Vi har her på mobiltest efterhånden haft en del forskellige mobiltelefoner til test, hvor vægten er lagt på musik-delen. Sony Ericsson har siddet tungt på denne del, med deres mange walkman modeller, med Nokia har også lavet nogle forskellige telefoner hvor musik-delen er sat i højsæde.
Dette kan en stor producent som Samsung naturligvis ikke side overhørigt og har med ”F” serien lanceret deres egen serie af telefoner, med vægten lagt på musik-delen. F300 blev den første telefon i denne serie, som vi med sikkerhed kommer til at se og høre mere til i fremtiden. Denne F300 har jeg set lidt frem til at teste, ikke så meget fordi det er en Samsung telefon, eller fordi det er en musik telefon, nej det som gør den spændene er at Samsung har turde prøve en masse nye ting af med denne telefon, og det bliver derfor spændene at se hvordan det virker i praksis.
Inden vi helt starter med telefonen, skal vi lige kigge på indpakningen som F300 bliver leveret i. Den er på trods af telefonens specielle design og funktioner ganske klassisk og nøjagtigt som de andre Samsung-telefonkasser. Alt indholdet ligger i en lille formstøbt papbakke, så intet nyt eller specielt på denne front. F300 har også ca. det man forventer skal følge med af tilbehør, altså oplader, synkroniseringskabel og høretelefoner, der i øvrigt er i en fremragende kvalitet. En ting som der dog ikke plejer være med ved andre telefoner, er det læder etui som F300 kan sættes ind i. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at ud over at beskytte F300 så indeholder dette etui også et ekstra batteri på hele 1000 Mamp. Mere om dette senere i denne test. Lidt undrende må jeg konstater at der ikke medfølger noget hukommelsekort, til denne musik telefon, så det skal man altså købe ved siden af.
Først skal vi kigge på selve F300. Denne telefon er som ingen anden telefon jeg har set før, den kommer monteret i det omtalte etui, som jeg starter med at pille den ud af. Når dette er gjort kommer der en underlig fisk, af en telefon frem. Det specielle ved F300 er først og fremmes at den har 2 forsider, så at sige. På almindelige telefoner er der en front med skærm og knapper og en bagside med batteridæksel og evt. kamera. Sådan er Samsung F300 ikke !!! Samsung har en forsiden med en lille skærm og et stort tal-tastatur på den ene side, og på den anden side en stor skærm og et stort kombineret joypad/touch-følsomt område. Det er næsten som mobiltelefonernes ” Dr. Jerkel og Mr. Hyde” bortset fra der ikke er en ondskabsfuld del. I princippet fungerer det sådan, at alt hvad der har med musik, medier osv. at gøre foregår på siden med den store skærm, mens alt hvad der har med almindelig telefondel at gøre funger på den side med den lille skærm. For nemheds skyld bliver de efterfølgende omtalt i denne test som ”media” siden og ”telefon” siden.
Samsung F300 er altså den første Dobbeltside-front telefon som jeg har haft til test, og byggekvaliteten er på trods af dette ganske god. F300 virker faktisk som et stykke massivt aluminium, der ikke er til hverken at vride eller vriste en knirke lyd ud af. Telefonen måler 103.5 x 44 x 9.4 mm og vejer 79 gram ( 151 gram med etui ) Telefonen er holdt i matsort med en kromskinne indlagt på hver side. Disse kromskinner er bestemt med til at give denne telefon et meget solidt byggekvalitets indtryk.
Lad os tage en tur rundt omkring F300, vi starter med telefonsiden. Her har vi en ekstraordinær lille skærm, den fylder ikke mere end 13 mm i højden. Bredden er mere almindelig med 33 mm. Under dette er det et meget stort område, ja faktisk 2/3dele af telefonens samlede højde er sat af til joypad og det numeriske tastatur. Her er altså rigtigt store knapper. Over skærmen finder vi telefonens eneste højtaler, der måske ser lidt klejn ud, men spiller overraskede højt og klart. Efter sigende skulle F300 indeholde højtalerteknologi af ICE typen, udviklet af danske B&O. Ved siden af højtalerne findes der et 2 Mpixel kamera. Vi går direkte om på modsatte side, altså media siden. Her er telefonen forsynet med en 2,2” stor skærm. Under denne er der en styreenhed, der er en bladning af en almindelig joypad, og en trykfølsom navigeringsenhed ala det vi kender fra fx ipod. Mere om denne senere.
Hvad der er højre side, eller venstre for den sags skyld, må afhænge af hvilken af de to sider man kigger på. Jeg vil nøjes med at konstatere at på den ene side, har vi 2 små krom knapper. Øverst er en låseknap som også ses på mange mp3 afspillere. Under denne er der en meget vigtig knap, der bruges til at skifte mellem telefonsiden og mediasiden. Man trykker simpelthen på denne knap, for at der kommer live i den ene side frem for den anden. Denne knap set i lyste af vigtigheden finder jeg alt for lille og uanselig. Under dette har vi to små låger der skjuler henholdsvis hukommelsekort slidsen, og udgangen til oplader/synkronisering og høretelefonstikket. På modsatte side finder vi øverst en volumeknap der på trods af sin ringe størrelse, faktisk er ok at trykke på. Under den en ”reset” knap der kræver en lille spids genstand for at kunne trykke på denne. Hvad man skal bruge en ”reset” knap til på en almindelig telefon kan måske under en del, men det er fordi man ikke som sådan kan fjerne batteriet og dermed komme ud af det hvis telefonen låser sig selv i en menu. Under dette har vi en lille låge der skjuler den slids der holder simkortet. I toppen af telefonen er der ikke noget og i bunden findes kun de små stik der kobler F300 sammen med det batteri der findes i det medfølgende etui.
Lad os se på de to skærme som der findes på Samsung F300. Vi starter med telefonsiden. På denne side findes en meget minimalistisk skærm, og ja det kan næppe laves mindre og stadigvæk kunne bruges. Og faktisk kan der godt med rette stilles spørgsmål om den størrelse kan bruges. Som tidligere nævnt måler den kun 13 x 33 mm og er en TFT skærm med 65.000 farver Den rummer kun 65x176 pixel og det er nok til en række ikoner eller 2 linjer tekst hvis man skriver beskeder.
Jeg kan godt følge det smarte i at have 2 skærme på hver sin side, men at den ene skal være så lille ser jeg altså som en dissideret ulempe, og besværliggør både menuvalg samt tekstinput. Den anden skærm derimod, den der findes på media siden er en stor og fin skærm på 2,2” skærm (33 x 42 mm). Den er som man forventer på en moderne telefonskærm. 262.000 farver, men dog kun en opløsning på 176 x 220 pixel det kan syntes en anelse i underkanten.
Styreenheden som man bevæger sig rundt med, skal også have et par ord med på vejen. Vi starter på mediesiden og går derefter over til den mere almindelige joypad på telefon siden. Samsung har på denne F300 opfundet et nyt system som er en blandingen af trykfølsomhed og almindeligt joypad. Systemet virker sådan at man sætter en finger på den blanke flade omkring den midterste knap og kører fingeren enten op eller ned, eller fra side til side. Dette kan bruges til at bladre frem eller tilbage i menuen og kører man op og ned, kan det bruges til at skrue op og ned for musikken. Der er desuden 4 navigerings-knapper der sidder alleryderst som også er ”touch” følsomme knapper. I midten sidder der en stor almindelig knap der bruges til at bekræfte eller starte/stoppe musikafspilleren. System har fået en hel del hug ved andre anmeldere, hvilket måske kan skyldes manglende tålmodighed. Jeg kunne sagtens forlise mig med det og få det til at fungere, dog syntes jeg ikke man opnår nogen synderlig fordel ved dette system frem for et almindelig joypad, og derfor er det ikke noget jeg vil lade trække op eller ned for den sags skyld i denne test.
Omme på telefonsiden finder vi straks et mere velkendt system. Og her er altså et både stort og godt joypad med omkring-liggende funktions-knapper. De er alle præcise og med et fint feedback. Det samme gælder faktisk for de nummeriske knapper. Her forkæles man med knapper på over 10 x 6 mm og selv med mine relativt store finger er der ingen problemer med at ramme fint.
I alt vil jeg bedømme de to siders inputs-enheder som noget man skal vende sig til på mediadelen og rigtig godt på telefondelen.
Hvad der befinder sig inde i telefonen skal vi også kigge på, for selv om den på ydersiden lidt er en ener med sit specielle design, så er det inden i telefonen mere som det vi kender fra almindelige telefoner. Samsung F300 er en 3 bånds GSM telefon, med understøttelse af EDGE. Der er ingen 3G eller W-lan til at understøtter høje dataoverførelser.
Ved forbindelse med en computer har man usb 2.0 at trække på, samt Bluetooth 2.0 med stereo-profil (A2DP) hvilket er ganske super, når nu der er tale om en musik telefon.
Nu vi er ved musikken, kan vi ligeså godt tage hul på denne. Samsung F300 er jo en musiktelefon og der er en del gode ting i den forbindelse, men også et par mindre heldige. Vi starter med at se på de rent hardwaremæssige ting der gøre F300 til en musiktelefon. Vi har først som tidligere nævnt, et specielt joypad med trykfølsomme områder. Dette virker faktisk fint til at styre mp3 afspilleren med. I F300 er der indbygget 128 mb intern hukommelse, dette er sådan set fint nok, men at sælge en telefon, der som sådan skal slå sig som musiktelefon, uden mere hukommelse for eksempel via et medfølgende hukommelsekort, kan virker som et ret besynderligt valg. Der burde have været et 512mb eller endnu bedre et 1 gb kort med til en musiktelefon til den pris. Til gengæld er kvaliteten af de medlevere høretelefoner rigtig fin, nok ser de lidt spøjse ud, men de sidder perfekt i øret og her er både god dyb bas og præcis diskant. Men andre ord, der er langt imellem jeg ser lignende gode hørertelefoner fra en producent, medleveret fra starten. Der medfølger også en adapter som passer i telefonen, således at man kan bruge 3,5 mm almindelig hørertelefoner. Desværre er der i denne adapter ,ikke som så mange andre producenter laver, et system så man kan styre funktionerne i mp3 afspilleren. Ekstra ærgerligt er det fordi, at når man bruger det medleverede etui skal man åbne dette, for at komme ind og for eksempel hoppe til næste nummer. Volumen kan styres på siden af telefonen så det er mindre irriterende, men den fjernbetjening på ledningen mangler rigtig meget.
På software-delen er Samsung F300 også fint med. Den kan afspille de flest kendte formater, og brugerinterface med albumcover osv. er også meget fint. Selve lydkvaliteten som F300 kan levere er fuldt på højde med hvad de almindelige walkman telefoner fra Sony Ericsson kan lever. Og som sagt så er de medfølgende hørertelefoner med til at levere varen i sidste ende.
Samsung F300 har også indbygget radio, og om end den ikke har RDS så er den alligevel ganske anvendelig og trækker radiosignaler ganske fint ned. På mediasiden finder vi ud over musikafspiller og radio også kamera, en billedefremviser og en diktafon. Man bladrer igennem dem ved at køre tommeltotten vandret enten mod højre eller venstre.
Kameradelen er bygget op omkring det 2 Mpixel kamera der er placeret på telefonsiden. Det er et ”simpel” kamera uden mulighed for hjælpelys, autofokus eller andre smarte detaljer. Funktionen med at tage fotos med F300 er faktisk let nok, man holder telefonen lodret og trykker på den store bekræftknap i midten. Kvaliteten som F300 skyder med, er lidt som mange andre 2 Mpixel kamera uden autofokus. Det betyder ikke super skarpe fotos, detaljerne kan godt blive lidt gnidrede og lysbalancen har den svært ved at styre ordentligt. Du kan trykke på billeder nederst i testen og se nogle af de skud jeg har taget med den.
På Samsung F300 er der ikke nogen spil, og den understøtter som sådan heller ikke nogen, sikkert på grund af det unormale joypad system på mediasiden.
Menusystemet på telefondelen er som vi kender det fra Samsung, men det er bare blevet rigtigt svært at orienter sig på grund af den lille skærm. Jeg er glad for jeg har et rimeligt kendskab til Samsungs menustrukturer ellers var jeg faret vild mange gange.
En ting som vi også skal have snakket om, er det batterisystem som man har mulighed for at bruge, hvis man sætter F300 i det medleverede etui. Telefonen har selv kun 720 Mamp batteri, og alene giver det ikke en videre lang standbytid for telefonen, og slet ikke hvis man skal lytte til musik. Det har Samsung så erkendt og lagt et 1000 Mamp batteri i det etui. På den måde har man så i alt 1720 Mamp strøm med, når man har ladet begge dele op. Dette er højere end hvad nogen anden musiktelefon kan præstere. Det er smart. Men der er en lille ”fælde” man skal være opmærksom på, og indrette sin måde at bruge dette etui efter. Strøm forholder sig i princippet ligesom vand i forbundende kar. Det vil sige, har man et fuldt opladet batteri og et fladt batteri og sætter dem i forbindelse, ja så vil strømmen vandre fra det opladede batteri over på det der er afladet. Det betyder at hvis vi forestiller os at man har brugt F300 med etuiet, så den er brugt næsten op for strøm, skiller dem ad og lægger etuiet i skuffen. 2 dage efter har man ladet sin F300 op og skal forresten da lige have den med i en skoletaske og lægger den så i etuiet. En halv time efter vil batteriet i F300 så have afgivet ca. halvdelen af sin kapacitet til det batteri der sidder i etuiet. Og skiller man dem så ad igen er der ikke meget strøm tilbage til at drive F300. Med andre ord, det er smart med et ekstra batteri, men parallel-forbindes de som tilfældet med F300 + etui skal man lade begge dele op samtidigt eller undlade at bruge etuiet. Personligt havde jeg hellere set et lidt større batteri i F300 end denne løsning, som der samlet set giver større kapacitet men også kræver man bruger det etui og så er vægten som omtalt oppe på ca. 150 gram (etuiet vejer 71 gram alene)
I alt 58%
Gode ting:
- Rigtig god og lækker byggekvalitet.
- Meget anderledes og innovativt måde at lave en telefon på
- Joypad og nummerisk tastatur er super lækkert i størrelsen
- Skal man rejse i lang tid er samlet batteri tid på 1720 Mamp rigtigt dejligt
- Rigtige fine høretelefoner, med mulighed for at benytte ens egne hvis man ønsker dette
- Udmærket FM radio
Mindre gode ting:
- Alt, alt for lille skærm på telefon delen
- For lille internt batteri på kun 720 Mamp, og med etui skal man huske at lade det op sammen med telefonen
- Menustrukturen der ellers plejer at være ok er ret svær at finde rundt i på den lille skærm.
- For lille hukommelse fra starten, 128 mb rækker ikke langt. Der skulle have været et hukommelsekort med fra start
- Der mangler meget en fjernbetjening på ledningen til høretelefonerne så man kan styre afspillerne.
Konklusion:
Det er for os mobil-interesserede personer rigtigt fedt, at nogle producenter tør kaste sig ud i at lave anderledes telefoner. Kun ved disse innovative satsninger kan vi få øjnene op for nye måder at lave og bruge en telefon på. Når det er sagt må jeg også sige at Samsung F300 er et blandet bekendtskab. Løsningen med det etui som F300 passer så fint i, imponerede mig først da jeg så det, men gassen gik lidt af ballonen, da det gik op for mig, at det var for at kompensere for et for lille internt batteri, og at det aflader det interne batteri, hvis ikke de bliver opladet sammen. Den lille skærm ser jeg næsten for værende tåbelig, og alene den størrelse ville for mig personligt være en grund til ikke at købe Samsung F300. Prisen på F300 er i skrivende stund ca. 2200 kr. dertil skal lægges ca. 100-200 kr. til et ordentligt hukommelsekort. Når vi er oppe i den prisklasse er der altså færre der har lyst til at købe en telefon, der har nogle så grundlæggende problemer. Det er en sjov telefon, og den vil sikkert vække opmærksomhed, men der findes flere andre musiktelefoner der må anses for et bedre køb. Men respekt for Samsung for at de tør lave en sådan telefon.