Skrevet af Christian B. Wiggers d. 30-05-2007
Læs mere fra samme skribent...

Det er almindeligt kendt, at smag og behag er meget forskellig, og det er det bestemt også på verdensplan. Mens Sony Ericsson ligger nede på en 4.-5. plads ved opgørelse af antallet af flest solgte telefoner på verdensplan, ser det ganske anderledes ud, her i Danmark eller for den sags skyld i Skandinavien. Her er Sony Ericsson kun overgået af Nokia og det er endda kun en smule. Nu er Sony Ericsson så kommet med et par nye telefoner, hvoraf jeg vil kigge nærmere på K550 i denne anmeldelse.

Sony Ericsson K550 er en mellemklassetelefon, der lander i det segment af telefoner, der er meget godt med, men stadig mangler det sidste, for at komme derop hvor telefonerne bliver forsynet med den nyeste nye teknik.


Kassen, som K550 kommer i, er en af disse nye minimalistiske kasser, som Sony Ericsson er slået ind på. Jeg ved ikke om kassen sælger bedre end de gamle, men den er helt sikkert meget mindre. Nåh, men lad os få K550 ud af kassen og se lidt nærmere på den. Min første tanke er umiddelbar, at det er da en fix lille telefon, som rammer meget godt i Sony Ericssons tidligere designlinje. Den er blevet en anelse tyndere og har fået designdetaljer, men bortset fra det er man bestemt ikke i tvivl om, at det er en Sony Ericsson-telefon, man har fået i hånden.

K550 kommer i to farver - en hvid og så denne sorte, som jeg har fået til test. Sony Ericsson har valgt at holde k550 i sort og blank/sølvfarve, og det giver unægteligt et vist eksklusivt look.

Starter vi med forsiden, så er den, som Sony Ericsson-telefoner er flest. Den øverste halvdel er skærm og den nederste halvdel er taster og joypad. På K550 har man designet de funktions knapper, der sidder omkring joypad’en, så de enten buer ind eller ud. Dette giver en effekt af, at der er nogle kurver i telefonen, hvilket der i princippet ikke er, da telefonen er ganske firkantet. Under disse har man de almindelig nummertaster, der er i krom og er ret smalle.

På venstre side har vi en stor play/stop-knap til musikafspillerne. Denne virker også som genvejstast til musikafspillerne. Nederst på venstre side har vi ladestikket placeret. Hvad det smarte ved at flytte dette fra bunden og op på siden er, har altså forbigået mit hoved. Jeg syntes hverken det er pænt eller praktisk, at det skal side der, men det gør det altså.

Hopper vi om på højre side har vi volumentasten, der også fungerer som en zoom ind/ud-knap, når man er i kameradelen. Sony Ericsson har sat samme lukkemekanisme på k550’s bagklap, som vi for eksempel har set tidligere på k608. Der er 2 små skydeknapper, der låser det fast. Systemet virker godt og gør, at det er ret nemt at få bagdækslet af og komme ind til simkort, batteri og hukommelskort, der også sidder gemt her bag. Den sidste knap på højre side er en god stor kameraknap.

På bagsiden har vi et bredt sølvfarvet bånd hvori kameraet er placeret. Dette sidder gemt bag en rund plasticskive, hvor en del kan køres ned, så der åbnes op til kameraet. Systemet med denne beskyttelsesklap virker faktisk meget lækker og gennemført, og den er mange gange bedre end den, der er på for eksempel K800. Der findes også 2 lysdioder til at give lidt hjælpelys, når man fotograferer i mørke omgivelser.

I toppen finder vi en lille (for lille efter min smag) tænd/sluk-knap, og en IR-port. Bunden er helt fri for noget i og med at man har flytte ladestikket om på siden.

Telefonen er som tidligere nævnt i en fin størrelse 102 x 46 x 14 mm og 85 gram. Det er dog de 14 millimeter man lægger mest mærke til i og med, at telefonen ikke som sådan er designet eller markedsført som en ultra tynd model.

Kvalitetsindtrykket er lidt blandet. Telefonen knirker og knager altså, når man trykker lidt på bagdækslet, om det er prisen for det ellers smarte lukkesystem, ved jeg ikke, men det giver altså et lidt kedeligt indtryk af en telefon, hvis den på den måde giver lyde fra sig, når man bruger den. Resten virker dog ganske fornuftigt, nogle knapper er i metal eller metallook og de virker som sådan også solide nok.

Skærmen, som K550 er udstyret med, er en TFD skærm, der skulle være en forbedring i forhold til TFT. Jeg våger det ene øje og påstår, at man vidst skal have en telefon med TFD ved siden af en telefon med TFT, for at kunne se forskel. Skærmen har en opløsning på 176 x 220 pixel og er 1,9” stor. Dette er dermed kun ca. den halve opløsning af hvad vi ser i de telefoner med qvga skærme (320 x 240 pixel) Heller ikke på antallet af farver er K550s skærm helt på toppen. Her bydes på 262.000 farver og selv om det bestemt kan bruges, så må jeg indrømme, at selv sværger jeg til de skærme som Nokia har fået lavet med 16 millioner. Mon ikke det kommer i næste generation skærme fra Sony Ericsson.


Lad os hoppe videre til tasterne og joypad’en. Joypad’en og funktionstasterne - for at tage dem først - er jeg fint tilfreds med. Man kan naturligvis diskutere det lidt utraditionelle design, men jeg kan fint leve med det. Lidt sværere har jeg - eller rettere sagt min tommelfinger - med joypad’en. Der er brugt en ret lille joypad, der dog har forhøjninger i top og bund og det hjælper i den retning. Men til siderne er det altså for dårligt at bruge for mit vedkommende. Det samme gælder ”bekræft”-knappen i midten som ligeledes er ret svær at ramme korrekt hver gang. Omkring joypad’en har vi i alt 6 knapper, 2 funktionstaster, en returtast, en ”C”-tast og så på de yderste knapper, der har form som en halvcirkel, er der en genvej til internettet og modsatte side en general genvejstast.

Nummertasterne er lidt a la dem vi har set på w880i. Dengang var jeg ikke vildt begejstre for dem, men i og med, at de er blevet en anelse større, så er de mere tålelige end dem på w880i. Fælles for alle knapper er, at de alle har et godt feedback og man kan fint mærke om man har trykket eller ej. Og så har de rigtig meget blus på det blå lys, der kommer når man trykker på dem.


Med det udvendige vel overstået, kigger vi nu lidt ind i K550 og ser, hvad den kan. Som udgangspunkt er K550 faktisk en tro kopi af den 2 år gamle K750, og der er kun ganske få forskelle mellem de to telefoner. Netværksdelen er en quad band GSMnet. så man er altså rimelig godt dækket ind her. En lille forbedring på K550 i forhold til den gamle K750 er, at K550 har fået EDGE, så hurtig datatrafik er muligt, hvis man bruger Telia som teleselskab, da de er de eneste der tilbyder EDGE i Danmark. 3G har desværre ikke fundet vej til K550, men er man til det, så har Sony Ericsson K610 på hylderne, der igen er meget op ad K750’s specifikationer. Har man lyst til at sammenligne telefoner, kan jeg anbefale vores mobiloversigt hvor man kan sætte flere telefoner op overfor hinanden, som for eksempel sådan her. Dette var lige et sidespring, men viser alligevel meget godt hvor ens telefonerne er.

Skal man sende og modtage filer, er man med K550 også ganske godt med. Her har man IR-port, bluetooth 2.0 og usb 2.0


Kameradelen er et 2 mpixel kamera med autofokus. Det tager ganske hæderlige fotos, men er altså langtfra så ophidsende, som da K750 kom frem med det samme kamera for 2 år siden. K750 var i øvrig den første kameratelefon vi kunne købe her i Danmark med autofokus. Nu skal jeg indrømme, at jeg ikke har en K750 ved hånden, så jeg kan teste det, men for mig virker det som om Sony Ericsson har arbejdet og optimeret kameradelen. Når man trykker på knappen for at stille skarpt for derefter at skyde billede, går det forholdsvist hurtigt. Det er ikke helt som et almindeligt digitalt kamera, men meget hurtigere, og dermed bedre til motiver der bevæger sig, end for eksempel den nye Nokia N95. Kameradelen er altså godkendt om end kvaliteten på 2 mpixel kan findes bedre i andre kameratelefoner.


På underholdningsdelen har vi både en ok Mp3/video-afspiller, der kan håndtere: MP3/AAC/MPEG4. Dette er ikke alle formater man kan komprimere i, men alligevel er det, så de fleste kan leve med det. Her skal også huskes på, at K550 er som sådan ikke en Walkman-telefon, og har derfor heller ikke helt de samme funktioner som disse. En fin FM-stereoradio med RDS har dog også fundet vej til K550, og det skal Sony Ericsson have ros for. K550 har 64 mb intern hukommelse, hvilket ikke er meget, hvis man vil høre musik. Heldigvis er den udstyret med en hukommelsekortslids (der følger ikke noget hukommelseskort med), og det er af typen Memory Stick Micro (M2), man skal bruge.

Der findes på K550 kun et enkelt spil ”puzzleslider” men flere af typen java (midp 2.0) kan hentes ned fra nettet. Mens vi er ved nettet, skal det også lige med, at K550 har en brugbar webbrowser, der understøtter RSS feeds, således at man hele tiden kan blive opdateret med nyheder mm.

Et hurtigt tjek på Pricerunner, viser at Sony Ericsson K550i kan pt købes for 1302,- kr.

I alt 65%

Gode ting:
Kompetent allround telefon.
Eksklusivt og flot design holdt rimelig tyndt.
RDS-radio
Designet omkring kameradækslet

Mindre gode ting:
Joypad’en og tasterne er mindre gode for folk med store tommelfingre
Ladestik i siden – hvorfor ikke i bunden?
Skærme er måske lysstærk og farverig, men stadigvæk kun i 176 x 220 pixel

Konklusion:
Sony Ericsson K550 må vel mest af alt ses som en revideret K750, der har fået nogle ganske minimale forbedringer, og så ellers er kommet i en noget tyndere og lækrere indpakning. Og hvad er der så i vejen med det, kunne man spørge? Tja det er der såmænd ikke noget i vejen med, og jeg medgiver blankt, at k550 er smartere end k750 er. Den er så ca. 300 kr. dyrere end K750 og det kan man så diskutere, hvor godt de penge er givet ud. Et stort plus er det dog, at K550 kommer i hvid også, og den kunne jeg godt forstille mig blev mest populær af de to farver. Jeg synes i bund og grund at K550 er en ganske fornuftig mellemklassetelefon, der har gode og gennemprøvet teknik. Jeg synes dog, at har du det som mig og mine tommelfingre, så skal du bestemt prøve den joypad før du køber den.