Lad os bevæge os om på forsiden igen og kigge lidt på skærm og det underfundige joypadsystem. Vi starter med skærmen. Skærmen er blevet opgraderet i forhold til forgængeren K810, der kun havde en 2” skærm – det er for lidt i dag og Sony Ericsson har da fornuftigt nok også truffet et valg om at øge størrelsen til 2,2” ( 45 x 34 mm). Det er stadig de 262.000 farver Sony Ericsson holder fast ved, selv om Nokia og andre for længst er skiftet til 16 millioner farver. Jeg kan til dels godt forstå Sony Ericsson, for denne skærm har godt nok ganske flotte farver. Lysstyrken er der heller ikke noget at komme efter, den lyser rigtig flot op også i kraftigt dagslys. Opløsningen er den sædvanlige qvga (320 x 240 pixel), så det er der ikke så meget at sige til.

Skærmen er med andre ord godkendt og ligger på et niveau man med rette kan forvente.

Så skal vi have hul på joypadden og det noget anderledes system, der bliver benyttet. Jeg kan som tidligere nævnt godt forstå, hvorfor Sony Ericsson har valgt en sådan løsning, men det betyder ikke, at jeg er vidt begejstret for den. Vi er normalt vand til fra Sony Ericsson, at man bekræfter et valg ved at trykke på midten af joypad’en. Det gør man ikke på K850i. Bekræft-funktionen sidder oppe i den midterste af de små trykfølsomme funktionsknapper. Ergonomisk er det ikke særligt smart, men det kan da lade sig gøre at bruge. Selve den blå ring, som man trykker på, har 4 forhøjninger og dette er fint nok, men på den model jeg har til test, er ”op”-knappen dårligere at trykke på end de andre. Om det blot skal slides til, ved jeg ikke, men jeg navigerer mærkbart langsommere rundt end jeg ellers plejer på en Sony Ericsson-telefon. Funktionsknapperne er delt i 2 typer, der er de 3 små hvide punkter, man trykker på og så er der 2 sølvfarvede vippeknapper på hver side. På trods af min glæde over at se, at Sony Ericsson nu endelige har sat 2 telefonrør på funktionsknapperne, så er disse knapper så små og dårlige at trykke på, at jeg ikke rigtig kan blive superglad. De 3 trykfølsomme knapper er som sådan også smarte nok, men jeg for alt for ofte et fejltryk, når jeg trykker på dem. Enten ramme jeg ikke præcist nok eller også trykker jeg ikke på den rigtige måde. I øvrigt er det til at starte med ret forivrende dette konstante skifte mellem knapper, man kun lige skal røre ved, og så de andre almindelige knapper. Jeg skal dog ikke kunne afvise, at man kan vende sig til dette med tiden. De numeriske knapper er alle meget små (ca. 3 x 3 mm), og der er derfor ikke plads til tekst på dem, så teksten er på den glasplade, de sidder på. Som på K810i bliver denne glasplade lynhurtigt fedtet og nusset at se på, med alle de fingeraftryk der kommer ved almindeligt brug. Afstanden mellem knapperne er fin og hjælper til, at man tydelig kan mærke med fingeren, hvor man er henne, men feedbacket er efter min mening alt for hårdt. Man føler, at man skal trykke for meget for at få et input.

Alt i alt skuffer dette joypadsystem og knapper. Det ser smart ud, og er innovativt, men der er for mig hverken særligt nemt eller behageligt at bruge, og skulle jeg engang selv finde på at anskaffe en k850i, bliver dette en stor kamel at sluge.

Nu er vi så at sige færdige med det ydre og skal i gang med det, som K850 virkelig handler om, nemlig alle de rare og spændende funktioner. I og med at K850i først og fremmet skal sælges på dens formidable kameraegenskaber, starter vi med dem.

Først af alt vil jeg dog starte med en lidt pinlig lille historie. Her under testen skulle jeg naturligvis ud og skyde et par fotos. Glad går jeg i gang og skyder 20-25 stykker. Da jeg kommer ind og kigger på dem på computeren, ser de forfærdelige ud. Pænt pinligt tænkte jeg, da jeg skyder mange fotos og normalt ikke har de store problemer med at får rimelig resultater. Jeg prøvede at kigge indstillingerne igennem og nej, der var ikke noget jeg havde gjort forkert. Indstillingerne stod som de skulle - på auto hele vejen gennem menuerne. Så slog det mig, at det kunne da være, at der sad en ekstra linsebeskytter i form af film hen over linsen. Det gjorde der ikke, men hold fast der var mange fedtfingre på den blanke bagside. Da slog det mig, jeg pudsede bagsiden og specielt det areal foran linsen og gik ud og skød en stak nye fotos – det hjalp. Historien er pinlig for mig, fordi jeg ikke tænkte på det, men er i særdeleshed også pinlig for Sony Ericsson. En telefon kan ved dagligt brug ikke undgå at få fedtfingre på bagsiden, derfor har vi også set et hav af forskellige linsebeskyttere gennem tiden, som alle har holdt skidt men også brugerens egne fedtfingre væk fra linsen. Dette gør K850i overhovedet ikke, hvilket vil sige, at den elektroniske beskyttelsesmekanisme er helt og aldeles uden værdi for at undgå skidt på front glasset, og er reelt kun en blæreeffekt (samt muligvis en beskyttelse af linse og sensor for sollys). Vil man tage skarpe billeder, skal man altså pudse sin linse ren, før man går i gang! – hvad så når der med tiden kommer ridser? Det er under al kritik at Sony Ericsson ikke tænker på den slags. Retfærdigvis skal det siges, at glasset er sænket ca. ½ mm i forhold til resten af bagsiden, men det er altså en ringe beskyttelse.

Nå så fik jeg dét ud, og har fået pudset linsen ren. Så er det kamera, som K850 er forsynet med imponerende godt, det skal ligge ud over enhver tvivl. Kamera har den korteste shutterlag jeg har prøvet på en mobiltelefon, ja billedet bliver næsten taget i det øjeblik, man trykker på knappen. Og det er altså noget vi kan bruge til noget. Desuden er K850i også pænt hurtig til både at gemme et foto og til at stille skarp. Dette imponer en del i og med, at K850i har væsentlig lavere CPU-kraft end for eksempel Nokia n95. I K850i er der en ARM11 CPU med en hastighed på 220 mhz mens N95 har 330 mhz at gøre godt med. Det imponerende er, at K850i er hurtige end N95 både i autofokus men specielt i shutterlag og at gemme foto efterfølgende. Nu vi er ved autofokus må jeg lige pointere, at jeg dog synes, at den lille kasse der skifter fra hvid til grøn, når der stilles skarpt, er lidt lille, men heldigvis får man både en lille lydtilkendegivelse, når der er stille skarpt, samt en grøn prik i venstre hjørne.

I denne test har jeg valgt at sætte nogle fotos op taget med K850i ved siden af Nokia N95 samt foto fra Canon 5D som referencefoto.

Generelt er fotos fra k850i meget skarpe, og enormt detaljerede. Farverne er ok dog kunne jeg godt tænke mig noget mere varme og glød i disse fotos. Noget man muligvis kan rette i indstillingerne på K850i, hvis man vil arbejde lidt med det.

Den forrige model, K800i, fik kraftigt på puklen for den elendige videokvalitet. Det har Sony Ericsson taget til sig og K850i har fået en fin qvga-opløsning med 30 billeder i sekundet. Videokvaliteten er altså et stort hop fremad, men stadigvæk ikke på højde med den kvalitet, som Nokia kan levere i N95 eller N93.

En ting, som er super dejligt ved K850i, og som vi også har set i K810i, er dette system med, at der er en række knapper, der er dedikeret (med blåt lys) til de mest almindelige kameraindstillinger. Det er 10 gange nemmere bare at trykke for eksempel et par gange på ”6” knappen for at skifte optagetilsand, frem for at skulle til at gå ind i indstillinger og navigere rundt derinde.

Dette var kameradelen men nu er K850i jo andet en kun det, og det skal vi have taget fat på nu. Netdelen på K850i er også blevet opgraderet lidt. Man har nu fået HSPDA (turbo 3G) i stedet for den almindelige 3G standard. Derudover er det blevet til en 4 bånds GSM-modtager, så man kan bruge K850i overalt i verden. Tidligere delte Sony Ericsson deres telefoner op efter hvorvidt, der er EDGE eller 3G i telefonen, og således findes der en K800i med 3G og en K790 med EDGE. Sådan er det ikke mere. Nu får man både EDGE og det hurtigere 3G med i samme telefon – super.

Af en eller anden grund synes Sony Ericsson ikke, at W-lan er vigtigt i en telefon, eller rettere sagt, de mener, at det kun skal bruges i deres ”p”-serie og i den største model i ”W”-serien. K850i må desværre undvære denne funktion. Det kan synes en kende tåbeligt i og med, at hotspots eller trådløse netværk skyder op som paddehatte overalt, og dels er de meget billigere at bruge. Endelig er hastigheden også ofte hurtigere end det, man kan få ud af en telefon selv med HSDPA.

Skal man overføre filer frem og tilbage mellem K850i og ens computer, er der 2 muligheder. Man kan bruge det medleverede usbkabel og så overføre med usb 2.0-hastighed eller man kan bruge bluetooth, der er af den hurtige 2.0 standart. Jeg overførte foto fra k850i via bluetooth og kunne måle hastigheder på op til 110-115 kb/sek., og det er rigtigt flot. Naturligvis har K850i også A2DP trådløs stereoprofil, som med det rette bluetoothheadset kan gøre musikoplevelsen helt ledningsfri.

Nu vi er ved musik, skal vi da også have vendt dette. Der er en faktisk rigtig fin medieafspillerdel i K850i med understøttelse af podcast, track id musikgenkendelse, super bas osv. Nok sælges K850i ikke som en decideret musiktelefon, men jeg tror næppe, at man vil blive skuffet over dens egenskaber i den retning, hvis det er det, der har ens interesse. Dog glimrer et 3,5 mm jackstik-udgang ved sit fravær, og de medleverede hørebøffer er, ja lad os bare være ærlige, af en jævn kvalitet. Skal du have rigtig glæde af K850i som musikafspiller, skal du købe et andet headset for eksempel det nye HPM-90, samt et større hukommelseskort, for de 512 mb man får med, er ikke meget til en multimediatelefon som K850i.

Denne multimediedel er noget anderledes end det, vi kender fra Sony Ericsson. Den understøtter forskellige formater herunder det meget brugte MPEG4 format. Det spændende ligger i, at K850i, som også iPhone, har en sensor indbygget, således at den registrerer når K850i drejes 90° ned i vandret. Sony Ericsson kalder det for Motion sensor, og det virker hvad enten det er i musik afspilleren, video afspilleren eller fotos, man ser på. Det er ud over at være smart også ganske praktisk, og med sikkerhed noget, vi kommer til at se i mange flere telefoner i fremtiden. Som en lille sjov finurlighed - og vel også for at blære sig lidt - har Sony Ericsson lagt et lille spil ind i K850i, der hedder ”Marbel madness 3D”. Spillet går ud på, at man skal balancere en lille kugle rundt på forskellige baner, og man styrer eller balancerer denne kugle rundt via den indbyggede motion sensor. Sjovt men også lidt svært.

Inden vi helt forlader denne del skal vi også lige nævne, at K850i naturligvis har Sony Ericssons fine FM-radio og selvfølgelig med RDS.

På K850i ligger de sædvanlige udmærkede funktioner, som kalender, noter, regne maskiner osv. Alt samme fint og brugbart, men jeg savner meget en funktion, så man som minimum kan se og endnu bedre kan redigere i Word, Excel- og pdf-filer.

Styresystemet på Sony Ericsson K850i kan man ikke sætte en finger på. Det er efterhånden et gammelt system, der er bygget videre på og forbedret hele tiden. I denne udgave ser ikonerne endnu større og flottere ud, end jeg husker i andre Sony Ericsson-telefoner, hvilket naturligvis også har med den store skærm at gøre. Det er logisk, hurtigt og godt. Ingen slinger i valsen her, og det kan ikke gøres bedre kun anderledes, medmindre man er oppe i smartphoneklassen.

Batteriet er på 930 mha og kan som sådan gå, om end på den anden side af 1000 mah havde været mere på sin plads i og med, at der er tale om en 3G-multimedietelefon med stor skærm, og den slags bruger altså en del strøm. Regn med at skulle lade hver anden dag hvis ikke oftere.

Et hurtigt tjek på Pricerunner, viser at Sony Ericsson K850i koste pt fra 3530,- kr.

Gode ting:
En af de bedste, hvis ikke den bedste kameratelefon i handlen i øjeblikket.
2,2” tommer stor skærm, med masser af kontrast og lys
Generelt en fin byggekvalitet, og når det er plastic, rigtig fint
unikke og innovative designløsninger rundt omkring på telefonen, særligt batteri klappen
Super netdækning her er alt (undtagen W-lan)
Rigtig lækker medieafspiller med motion sensor

Mindre gode ting:
Et super kamera bag et stykke glas, der uundgåeligt bliver fedtet til og sikkert med tiden ridset
Joypad/joy-ring og knaplayout har en for dårlig ergonomi
W-lan mangler
Meget sart over for fedtfingre og skidt med de store glasflader på forside og bagside