Motorola Q9h test
Amerikanske Motorola har set skriften på væggen. Enten må de lave telefoner som forbrugerne efterspørger, eller også må de langsomt tabe markedsandel. Q modellen der i den udgave vi får her i Danmark, hedder ”9h” på grund af netværket er en sådan telefon som Motorola aldrig har lavet før, men kan se at Nokia, HTC, Samsung osv. sælger masser af. Meget naturligt vil de gerne have del i dette marked, og deres bud Q modellen skal vi nu kigge lidt nærmere på i denne test.
Motorola Q kommer i en pænt kedelig kasse. Der er intet fint eller fancy over den, men måske skal den slags forbrugere ikke have en god ”udpaknings”oplevelse? Nå men kassen indeholder ud over telefon, batteri og lader, et synkroniseringskabel, et stereoheadset samt et 512 mb hukommelseskort. Dette er som man forventer, ikke noget ud over det sædvanlige.
 |  |
Q9h ved siden af tændstikæsken | SE K850i er ikke særlig stor i forhold til Q9h
|
Lad os få pakket emballagen væk og få liv i Moto Q. Telefonen er skåret over samme læst som vi har set fra mange andre qwerty tastatur telefoner. Når man får den i hånden er den ikke en lille telefon, faktisk er den ret bred men bestemt ganske lækker. Den er helt i sort. Pianolak på siderne og sort gummi på bagside. Kvaliteten synes bestemt at være i orden, og der er ikke noget der giver anledning til bemærkninger med hensyn til knirke lyde.
Målene er 118 x 67 x 11.8 mm og vejer 134 gram. Q passer dermed dårligt ned i lommen på et par jeans. Men mon ikke også den er tiltænkt en skjorte eller jakke lomme ?
Vi skal have en tur omkring telefonen. På forsiden har vi den store 2,4” skærm der er drejet så den brede del er vandret. Over den, et blankt Motorola logo der skjuler den højttaler man benytter under samtaler. I højre siden har man en lille lys sensor der styrer lys niveauet i tastaturet og skærmen. Under skærmen har vi en joypad med hele 8 funktions knapper omkring. Dernæst er der et fuldt qwerty tastatur med 37 knapper i alt.
 |  |
Tykkelsen er god - knap 12 mm
| Fine knapper på siden af telefonen |
På venstre side af Q har vi øverst en klap der skjuler den lille slidse til hukommelseskortet. I modsatte ende helt for neden det nye lille micro usb multi stik hvor man lader, hiver lyd til høretelefoner ud, og sync´er. På højre side af Q har vi 4 knapper. Der er 2 store med pile på der er til volumen, i mellem dem en funktions knap der er programmerbar, og helt nederst en retur knap som der i øvrigt også findes en af omkring joypaden. Disse udvendige knapper er måske ikke så store, men Motorola har formået at lave dem på en sådan måde, at det er nemt at mærke hvilken knap man har fat i, uden at skulle se på den , sådan skal det være. I bunden er der ikke rigtig noget at berette om, men i toppen finder vi en lille slidse som lyden kan komme ud af ved for eksempel konference opkald.
På bagsiden har vi øverst et område med kamera og lys til dette, en stor og dejlig nem bagklap at åbne og lukke. I bunden findes der endnu en sprække, hvor der bagved sidder en højttaler. Dette er den der giver lyd til for eksempel musik eller video film.
Vi hopper om på forsiden igen og skal gå lidt mere i detaljen med skærmen og joypad/tastatur. Skærmen er på 2,4 ” (49 x 37 mm) med en opløsningen der hedder VGA. Farverne er ladt lidt i stikken for mens andre producenter benytter 262.000 eller endda 16 millioner farver, så nøjes Motorola med 65.000 farver. Det betyder ikke at Q’s skærm er farve løs, for kontrasten er faktisk fin, men den vil stadigvæk virke mere ”flad” i farverne ved for eksempel afspilning af en video eller foto fremvisning, end dem men flere farver. Størrelsen på 2,4” er til at leve med, men Q kunne sagtens have haft en større skærm for eksempel 2,6 eller 2,8” Faktisk er der en lysegrå ramme omkring skærmen og den måler 2,8” og der er stadigvæk 5 mm plads i begge sider ud til kanten.
 |  |
Q9h er stor i hånden
| Fin 2,4" skærm, der godt kunne være større |
Nok om skærm og hvor stor den kunne havde været, vi skal kigge på joypadden. Denne er ikke gigantisk, men bestem ganske fin at trykke på. Jeg oplevede ingen problemer med hverken at naviger rundt eller lave bekræftelse på ”ok” knappen i midten. Altså ganske udmærket. Omkring Joypaden har vi hele 8 knapper. De 4 til venstre for er: en genvej til internet browseren, en menu afhængig funktions knap øverst og nederst et grønt telefonrør for at starte en samtale og ”home” knappen til at komme til forside menuen. Til højre for joypaden har vi først igen en menu afhænig funktions knap, dernæst en genvejsknap til besked menuen, og under dette en retur knap, som den på siden og så det røde telefon rør, til at slutte samtaler og tænd/sluk knappen.
Under alt dette kommer det som Q egentligt handler om – et fuldt tastatur med alle bogstaver, også kaldet qwerty tastatur. De 37 knapper har forskellige antal funktioner, nogle få kun en funktion, og her er der ofte tale om relativ vigtige funktioner, så som mellemrum og enter knapper. De fleste har 2 funktioner, hvor man trykker på en knap først for at få den sekundære funktion frem. Nogle få har 3 funktioner. Der er på Q de 3 danske æ, ø, og å men de ligger som sekundære knapper, så man skal altså trykke på en knap først for at få dem frem. Dette er dog stadigvæk at fortrække frem for de systemer hvor de 3 danske bogstaver ligger som et 3,4 eller 5 valg på ”a” knapper eller ”o” knappen. Bedst er det nu hvis de har deres egen decideret knap, men sådan er det ikke her. Motorola Q har nogle rimelige størrelse knapper. Vel har jeg set dem større, men så har hele telefonen også været større. Knapperne måler 8 x 6 mm og er buede så det højeste punkt ligger på midten af knappen. Dette gør det faktisk både let og behageligt at finde og trykke på de forskellige knapper. Feedbacket i knapper er fint og de er af en lidt ru plast type så fingeren let kan mærke dem. Desuden har Q et rigtig behageligt blåt baggrunds belysning i knapperne.
 |  |
Tastaturet og joypad'en der kunne være større
| Lækkert og behageligt blåt tastelys |
Alt i alt er dette bestem et af de bedre qwerty tastatur. Men æ, ø, og å på sekundære knapper trækker ned.
Vi skal også ind og se lidt på hvad Motorola Q indeholder under det slanke sorte ydre. Q kommer i 2 udgaver, den der bliver solgt her hjemme, er den der hedder Q 9h og den adskiller sig fra den Q der sælges på det amerikanske hjemmemarked ved at have 3G net del, ja faktisk er det den hurtige HSDPA net type der kan trække data gennem mobilnettet med hastigheder på op til 3,6 mbit/sek. Det vil jeg slet ikke lægge skjul på er rigtig fint den har fået. Den har naturligvis også almindelig GSM bånd og her er faktisk 4 af slagsen den kan trække på og Q understøtter også EDGE, hvis man bruger det. Hvad der derimod er lidt en torn i mit øje er at Motorola har valgt at sende denne Q på markedet uden W-lan. Dette er nærmest et ”must” for telefoner af den type, og selv om mange måske kan være foruden i deres almindelige telefoner, ja så kan det være en ”deal breaker” for telefon køber til denne type telefon.
Når man skal overføre filer eller sync. sin Q med en pc sker dette både hurtigt og super nemt via det medfølgende micro usb kabel og micro usb 2.0 stik. Har man ikke kablet ved hånden kan dette naturligvis også forgå via Bluetooth der ligeledes er 2.0 og endda med den trådløse stereo profil kaldet A2DP.
De her qwerty PDA telefoner har ikke ry for at være super stærke på kamera delen, og her følger Q meget godt med resten af holdet. Her er et 2 mpixel fast fokus kamera der også kan optage video. Der er nogle muligheder for at indstille forskellige ting i kamera delen, men helt ærligt tror jeg ikke det er det køber af Q går mest op i.
 |  |
2 mpixel kamera der ikke imponerer
| Hovedmenuens øverste halvdel
|
Det der mere betyder noget er styre systemet og den Cpu der er brugt, da den afspejler hastigheden man kan åbne og afvikle programmer med. Motorola har sat en Texas Instruments OMAP 2420 CPU med 325MHz i Q modellen. Dette er som sådan ikke et dumt valg, den har kraft nok til at udføre de forskellig opgaver uden urimelig vente tider, men samtidig er den ikke så hurtig og dermed strømbrugende så den lænser batteriet urimeligt hurtigt. Der ligger på Q standart Microsoft Windows mobil 6.0, og det er den sidste nye udgave af styresystemet. Der findes en pro udgave, men ærligt skal jeg indrømme at det vist nok for de flest kan være ligegyldig om det er den en eller den anden udgave. Windows mobil 6.0 køre super hurtigt og godt og der fås et hav af ekstra programmer og spil man kan købe på nettet. Dette system er efter min opfattelse sammen med Symbian S60 det bedste Smartphone system på markedet.
I dette styresystem har man mulighed for at tage sine dokumenter med, man kan sync sin kalender med pc’en osv. osv. Man kan måske lidt frækt sige at men en Windows Smartphone kan man tage sin almindelig pc med hvor man går og står, for brugeren styrer selv hvor meget eller hvor lidt man vil sync´, via aktiv sync.
 |  |
Hovedmenuens nederste halvdel | Undermenuen "indstillinger" |
Men der er også plads til lidt underholdningen, og i mobile 6.0 er der den nyeste medieplayer der understøtter både flere musik og video formater, der er således gode muligheder for lidt underholdning undervejs.
Batteriet i Q skal vi også lige have med. Officielt oplyses der 6,5 times tale tid, og 480 timers standby tid. Jeg kan uden det vel chokerer mange læsere fortælle at dette bestem ikke holder stik. Batteriet er på 1170 mAH og er mindre end det der sidder i sammlignelige telefoner, og med HSDPA der er ret strøm slugende,skal man ikke regne meget mere end til 2 dage ved let brug, og bruger man den meget skal den lades hver dag.
Til sammenligning kan nævnes at for eksempel Samsung i600 har et standart batteri på 1200 mAH. og der medleveres et ekstra stor batteri på 1800 mAH og tager man dem begge med har man altså 3000 mAH. eller næsten 3 gange så meget som denne Q9h.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Motorola Q9h pt. koster 3.004 kr.
I alt 68%
Gode ting:
Fint design, og udmærket materiale valg
Fine knapper både dem på siderne og på fronten
Turbo 3G (HSDPA) plus 4 GSM net
Windows mobil 6.0
Rigtig tynd mobil.
Mindre gode ting:
Mangler W-lan – Næsten en dødssynd i denne type telefon
Lille batteri, konkurrenterne har alle mere kapacitet
Kameraet er som på andre telefon af denne type pænt ringe.
Konklusion:
Som udgangs punkt er Q en udmærket kompagnon for den travle business mand eller kvinde. Den er behagelig at skrive på, den har et super nemt system at finde rundt i og overfører filer eller dokumentet via aktivsync, så nemt som det kan blive. Alligevel er denne telefon ikke helt op at ringe. Dels mangler den W-lan. Er der et sted W-lan er godt og rimeligt at have med, er det i en type telefon som sådan en qwerty PDA telefon. Hvorfor har Motorola så undladt det – ja det spørger jeg også mig selv om !! – det koster altså på den samlede bedømmelse. Det samme gør et batteri der er mindre end samtlige konkurrenter. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt for en arbejdes telefon der skal bruges ofte og måske i længere tid, at man bliver spist af med et batteri der stor set er på linje med det man finder i almindelige mobiltelefoner.
Motorola Q er bestem en mulighed, men klassen er snæver og konkurrencen er hård, så desværre vil Q nok ofte trække det korteste strå.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 4.33/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
12 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.