Apple iPhone test - del 1
Så kom den – den mest hypede telefon jeg nogen sinde har oplevet. Dette er den første test af den telefon, som mange mener, kan blive et af de største hits i telefonbranchen, og mange mener det stik modsatte. Sikkert og vist er det, at næsten alle har hørt om iPhone, og de fleste har da også en menig om den. Ligegyldigt hvad man måtte mene om produktet iPhone, må alle erkende, at den velsmurte PR-maskine fra Apple i hvert fald ikke fejler noget. Stort set alle danske tv-stationer og dagblade har omtalt den i et eller andet omfang, og den er ikke engang til salg i Danmark foreløbig - imponerende.
Med andre ord: Den iPhone vi skal kigge på i denne anmeldelse er altså en USA-model, og dermed er der et par forbehold, som vi må tage i den forbindelse. For det første er den iPhone jeg har til test endnu ikke sim-unlocked. Det betyder at det ikke er muligt for mig at teste telefondelen, altså at modtage og fortage opkald. Dernæst skal vi tage et vis forbehold, da Apple ikke i skrivende stund hverken har fortalt hvad den kommer til at koste i Danmark, hvilke funktioner den måtte få, ud over det den har nu (der tales meget om 3G netværk, men dette er kun på rygteplan) og ligeledes er det ganske uvist, om den kommer i efteråret, til jul eller først engang til næste år.
Alt dette forhindrer mig dog ikke i at få prøvet alle de basale funktioner, der nemlig også virker i Danmark, og muligheden for at komme på nettet er også til stede via w-lan. Så denne test kommer til at ligge meget tæt op af hvad den endelig iPhone kan og hvordan den fungerer, når den kommer.
NÃ¥, men jeg modtog sÃ¥ denne lille pakke fra USA. Den fylder ikke alverden, kun ca. 1/3 af hvad en almindelig Nokiatelefonindpakning fylder. Apple har for længst bevist med sine øvrige produkter, at de til fulde forstÃ¥r at lave en lækker, men ogsÃ¥ minimalistisk indpakning. Kassen indeholder, ud over iPhonen, en cradle/bordlader, et kabel til at forbinde iPhonen til computerne, en lader, og et sæt hovedtelefoner. De sidste er ikke at forveksle med et rigtig headset, for der er ingen mikrofon pÃ¥ dem, og de er sÃ¥ledes kun til at lytte med. Der er som sædvanligt ved Appel ikke alverden papirer og cd’er med, det kan man hente pÃ¥ nettet. Der er kun hvad vi kalde en â€kom godt i gang folder†og ikke mere.
Frem med telefonen. Mit første indtryk var - på trods af jeg har set adskillige fotos og videoklip af den - wauuu den er sgu lækker, og faktisk tyndere end jeg havde forventet. Den har med sit utroligt enkle og meget stilfulde design, en meget appellerende virkning på alle de personer, jeg har vist den til. Samtidig virker den virkelig velbygget og solid, man kan på ingen måde vride eller pine et lille knirk ud af den. Det virker mest af alt som 135 gram massiv aluminium man sidder med i hånden. Mit først problem viste sig dog hurtigt. Alle iPhones skal aktiveres igennem iTunes, der er det, man bruger til at synkronisere med. Her komme man ikke videre med mindre man bor i USA og vil betale 59 US$ pr. måned i 24 mdr. Det skal jeg naturligvis ikke nyde noget af, og heldigvis gik der ikke mange dage før, der var nogle kloge hoveder, der fik fundet en genvej til at få den til at virke. Men lad mig sige det med det samme, det er noget halvlanghåret noget, og det er ikke noget en almindelig pc-bruger bare lige kan gøre, men det er muligt. Når dette lille problem er fikse, åbner iPhone for alle herlighederne, og dem er der mange af.
Inden vi går videre, synes jeg, at vi lige skal tage en tur omkring det smukke ydre. Vi tager lige målene først. iPhone vejer 135 gram, måler 115 x 61 x 11,6 mm. Nok vejer den en smugle mere end de fleste almindelig telefoner, men omvendt er den med sine kun knapt 12 mm i tykkelse, ganske nem at kunne have med i en lomme. På forsiden er iPhonen domineret af den store trykfølsomme skærm. Det er faktisk en stor plan glasflade, hvor der kun er en højtaler i toppen og en enkel knap under skærmen – så simpelt kan det gøres. Omkring skærmen har vi en bred kromkant, der bøjer ned over siderne.
På venstre side finder vi en stor volumentast, der selv om den er ganske tynd, også er ret god at trykke på, idet den er hævet en smule op fra siden. Over denne sidder der en lille skydeknap. Denne knap har 2 positioner, en hvor den er på lydløs, og med vibrator, og en hvor det er de almindelig ringetoner, der er i brug. Dette er yderst praktisk, for dem der ikke har brug for alle de forskellige profiler, der ellers ligger i diverse telefoner. På højre side findes der ingen knapper eller funktioner overhovedet. Omme på bagsiden er Iphonen delt i en lille sort del, der vel fylder ca. 1/5 del af bagsiden. Resten er alufarvet metal (sandsynligvis aluminium) Øverst i højre hjørne finder vi det lille hul til kameraet. Der er tale om et 2 mpixel kamera.
I toppen er der en knap til at få iPhonen op af dvale (og afvis opkald), en klap til simkort, samt et 3,5 mm jackstik. I bunden har vi det store synkroniseringsstik samt en højtaler på den ene side og en mikrofon på den anden side. Disse er dog ikke på højde med de højtalere man finder på for eksempel Nokia N95, og det er lidt ærgerligt, når nu lyddelen spiller en ret afgørende rolle i denne telefon. Det var hele turen, der var ikke så meget, men det skyldes naturligvis at de fleste knapper er virtuelle knapper, der kommer frem når man har brug for dem.
Lad os nu kigge pÃ¥ skærmen. Her er tale om en 3,5†skærm der mÃ¥ler 74 x 50 mm. Det er altsÃ¥ en stor skærm for en telefon. Men ikke kun skærmes størrelse imponerer det gør bestemt dens kvalitet ogsÃ¥. Skærmen har en opløsning pÃ¥ 480 x 320 pixel. Det er i alt 153.600 pixel. Til sammenligning har mange nye telefoner qvga opløsning pÃ¥ 320 x 240 der altsÃ¥ kun er omkring det halve. Det betyder, at skærmen er utrolig skarp. Skærmen har desuden 16 millioner farver, og er meget lysstærk. Det betyder at man pÃ¥ iPhone fÃ¥r det bedste billede pÃ¥ en telefon, som jeg til dato har set. Nu er der jo tale om en trykfølsom skærm, eller noget der minder om det, for det er ikke en type trykfølsom skærm, som vi har set før. Førhen var en trykfølsom skæm lavet af plastic, flere tynde lag, som nÃ¥r man trykkede pÃ¥ dem gav efter, og man kunne se skærmen bue lidt ned. Dette er ikke tilfældet ved iPhone. Her er en meget ridsefast og â€glasagtig†overflade. Dette har vi ikke set før, men det kommer ogsÃ¥ i telefoner fra andre producenter inden længe. Fordelen er oplagt, man fÃ¥r en flotter skærm, der ikke bliver ridset. Ulempen er at man ikke kan bruge andet end ens finger til at markere pÃ¥ skærmen. En stylus er derfor helt ubrugelig i den forbindelse. Desuden reagerer skærmen utrolig let ved berøring, sÃ¥ man som sÃ¥dan ikke skal trykke, blot røre ganske let for at fÃ¥ det ønskede input. Det sidste skal man vende sig til. Alt i alt er skærmen virkelig en del der trækker iPhonen op ad, og den er en fornøjelse at se pÃ¥.
Tasterne er lidt en anden sag. Jeg indrømmer blankt, at jeg aldrig har vært super glad for trykfølsomme skærme. Det der med at prikke med en stylus eller sætte fedtfingre på skærmen er ikke lige mig. Med Iphone er der ingen udvej. Tasterne som man skal bruger kommer frem i den form man skal bruge dem. Skal man for eksempel ringe op bliver hele skærmen omdannet til et numerisk tastatur, som vi kender det fra andre telefoner. Dette er bestemt positivt, for her er hver knap faktisk temmelig stor (17 x 11 mm), og trykker man på en knap bliver denne farvet blå, så man er på ingen måde i tvivl om, hvorvidt man har trykket rigtigt. En rigtig fin løsning. Lidt sværere har jeg det desværre med det qwerty-tastatur der kommer frem, når man skal skrive beskeder. Her er de virtuelle knapper meget mindre, og det giver problemer. Jeg har læst flere steder, at folk, der har haft den i længere tid, har vænnet sig til at skrive med dem, men i skrivende stund er min skrivehastighed langt fra den samme, som når jeg skriver på en almindelig telefon med T9. Knapperne er nede i en størrelse på ca. 6 x 4 mm. Og ja som det vidst tydeligt fremgår af fotoene i denne anmeldelse, er mine fingre en del større end det. En stor hjælp er det dog, at når man trykker på en knap, bliver den knap forstørret op til 3 gange så man tydeligt kan se, om det nu også er det bogstav man gerne vil have, som man rent faktisk har trykket på. Ud over disse virtuelle knapper har iPhonen en stor frontknap, der er en almindelig knap og bruges til at komme tilbage til hovedmenuen, og det er jo altid praktisk at have en sådan knap. De andre knapper har vi gennemgået da vi kiggede designet igennem.
Nu er tiden kommet til at vi fÃ¥r kigget pÃ¥ hvad iPhonen indeholder. Denne del bliver lidt anderledes end hvad vi plejer i mine anmeldelser, for iPhonen har et helt nyt styresystem, som kræver en del omtale og forklaring. Vi starter dog med det rent hardwaremæssige. iPhone har en ret kraftig cpu for en mobiltelefon, der er tale om en 620 mhz ARM cpu. Til at lagre film, musik m.v. har iPhone enten 4 eller 8 gb flash ram. Dette med størrelsen af hukommelsen har der være diskuteret meget rundt omkring pÃ¥ nettet inkl. pÃ¥ vores forum i den â€officielle iPhone trÃ¥dâ€: https://www.mobil-forum.dk/showthread.php?t=10260
Flere kritiserer Apple for ikke at have puttet større lagerkapacitet i iPhone end tilfældet er. Jeg skal være den første til at medgive, at 20 eller 40 gb havde været dejligt, men omvendt har jeg stor forståelse for, at tingene er som de er. Sagen er nemlig den, at skal iPhone have en større hukommelse end de 8 gb, så skal der sættes en miniharddisk i, ligesom det er tilfældet med de støre iPods, og i en telefon som for eksempel Nokia N91. Jeg har lige testet en sådan n91, og jeg synes bestemt ikke, at en miniharddisk hører hjemme i en telefon, den er simpelthen for langsom. Så at Apple har valgt mindre lagerkapacitet frem for større kapacitet med dårlig menuhastighed, større strøm forbrug, slitage på en mekanisk harddisk osv. er ganske fint med mig. Samtidig skal vi heller ikke glemme, at 8 gb for en telefonen er gigant meget. De fleste telefoner vi kender herhjemme har under 100 mb, fra start og kan så evt. udbygges med op til 2 GB med et hukommelsekort. Jeg synes Apple har valgt rigtigt med størrelsen af hukommelsen set i lyset af, at man ikke pt. kan få mere end 8 gb flash ram i almindelige forbrugerprodukter.
Hukommelses- eller lagerpladsen er altså godkendt, men det er der så en række andre ting, som der også er, så lad os tag dem før vi kommer frem til de mindre positive ting. iPhonen har 4 bånds GSM-net, som understøtter EDGE. I Danmark er dette ikke tilfredsstillende, men det vil jeg ikke laste Apple for – endnu. Sagen er den, at dette er en telefon beregnet på det amerikansk marked og her er 3G ikke særlig udbredt. I Danmark er det lige omvendt, her har vi valgt at satse på 3G og EDGE spiller en mindre rolle. Der er mange forlydender om, at den iPhone, der skal sælges til os her i Europa, kommer til at indeholde 3G. Så lad os se til den tid. Så har telefonen w-lan, og det er de sædvanlige 802.11b/g, så her er alt som det skal være. Det er denne forbindelse jeg har brugt til denne test og det virke ganske fint.
Dette bringer mig frem til mulighederne for at forbinde iPhone med ens computer. Der er i iPhone én mulighed, og det er via det usb-kabel, der følger med (og igennem iTunes) Telefonen indeholder ikke IRport, hvilket der er ok, men at man har begrænset den bluetooth 2.0 del så den kun kan bruges til headset, det er sgu for ringe. Selv bruger jeg ofte bluetooth i mine telefoner til at sende et foto over på computeren eller endda til at synkronisere med. Dette kan man glemme med den bluetooth, der ligger i iPhone i øjeblikket. Retfærdigvis skal det siges, at når der ligger bluetooth 2.0, så er det en softwarebegrænsning, der gør, at den ikke kan bruges til andet, og dermed kan den også ændres enten af Apple selv i en opdatering eller af andre fiffige mennesker, der ikke bryder sig om den del (et hack her er ikke utænkeligt).
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 3.60/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
50 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.