Jeg har igen indkøbt en mobil, som kunne testes af nogle nye, det er igen folk fra arbejdet, og det er nogen som aldrig har prøvet det før, men jeg synes, det er lidt morsomt alligevel, for de peger på de samme fordele (næsten) og de samme ulemper. Deres test af den kommer længere nede i teksten.
Nu har jeg selv prøvet min nye telefon, og må nok give dem ret, det flashtema er noget skidt, kameraet er simpelthen for dårligt, når man tænker på at det er en mobil i denne prisklasse. 2 Mpx er simpelthen ikke nok, men det er nok ikke første man tænker på, når man køber en mobil som denne, det er nok nærmere musikken…
Jeg har stadig ikke fået det SenseMe system til at virke, det er en auto genereret playliste som oprettes ud fra tempo, stil og lignende i musikken. Det kan dog være, at jeg skal have fundet instruktionsbogen frem, så kan det være at jeg finder de vises sten.
Skærmen er overraskende klar og tydelig, hvis blot man ikke bruger det standardtema, som ligger i mobilen, så bliver det hele lidt mudret.
Funktionen af mobilen i det daglige, er jeg yderst tilfreds med, og jeg beholder nok denne, kan godt lide push up mobiler, når de så ved samme lejlighed ser lidt godt ud, så gør det ikke noget.
Når man modtager mobilen fra butikken, så kan man godt se, at der er gjort noget ud af indpakningen, ikke at den er superflot, men her har du en gennemsigtig plastickasse, hvor du kan se mobilen, og den lille usbstick, som følger med, det bruges til at smide dit hukommelseskort i (1GB), og så er du klar til at overføre musik til kortet.
Du kan også vælge at lave en playliste i Windows media afspiller og så koble mobilen op via det medfølgende kabel og synkronisere den på den måde.
Skal jeg konkludere, så må det være at: Det er en fed mobil, som i den røde farve ser godt ud, har en imponerende hastighed, hvis dit net understøtter super3G, har en meget flot skærm og en meget detaljeret MP3 afspiller.
På minussiden er det forbavsende dårlige kamera for en mobil i denne prisklasse.
Den får kun 75% af mig. Og det er kameraet som trækker ned.
Jeg har haft denne mobil i en god uges tid, og jeg må ærligt indrømme, jeg er meget overrasket. Den er så fed - lækker skærm, klar og tydelig. Jeg er ikke helt så pjattet med de flashtemaer, der er i den, men de kan trods alt skiftets ud til noget mere normalt.
Dejlige taster, som er nemme at bruge - alt ligger hvor man forventer der, men med en S/E er der også meget genkendelse. Menuen ligner næsten sig selv, der er dog et par småting mere. Skal jeg pege på noget som irriterede mig, så var det, at først den sidste dag, fandt jeg ud af, hvor man havde placeret filhåndtering. Derudover er det da en telefon, som jeg vil anbefale.
Fordele:
+Stor og skarp skærm
+Gode taster
+Flymode
+Meget god mp3-afspiller
+Nogenlunde kamera (kun 2mpx)
+super3g
+Ryst mobilen og så kan du skifte sang.
+Brugervenlig!!
Ulempe:
Det skulle lige være det kamera, ved godt at det er på + siden også, men jeg kunne nu godt tænke mig et noget bedre kamera i den prisklasse, som mobilen alligevel er i.
Sammenfatning:
Dette er en mobil for den som vil have en super telefon!!!!!
Fordele:
- Stor og skarp skærm!
- Ryst mobilen, og så kan du skifte sang
- God menu
- Mange fede funktioner
- 3G
- Brugervenlig!
- TrackID
- Smart design
Ulemper:
- Dårligt kamera, men har set MEGET værre, og at det er komplet ubeskyttet er træls, jeg fik lavet en ridse hen over linsen. (ups)
- Ikke verdens bedste lyd.
- Tasterne er ikke så gode, men jeg har vænnet mig til dem, så det er ikke noget problem
Sammenfatning:
Dette er egentlig en god mobil. Tror nu nok at den er bedst til unge. ( jeg er et godt stykke oppe i 40’erne) + på TrackID! Hvis du sidder i bilen og hører på Radio f.eks., og så hører du en sang du ikke kan huske navnet på, så er det bare og finde telefonen frem, optage en sekvens af nummeret Efter ca. 5-8sekunder kommer artistens navn, sangtitlen og album som sangen er på.
Eksempel: Jeg sad i bilen og hørte Billy Joel – New York State Of Mind.
Da jeg testede funktionen. Optog et lille lydklip, få sekunder kom beskeden:
Artist: Billy Joel
Song: New York State of Mind
Album: Greatest Hits (Disc 1)
Fordele:
En stor, fin skærm, som også kan bruges til at se film på. Skal bare finde de rette indstillinger, der fungerer godt, for den vil ikke spille alle filmtyper.
God lyd, og en stor opgradering af MP3-afspilleren siden W810, har nu mange flere sorterings muligheder.
Er ret kvik, når man surfer på nettet, har brugt den som modem, og fik en hastighed på 690/240 kbps.
Har hørt at enkelte har været negative på lydkvaliteten, men jeg tror det kan have noget at gøre med stikket og forbindelsen med mobilen, der kommer let korrosion på kontaktpunkterne, som kan renses væk med en negl, og så er der fin forbindelse igen.
Ulemper:
Tastaturet kræver tilvænning, og er ikke det mest effektive jeg har skrevet på.
Shake control kræver en del tilvænning, det er ikke et lille ryst, man skal lave med mobilen, som reklamerne antyder…
Sammenfatning:
Lækker telefon, stor fin skærm, og indeholder alt jeg har behov for. Kan opgraderes med GPS hvis behovet skulle komme for 500 kroner og opefter.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Sony Ericsson W660i test |
![]() Sony Ericsson K770i test |
![]() Sony Ericsson W960i test |