Sony Ericsson G900 test

Så landede den første nye mobil fra Sony Ericssons nye og meget fremadrettede telefonserier. Onde tunger vil påstå, at det er ved at være på tide for Sony Ericsson, der længe har kørt på et lavt blus med nyere ”super”telefoner. Men nu sker der altså noget, og denne G900 er kun den første, senere kommer C902 og nok mest ventet af alle Xperia X1, men den tid den glæde. I første omgang skal vi se nærmere på G900, der på mange måder er revolutionerende for Sony Ericssons måde at skrue telefoner samme på. Dels er det den mindste telefon med Symbian styresystem, og det er også den mindste og eneste med Symbian og almindelig joypad, en ting undertegnede længe har sukket efter. Inden vi kommer alt for godt i gang, for der er meget mere, må vi hellere tage et kig på emballage og tilbehør.

Sony Ericsson G900 kommer i en mere eksklusiv emballering end de billigere modeller, hvilket er forståeligt nok. Supereksklusiv er det dog ikke, men den formår fint at præsentere G900 pænt, når man åbner den. I kassen finder vi ud over telefon, lader og batteri, et stereoheadset, et usbkabel og endelig en ekstra stylus. Ikke mere end hvad man må forvente, at der skal være med til en sådan telefon, men omvendt heller ikke så meget mindre.

G900 ved siden af tændstikæsken	G900 - en flot telefon med en flot skærm

Når man først får selve G900 ud af pakken, er den faktisk overraskende lille. Jeg havde bildt mig ind, at den var a la P1 eller w960 i størrelsen, men det er den ikke – heldigvis da. G900 måler: 106 x 49 x 13 mm og vejer kun 99 gram. Dermed er den noget mindre end for eksempel Nokia N82 og meget mindre end N95 som nok kunne ses som konkurrenter til de samme kundetyper.

Telefonen kommer i 2 farver - mørkerød og mørkebrun. Den vi har til test i dag er, som det fremgår, den brune udgave, men mere korrekt burde den hedde brun/sort, da den øverste 2/3 af telefonen er sort, mens resten er brun. På bagsiden er der 1/6 sort og 5/6 brunt. Telefonen er delt op mellem forside og bagside af et riflet krombånd, som ærligt talt ikke rigtigt falder i min smag. Ellers er designet rimelig konservativt, og G900 ligner mange andre telefoner. Byggekvaliteten er fin, men er lavet i plast. Denne plast er der dog ikke noget at klage over, for den er tilpas hård og stabil til at telefonen virker meget solidt bygget (for normale telefoner), og der er derfor heller ingen knirke- eller knagelyde at få ud af G900.

G900 ved siden af Nokia 95 8GB	G900 ved siden af Nokia 6300

Designet er som tidligere nævn konservativt, forstået på den måde, at G900 ligner en telefon og det er der næppe nogen, der ikke kan lide. Lad os nu tage en lille omgang omkring telefonen, og se hvor hvad er placeret. Vi starter på forsiden. Over den store 2,4” trykfølsomme skærm har vi dels et lille kamera til videosamtaler, samt den højtaler man benytter under samtaler. Lige under skærmen, og her snakker vi kun 1 mm eller så, finder vi 3 små hvide knapper. Det minder lidt om dem, som K850i har, men her er det altså skærmen der fungerer som knap, mens det på K850 var den hvide prik der var trykfølsom.

Fortsætter vi ned, finder vi en rund joypad, ja faktisk en ring med en lille rund bekræftknap i midten. Ved siden af og under har vi funktionsknapper, som vi kender det fra andre telefoner.

G900 er noget tyndere end en tændstikæske	Knapperne er i OK størrelse, men "fodfilen" kan undværes

På venstre side finder vi et riflet bånd, der går hele vejen rundt. Men ellers er der kun et ladestik, et lille øje til en rem, og øverst er stylusen at finde. På højre side er derimod der, hvor alle knapperne er samlet. Alle er i krom og af en rimelig størrelse. Øverst har vi volumenknappen, der er en vippeknap. Denne er hævet en smule, så den er lettere at ramme - også under en samtale. Næste knap er en låseknap, der må være et levn fra tidligere tiders telefoner med trykfølsom skærm. Sagen er nemlig den, at man kan låse/låse op blot ved at trykke på 2 knapper på forsiden, som ved alle andre telefoner. Men ok her er så en ekstra mulighed for dette. Den sidste knap er en kameraudløserknap, som sidder lige der hvor det efterhånden er blevet normalt at placer dem.

I bunden finder vi ingenting, da ladestikket, der også funger til synkronisering og musik ud, er flyttet over på siden. I toppen er der en lille tænd/sluk knap også placeret i det riflede krombånd.

På bagsiden finder vi en stor bagklap, der fylder 5/6 af telefonens størrelse. I toppen, hvor der ikke er bag klap, finder vi et 5 Mpixel kamera med en lysdiode som hjælpelys. Længere nede finder vi en udvendig højtalerudgang, samt en forhøjning, der går på tværs for at løfte bagsiden fri fra underlaget, så lyden kan komme ud. Højtalerne er af en rimelig kvalitet, og man skal i denne forbindelse ikke være nevøs for, at man ikke kan høre for eksempel et indkommende opkald.

Nydelig og simpel bagside uden knirken og knagen	G900 uden bagklap - bemærk slidsen memorykort

Tilbage på forsiden skal vi kigge lidt nærmere på skærm og joypad med tastatur. Skærmen er en 2,4” (48 x 36 mm) trykfølsom TFT skærm. Den har naturligvis QVGA opløsning og er endda meget lysstærk. Farverne er der 262.000 af og det er måske på papiret ringere end 16 millioner, som andre har, men jeg synes nu denne skærm ser både flot og farverig ud. Nu er skærmen en trykfølsom skærm, og dette er som sådan ikke nyt for Sony Ericsson. Det nye er, at der er tale om det man kalder en ”Capacitive” skærm, hvilket vil sige, at det er en glasflade eller hård plast, der ikke giver efter, som den anden type der hedder ”Matrix”, der er opbygget af flere tynde plastlag, der registrerer, når der trykkes let på disse. Dette system er det ældste og mest benyttede system, og man kender det let på, at når man kigger, hvor man trykker, kan man se plasten bue en smule ned. Der er ingen tvivl om, at ”Capacitive”-skærme er vejen frem for trykfølsomme skærme i mobiltelefoner, pda og gps’er, da billedet er skarpere eller klarere og langt mindre modtageligt over for ridser. Sony Ericssons G900 er altså et skridt frem ad med hensyn til skærmteknologi.

Den 9-ikoners hovedmenu	Bluetoothmenuen

Joypad’en som G900 har, er en ring med en lidt lille bekræftknap i midten. Ringen måler 13 mm i diameter, og er dermed ikke en stor joypad, men jeg synes det går. Den lille bekræftknap er med 4 mm i diamanter ikke for stor, Feedbacket er dog ganske fint for begge dele. Omkring joypad’en har vi 7 funktionsknapper i alt. De 3 er placeret oppe i skærmen og varier efter, hvor man befinder sig i menusystemet. De resterende 4 knapper er almindelige knapper i en stor og fin størrelse. Der er en genvej til noter, en genvej til beskeder, og så retur- og ”C”-knappen. Personligt havde jeg gerne set de 2 første skiftet ud med et rødt og grønt telefonrør, da denne telefon ikke har nogle sådanne.

Store og rigtig fine knapper og en ok joypad

De numeriske knapper er jeg faktisk rigtig begejstret for. Dels er de pænt store (13x 6 mm), de har at godt feedback, men bedst af alt er, at de er vinklet på tværs, så det er rigtig nemt at ramme den rigtige knap, selv hvis man skriver hurtige sms-beskeder.

Med dette er det vidst tiden til at vi går ”under huden”, så at sige, på G900 og ser hvad Sony Ericsson har valgt at stoppe i G900. Netdelen på denne mobil er jeg ganske godt tilfreds med. Telefonen har 3 GSM bånd at trække på + 3G til hurtigt data. Desværre er det ikke den rigtigt hurtige udgave (HSDPA eller turbo 3G) hvilket kan undre en smule. Dertil har G900 wi-fi eller w-lan om man vil, der betyder, at man kan gå på nettet billigere, hvis blot man er i nærheden af et trådløst netværk, og dem er der jo efterhånden en del af både i private hjem, men også hotspots er skudt op mange steder. EDGE er modsat vanligt fra Sony Ericsson ikke med i denne model. Personligt savner jeg det ikke, men bor man i et område hvor der endnu ikke er 3G dækning, vil jeg ikke afvise, at nogle kunne savne denne funktion, men sådan er det altså.

Går vi videre med mulighederne for at forbinde med computer eller andre telefoner, er der så at sige de sædvanlige to muligheder, som vi finder i alle high-end telefoner. Det er naturligvis usb 2.0 forbindelse via det medleverede kabel, og dermed opnår man den hurtigste overførselhastighed, mens den trådløse udgave hedder bluetooth, og det er noget langsommere, men til gengæld er der flere muligheder, blandt andet understøtter den stereoheadset, således at man kan høre musik ganske trådløst.

Kamerafunktionen - bemærk fokusfeltet er flyttet	Listning af tagne fotos

G900 har som nævnt ovenfor et kamera, og her er tale om 5 Mpixel kamera med autofokus, billedstabilisator og hjælpelys i form af en kraftig lysdiode. Derudover er der på G900 et nyt system, hvor man via den trykfølsomme skærm selv kan vælge hvilke elementer i fotoet man ønsker at stille skarpt på. Rigtigt smart, da man på den måde selv har indflydelse på hvor skarpheden ligger (hvis man da ikke kender det lille tricks med at fokusere og så flytte kameraet så det passer). Selv kvaliteten af de fotos, som G900 kan skyde, har været til en del debat, eftersom der er lavet udenlandske tests af ”pre production”-modeller, hvor kameraet ikke har været helt optimalt. Jeg har skudt en række fotos, der kan ses ved at trykke på fotos i bunden af denne test, og jeg synes faktiske, at de er ok. G900 har et udmærket kamera, og vil for langt de flest være brugbart til at skyde fotos af en rimelig kvalitet. Den kan dog ikke helt hamle op med telefoner som K850, N82 osv., der må anses som superkameratelefoner. G900 er en allroundtelefon, og man kan derfor ikke forvente, at den skal kunne bide skeer med de helt tunge drenge i den klasse. Dertil har den simpelthen for lidt funktioner og rigtig xenon flash må efterhånden anses som et must, hvis man vil være med helt fremme, hvilket G900 jo ikke har.

Men G900 har meget mere at byde på. Der er en mediaafspiller, der bestemt er en udmærket allround musikafspiller. Den understøtter MP3, AAC, AAC+ og E-AAC+ og har funktioner som megabass, track id, podcast og lydbøger. Kvaliteten er lyden er god, hvis man da ikke bruger det medleverede headset, men brug et par hundrede kr. på et bedre headset, for ærligt talt det medleverede er altså for billig en kvalitet. Skal du ud og købe headset, så køb roligt også et hukommelseskort af typen Memory Stick Micro (M2), for de indbyggede 160 MB (23 MB er brugt fra start til styresystem) rækker ikke langt i denne forbindelse. Ingen tvivl om, at det ringe headset og det manglende hukommelseskort er for at holde prisen nede, men grundlæggende synes jeg, det er forkert, at der ikke som minimum er et bare nogenlunde headset med, eller det som minimum er lavet, så man kan sætte sine egen høre bøffer til.

En anden mulighed er naturligvis den indbyggede FM-stereoradio, der oven i købet har RDS, så man kan få navne på stationer osv. Sony Ericsson har længe kunnet lave udmærket radioer, og denne er ikke en undtagelse.

Standymenuen med aktiv standby forneden	Små undermenuer i listeform

Sony Ericsson G900 har fået et menusystem, som Sony Ericsson har været forbeholdt modeller, der fortrinsvis blev styret af en trykfølsom skærm og jogdiel på siden. Det første har G900, men Jogdial’et er (heldigvis) blevet skiftet ud med en joypad. Da jeg først fik G900 i hånden brugte jeg slet ikke den trykfølsomme skærm, eller kun de funktionsknapper, der sidder helt i bunden af den. På denne måde kan G900 fungere som en hver anden telefon uden problemer. Men efterhånden begyndte jeg (mest af tvang for at prøve det) at bruge den trykfølsomme skærm, og her overraskes jeg over hvor hurtigt man kommer igennem menuerne ved brug af den trykfølsomme skærm, eller rettere begge dele samtidigt. Et eksempel. Står markøren på ”beskeder” i midten af den 9 ikoners hovedmenu, og man vil vælge ”indstillinger”, så kræver det med joypad’en 2 tryk + 1 bekræft, men med den trykfølsom skærm trykker man blot 1 gang på ”indstillinger”. Sådan vil man hurtigt finde ud af, hvad der er hurtigst og bruge det i fremtiden. Er man inden i listemenuerne, er de så små, at det kan mine fingre ikke ramme, og den stylus, der er med, er slet og ret en tandstik i plast og metal, så her bruger jeg bare joypad’en. Dette virker rigtig fint for mig, og er uden sammenligning den bedste telefon med trykfølsom skærm fra Sony Ericsson efter min smag.

Dårligere bliver det ikke af, at den nye UIQ som denne udgave at Symbian hedder, er blevet forbedret både grafisk og med en menu i bunden af skærmen, der minder lidt om Nokias ”aktiv menu”. Jeg mener med dette system står Sony Ericsson på ingen måde dårligere end Nokia med deres almindelige Symbiansystem, kun en smule langsommere, når man åbner et program for først gang.

I menusystemet finder vi også ganske fornuftige små programmer. Der findes blandt andet håndskriftsgenkendelse, visitkortskanner, kalender, document reader/editor så man både kan læse og ikke mindst skrive/rette i word, excel ark samt, bedst af alt, den rigtig gode Opera mini browser.

Stylus, trykfølsom skærm og skriftgenkendelse

I alt 88%

Gode ting:
Fin lille størrelse telefon for en smartphone
Symbian UIQ styresystem
Rigtig lækker touchscreen, med gode farver og masser af lys
Ok joypad med rigtig fine knapper omkring.
3G og W-lan
5 Mpixel med autofokus
Meget telefon for pengene.

Mindre gode ting:
Designet med den riflede side er ikke min smag
Mangler HSPDA og EDGE
Ingen xenon flash
Middelmådigt batteri.

Konklusion:

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.