Efterhånden er de fleste mellemklasse telefoner og naturligvis den dyre klasse udstyret med Bluetooth stereo profil kaldet A2DP. Med dette system i telefonen åbnes der op for at sende musik trådløst op til et stereo headset. Netop sådan et er det, denne lille test handler om.
Selve headsettet er nok det, man vi kalde en mellemting af rigtige lukkede høretelefoner, der omslutter hele øret, og et halv åbent, der ikke slutter helt til. Grunden til at den placerer sig sådan, er, at den egentlig ligner den første, men man skal have særdeles små ører (ca. som et barn på 6 år), for at det kan lade sig gøre.
Samsung har med denne SBH 600 ladet designet råde, og har en markant flad profil på forsiden, så headsettet nærmest har form som et øre.
Selve headsettet virker rigtigt lækkert bygget, og både materialevalg samt de løsninger, der er valgt, er bedre end det Nokia BH-604 headset, jeg har brugt som reference. Retfærdigvis skal det også siges, at det er et par hundrede kr. dyrere.
 |
 |
En hørebøf - bemærk det øreformede design
|
On/off-knappen med lysdiode |
Hvis vi skal lave en lille gennemgang af SBH 600, så ser jeg på det med den flade side frem, ligesom hvis man så det sidde på et ansigt set forfra.
På den venstre hørebøf (der skal sidde på det højre øre) har vi på den flade side en lodret skyde knap, hvor man kan indstille bass gengivelsen hurtigt og let. Over denne har vi en lille status diode, der viser, om man har forbindelse med telefonen, om den skal lades, eller hvad der nu måtte være tilfældet.
I bunden har vi en lille skyde klap, der skjuler lade stikket. Derefter kommer en knap til at springe frem til næste nummer eller gå til det foregående. Knappen er hævet op og er let at mærke sig frem til. På den yderste del, ja tæt på forsiden, har vi en aflang play/pause knap, der desværre ikke er helt så nem at finde, men det går da.
Selve hørebøffen kan både vippe og dreje, inden man kommer op til, hvor længden kan stilles i en række små klik. Selve bøjlen kan ikke klappes sammen under transport, men er beklædt med det lækreste bløde skind, som er enormt lækkert at røre ved. Så tommelfingeren op for det. (En transport pose følger med i salgspakken).
 |
Hørebøfferne fra bunden
|
På modsatte side har vi i omvendt rækkefølge først på forsiden et telefonrør til at besvare indkomne opkald, derunder helt ude på siden og nede i bunden er der en volumen knap, der som den tilsvarende frem/tilbage knap på modsatte side, er en rigtig fin og stor knap, der er let at finde,- sådan skal det være. Til sidst i bunden har vi et 3,5 mm jack stik der kan bruges sammen med det medleverede jackstik kabel, så headsettet kan bruges sammen med lyd enheder, der ikke har Bluetooth A2DP. Omme på den flade forside har vi en tænd/sluk knap.
I alt er der alle de knapper, man kan forvente, og i og med de er placeret både på den højre og venstre hørebøf, er det nemmere end tilfældet, hvor al betjening ligger på kun den en hørebøf.
Så vidt så godt, men vi skal naturligvis også have brugen af disse høretelefoner omtalt. Som udgangspunkt slutter SBH 600 ikke rundt om øret, men sidder nærmest oven på øret. Dette er naturligvis pga. størrelsen på SGH 600, for skal en høretelefon indeholde hele øret som fx det Nokia BH-604, jeg bruger som reference, betyder det, at hver høretelefon skal være noget større. Men personligt har jeg ikke problemer med at have Samsung SBH600 siddende på ørerne og ej heller i længere tid.
Det er dog en ulempe, at støj fra omgivelserne lettere kommer ind i disse høretelefoner, end de store der omslutter hele øret.
 |
 |
Fin stor knap, der er let at finde
|
Play/pause-knappen, der er godt placeret
|
Nu er SBH 600 jo et bluetooth headset, og jeg har naturligvis prøvet det både med Samsung telefoner, men også med Nokia og Sony Ericsson telefoner. Det fungerer fint til dem alle, og uden nævneværdig forskel.
Men denne her A2DP, der er en stereo profil, er jeg ikke 100% tilfreds med. Det fungerer upåklageligt både med lyd og betjening, hvis telefonen, den samarbejder med ,ligger på et bord foran dig. Men ryger telefonen i en taske, en lomme, eller hvad det måtte være, begynder problemerne at opstå. Officielt er denne bluetooth standart opgivet til at kunne række 10 meter, hvilke den også kan, hvis det er i lige linje uden ”forstyrrende” elementer i vejen. Men når der kommer dette, vil man ind i mellem opleve forstyrrelse, så lyden forsvinder et par sekunder, for så at komme tilbage. Jeg synes tanken med A2DP er god, og det tiltaler mig, at man kan bruge trådløse høretelefoner, men evnen til at række under alle forhold er altså ikke god nok. Bruger man det medleverede 3,5 mm jack kabel er man naturligvis ude over det problem, og så kan SBH 600 benyttes af alle musik afspillere herunder iPod og iPhone
Samtaler med SBH 600 fungerer også fint. Headsettet skruer ned for musikken, når der kommer et opkald, og man trykker blot på telefonrøret på forsiden og besvarer opkaldet. Når man er færdig, fortsætter musikken, hvor den stoppede. Jeg kan på SBH 600 væsentligt bedre lide den knap til at besvare opkald, end den der er på Nokia BH-604. Jeg har flere gange fået startet opkald med Nokias model, fordi knappen er så stor, så man nemt kommer til at ramme den, hvis man skal rette på høretelefonen. Det er ikke et issue på SBH 600.
 |
SBH-600 set i forhold til Nokia BH-604
|
Lydkvaliteten og oplevelsen af lyd er gennemgående fin i Samsung SBH 600. Der er begrænsninger i A2DP overførelser, men er man ikke hi-fi tosset, vil man næppe bemærke det. SBH 600 koster ca. 1000 kr. For de penge kan man snildt få et almindeligt sæt høretelefoner med bedre lydkvalitet, men så må man naturligvis give afkald på det trådløse og på mulighederne for at modtage opkald og styre musik telefonen.
I alt 70%
Konklusion:
Samsung SBH 600 er et ganske fint headset. I og med at vi alle har forskellige øre ”design”, må det være ret individuelt om det sidder og passer godt til lige dine ører, men jeg havde ingen problemer. Lyden og betjeningen er fin og bestemt i topklasse for A2DP stereo bluetooth headset.
Det anbefales at købe et sådanne headset, et sted hvor man kan få lov at prøve dem på.