, og at den er skrevet i et forståeligt sprog, Endvidere kræves det, at anmeldelsen - alt efter den anmeldte gadgets art - er på minimum 500 ord. Det er for eksempel ikke ikke alt tilbehør, der kan skrives 500 ord om. Anmeldelser skal - selvføgelig med de ændringer der naturligt følger af de forskellige former for mobile gadgets - indeholde følgende punkter:
- Design og kvalitet.
- Billede og lyd.
- Funktioner.
- Forbindelse og software.
- Brugervenlighed.
- Ekstraudstyr/tilbehør.
- Konklusion med en samlet vurdering.
- En over all rating, der angives i %, så anmeldelserne bliver mere sammenlignelige.
Må der gerne være billeder i anmeldelsen?
Ja meget gerne, jo flere desto bedre, for det giver læserne meget bedre indtryk af en telefon. Har du ikke selv mulighed for at tilpasse fotos kan vi også hjælpe med dette.
Jeg synes der er rettet i min anmeldelse, kan det passe?
Ja, som det også fremgår af sidens retningslinier, kan redaktøren rette anmeldelserne igennem for stave- og grammatikfejl.
Kan jeg få fjernet min anmeldelse igen?
Strengt taget har du - medmindre der konkret er truffet aftale om noget andet - ikke krav på det, men da vi ikke har noget at bruge utilfredse brugere til, så finder vi jo nok ud af det. Du tager bare kontakt til redaktøren.