Samsung SGH-i600 test
Koreanske Samsung har tidligere erkendt, at det ikke er nok for en stor mobilproducent, bare at lave nogle smarte klap- eller skydetelefoner. Der er et stort marked for telefoner, som er mere specialiserede, enten det er kameraet, musikken eller som denne i600, hvor det er forretningsdelen, der er lagt vægt på. Samsung SGH-i600 er ikke den første telefon fra Samsung med Windows styresystem og fuldt qwerty tastatur, men de første børnesygdomme fra den forrige model er nu blevet rettet, og det er spændene at få denne I600 testet igennem og se, om Samsung nu også er klar til at bide skeer med producenter som HTC, Nokia med flere. Lad os komme i gang.
Samsung SGH-i600 kommer, for en sådan type telefon, i en ualmindelig lille kasse. Der er ikke lavet en masse smart indpakning. Alt indholdet ligger i en formstøbt papbakke, og er altså ikke noget at blive imponeret over. I pakken finder vi omtrent, hvad der må forventes af en moderne mobiltelefon, plus et ekstra stort batteri, med en anden bagklap, der skal bruges, hvis dette anvendes. Dette samt den adapter, der følger med, gør, at man kan lade batteriet op, uden at det sidder i mobiltelefonen. Det syntes jeg er rigtigt flot og godt - tænk at det (her i Norden) følger med fra start.
Lad os først få pakket selve telefonen ud og sat batteriet i (jeg starter med standardbatteriet). Telefonen er i forhold til andre qwerty-telefoner både ganske tynd og smal. En telefon som Nokia E61 er noget bredere, hvilket betyder, at der er langt over til modsatte side med tommelfingeren. Dette problem har Samsung i600 ikke på samme måde.
Målene på telefonen er 113 x 59 x 11.8 mm (16 mm med det store batteri) og vægten siger 107 gram med standardbatteriet, og 125 gram med det store batteri. Samsung i600 er holdt helt i sort, intet krom eller andre småting, den er bare sort. Byggekvaliteten synes fin for en telefon i plastic. Metal giver et mere eksklusivt indtryk, og det er også ved plastic mod plastic, at vi normalt kan opleve knirke- og knagelyde. Dette er der intet af på Samsung SGH-i600, og dele af telefonen er belagt med den gummiagtige type maling, der giver et lækket og behageligt greb. Alt i alt synes jeg bestemt godt, at Samsung kan være denne kvalitet bekendt.
Med dette tager vi en omgang omkring telefonen for lige at få placeret de forskellige ting. På forsiden har vi en skærm, der er bredere end den er høj - i modsætning til almindelige telefoner. Skærmen fylder ca. 1/3 del af telefonens front. Over denne har vi den højtaler, man bruger under samtaler samt et VGA kamera. Under skærmen har vi 6 funktionsknapper med et joypad i midten. Den sidste tredjedel af telefonen er bruget til qwerty-tastaturet.
Drejer vi telefonen om på venstre side, finder vi dels en udmærket volumenknap af vippetypen samt oplade/synkroniserings/høretelefonstikket, der er gemt under en lille gummiklap. På højre side har vi øverst en lille klap, og bag denne finder vi en hukommelseskort-slids til microSD kort. Under denne har vi, hvad Sony Ericsson kalder et jogdial, altså et lille hjul man kan dreje sig gennem menuerne med og bekræfte valget, ved at trykke det ind. Under dette jogdial finder vi en returknap, som er ganske praktisk, hvis man benytter sig af jogdial. I modsætningen til Sony Ericsson er dette altså placeret i højre side, og for mig dermed væsentligt mere behageligt at bruge, end når det sidder i venstre side.
I bunden findes der ingenting, mens vi i toppen finder en tænd/sluk knap. På bagsiden har vi et 1,3 Mpixel kamera placeret på en forhøjning, så telefonens tykkeste sted er faktisk her. Der er ikke noget hjælpelys, kun et lille spejl samt den udvendige højtaler. Resten af telefonen er, som tidligere nævnt, ganske slank, hvis man benytter standart batteriet. Skal man bruge det ”extendet” batteri, bliver tykkelsen ca. det samme som omkring kameraet.
Går vi tilbage på forsiden, skal vi have kigget lidt nærmer på Samsung i600 skærm og tastatur. Vi starter med skærmen. Samsung har her sat en 2,3” TFT skærm ind (42 x 35 mm). Skærmen er af typen qvga (320 x 240 pixel), og står ganske fint og skarpt. Hvis jeg ikke havde kunne læse det i specifikationerne, havde jeg ikke troet, at den skærm kun har 65.000 farver, for den ser bestemt ud, som om den har flere. Største problem med den skærm er faktisk, at den ikke er særlig høj. Når man er inden i menuerne, kan man kun se 2 rækker ikoner ad gangen, og det er altså en kende i underkanten. Skærmen er da også meget mindre, end det man finder på alternative qwerty telefoner, som fx Nokia e61, Sony Ericsson P1i, osv. Skærmens størrelse, på trods af en ellers fin kvalitet, må altså trække ned, når man fx surfer på nettet, arbejder med tekstfiler osv. i forhold til konkurrenterne.
Går vi videre til joypad med qwerty tastatur, er det et lidt blandet indtryk, der indfinder sig. Den øverste del, hvor der sidder funktionsknapper samt joypad, synes jeg faktisk ganske godt om. Joypadden er ikke den største, men den er ret bred og forhøjet, så jeg har derfor ikke problemer med få et præcist input. Bekræft-knappen eller ok-knappen, som der jo også står på den, er en kende lille, i forhold til hvad vi ellers ser. Både for joypadden, men også for de omkringliggende funktionsknapper, er der et fint feedback, der dog er til den faste side. De i alt 6 funktionsknapper der findes, er hvad vi så at sige, plejer at se på Windows telefoner. Der er 2 menu-funktionsknapper inderst, der skifter, alt efter i hvilken menu man befinder sig. Ved siden af disse har vi i venstre siden knappen ”home” og i højre side retur-knappen. Under disse sidder der 2 rigtig fine store knapper med grønt/rødt telefonrør. Disse har desuden begge sekundære funktioner med adgang til ens telefonsvare på den grønne knap og tastelås på den venstre.
Alt i alt er denne del udmærket og bestem noget, jeg sagtens kunne gå hen og blive helt glad for på sigt. Og med suppleringen af jogdial på højre side syntes jeg faktisk, dette er rigtig flot.
Jeg vil så til gengæld, kunne komme til knibe lidt med hensyn til det qwerty tastatur, som Samsung har sat på denne telefon. Som udgangspunkt syntes jeg, det er alt for småt. Jeg ved, at det er prisen, man må betale, hvis telefonen ikke skal være bredere end den er, men jeg har bestemt besvær med at ramme de 4 x 6 mm store knapper !!! Desuden er jeg ikke vildt begejstret for den måde, man har lavet almindelige tal inde mellem bogstaverne. Det er simpelthen forvirrende ud over alle grænser at kigge på. En positiv ting er dog, at man har dedikerede æøå knapper, hvilke flere andre konkurrenter mangler. Jeg har kun oplevet Sony Ericssons M600/P1 med et tastatur, jeg havde tilsvarende svært ved at skrive på.
Med dette hopper vi ind i Samsung SGH-i600, og ser på, hvad der gemmer sig under det slanke ydre.
Starter vi med netdelen er I600 faktisk ganske godt med. Den har 3 GSM net samt turbo 3G (HSDPA), der understøtter hastigheder på op til 1,8 Mbit. Er man i nærheden af et hotspot, kan man desuden bruge det indbygget w-lan, der understøtter både b og g standarten.
Skal man overføre data frem og tilbage mellem sin computer og i600, kan dette forgå enten via Bluetooth eller usb forbindelse. Bluetoothen er 2.0 med understøttelse af stereo headsæt (A2DP), hvilket er ret enestående for en type telefon som denne. Desværre er den anden forbindelse under den standart man må forvente. Usb 1.1 hører ganske simpelt ikke hjemme i en moderne telefon, og i en Windows telefon, hvor netop det at synkronisere, spiller en stor rolle, er dette et håbløst sted at spare. At man har valgt IR porten fra, kan ikke i dag betegnes som en dårlig ting, folk bruger simpelthen ikke dette system.
Dette leder mig hen til at konkluder, at Samsung SGH-i600 er en ganske kapabel telefon på netdelen, og kun den lidt uheldig usb 1.1 trækker ned.
Hjertet i Samsung i600 er en TI OMAP 1710 (220 MHz) processor, der ikke ligger i den kraftige ende af skalaen for mobil cpu’er. I dag køre alle Nokia smartphones på 330 mhz og for Windows telefoner er 400 mhz op til 624 mhz - det bedste man kan få. (omvendt kræver dette naturligvis også mere strøm) Til understøttelse af processoren findes der 128 mb ROM og 64 mb Ram. Mere hukommelse kan med fordel tilføjes i form af microSD kort.
Skal vi kigge lidt på underholdningsdelen, er dette ikke noget, der som sådan bærer præg af, at der skal være meget underholdning i, da det først og fremmest er en business telefon. Men noget er der da. Der findes 2 kameraer, et lille vga på forsiden til video opkald, samt et 1,3 Mpixel på bagsiden. Kammeraet på bagsiden er lidt af en dum mellemvej. Det er ikke godt nok, til at kunne tage billeder, som man kan bruge til meget andet end at se på sin pc. Ting som hjælpelys, autofokus og de relativ få megapixel gør, at vi er på et stadie, som vi ser på de billige telefoner.
Alternativt kunne man helt havde udeladt at sætte kamera i !!! flere af disse business telefoner findes faktisk uden kamera, fordi firmaer og andre simplethen har forbudt dem på grund af spionage og så videre. I Samsung i600 har vi altså en mellemting, som jeg har svært ved at se noget rigtig fornuftigt i. Giv os enten noget ordentligt vi kan bruge til noget, eller drop det helt. VGA kammerat på forsiden til videosamtaler, kan dog være meget nyttigt.
I kraft af Windows styresystemet har Samsung i600 både en ok mp3 og videoafspiller. Disse understøtter et hav af formater og muligheden, for podcast forefindes også. Lyden er ikke imponerede fra de indbyggede højtaler, men kommer lyden gennem de medleverede høretelefoner, er det faktisk ok.
Styresystemet i Samsung i600 er Windows 5.0. Men her skal man være opmærksom på, at man ganske gratis, kan få den opdateret via Samsungs web side til den nye Windows mobil 6, hvilket den model jeg har haft til test, er blevet. Windows styresystem er blevet forfrisket med et mere brugervenligt interface af Samsung. De normale Windows menuer ligger nede under. Men i første omgang kan man bladre igennem en række faneblade (8 i alt) med forskellige funktioner på. Systemet virker super let, og gør Windowsdelen endnu lettere at navigere rundt i. Kikker vi på Windows systemet, er det jo både rimeligt let at bruge, men også et godt styresystem til mobiltelefoner. De første børnesygdomme er efterhånden blevet luget ud, og man har fået lavet et system, der ud over at det er logisk og rimeligt hurtigt, også er utroligt nemt at tilføre flere programmer og spil til. Der findes bogstaveligt talt i tusindvis af ting til sådan en Windows telefon.
Den grafiske del i Windowsdelen, syntes jeg dog ikke er helt så flot som på for eksempel Symbian, men til gengæld vil pc-brugere kunne genkende mange af de ikon symboler der benyttes. I den model jeg har fået stillet til rådighed til test, er der ikke inkluderet ”Microsoft mobile office” pakken, og det fandtes heller ikke i det medlevere software. Jeg kan derfor ikke se, det skulle være med, og såfremt det er tilfældet, har man så ikke mulighed for redigering af Words, Excel eller PowerPoint, og det er lidt en skam. Der ligger kun en ”dokument viewer”, så man kan se dokumenterne men altså ikke arbejde videre på dem.
En ting som Samsung bestemt skal have ros for, er, at her i Norden bliver i600 leveret med et ekstra batteri på hele 1.800 mah. (standardbatteriet er på 1200 mah). For at bruge dette, skal man godt nok montere en anden bagklap, således at telefonen bliver lidt tykkere, men omvendt, har man altså en af markeds bedste batteritider plus mulighed for, at tage det almindelige batteri med i lommen og skifte ud undervejs. På den måde har man altså 3.000 mah med på for eksempel flyturen, eller hvor man nu er i længere tid uden strøm. Det store batteri kan lades, enten mens det sidder i telefonen, eller i den medleverede ladeboks.
I alt 75%
Gode ting:
Det er en af de fysisk mindste og letteste telefoner med fuldt qwerty tastatur.
God netdel, med HSDPA og wlan.
Bluetooth 2.0 med stereo profil.
Både et fint joypad men også velfungerende jogdial.
Ekstra stort batteri medleveret, der gør at i600 er en telefon med meget lang standbytid.
Windows mobile 6 styresystem
Mindre gode ting:
Skærmen er relativ lille i forhold til tilsvarende telefoner.
Qwerty tastaturet er småt og har et forvirrende layout.
1,3 Mpixel kamera er lidt til grin nu om dage, enten skal det sidde i en billig telefon eller også skal det slet ikke være der, det høre ikke hjemme på denne i600.
USB 1.1 høre så bestemt heller ikke til på en telefon som denne.
Konklusion:
Denne Samsung SGH-i600 her bestemt en række gode dyder, ingen tvivl om det. Karakteren jeg har givet, blev faktisk den samme som Nokia e61i fik. De to telefoner, om end de minder om hinanden, har begge fordele og ulemper i forhold til hinanden. Samsung i600 er helt klart mindre, og har et bedre lommeformat, ja den er faktisk ikke meget større end normale mobiltelefoner, den har ekstrem batteri kapacitet, hvis man medbringer det store batteri, og joypad/jogdial er rigtig fine at naviger rundt med. Lægger man vægt på skærmstørrelsen og ikke mindst størrelsen på knapper på qwerty tastaturet, er Nokiaen en klar vinder.
Hvilke dyder man prioritere, må være op til den enkelte. Skulle jeg vælge mellem de 2 modeller, ville valget nok falde ud til Samsung i600´s fordel, da jeg simpelthen finder E61i for bred, og ikke skriver alverden på tastaturet.
Skal du ud og vælge, vil jeg anbefale dig at besøge en butik, hvor de har telefonerne på lager, så du kan prøve dem.
a
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 3.00/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
7 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.