Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Tilbehør
        • Tablets
          • Medieafspillere
            • Archos
              • 704
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Archos 704 test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 26-03-2007
            Læs mere fra samme skribent...

            Franske Archos har eksisteret siden 1988. De har tidligere været kendt for at producere mp3-afspillere, men nu er det først og fremmest for deres bærbare videoafspiller, de er kendt for. I denne anmeldelse kigger vi på den sidste nye 704, der er deres topmodel, og samtidig førstepræmien i vores fødselsdagskonkurrence.

            Inden vi går sådan rigtig i gang, vil jeg, for de læser, der måske ikke lige er med på hvad sådan en bærbar medieplayer er, kort ridse dette op. De findes i et hav af udgaver og størrelser. Fælles er dog, at de har en farveskærm, en harddisk og batteri. Herefter ophører lighederne. Princippet er, at man kan lægge forskellige ting på den indbyggede harddisk, som man så let kan tage med sig i bussen, toget eller andre steder, hvor man gerne vil underholdes. Man flytter så musik, fotos eller film over på den lille maskine, hvor det bliver lagret digitalt. Kapaciteten for hvor meget de kan indeholde, og hvor længe de kan køre på en opladninger, er også meget forskelligt. Mange af dem kan desuden bruges til at fremvise på et tv, således at vil man dele ferie fotos med andre, kan man let sætte et ”lysbilledshow” i gang på tv’et så selv moster Oda kan se, hvad der forgår.

            1.JPG
            21.jpg

            Nu har vi fået de grundlæggende ting på plads. Lad os så komme i gang med en anmeldelse af denne spritnye og lækre Archos 704

            Archos 704 kommer i en fin lille æske på størrelse med mobiltelefonemballage. Så jeg var en anelse spændt på at få den pakket op. Inde i pakken finder man ud over 704’eren ganske meget forskelligt tilbehør. Selve 704’eren ligger i en praktisk lille beskyttelsestaske. Her ud over er der følgende tilbehør med: 2 stk. stylus, lader med multistik, så den kan bruges over alt i verden. Usb kabel + usb konverter kabel, dockingadapter og til sidst et sæt høretelefoner, og en fuld størrelse fjernbetjening. Ud over det, har jeg også fået et stykke tilbehør, som er købt ekstra, men som jeg stærkt kan anbefale. Dette er Archos DVR station, og det er virkelig smart. Mere om den senere.

            Nå nu kan jeg vidst ikke trække den længere, så lad os få kigget på selve 704’eren. Denne medieplayer er rigtig flot og stilfuldt designet i forhold til mange af dens konkurrenter. I bund og grund er en mediaplayer bare en kasse med en skærm og en flok knapper drysset mere eller mindre tilfældigt ud over det hele, hvordan kan en sådan så være flot og stilfuld? Jo Archos 704 er for det første lavet helt i metal - børstet stål for at være hel præcis. Desuden har man begrænset knapperne til 2 stk. på venstre side og en skyde knap på højre side til at aftage batteriet. Så simpelt kan det altså gøres !!!

            16.jpg
            17.jpg

            Lad os lige tage en runde omkring maskinen og se lidt nærmer på den. Forsiden er domineret af den store skærm. Under den finder man stereohøjtalere samt et lille IR øje til dem medleverede fjernbetjening. I venstre side har vi en tænd/sluk knap samt en knap der styrer, hvor billedet skal vises - på skærmen eller ud af tv udgang. Under disse knapper finder vi strømstik og stik til høretelefoner. På toppen er der ikke noget at berette, og det samme gælder højre side, når man ser bort fra den lille batteriejectknap. I bunden er der derimod en række stik. Her er først 2 store multistik, der bruges når 704’eren bliver sat i den DVR dockkingstation, som kan tilkøbes. Ved siden af er der 2 små miniusbstik, det ene tjener til at flytte data, fra computer, kamera eller ligende. Det andet er beregnet til at kunne sætte en ekstern harddisk til, hvis man skulle have disse ønsker.

            På bagsiden der ligeledes er helt i børstet stål, ses tydelig det store batteri samt det lille indbyggede støtte ben, der kan slås ud, så man kan have 704’eren stående på et bord.

            18.jpg
            19.jpg

            De ydre mål på 704’eren er jo ikke de mindste, kan vi ligeså godt indse med det samme. Den er ikke beregnet til bare lige at have liggende i en lomme, som en ipod eller en mobiltelefon. Men omvendt, hvis man ved, at man skal bruge den i mere end en halv times tid, slæber man gerne de 630 gram med når man først har set den i funktion. Målene på maskinen er 18,2 cm bred, 12,8 cm høj og 2 cm tyk hvilket er ca. Som en DVD kassette blot en smugle tykkere.

            Archos 704 har rigtig mange forcer en af dem er den store skærm, som vi nu skal kigge på. Skærmen er en touchscreen, hvilket forklarer hvorfor man ikke behøver flere taster, da hele styringen forgår på skærmen. Men ud over dette er det også kvaliteten af skærmen der gør, at mediaplayeren virkelig rykker fra. Den er for det første stor ja hele 7” ( 15,4 x 9,2 cm) og med 800x480 pixel og 16 millioner farver, får man en visuel oplevelse, der langt overgår det de små 2,3 eller 4 tommer skærme kan præstere.

            Og netop her vinder den næsten mit hjerte, da jeg oprigtigt talt har opgivet at få en god filmoplevelse på for eksempel min iPod Video, som kun ca. 2,5” skærm. På archos 704 kan man uden problemer holde ud at se både en og 2 spillefilm efter hinanden, og med en ”se afstand” på ca. 50-60 cm er det som at se en film på sit almindelige tv.

            5.JPG
            3.JPG

            En ting der også fortjener lidt omtale er det batterisystem 704’eren har. Archos har lavet det således, at man kan skifte batteri undervejs, hvis man har brug for mere brugstid end de godt 5 timers film eller 25 timers musik, man ellers kan få ud af det store batteri. Har man brug for mere, ja så er det bare at købe et reservebatteri og sætte det på når det første er brugt op. Den slags kan for få af de andre tilgængelige medieafspillere.

            4.JPG


            Nok om de ydre goder - lad os hoppe ind under skærmen og se hvad Archos 704 har at byde på, for her er jo også en del vi skal igennem. Selve maskinen kommer i 2 udgaver en med 40 GB og en med 80 GB harddisk, den jeg anmelder her, er den store på 80 GB hvilket betyder, at man kan have op til 100 film med eller op til 40.000 sange i mp3-format.

            Kvaliteten af harddisk er fin, man kan naturligvis høre den, hvis man sidder et helt stille sted, når den starter op, men efter det er den så tæt på lydløs, som man kan komme, uden helt at være det. Under brug med film og musik opdager man det med sikkerhed ikke.

            6.jpg


            Nu vi er ved musikdelen, så tager vi den lige med her, for det er et sted hvor man bestemt heller ikke bliver ladt i stikken. 704’eren kan alt det man forventer af en moderne mp3-afspiller, lige fra spillelister til personlig vurdering og fotos af kunstnerne. Og lyden er helt i top lad det være sagt med det samme, selv om man næppe investerer i Archos 704 for at få en mp3-afspiller, men rart er det da, at den er der. Og mens vi er ved det, så kan 704’eren også bruges til diktafon, hvis man nogensinde skal bruge det.

            15.jpg
            10.jpg

            Som en ny, og for mig at se rigtig god ting. har 704’eren fået wifi, eller w-lan indbygget (802.11g). Dette giver brugeren en hel ny række muligheder. Med w-lan kan man nu streame musik og film direkte fra sin pc, og er det en pc med tv-indgang kan man også streame tv direkte ind i 704’eren og ja det er sgu rigtig smart. Har man w-lan i sit hjem, kan man altså faktisk få al computens indhold ud direkte på denne maskin. Men her stopper det ikke, for i og med at man har wifi i 704’eren, har Archos været så smart også at smide en webbrowser i den, så man kan surfe på nettet. Valget af browser faldt på Opera-browseren og det er et godt valg. Den gør det godt og med mange muligheder, som dem vi kender fra vores almindelige browser på computeren.

            Med andre ord har Archos smidt endnu et underholdningselement i 704’eren, da man for eksempel mange steder og under rejser har muligheder for at surfe på trådløst net. Prikken over i’et ville have været en e-mail mulighed, men det er der ikke pt (kommer måske i en senere firmware-opdatering) En lille trøst er det dog, at 704’eren understøtter visning af pdf-filer, så dem kan man roligt lægger over på og læse dem når man har tid.
            ny 9.jpg
            11.jpg

            Tror du festen er slut her? ja så tager du ganske meget fejl, for noget af det bedste kommer nu J For at man kan få udbytte af det næste, skal man dog ud og købe det stykke tilbehør, der hedder en DVR station. Denne del vil jeg meget stærkt anbefale, for ellers kan du glemme alt om disse funktioner som dette afsnit handler om. Se, denne DVR station er i bund og grund en holder der forbinder 704’erens stik i bunden med dine andre apparater i stuen. Det den kan, er at den forvandler 704’eren til en harddisk optager. Man forbinder via denne dockingstation for eksempel sin satelitmodtager, dvd maskine eller en anden kilde, og så videre op til tv’et. Det man så kan gøre er, at 704’eren naturligvis kan vise sit indhold af film, billeder osv. oppe på tv’et, og endda i fornem kvalitet (component video), men sætter du din satelitmodtager som indgang, kan du også optage alt hvad du kan se på dit tv. Du kan så gemme det til senere, og enten se det på tv’et eller bare tage 704’eren med i bussen og se det program, som du lige gik glip af dagen i forvejen. Det hele styres fra en lille simpel fjernbetjening, der endda kan styre andre eksterne enheder.

            Som harddiskoptager gør 704’eren det faktisk ganske godt, den kan de flest besale ting, som en harddiskoptager kan, men den har også nogle mangler, som gør, at den ikke er 100% harddiskoptager. Avancerede funktioner som time shift og specielt en almindelig antenneindgang (der er ingen tuner del i 704’eren) savner jeg. Det betyder. at skal man optage tv, skal det igennem et andet apparat, der har en indbygget tv-tuner, og kan sende signalet ud igennem RGB stik (de 3 runde stik i gul, hvid og rød) For nogle vil det måske begrænse glæden, men omvendt kan man stadig let og simpelt overspille sine dvd’er til 704’eren, uden at skulle have en computer til først at rippe den dvd’en.
            20.jpg
            22.jpg

            Når den bruges som optagerenhed, har man 5 forskellige kvalitetsniveauer, man kan optage med (500, 1000, 1500, 2000 og 2500kb/sek.), og selv i den mellemste kvalitet er det i så rimelig kvalitet, at man ikke kan se forskel på det oprindelig signal og det optagede, med mindre det bliver kastet op på et godt stort tv. Er det tanken, så vælg den højste opløsning, for der er kvaliteten super. Man kan desuden styre forskellige ting på det, man optager, hvilket, ud over for eksempel start/slut-tidspunkt, som vi kender fra video og HDDoptager, er at man kan indstille lydniveauet, farveformat osv. Der er masser af muligheder for at tilpasse det efter sin egen personlig smag og efter hvorledes det skal gengives.

            Det var optagerdelen, afspillerdelen er også ganske god. Den fungerer ved, at der er en række funktioner, der kommer frem i højre og venstre side samt i bunden. Selve afspilleren afspiller i MPEG4 format (ASP@L5 AVI, op til DVD kvalitet) og WMV format (MP@ML, op til DVD kvalitet). Her har jeg dog en anke. For afspilleren kan rent faktisk også afspille to andre formater, men dette kræver dog, at man lige betaler 20 € pr. format, hvilket jeg synes er både dyrt og noget der burde være med fra starten. De to formater er henholdsvis et video podcastformat (AAC og M4a format) og et specielt videoformat der hedder MPEG-2 hvor kvalitet skulle være noget af det bedste man kan få i en afspiller. Mere om disse formater kan læses på www.archos.com

            8.jpg
            12.jpg

            Fotodelen der er i archos 704, er også værd at nævne. Der følger en lille adapter med, så man uden problemer kan overføre sine fotos undervejs til afspilleren. Den tager dog ikke alle formater, men kun de mest almindelig (JPEG, PNG og BMP formater) Herefter kan man bygge slide shows op på forskellige måder med forskellige visningsmåder og effekter så som musik mm. Man kan desuden også zoome ind og ud på billederne, rotere dem osv. Archos 704 kan ikke måle sig med de deciderede fotofremvisere, da den ikke understøtter nok formater, eller at man kan sætte hukommelseskort direkte i, men er man ikke professionel fotograf, vil man med sikkerhed blive ganske godt tilfreds med fotodelen.

            13.jpg
            14.jpg

            Menusystemet på Archos 704 er også helt i top, man bliver hurtigt fortrolig med det, og det tog da heller ikke mere end 10 – 15 minutter før jeg havde været rundt og se det meste. Det virke logisk og fornuftig opbygget, og man kan vælge at bruge en finger (de virtuelle taster er faktisk store nok til det) eller - hvis man vil undgå fedtfingre på skærmen - den medfølgende stylus. Sætter man systemet til at køre via en tv skærm, kan den trykfølsomme skærm naturligvis ikke anvendes, men så bruger man bare den medfølgende fjernbetjening, der er af en fornuftig størrelse og af rimelig kvalitet.

            Et hurtigt tjek på Pricerunner, viser at Archos 704 kan pt købes for 3808,- kr.

            2.JPG
            7.jpg

            I alt 95%

            Gode ting:

            • Flot og lækkert design i børstet stål.
            • Imponerende flot stor skærm med flotte farver og hurtig opdatering
            • Wifi (w-lan) med mulighed for at streame fra computer og surfe på nettet
            • Stor og rimelig lydløs harddisk på 80 GB (kan også fås men 40 GB)
            • Aftagelig batteri, så man kan have ekstra kapacitet med, hvis det er nødvendigt.
            • DVR optage-funktioner (ved tilkøb af den lille docking station – anbefales stærkt)

            Mindre gode ting:

            • Ekstra køb af codecs – det er sgu for fedtet, at de ikke er med fra start.
            • Den fysiske størrelse – men vil man have 7” skærm, kan det bare ikke lægges ned i en mindre indpakning.

            Konklusion:
            Jeg er både meget imponeret og fascineret over denne Archos 704 wifi. Den har så mange kvaliteter indbygget, og man har så mange muligheder, at den som bærbar mediaplayer er i en klasse for sig selv. Lige fra byggekvaliteten til brugsoplevelsen bliver man imponeret. Skal man kunne mere med en maskine i den størrelse, snakker vi umpc (ultra mobile PC) men de koster så også fra 3 til 5 gange mere, og har meget dårligere batteritid. Jeg ved godt, at nogle vil mene at den er stor og klodset – ja det er den, men når man bruger den, er dette glemt, og man falder helt hen over de flotte billeder og film, man kan nyde. Med den DVR station, som jeg har testet den med her, kan man i store træk undvære en harddiskoptager, for den klarer fint de mest normale opgaver i fin stil. Samlet koster den udgave som jeg har testet ca. 680 € alt inklusive. Har man de penge så køb – du vil ikke fortryde – har du dem ikke kan du måske være den heldig bruger i vores fødselsdagskonkurrence på mobilforum, for det er nemlig den her testede maskine med DVR station, der er hovedpræmien.

             

             




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 3.50/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            6 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2022, Mobiltest.dk