
Motorola har levet et omtumlet liv i Danmark, de har ikke været blandt de mest populære mærker, og mange har en fobi over for mærket. Den store satsning, som skulle forsøge at ændre Motorolas ry, er en ultratynd klapmobil med navnet RaZr v3. Men lad os komme igang med testen, og se om den lever op til de skrappe krav, der stilles til en mobil i dag.
Design og bygningskvalitet:
Nu har jeg gennem lang tid set på denne fantastiske designperle fra Motorola, og nu er tiden kommet, hvor jeg også blev ejer af sådan en sag. Mobilen kom i en pakke, og jeg var hurtigt hjemme og se på den, lige når man tager mobilen ud, Føles den lidt kold, men samtidig kan man virkelig mærke, at her er et kvalitetsprodukt. Det gik nemt med at få samlet mobilen og sat simkortet i, og så kunne der tændes for herligheden. Med til mobilen er der et mono headset, datakabel, lader, cd med software og de almindelige manualer, dog har der været nogen snak om, at hvis man køber uden om Telia, så får man en taske og en nøglering med. men alt i alt en flot gang tilbehør, der er med. Ulempen ved at mobilen er lavet i metal frem for plastik er, at man til tider kan høre, at det arbejder lidt, men det er ikke noget, der generer mig til hverdag, og man føler stadig ikke, at det er noget skrammel man står med.
Signalmodtagelse:
Motorola er helt i top, og telefonen har ikke haft nogen udfald eller noget, og der er rigtig god lyd i mobilen ved samtaler. Min sidste mobil var en Sony Ericsson t610, og før den en k700i fra samme producent, og i forhold til dem, går alle sms’er super hurtigt igennem og er faktisk sendt med det samme, ikke noget med at de er lang tid om at blive sendt og skrive prøv igen. Så Motorola er en af de bedre på dette punkt.
Display:
Hovedskærmen på v3 er en 262k farvers skærm med en opløsning på 176*220 pixel, og den står virkelig klart og tydeligt. Dog kan man godt se lidt forskel på nogle af de helt nye skærme med samme antal farver, men den er stadig ikke langt bagefter. Og når man ser krævende billeder med masser af farver på skærmen, kommer den virkelig til sin ret, og man bliver overrasket hvis man kommer fra en ældre mobil. Den udvendige skærm er også en farveskærm, men ikke med så mange farver, den fungerer fint som frontskærm, men ikke andet. Dog kan man også bruge den som søger for kameraet, og det er nu smart nok, så man kan da også godt se, hvad det er, man optager.
Betjening, knapper og menu:
Knapperne på v3 er lavet i aluminium, og er lavet i et stykke, med en slags blå plastik som deling mellem tallene, og det fungerer virkeligt perfekt. Der kommer lidt lyde derfra, men er som sagt ikke meget, og en del af lyden stammer fra bagpladen på mobilen. Menuen er en ikon-menu og ganske nem at finde ud af. Der er masser af muligheder for at tilpasse den, den eneste forskel på den og så den fra Nokia er, at knapperne er byttet lidt rundt, men et par timer så er man inde i det. At sms’e går ikke helt så hurtigt som på andre mærker, dog virker iTap mere gennemført, der er autoudførsel af ordene, og den foreslår selv det sidst anvendte ord.
Kamera:
Kameraet i v3 er ikke af nyeste model. Det er et vga-kamera på 640*480 pixel, og som standard er der ingen videooptager på mobilen, så man skal købe v3 på grund af dens stil og ikke kamera og lir.
Ting der kunne være bedre:
De ting som kunne være bedre er at der kun er 5,5 mb hukommelse, vga-kamera og så at ordbogen lagger lidt, men hvis man køber v3 og er indstillet på disse ting, får man helt klart et super produkt for prisen, som for tiden er helt nede i 1649 kr. uden abonnement.
Så går du efter stil og klasse, er v3 klart et af de bedste valg på markedet for tiden.
Med den nyeste firmware er der kommet videooptagerfunktion i mobilen, og der er kommet lige lidt mere speed på mobilen, men stadig ikke meget i forhold til andre mobiler.