Nokia 5610i test
Nokia har lavet 2 spændende nye musik telefoner, den ene er 5610 som vi skal kigge på i denne test, den anden er 5310 som ligeledes kan læses her på siden. Hvor 5310 var meget tæt på at være en 6300, ligger 5610 meget tæt op af 6500 slide, en telefon der fik et rigtig godt ord med på vejen herfra. Det skal derfor blive spændende at se, om de gode dyder fra 6500 slide holder i en musik telefon, eller Nokia har slækket for meget, for at lave et billigere alternativ.
Som den anden musik telefon 5310, kommer 5610 i en tilsvarende uinspirerende pap emballage, hvor indholdet er sorteret i den gamle kendte papbakke. Indholdet er heller ikke videre opsigtsvækkende, der er lader, sync. kabel, og stereo headsæt. Jeg kunne godt bruge et hukommelseskort fra start. Faktisk vil jeg påstå det er en smule ringe, at en musik telefon kun kommer med 20 MB intern hukommelse. Der skulle have været et 2 GB kort med, som der er til 5310.
 |
 |
5610i ved siden af tændstikæsken
|
5610i ved siden af N95 8GB
|
Nok om kasse og indhold af denne, lad os kigge på telefonen. Ganske som den anden XpressMusic telefon, er der 2 farve kombinationer, en rød/sort og en blå/sort, og 5610 er nøjagtig ligeså frisk og lækker i designet som 5310. Størrelsen er dog en smule større, da dette er en slide telefon. Nokia 5610 måler 98.5 x 48.5 x 17 mm og vejer 111 gram.
Byggekvaliteten på Nokia 5610 er som udgangs punkt fin, slide funktionen kører rigtig fint og der er ikke mislyde, når man trykker eller vrider let i telefonen. Men der er et lille men. Bagsiden der er lavet ud i et, er hæftet med små plast hægter hele vejen rundt. Desværre betyder det at dækslet ikke slutter særligt tæt, og vil på sigt give brugeren problemer med lomme skidt, der arbejder sig ind under dette. Det synes jeg ikke er ok.
 |
 |
Bagdækslet, der gaber ca. 1 mm
|
Med 17 mm er 5610i ikke en tynd mobil, men OK
|
Vi må hellere få placeret og gennemgået telefonens ydre. Nokia 5610 er i bund og grund en sort telefon med nogle side paneler, med staferinger i enten rød eller blå. Ikke desto mindre er det med til at give telefonen et individuelt præg, da den ikke ligner andre slide telefoner. På forsiden finder vi således 2 røde paneler på hver side af skærmen. Ovenover skærmen finder vi naturligvis den lille højttaler man bruger under samtaler, men her er også placeret dels et lille QVGA kamera, og en lys måler. Under skærmen har vi en vandret skydeknap, som også fungerer som ”tommelfanger”, mere om dette senere. Slutteligt har vi et stort joypad med 4 funktions knapper. Skyder vi telefonen fra hinanden, kommer 12 numeriske knapper frem, der alle er holdt i sort, med en rød ramme omkring. På siderne er det faktisk meget begrænset hvad vi finder. Der er naturligvis dette røde bånd der går igen hele vejen rundt, men bortset fra det, er der kun placeret knapper og stik i toppen og på højre side. I toppen har vi et 2,5 mm jackstik, et micro usb stik, en eject knap til at åbne bag dækslet med, og slutteligt et lille lade stik. Det skal lige med, at det undrer mig en del at 5610´ eren ikke har fået samme 3,5 mm jackstik som 5310 har.
 |
 |
Toppen af 5610i er spækket med knapper og stik
|
Bagsiden med det fine 3,2 mpixel kamera
|
På højre side finder vi øverst en volume vippeknap i krom. Den er ikke stor, men hvad værre er, den er sat så langt inde i telefonen, at det kan være ret umuligt at mærke sig frem til den for eksempel under en samtale, og det er heller ikke særlig nemt at mærke noget feedback når man trykker på den. Helt nede i nærheden af bunden finder vi en kamera udløser knap. Her har Nokia forstået at knapper skal være så man kan mærke dem, og den hæver sig således op i en bue, så det er dejligt nemt både at finde og trykke på den.
På bagsiden har vi som tidligere nævnt en hel stor flade som er bagdækslet. Den er pyntet med små fordybninger, der minder lidt om mønstret på en golfbold, bare i mindre skala. Det vigtigste er dog at i venstre hjørne øverst, finder vi et 3,2 Mpixel kamera med 2 led dioder som hjælpe lys. På bagsiden er der også en udvendig højttaler, der dog som højttaler på en musik telefonen skuffer noget. Lyd niveauet og kvaliteten er som på de fleste andre telefoner.
 |
 |
Aktiv standby med gode oversigtsmuligheder |
Hovedmenuen
|
Tilbage på forsiden, skal vi kigge lidt på skærmen og naturligvis på joypaden med omkringliggende knapper. Vi starter med skærmen, og her er der faktisk kun positive ting at berette. Skærmen er en 2,2” (33 x 45 mm) og er sammen med 6500 slide, den største skærm man kan finde på en Nokia telefonen med serie 40 styresystem. Den er rigtig flot at se på og med masser af lys. Der er 16 mill. farver og opløsningen er naturligvis 320x240 pixel (QVGA) Dette er en skærm de fleste vil blive glade for, og forskellen fra 2” og op til 2,2” er markant.
Joypaden er heller ikke dum. Den er blandt de store joypader, og det passer mine voksne tommelfingre ganske godt. De 4 funktionsknapper med de grønne og røde markeringer nederst, er bestemt også pænt store og som joypaden fine at trykke på. Eneste lidt kedelige ting, er den efterhånden sædvanlig klagesang med fingeraftryk på blanke sorte flader. Det er muligt det ser flot ud når telefonen er ny og ubrugt, men fedt fingre og senere små lomme ridser, vil hurtig få denne blanke overflade til at se mindre strålende ud.
 |
 |
5610i har en god joypad og den gode skydeknap
|
Fine store knapper, der dog er helt glatte
|
Jeg omtalte kort tidligere den skydeknap der sidder over joypaden, og den skal lige have lidt flere ord med på vejen, for den er jeg faktisk rigtig begejstret for. Den opfylder på en smart og praktisk måde flere funktioner. Dels fungerer den som et naturligt sted at placere tommelfingeren, når man skal skubbe overdelen af denne slide telefon op, men i og med at det er en skydeknap, kan man skubbe den til højre og venstre. Gør man det bladrer man i en 3 sidet menu. Man har naturligvis den aktive standby skærm som på alle telefoner. Skyder man knappen til venstre kommer man direkte ind i afspilnings menuen på musik afspilleren. Skubber man knappen til højre kommer man ind i radio menuen. En sidste ting er, at der på hver side af denne vandrette skydeknap, er 2 små status indikatorer, der indikerer for eksempel, når der kommer en besked. Jeg synes denne knap er genial, og kan kun beklage at vi ikke har set den noget før.
De numeriske knapper er også ganske fine, store og gode at trykke på , men har samme problem som funktions knapperne, at de er blanksorte og dermed både glatte og modtagelige for skidt og snavs.
Med dette må det være tid til at vende blikket, på det der befinder sig inden i telefonen. Net delen er der i hvert tilfælde ikke noget at sætte en finger på. Her er 4 GSM bånd + EDGE og 3G. Det betyder at der er mulighed for at bruge Nokia 5610 stor set over alt i verden, plus man har adgang til hurtig mobil data – super.
 |
Planlægninsmenuen
|
Skal man overføre fotos, musik og ja hvad det nu måtte være, understøtter Nokia 5610 som tidligere nævnt micro usb, den standart der hedder 2.0. Det vil sige, at filer kan flyttes hurtigt over fra en computer uden de store problemer. Derud over er der naturligvis Bluetooth 2.0 og oven i købet med den gode A2DP stereo headsæt funktion. Alt i alt som det bør være på en moderne telefon.
Det kan man også sige om kamera delen. Her er en meget positiv overraskelse i vente. Der er tale om et 3,2 Mpixel kamera med autofokus. Dette betyder at ud over at levere super skarpe fotos, har 5610 en både rimelig hurtig, men også præcis autofokus. Der er også hjælpelys fra 2 dioder, der naturligvis er bedre end ingen ting, men omvendt der er den nye standart kaldet xenon flash og det giver betydelige bedre resultater, men den må vi undvære. I kamera menuen findes der naturligvis et hav af indstillings muligheder, som betyder at man kan forbedre resultatet ved at ændre på disse. Ofte skyder de fleste dog med de automatiske indstillinger. Man kan også foretage enkel redigering direkte på telefonen, men det bedste resultat får man ved at overføre fotos til en computer og efterbehandle dem der. Eneste rigtige anke jeg kan finde på Nokia 5610 kameradel, er at jeg synes den er lidt for lang tid om at gemme de foto man tager, men det skyldes med sikkerhed at 5610 ikke er en Smartphone og dermed ikke har helt så kraftig CPU. Den generelle foto kvalitet er bestemt ganske god.
 |
 |
Fjernbetjeningen på headsettet med kun en knap
|
5610i set fra højre side
|
Musikdelen, som jo i og med Nokia 5610 bliver kaldt ”Xpressmusic,”er noget af det, der skal sælge telefonen. Her må jeg ærligt indrømme at den skuffer noget. Bevar mig vel, den er bestemt ikke dårlig til at håndtere musik, men lillebroren 5310 gøre det altså bedre. Jeg mangler på 5610 dedikerede musikknapper, så man ikke skal ind i under menuer for styre den. Jeg synes også at et 2,5 mm jackstik i en musik telefon, burde være skiftet ud med et 3,5 mm stik, så man kan bruge sine egne høretelefoner direkte, (man kan dog bruge dem hvis man sætter dem til den medleverede fjernbetjening). Slutteligt som også tidligere nævnt, finder jeg det besynderligt, at man sender en musik telefon afsted som ikke kan bruges som dette, før man har købt et hukommelseskort musikken kan ligge på. Når det er sagt er resten faktisk udmærket. Selve musik afspilleren understøtter MP3/MP4/AAC/AAC+ format og man kan altså få en del underholdningen, både via musik men også video. Når man er i musik afspillerdelen, er der alt hvad man forventer af en musik afspiller telefon, så som musik sorterings muligheder, der er equalizer så man kan tilpasse musikken, og når musikken spiller er der naturligvis et punkt under aktiv menuen, så man kan se hvilken musik der spiller i baggrunden. En sidste ting jeg glædes rigtigt over er, at nu har Nokia endelig (her for nylig) fået taget sig sammen til at smide en RDS radio i. Bruger man radio i sin telefon, er det rigtig behageligt med RDS så man kan se hvilken stationer man tuner ind på.
Nokia 5610 kan naturligvis også bruges til at spille på. Den understøtter som stort set alle andre nyere Nokia telefoner Java MIDP 2.0 som betyder at man kan købe masser af spil og små programmer på internettet. Men der er faktisk 5 stk. installeret fra start så dem kam man jo starte med. Der ligger desuden en fin browser, et smart søgesystem (Yahoo! Go), og flere andre ting..
 |
 |
Kalenderdelen på den 2,2" skærm |
Planlægningsmenuen
|
Som på 6500 Slide er menu systemet i top, ja det fås ikke bedre, måske mere avanceret eller anderledes, men ikke bedre. Nokias Serie 40 system (5 udgave) som der her er tale om er en klassiker efterhånden. Det er let at komme rundt i og ganske logisk opbygget. Har man haft en nyere Nokia med serie 40 kan man roligt lade brugsanvisningen ligge i kassen. Ikonerne er flot animeret og hastigheden er i top.
Batteriet er på 900 mAh, ganske som på 6500 Slide. Jeg synes dog at med 3G og ikke mindst set i lyset af at det er en musik telefon, at dette er noget i underkanten. På lillebroderen 5310, der har mindre skærm og ikke 3G kan det gå an, men på 5610 synes jeg det er for lidt. Regn med 1-2 dage mellem opladninger med 3G net dækning, og 2-3 dage hvis det almindelige GSM net benyttes, og såfremt musikafspilleren ikke benyttes.
I alt 80%
Gode ting:
Design med de farvede paneler er med til at distancere 5610 fra andre telefoner.
Fin størrelse og lækker byggekvalitet.
Fin stor skærm med god lysstyrke og fine farver.
3G net og 4 GSM bånd.
Super godt kamera – det bedste fra Nokia i en ikke Smartphone.
FM radio med RDS.
Minder gode ting:
Ikke hukommelse der er en musik telefon værdigt.
Bag dækslet der ikke slutter helt tæt.
Relativt lille batteri til en musik telefon.
Konklusion:
Nokia 5610 er som sådan en rigtig fin allround telefon, og det er da også det der hæver karakteren op på 80%. Som musik telefon skuffer den altså en del, og mest af alt virker det som om Nokia har tænkt, ”lad os smide en plastik skal og lidt smarte farver på 6500 Slide platformen og kalde det en musik telefon”. Det kunne måske have lykkedes, at man med rette kunne kalde det en musik telefon, men at Nokia så sender den af sted helt uden hukommelseskort gør, at jeg altså ikke kan tage 5610 seriøst som musik telefon. Lillebroderen eller den anden telefon i ”XpressMusic” serien
Nokia 5310, er som musik telefon et klart bedre valg. Når det er sagt er 5610 bestemt ikke et dårlig valg for mange, for den har som nævnt rigtig mange andre gode sider. Kommer du forbi din lokale mobilforhandler, så kig den da lige ud, det fortjener den bestemt.
Sådan vurderer jeg:
90-100 %: En sublim telefon, hvor der er meget få eller ingen kompromiser - kan absolut anbefales.
80-89 %: En god teleofn med mange gode funktioner - kan anbefales.
70-79 %: En rimelig telefon, der dog har mangler - kan anbefales hvis man kan accpetere manglerne.
60-69 %: En telefon, der er præget af en del kompromiser - kan anbefales men med kraftige forbehold.
50-59 %: Telefon med få fornuftige funktioner og alt for mange store kompromiser - kan ikke anbefales.
1-49 %: Alt for ringe telefon, der aldrig burde være sendt på markedet - kan absolut ikke anbefales.
Alle %-angivelser er givet ud fra en samlet vurdering på det tidspunkt, hvor testen er skrevet. Læser man en ældre test, må man regne med, at vurderingen sandsynligvis vil være lavere. Datoen for testen findes øverst til højre.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 3.64/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
28 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.