Nokia 6100 test
Så kom min første mobil forbi mit lille testbord, en super tynd og let mobil, som er nem at finde rundt i. den har ikke de helt store funktioner, og jeg synes også, at den kan det, den bør til den pris. Alt i alt en super god mobil fra Nokia til dem, som ikke kræver det helt vilde. Men lad os nu grave lidt dybere i mobilen og se, hvad den egentlig kan.
Der er slet ingen tvivl om, at det her er en Nokia, den kommer i en ganske enkel æske med mobil, lader, manual og cd. Altså også ganske simpel indpakning.
 |  |
Når man så åbner kassen, piller mobilen ud, og ser nærmere på den, er den en superflot mobil – dens farver og størrelse er rimelig pæn, den har et ganske simpel Nokia look, som de billige Nokia mobiler nu har, og den er også nem at gå til. Man kan godt se, at det er et af de billigere produkter fra Nokia, da den er lavet i noget rimelig kraftig plastik, og et ganske simpelt tastatur, plus en skærm på 128 x 128 pixel altså rimelig størrelse, i forhold til hvad mobilen kan. Designet virker dejligt let og rundt, ingen skarpe kanter og et godt farve valg. Mobilens størrelse er bredde: 4.4 cm, dybde: 1.35 cm og højde: 10.2 cm, og vejer kun sølle 76g.

Som sagt er dette jo en ganske almindelig mobil fra Nokia i den billige ende, og derfor har den heller ikke de helt store finesser, som kamera, bluetooth eller MP3-afspiller. Men alligevel har den et superskarpt billede, som gør, at den kan bruges i det meste slags vejr, som for eksempel solskin. Dog kunne den godt have haft en lille sensor, som kunne skrue op og ned for lyset i skærm og tastatur, så man brugte lidt mindre strøm. Jeg har oplevet, at i det stykke tid jeg nu har haft den, at den ikke holder så godt på strømmen, men det er nok også fordi den bruger rimelig meget strøm på lys i tastatur og skærm. Man kan nu også godt undvære kamera i denne mobil, da skærmen jo er så lille.
Tager vi et lille kig på funktionerne, er der ikke noget, der overrasker helt vildt meget, den eneste overraskelse var, at den var let og så tynd. Ellers ligger den inde med de ganske nemme funktioner, som en IR-port, 725 KB hukommelse, spil, programmer og ringetoner i MIDI, så alt i alt ikke det helt store nye indenfor funktioner. Der er også en ganske fin kalender, som også kan synkroniseres med pc’en, ved hjælp af den medfølgende software cd. Dog har jeg haft en del problemer med at få den installeret ordentligt, og kunne ikke helt komme i kontakt med mobilen, det er lidt skuffende at se, at det ikke virker ordentligt, og ikke er så nem at installere. Jeg tænker nu mere på dem, der ikke har så meget forstand på pc, at de skal til at bøvle med noget så svært. Også for ikke at glemme det helt er den bedst til firma mobil til de lidt mindre firmaer.
 |  |
Af forbindelsesmuligheder er der som sagt usb til pc’en, (som ikke er så nem, som man tror, at installere) og mulighed for at købe et headset og sætte i den. Der er også Nokias originale ladestik som sidder i bunden, det lille runde som kan bruges til de fleste. Selve mobilens software er supernem at finde rundt i, men måske lidt for mange undermenuer, som godt kan gøre det meget uoverskuelig, så det bliver svært at rigtig bruge mobilen ud til det yderste. En lille smule irriterende at skal bruge så lang tid på at finde rundt.
Som nævnt er brugervenligheden rimelig, men også lidt forvirrende. Men vis man så bare regner med at bruge mobilen til at ringe, sms’e fra og surfe lidt på, er den fin nok ingen tvivl der.

Alle mobiler har meget tilbehør med i dag, og det har denne mobil faktisk også lidt af, men alligevel en mobil hvor man skal ud og købe det løse ved siden af vis man skal kunne udnytte den fuldt ud. Det er noget som jeg synes er underligt, da Sony Ericsson så vidt jeg ved putter det meste tilbehør med til deres mobiler.
Gode ting: - Let og tynd, gør det nemt at have den i lommen.
- få funktioner.
Lidt mindre gode ting: - for mange undermenuer, der gør det svært at finde rundt.
- cd software var for svær at få til at virke.
Mobilen ligger til en rimelig pris omkring 1000,- kr.
I alt 66% Konklusion: Mobilen virker let at bruge og man skal ikke være den helt store mobilnørd for at finde ud af at bruge. Mange gode ting til brug som firmamobil, og er nem at have med sig, da den ikke fylder ret meget, dog er den en af Nokias billige mobiler, og har så heller ikke så mange funktioner. Vis du mangler eller søger en ny arbejdsmobil, til for eksempel kontorarbejde, er denne mobil helt fin, den kan dog også bruges af den ældre generation, og er også meget fin til den genration.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 2.67/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
12 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.