Skrevet af Christian B. Wiggers d. 27-05-2007
Læs mere fra samme skribent...

Det må være hævet over enhver tvivl, at Sony Ericsson dominerer musiktelefonmarkedet ret kraftigt med deres Walkmantelefoner. Ingen anden producent har så succesfuldt formået at slå en musiktelefonserie fast på markedet, som Sony Ericsson har gjort med Walkman-brandet. Nu har vi så fået den første entry level eller low end-telefon, der samtidig er en rigtig Walkmantelefon, og som dermed kan købes for en meget rimelig pris. W200 har set dagens lys, og vi skal i denne test kigge på dels om den kan klare sig i den hårde konkurrence der er mellem mobiler til omkring 1.000 kr., og frem for alt om den kan leve op til de dyder, en Walkman-brandet telefon skal have.


Nå men vi må i gang. Den lille orange kasse indeholdende Sony Ericsson W200 åbnes, og en lille nydelig sort telefon dukker frem. Den er i for sig ganske flot i hel sort med en smule orange, der er Walkman-brandets farve, hist op pist. W200 fås også i en hvid udgave. Jeg har aldrig været vanvittig begejstret for alt det orange, der nogen gange er at finde på Walkmantelefonerne, men her er det faktisk ganske nydeligt og diskret. Telefonen har en størrelse som de fleste nok vil betegne som ”almindelig”. Målene er 101 x 44 x 18 mm og vægten viser 85 gram. Kvalitetsmæssigt viser den lave pris sig ved, at man her er gået på kompromis. W200 virker meget plasticagtig og specielt bagsiden er billigt lavet og giver som sådan også dette indtryk.

Vi skal videre, men først skal vi lige have et hurtigt kig omkring telefonen. Sony Ericsson W200 er en klassisk candybar-telefon, som dem vi har kendt i længst tid. Telefonen har på forsiden en skærm og herunder joystick med funktionstaster samt de almindelige nummertaster. Der er dels et orange Walkmanlogo under nummertasterne, en rund orange ring om joysticket samt lidt orange ved højtaleren.


På venstre side har vi en orange genvejsknap til at starte musikdelen med. Nedenunder finder vi en klap, hvor der bagved findes et hukommelsekort af typen M2. På højre side har vi en fin volumenknap og ikke andet. I bunden er der Sony Ericssons usb/laderstik og i toppen finder vi en IR-port og en tænd/sluk-knap

På bagsiden har vi ud - over et vgakamera - også et stort Walkmanlogo, og bagved befinder sig der en udmærket højtaler. Desværre er der kun den ene, så stereo må man få igennem hovedtelefoner.

Tilbage på forsiden skal vi kigge lidt på den skærm, som Sony Ericsson har sat på W200. Her er en skærm som Sony Ericsson kalder en UBC (Ultra Bright Colour). Jeg skal ikke kunne afvise at farverne har fået lidt mere kontrast og står lidt klarere, men det er altså i småtingsafdelingen. Skærmens størrelse er 1,8” og er altså ikke den største, og det gælder sådan set også for opløsningen der er på 128x160 pixel. Skal man se positivt på det kan skærmen fint bruges, og man har ikke problemer med at aflæse skærmen, tager man derimod de negative briller på, er denne skærmtype næsten noget af det ringeste med farver, man kan købe i dag. Jeg vælger den første indgangsvinkel, og accepterer at skærmen har de begrænsninger, som den har, når nu telefonen ikke er dyrere end den er. Jeg havde dog gerne set, at den var bare et hak bedre for eksempel 176x 220 pixel.


Tastaturet og joypad'en er ganske ok, selvom jeg ikke kan falde i svime over kvaliteten og de muligheder, der er med det, men det virker efter hensigten og er fornuftigt at bruge. Joysticket er en gammel kending, som Sony Ericsson har brugt de sidste 4-5 år. Tasterne er med et feedback man ikke er i tvivl om, ja faktisk giver knapperne et lille klik, når man trykker på dem, og her taler jeg ikke om den tastetone man kan slå fra. Funktionstasterne er til at overse, her er 2 funktionsknapper samt en ”retur” og en ”C”. Jeg har vidst skrevet det et par gange før i mine tidligere anmeldelser, men jeg finder det altså lettere og frem for alt mere pædagogisk rigtigt med et rødt og et grønt rør til at starte og afslutte opkald med. Dette kan vi kigge langt efter hos Sony Ericsson, men det er der ikke så meget at gøre ved.

Nok om det udvendig - lad os se hvad Sony Ericsson W200 byder på indeni. Telefonen er jo som tidligere nævnt en billig telefon, og det mærkes bestemt også på antallet af funktioner. Man får med Sony Ericsson W200 en tri-band telefon, og det rækker til brug i Europa. Der er ingen hurtige datamuligheder, så det gamle gprs er den eneste mulighed for at gå på nettet eller hente og sende e-mails. Skal man overføre filer, er der en IR-port samt usbport. Jeg savner her bluetooth som i mine øjne næsten er en nødvendighed, hvis man skal bruge telefonen i en bil, når man kører – med mindre man selvfølgelig vil have ledninger hængende og flagre. Til gengæld har Sony Ericsson lagt et usbkabel med i kassen, så musik kan overføre til telefonen uden de større problemer.


Nu vi er ved musik, så skal vi da også kigge lidt på det. W200 sælges som en Walkmantelefon. Måske nok den billigste og mest skrabede Walkmantelefon, men stadigvæk en Walkmantelefon. Det betyder, at der i W200 ligger en ganske udmærket musikafspiller. Desuden har W200 fået hukommelseskort, og selv om 128 mb kan virke en anelse fedtet fra Sony Ericssons side, så er muligheden der altså for at sætte et større et i, hvilket nok kan anbefales, hvis man agter at bruge den til det, den er tiltænkt. En anden ting der viser, at W200 skal tages alvorligt som en billig Walkmantelefon er, at Sony Ericsson har smidt et udmærket stereoheadset med i pakken. Dette er af den delbare type, således at den sidste del kan skiftes ud med et hvilket som helst par høretelefoner, så man på den måde kan få en bedre lyd. Mens vi er ved lyden, må jeg hellere lige fortælle, at træerne altså ikke vokser ind i himlen, ej heller selv om man hedder Sony Ericsson til fornavn og Walkman til efternavn. Lyden er på højde med det alle andre almindelige telefoner med mp3-afspiller kan byde på. Der er altså ikke kælet på samme måde for lyden, som vi har set på de større og dyrere Sony Ericsson Walkmantelefoner. Et lille ekstra plus er det dog, at W200 er udstyret med en fin stereo FM-radio med RDS-funktion.


Selvom kameraet på W200 er og bliver i den absolutte bundklasse, så er det alligevel en type kamera, som vi ofte ser på de billige telefoner. Hvad godt det skal gøre kan man undre sig over, og personligt vurderer jeg ikke en billig telefon højere fordi den har et vga-kamera. Vga betyder 0,3 Mpixel og ja det taler næsten for sig selv. Den opløsning kan ikke bruges til meget andet en at taget fotos til MMS-beskeder.

For lige at nævne menu systemet er det det, som vi har set gennem de sidste 50 telefoner fra Sony Ericsson. Det er godt, hurtigt og let at navigere rundt i. Kun Nokia har samme kvalitet styresystem på hylderne. Så har du haft en Sony Ericsson-telefon inden for de sidste par år (med få undtagelser), vil du med sikkerhed føle dig hjemme her med det samme.

Et hurtigt tjek på pricerunner, viser at Sony Ericsson W200i kan købes for 852,- og op efter.

 

I alt 63 %

Gode ting:
Pænt og klassik design
Hukommelseskort og dermed mulighed får mere hukommelse
ok taster og joystick
Rimeligt headset

Mindre gode ting:
Kvalitetsindtrykket er ikke så overbevisende og specielt bagklappen.
Ingen bluetooth i en telefon som denne.
Skærmens opløsning kunne godt være en tand bedre.

Konklusion:
Er W200 så en rigtig Walkmantelefon? Tja både og - den har en del af dyderne i behold fra de større og dyrere modeller, men der er altså også sparet hist og pist. Et kort på 128 mb til en musiktelefon er lidt at lave grin med folk, det rækker ganske simpelt ikke ret langt, hvis man lægger mp3-musik på (ca. 30-40 numre). Lyden er heller ikke på niveau med de større og dyrere modeller, på trods af det medfølgende headset. Men omvendt hvis man skal have en musikafspillertelefon, til en rimelig pris, og vil man have en ny model, er W200 altså et godt bud. Som altid i denne klasser, er de største konkurrenter tidligere modeller, der er faldet i pris, og giver man nogle hundred kr. mere, så får man noget mere telefon for pengene.