Skrevet af Christian B. Wiggers d. 03-11-2008
Læs mere fra samme skribent...

Jeg havde forleden dag søstermodellen 5220 XpressMusic til test (kan læses her) Hvor 5220 var en ”almindelig” Nokia telefon med deres serie 40 styresystem, er denne 5320 en smartphone med Symbian styresystem, som det vi ser i de dyre og mere avancerede telefoner fra Nokia. Lidt groft kan man faktisk godt sige, at de to telefoner minder så meget om hinanden, at det fortrinsvis er styresystemet, måden det virker på og de muligheder det giver, det der er telefonens sjæl, der er den største difference imellem dem. Med dette starter vi vores test af denne musik telefon.

Emballagen, som denne 5320 kommer i, er der ikke rigtigt så meget at sige til, bortset fra at den minder meget om den, som 5220 kom i og er uhyre simpel blot med foldet pap til at sortere indholdet op i. Ud over telefonen, lader (den store gamle type) og batteri, finder vi et anstændigt headset, et synk kabel og i telefonen sidder der et 1GB hukommelse kort. Med andre ord, der er det, der skal være, men ikke mere.

Selve Nokia 5320 er, hvad jeg vil kalde en klassisk telefon i størrelse og design piftet op af et bredt rødt bånd på siden, eller blåt hvis man vælger den blå udgave. Både på forsiden og bagsiden fremstår telefonen med en hel blank sort overflade, ganske nydeligt, men mindre praktisk hvis man ikke bryder sig om fingeraftryk på sin telefon, eller endnu værre, ridser.

Størrelsen er 108 x 46 x 15 mm og vægten siger 90 gram. Dermed er denne 5320 en smule større og mere kompakt end 5220, men alligevel i en fin og fiks størrelse.

Bygge kvaliteten er ok. Der er ikke på nogen måde knirke eller knage lyde, og det på trods af, at der er tale om en 100% plastik telefon uden metal dele.

Vi fortsætter med en gennemgang af telefonens ydre. På forsiden har vi meget klassisk opdelt telefonen med ca. ½ delen til skæm og den anden ½ del til joypad og knapper. Øverst oppe har vi i midten telefonens samtale-højtaler. Til venstre herfor har vi et lille kamera til fx video samtaler. Til højre herfor lidt forbavsende en knap man frit kan programmere efter egen smag. Jeg kan ikke erindre, at jeg har set Nokia placere en enkelt knap her. Nevermind, det er smart nok, at muligheden forligger.

Under den 2” store skærm finder vi et stort joypad samt numerisk tastatur. På venstre side i det røde bånd har vi de 3 dedikerede musik knapper, der er ganske gode at trykke på. Under disse knapper har vi den lille klap, hvor bag der sidder et lille MicroSD kort. Det er også på denne side, vi finder telefonens udvendige højtaler, der ikke giver meget væsen af sig, da det kun er en lille sprække, så lyden kan komme ud. Der kommer en ganske høj lydgengivelse fra denne højtaler, der sidder lidt alene, og man kan derfor ikke få nogen stereo effekt.

På højre side finder vi øverst en særdeles stor volumen knap, som desværre ikke er særlig nem at finde frem til under en samtale. Havde knappen været hævet lidt eller have haft en lille plast-prik, så fingeren kunne mærke den, ja så havde det været fint, men det er desværre ikke tilfældet. Længere nede finder vi kamera knappen, der også lider af samme syndrom, så man skal kigge efter for at finde den.

I bunden har vi dels et lade stik, et 3,5 mm jackstik til headset, og pænt skjult bag en klap et micro usb stik. I toppen finder vi blot en tænd/sluk knap.

Går vi videre om på bagsiden mødes vi af en blank sort flade, der har et ”prik” mønster for oven og i bunden. I midten er der et 2 Mpixel kamera med 2 lys dioder. Ganske simpelt og ikke meget designmæssigt at være utilfreds med.

Vi hopper lige tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge på skærmen og joypadden. Skærmen er rigtig flot, der er tale om en TFT skærm med 16 millioner farver. Nu kan man altid diskutere, hvor meget man får ud af så mange farver, for telefonen kan i princippet kun vise 76800 farver på samme tid, da det er dette antal pixel, der er på en skærm på 320 x 240 pixel. Men jeg synes altså, det giver en bedre kontrast og mere ”glød” i farverne, så skulle jeg vælge mellem 262.000 og 16 millioner skærm, blev det altså den sidste, jeg valgte. Størrelsen af skærmen er 31 x 41 mm, og det er den samme som den, vi for eksempel finder på Nokia 6300. En ting, som jeg lige vil tage med her, er Nokias fine tema til 5320eren, hvor temaet er holdt i røde nuancer, hvis det er den røde model og i blå hvis det er den blå model – det ser altså flot ud, også selv om vi har set det før i de ældre XpressMusic telefoner.

Under skærmen finder vi området med alle knapperne. Vi starter med joypadden, der er ganske fin. Den store røde ring, man navigerer med, er hævet op, så den er let at ramme, og er i øvrigt i en ganske fin størrelse. Der er 6 kapper omkring joypadden. Der er 2 skærm-afhængige funktionstaster, der har forskellige funktioner, afhængig af hvor i menuen man er. Under disse finder vi en grøn og rød tast til at besvare og afslutte samtaler med. Yderst har vi dels en menu knap i venstre side, og en ”c” knap.

Forneden finder vi de normale taster eller numeriske knapper om man vil. Disse har en rimelig størrelse, behagelige at trykke på og med det rette ”feed back”, når man trykker på dem. Knapperne er lavet helt i blank sort plast, og selv om knapperne har et fint feedback som joypaden og funktionsknapperne, finder jeg disse knapper middelmådige.

Med dette må det være tid til at vende blikket på det, der befinder sig inden i telefonen. Net delen er der i hvert tilfælde ikke noget at sætte en finger på. Her er 4 GSM bånd + EDGE og 3G af HSDPA typen (3,6 mbit), hviket jeg savner noget i 5220. Det betyder, at der er mulighed for at bruge Nokia 5320 stor set over alt i verden, plus man har adgang til hurtig mobil data – super.

Skal man overføre fotos, musik og ja hvad det nu måtte være, understøtter Nokia 5320 som tidligere nævnt micro usb, den standart der hedder 2.0. Det vil sige, at filer kan flyttes hurtigt over fra en computer uden de store problemer. Derudover er der naturligvis Bluetooth 2.0 og oven i købet med den gode A2DP stereo headsæt funktion. Alt i alt som det bør være på en moderne telefon.

På kamera delen mener jeg, at 5320 (ganske som søstermodellen 5220) halter lidt bagefter. Der er tale om et 2 Mpixel kamera, der tager fotos i en kvalitet, der er ok for en mobiltelefon, og således også kan printes ud, uden at man får et mindre hjerte stop over kvaliteten, men imponerende er det ikke. Men man finder dog ikke alle de smarte ekstra ting, man kan få i de større og dyrere kamera telefoner, og jeg må indrømme, at jeg synes, at det ville have klædt Nokia, at sætte et 3,2 Mpixel kamera med autofokus i 5320eren, som det der var i 5610eren.

Så vidt så godt. Nokia er og bliver tiltænkt som en musik telefon, og som sådan fungerer den rigtig fint. Man har de tidligere nævnte 3 dedikerede musikknapper på forsiden, man har et 3,5 mm jackstik ud, og der er også et stereo headset med, der som tidligere nævnt er ganske fornuftigt. Jeg havde gerne set en rigtig fjernbetjening midtvejs på kablet, og ikke kun en enkelt trykknap til at modtage opkald og afslutte dem. Selve musikafspilleren er en ganske udmærket mediaplayer, der understøtter MP3/MP4/AAC/AAC+ format, og man kan altså få en del underholdning både via musik men også video. Når man er i musikafspiller-delen, er der alt hvad man forventer af en musikafspiller telefon, og kvaliteten er ganske fornuftig. Dertil er der naturligvis ting, så som musiksorterings muligheder, der er equalizer, så man kan tilpasse musikken, og når musikken spiller, er der naturligvis et punkt under aktiv menuen, så man kan se hvilken musik, der spiller i baggrunden. Telefonen indeholder kun 140 mb hukommelse, men så er der jo et 1 GB kort med fra start, så 200-300 sange i MP3 format er der fint plads til og vil man komprimere musikken hårdt, kan man nå op på små 1000 stykker musik, (men så vil jeg påstå, at man begynder at kunne høre kvalitets forskel). Disse microsd kort er styrtdykket i pris gennem de sidste år, og det kan undre, at man lægger et så relativt lille kort med fra start. Man kan for omkring 300 kr. købe et kort på 8 GB, og så er der virkeligt plads til masser af musik.

Sony Ericsson har med deres musik telefoner i gennem flere år eksperimenteret med forskellige ting som trackID, shake controle osv. Nu vil Nokia lege med, og i denne her 5320 har de lavet noget nyt, de kalder ”Say and Play”. Systemet gå ud på, at man ved en talekommando kan finde musik numre frem ved blot at sige titlen eller artistens navn. Hvor smart dette system er, vil jeg lade være usagt, men det er der, og man kan da prøve at lege med det, hvis man får lejlighed til dette.

En sidste ting jeg glædes rigtigt over er, at nu har Nokia smidt en RDS radio i denne telefon. Bruger man radio i sin telefon, er det rigtig behageligt med RDS, så man kan se, hvilken station man tuner ind på.

Styresystemet i Nokia 5320 er det samme, som vi finder i flere andre Nokia telefoner. Der er tale om det, der helt korrekt hedder: Symbian OS 9.2, S60. 3.2. Eller i daglig tale bare Symbian S60. Med andre ord, der er tale om en smartphone. Smartphones har tidligere haft et lidt dårligt ry for ikke at være så hurtige i menuerne, som ikke-smartphone telefoner. Men med denne nye generation af Nokia Symbian telefoner kan vi godt lægge den myte endeligt i graven. Nokia 5320 er hurtig både til at åbne programmer, men også rundt i hele menu systemet. Nokia har netop meget bevidst arbejdet med dette, blandt andet ved at give telefonerne hurtigere og hurtigere CPU’er, men også den interne arbejdshukommelse er blevet boosted, så man faktisk ikke kan presse telefonen i knæ og få pauseskærmen frem, fordi den skal tænke sig om. Helt konkret er der brugt en Arm 11 cpu med 369 Mhz. Hovedsagen er dog, at denne 5320 er blevet lynende hurtig og ventetiden på åbning af programmer er faktisk ikke eksisterende.

Af programmer finder vi faktisk en del spændende ting i denne telefon. Der er ikke mindre en 4 spil plus en genvej til N-gage download. Der findes Quick office, så man kan læse div. dokumenter, plus naturligvis en adobe PDF reader. I program mappen finder vi både en musik søgetjeneste og en genvej til Nokia musik-butik. Køb af online musik direkte ned i telefonen er dog ikke tilrådeligt, med mindre man har styr på omkostninger med mobildata – det kan ellers blive en meget dyr fornøjelse.

Alt i alt er der en ganske fornuftig program pakke med, og skal man bruge mere, findes der uendelige mængder købe-software til symbian platformen.

Er jeg glad for styresystemet, ja så er jeg til gengæld ikke imponeret over det batteri, som Nokia har sat i denne telefon. Der er tale om 890 mAh batteri, hvilket ikke er imponerende meget. Men når man sammenholder det med det 1020 mAh batteri (15% større), der findes i 5220 og sammenholder det med, at denne 5320 både har 3G netværk, der sluger noget mere strøm (op til ca. 1/3 del mere), og man har en hurtig CPU, der også alt andet lige bruger mere strøm, ja så kan jeg ikke undgå at tænke på, om Nokia helt har tabt sutten, da de smed et så lille batteri i denne telefon. Skal den bruges som det, den er tiltænkt, musik og hurtig data og fx til at surfe på nettet, ja så kan man meget hurtigt komme frem til, at den ikke holder 2 dage mellem opladningerne – og det er altså for ringe.

 

Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Nokia 5320 XpressMusic pt. koster 1.256 kr.

 

I alt 73%

Gode ting:
Klassisk designet telefon med et farvepift.
Gode taster og joypad.
3G /HSDPA er super.
Symbian styresystem og de muligheder det giver.
Super hurtig CPU, faktisk den samme som sidder i de dyre N modeller.

Mindre god ting:
Elendig batteri kapacitet – i skulle skamme jer, Nokia!
Skærmen på 2” er fin, men hvor ville det være fedt med en lidt større skærm.
Hvorfor lægge et så lille hukommelse kort med, når et større koster så få kr. ekstra.
Kameraet på 2 Mpixel uden autofokus hører til på gamle telefoner, eller iPhones 


Konklusion:
I indledningen var jeg inde på telefonens sjæl, styresystemet, og det kan jeg altså godt lide i denne Nokia 5320 XpressMusic telefon. 5320 er en fin musik telefon, med mange gode funktioner, og endda ganske god program pakke med. Hvordan Nokia så kan få sig selv til at smide et så usselt batteri på under 900 mAh i en 3G musiktelefon, ja det overgår min forstand. Havde der været et ordentligt batteri med, havde jeg gerne lagt 7-8% mere på karakteren. (læg dertil, at når man skal lade så ofte, så har Nokia ikke lagt den lille lækre rejse-lader med, AC-5E, nej man skal have den store klodsede AC-8E lader der fylder 3-4 gang mere – flot  ).

5320 havde potentialet til at være en fornuftig musik telefon, men den mangler lige det sidste for at komme helt med. Et dårligt køb er den dog så langt fra at være, men der er andre, også inden for Nokias egne rækker, jeg hellere ville fortrække.