Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • LG
        • A250
        • G3
        • GS290 Cookie Fresh
        • GT400 Viewty Smile
        • KE800
        • KE850 Prada
        • KE970 Shine
        • KE970 Shine
        • KF 750 Secret
        • KF300
        • KF700
        • KG800
        • KU580
        • KU990 Viewty
        • Optimus L3
        • Optimus L5
        • U880
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            LG KU990 Viewty test


            Skrevet af Andreas Bendtsen aka bendtsen på mobil-forum.dk d. 18-02-2008
            Læs mere fra samme skribent...

            Først fyldte mobilen det samme som en kuffert, så blev den håndholdt, med en antenne man skulle hive op og en vægt som var på den forkerte side af 200 gram. Men udviklingen gik hurtigt og mobilen forandrede sig fra udelukket at være et kommunikationsredskab, til også at være en musikafspiller, et kamera, en GPS navigationsenhed, en enhed som skal se godt ud på et cafébord osv. Under denne udvikling ændrede mobilernes formgivning sig også. Fra at have det velkendte, klassiske design med knapper og skærm på den ene side(forsiden), til pludselig at være klap-, slide- eller svingmekanismedesign. KU990 har hverken klap-, slide- eller svingmekanismedesign, næh, den kan nærmere betegnes som en almindelig klassiske designet mobil, hvor man dog har fjernet knapperne, og lavet skærmen så stor at den fylder hele mobilens forside. Dette design er relativt nyt, og der er endnu kun ganske få modeller på markedet med dette design, men der vil kommer flere og flere telefoner med dette design.
             
            PICT3301 [800x600].JPG PICT3304 [800x600].JPG

            Design:
            Lad os først lige tage et kig rundt på telefonen. På fronten har vi, som ovenover omtalt, den store skærm(som er trykfølsom – mere herom senere), 3 knapper(Rød og grøn telefonrør(hvor rød telefonrør også fungerer som tænd/sluk knap) og en ”C”-knap), en højtaler til brug ved samtaler og et kamera til videotelefoni. Overfladen på fronten/skærmen er super flot – den er nemlig meget blank, det ser super eksklusivt ud – når mobilen ligger i æsken, for faktum er at blanke overflader, ENORMT hurtigt bliver fedtet til med fedtfingre, og det tager en del af det ellers eksklusive look fra telefonen.

            I toppen af telefonen sidder kun en udløserknap til batteridækslet.

            Hvis man kigger på telefonens bagside, kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man sidder med en mobiltelefon eller et digitalkamera. Bagsiden ligner nemlig et digitalkamera. Telefonen er udstyret med et 5 megapixel kamera og Xenon blitz – hvilket giver nogle rigtig fine billeder i mørke. Bagsiden(batteridækslet) er lavet af metal, så her er kvalitetsfornemmelsen helt i top. På venstre side af telefonen er stikket til oplader og head-set placeret, bag en skydelåge. På den øverste del af venstre side er der et ”hak” til at sætte en nøglesnor i, eller en lille stylus-pen som medfølger.

            Betjeningsknapperne til kameraet befinder sig på højre side, det er ”tag billed knappen”, kameratilstand (stillbillede, videooptagelse eller fremviser) knap og en ”Lås” knap, så man kan låse/oplåse skærmen.

            Telefonen er rigtig godt skruet sammen, der er absolut intet som knirker, knager eller virker som noget billigt plastikmøg.

            10,3 x 5,4 x 1,4 er målene på telefonen og den vejer 112 gram. Acceptabel størrelse når man tænker på funktionerne, men jeg må indrømme at den fylder meget i lommen på et par ”slim fit” bukser.
             
            PICT3293 [800x600].JPG PICT3339 [800x600].JPG

            Skærm og menu:
            Skærmen har en opløsning på 240 x 400 pixel og er som sagt trykfølsom, altså skal man bruge sin finger eller medfølgende stylus til at trykke på skærmen. Jeg synes det har været ret interessant at benytte en telefon udelukket ved brug af trykfølsomskærm, der er noget specielt ved at man ”rører” ved kontakten i kontaktbogen eller indstillingerne i kameraet. Det er helt sikkert fremtiden med trykfølsomme skærme i mobilerne. Der er dog også et par ulemper ved trykfølsomme skærme, dels er de mere modtagelig over for slag og ridser end almindelige skærme, men de er også lidt langsomme til at opfatte hvad der sker – det sænker hastigheden i menuen. En tredje ting som jeg fandt irriterende ved den trykfølsomme skærm, er at man ikke kan skrive sms’er mens man kigger væk, for man kan ikke føle knapperne, da de jo kun er afbilledet.

            Menuen er ekstrem brugervenlig – så det sagt! Alt er vist med meget sigende ikoner og menuen er simpelt opbygget. Man lærer at bruge telefonen meget hurtigt. Kæmpe plus!

            På telefoner støder man ofte på lister, enten med kontaktnavne, billeder eller musiknumre, for at se disse lister igennem skal man ”scrolle” igennem dem, dette foregår normalt via en op/ned knap – men da KU990 ikke indeholder sådan en, har LG fundet på en anden og noget alternativ måde at ”scrolle” på. Rundt om kameralinsen, på bagsiden, har de placeret en bevægelig cirkel, dens placering passer nogenlunde med at det er der man har sin pegefinger når man holder telefonen. Den kan man dreje til henholdsvis højre og venstre – drej mod venstre og man bevæger sig nedad, drej mod højre og man bevæger sig opad. Smart tænkt, men det kræver lige lidt tilvænning.

            LG KU990 Viewty har alle standard funktioner, såsom alarm, kalender, lommeregner og omregner - intet nyt her.
             
            PICT3314 [800x600].JPG PICT3312 [800x600].JPG

            Musik og kamera:
            Med til telefonen følger et head-set, med mulighed for at tilslutte sine egne hovedtelefoner(3,5 mm. Jackstik). Telefonen indeholder en MP3-afspiller og en FM radio. Lyden i MP3-afspilleren med de medfølgende hovedtelefoner er acceptabel, men absolut heller ikke mere, hvis man skruer helt op mudre musik og sang sammen – og det lyder ikke godt, derfor: byt de medfølgende høretelefoner ud med et par gode in-ear hovedtelefoner, så lyder det super godt – det synd for både dig og musikken at høre det i de medfølgende høretelefoner.

            Radioen er super god, den fanger flere kanaler end Nokia N95 – og lyden går igennem helt uden knas.

            Kameraet i telefonen er som skrevet ovenfor på 5 megapixel. Man aktiverer kamera ved at trykke på udløserknappen på højre side, så skifter den kæmpe store skærm over i kamera mode, hvor man kan bruge hele skærmen som søger. Kameraet har mange indstillingsmuligheder, som man indstiller ved få tryk, direkte på skærmen.

            Telefonen har Turbo 3G som kan bruges til at hente e-mails eller surfe via den indbyggede browser.
             
            PICT3337 [800x600].JPG PICT3315 [800x600].JPG

            Karakter: 85%

            Plusser:
            + Lækker finish og design
            + Meget brugervenlig menu
            + Trykfølsomskærm er cool
            + Skarp og farverig skærm

            Minusser:
            - Den blanke overflade på fronten/skærmen
            - Medfølgende head-set er ikke af en ordentlig kvalitet
            - Trykfølsomskærm gør at man ikke kan føle knapperne

            Er LG KU990 Viewty en god telefon? Ja! Det er en rigtig god og spændende telefon. Trykfølsomskærm er en spændende funktion, som dog skal forbedres en del, før jeg finder mig tilrette med sådan en.

            Den har et (når den er ny pudset) eksklusivt design og kvalitetsfornemmelsen er meget gennemført – lækre materialer som er skruet godt sammen.

            KU990 Viewty er til folk som gerne vil have en musik/kamera mobil som ser godt ud på et cafébord og som er indstillet på at bruge sin mobil på en ny måde.




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.35/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            109 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Nokia 5800 XpressMusic (tube) test billede
            Nokia 5800 XpressMusic (tube) test
            LG KF700 test billede
            LG KF700 test
            Samsung F480 test billede
            Samsung F480 test

             


             

            Skrevet af Yock d. 22-02-2008

            Nej telefonen er ikke en god telefon!

            Softwaren er fyldt med bugs og steder hvor de ikke har tænkt sig godt om.
            Fx. kan man ikke bruge qwerty keyboardet andre steder end i SMS delen, dette gør at hvis man vil bruge MSN skal gøre det via T9.
            Man kan ikke downloade nye themes til den andet end man vil hacke den og der med fjerne garanti på den.

            Selv hardwaren er dum, hvis man ikke vil bruge en evighed på at flytte musik/video over på den via USB skal man tage hukommelses kortet ud og over i computeren, dette er såmænd godt nok bare på nær at kortet sidder bag batteriet!

            Der er absolut ingen support fra LG heller, telefonen har MEGET brug for en firmware update men ringer du til LG om det siger de bare "tillykke med din nye telefon, vi håber blablabla", for et par uger siden sagde de dog at de var i fær med at lave en ny men denne vil kun blive udgivet til ny inkøbte telefoner!
            Dette vil med andre ord sige at du ikke kan få telefonen firmware opdateret og hvis du vil have den sidste nye skal du købe en ny telefon når den nye firmware kommer ud.

            Der er heller ingen cover til kameraet og det er ellers en ting man gerne så til et 5mp da sådan et nemt kan se ridser på linsen.

            Syntes bare i skulle vide det inden at i tænker på at købe den.

             


             

            Skrevet af Pinkerton d. 13-12-2008

            Det er underligt, at se LG KU990 Viewty'en rost for brugervenlige menuer. I forhold til brugervenlighed er LG'en den dårligste telefon, jeg nogensinde har haft. Fx kan man tilgå "Spil og programmer" via forsidens direkte link, eller klikke sig frem til det via menuen. Det er bare ikke de samme ting, der bliver vist, selvom man klikker på ens ikoner med samme navn.

            Flere basale funktioner er besværliggjort af mange klik. Fx hvis man ønsker at ændre tidspunktet på en alarm, så klikker man på "ændre", hvorefter menuen i næste vindue ikke kan ændre tidspunktet, men skal klikke i feltet "fra", hvor under man skal vælge "angiv tid". Så sker der det magiske, at man ryger retur til det vindue, man lige kom fra - dog med den ønskede forskel, at man nu kan ændre tidspunktet - vel og mærke når man manuelt klikker på feltet med tidspunktet. Suk det er simpelthen sjusket udført LG's side!

            Et andet forundringspunkt: Hvorfor slår tastatu låsen til mens man er ved at tale i telefonen? Hver gang man har brug for at taste et nummer i en telefonkø, så skal man først trykke på en tast for at aktivere telefonen, derefter "lås op" tasten, hvorefter man kan trykke på tasteturknappen. Så er telefonen klar til, at man kan taste sit menuvalg ind - hvis man stadig kan huske det. At lære at bruge adressebogen er en finmotorisk øvelse af de mere krævende. Bevares jeg er sikkert mere udfordret end de fleste, men det må være muligt at konstruere funktionerne, så de letter opgaven og ikke besværliggør den.

            I småtingsafdelingen men til daglig gene er slettetasten. Når man skriver en sms gøres det via den trykfølsomme skærm. Når det er nødvendigt at slette, skal man derimod bruge den midterste af de tre knapper på forsiden af telefonen. Det giver en afbræk i skriveprocessen, at funktioner der er sammenhængene er fysik adskilt.

            Det ville ikke have taget en halv dags testarbejde at spotte ovennævnte fejl og uhensigtsmæssigheder.

            Med venlig hilsen Torben Mikkelsen - Test brugervenlighed før produktion!

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk