Koreanske Samsung er en af de mest fremstormende mobilproducenter i øjeblikket, og det på trods af at de for bare 2-3 år siden var helt ukendte for den alm. mobilkøber. De har formået at forene flot design med teknologi som brugerne kan lide.

D500 er Samsungs sidst skud på stammen af hig-end mobiltelefoner i et lille fysisk format. Den umiddelbare wow effekt er på dette produkt bestemt ikke til at overse.
Det første indtryk jeg fik da jeg modtog pakken ind af døren lige før jul var – det var sku en lækker lille sort sag !! Jeg fik hurtigt puttet et simkort i og tændt for den, og hvilken åbenbaring, den flotte 256.000 farver TFT skærm giver næsten kuldegysninger så flot er den. Skærmen er sammen med S700 den bedste jeg har set og bestem meget bedre end de tidligere skærme vi har set fra Samsung som fx E700 og E330.
Samsung har desuden fået putte næsten alt hvad man kan tænke sig af teknologi ind i dette lille vidunder, af mere eksotisk funktioner kan nævnes 1,3 mill. Pixel kamera, mp3 afspiller, 256 k skærm bluetooth/ir port, 81mb hukommelse mm. Faktisk er det nok nemmer at finde de ting den mangle, hvilket er: radio og mulighed for at udvide hukommelse med et hukommelse kort. Radioen kan der selvfølgelig være nogle der savner, det gør jeg ikke jeg har haft adskillige telefoner med radio og aldrig brugt det – det manglende hukommelses kort er nok værre i min bog. Godt nok har D500 hele 81 mb hukommelse til rådighed og det er meget mere end hvad vi tidligere har set og ganske rigeligt til alm. brug, men begynder man at lægge mp3 musik på går det stærkt. Desuden fylder fotos i største opløsning (1280x1024) ca. 185 kb så de 81 mb kan nu hurtigt få ”ben at gå på”
Tasterne er rigtig dejlige at trykke på og det at bekræft knappen nu ligger i midten af joysticket er bestemt et plus. Dog er tasterne på den underste halvdel forholdsvis små og de kan til tider være lidt svære at trykke på da der er en kant langs telefonen, så spc. #tasten er dum for en højrehåndet.
Menuerne har fået et gevaldigt løft i forhold til fx E700. Nu ligner de dem der ligger på nye Nokia og Sony Ericsson telefoner altså med 9 ikoner som man så kan vælge imellem. Og er derfor ret nemme at gå til. Hastigheden er også ganske ok og sms delen er ret hurtigt.
Et par af de ting jeg blev positivt overrasket over var fx at når telefonen er i dvale er der et tydelig ur på skærmen, samt oplysninger om beskeder og ubesvarede opkalde – sådan burde alle telefoner have det. Der medfølger udover et stereo headsæt en lille højtaler der sætte ind i siden – med denne monteret spiller d500 faktisk mp3 musik bedre end nogen anden telefon på markedet. Et andet plus i min bog er at telefonen låser sig selv når den er klappet samme og låser op hvis blot man skubber den fjeder afhjulpet øverste halvdel op. Man kan desuden også besvarer opkald eller afslutte dem ved blot at skubbe klappen op eller lukke den i.
Med Telmore simkort skriver den ind imellem begrænset tjeneste – dette er en software fejl og har ingen betydning for telefonens brug. Den kan sagtens blive ringet op og modtage sms og ligeledes kan man sende sms og ringe, men det er altså lidt belastende at der kommer et telefonrør frem med en rød streg hen over op i menuen. Eftersom det er en software fejl og nok bliver rette inden længe har jeg ikke ladet dette indgå i bedømmelsen.
Pros:
- Flot design og størrelse
- Enormt flot og klar skærm
- 1,3 mill. Pixel kamera med foto lys
- Bluetooth / Irport
- Mp3 afspiller med headsæt og ekstra højtaler
- Email, wap 2.0 og webbrowser
Cons:
- Manglende hukommelse kort mulighed
- Nederste halvdel af tastatur
- Fantastisk grim grå lader
Konklusion:
Rigtig fed telefon for dem der bare vil have det hele i en lille indpakning pris ca 3.500,-