Nokia 6600 Fold test
Nokia laver, som de fleste nok er bekendt med, et hav af forskellige telefoner, og hvert år kommer der op mod 100 nye modeller. Når man laver så mange forskellige telefoner, er man bredt dækket ind i mange klasser, og denne 6600 fold er, hvad jeg vil betegne som en mellem klasse model. Den har i øvrigt også en søster model, der hedder 6600 slide, der minder meget om den, vi har til test i dag, men er naturligvis en slide telefon for dem, der fortrækker dette. Men nok snak. Lad os få sat 6600 fold under luppen i denne test og se, hvad vi kommer frem til.
Emballagen som 6600 fold kommer i, er som mange andre Nokia emballager, hvor det er en papkasse (dog ganske tynd) og hvor resten er delt op med foldet pap indvendig. Kassen er som sådan udmærket, men en større oppaknings oplevelse er der altså ikke tale om. Tilbehøret er ganske rimeligt. Der er udover telefonen, batteri og en lader, et synk. Kabel, et 512 mb microSD kort, et udmærket headset (in-ear typen) og med en fin fjernbetjening på midten, og sørme om der ikke også er et nydeligt lille stof etui, som man kan have telefonen i, hvis man har lyst til det.
 |
 |
6600 Fold ved siden af tændstikæsken
|
6600 Fold ved siden af Nokia 6300 |
Frem med den fikse lille 6600 fold, for det er faktisk nok den bedste beskrivelse jeg kan komme med til 6600 fold. Telefonen er nemlig ikke særlig stor 87.7 x 44 x 15.9 mm, men vægten på 110 gram afslører, at der er noget ”gods” i den. Designet er super simpelt og elegant med kun en knap udvendig, og den flotte stil fortsætter naturligvis, når telefonen er lukket op.
Nokia 6600 fold har en noget speciel åbnings mekanisme, som, når vi nu er ved det, lige kan få et par ord med på vejen. Systemet bygger på, at telefonen selv kan klappe op, og samtidig er overdelen dæmpet, således at den lukker langsomt op. Det virker meget lækkert konstrueret, og man kan selv vælge, om man vil åbne med den knap der findes på siden, eller man vil stikke en finger ind mellem de to dele og åbne den på den måde.
Dermed er 6600 fold, hvad jeg vi kalde en designer telefon, der dog ikke koster som fx Nokia 8800 Arte.
Bygge kvaliteten er bestemt også i orden. Hvordan Nokia har fået en så fysisk lille telefon til at veje 110 gram er faktisk lidt af et mysterium, men det bunder vel i, at der er en del metal brugt i telefonen bl.a. i den specielle åbnings mekanisme.
 |
 |
Magneten i toppen er ikke superkøn |
Underdelen fra venstre side
|
Men lad os snuppe en lille hurtig tur omkring telefonen. På forsiden har vi en blank sort flade, der skjuler en skærm, der ved 2 lette tryk på forsiden kommer til live. Telefonen udkommer i Mysterious black, som vi har til test, men også i en Sophisticated purple. Ulempen er dog, at denne overflade meget tydeligt viser fingeraftryk og kommer derfor hurtigt til at se ”nusset ud” (ridser tør jeg slet ikke tænke på). Helt øverst er der en metal plade med ”Nokia” tekst og herunder en status diode, der kan blinke forskelligt for at indikere begivenheder.
Åbner vi telefonen, kommer der en skærm frem på øverste halvdel, der dog er placeret ret lavt på grund af den store magnet der bruges til lukke systemet. Denne magnet er et eller andet sted ikke særlig køn, og det kan undre, at Nokia ikke har forsøgt at skjule den bedre. Til venstre for magneten har vi både en lys sensor, samt et videokamera til videosamtaler. På den nederste halvdel har vi et fladt layout af joypad og taster, og helt forneden en magnet mere, der bruges til at holde telefonen sammen, når den er lukket.
 |
 |
Tykkelsen er ikke supertynd
|
Bagsiden med metal
|
På venstre side, der i øvrigt er i en mørk sølvfarve, findes der kun et enkelt stik, nemlig det nye micro USB stik, der, som noget nyt for Nokia, også kan bruges til at lade med. På venstre side finder vi så øverst et lade stik (det helt lille runde), men når nu man kan lade igennem micro usb stikket, hvad skal vi så med dette stik? Under det finder vi den eneste udvendige knap, Nokia 6600 fold har, der ved et tryk får telefonen til at åbne sig.
I bunden og i toppen findes der ikke noget, mens vi på bagsiden finder en stor bagklap med en metalplade samt kamera med hjælpe lys. Denne bagklap er jeg ikke videre imponeret af, eller rettere sagt, systemet med at åbne den og efterfølgende få batteriet ud. Er du typen der aldrig kommer herinde, er det naturligvis ikke et issue, men skifter du ofte hukommelse kort, der sidder gemt herinde eller simkort, skal du nok nå at blive rigtig irriteret på dette system, der vel nærmest kan kaldes for et ”negle brækker system”.
 |
 |
Standbytilstand med ur
|
Det udvendige display under musikafspilning
|
Men lad os lige vende tilbage til skærm og tastatur. Nokia 6600 fold har to skærme, der begge er af typen OLED, en speciel type skærme der ikke bruger så meget strøm. På forsiden har vi den skjulte skærm, der kun kan ses, når der er aktivitet. Her er tale om en 1,36” skærm med 128 x 160 pixel opløsning. Skærmen er her monocrom og altså uden farver. Den indvendige skærm er naturligvis med farver og her er hele 16 millioner af dem. Størrelsen er 2,13” og er til at leve med. Jeg vil slet ikke lægge skjul på, at større skærme bestemt tiltaler mig, men omvendt er denne skærm, der sidder på Nokia 6600 fold på ingen måde så lille, at det er uartigt (så snakker vi 1,8” eller der under). Opløsningen er på de vanlige 320x240, og det giver på denne størrelse skærme et kniv skarpt billede.
Skærmene er altså begge i orden, dog uden at der er den store ”wouw” effekt.
 |
 |
Programmenuen |
Spilmenuen med ganske mange spil
|
På underdelen har vi det store men helt flade joypad. Dette krævede for mig en del til- vænning, for min finger, som jeg normalt mærker mig frem med, når jeg skal betjene et joypad, havde store problemer. Så selv om størrelsen bestemt er i orden, så ville jeg foretrække et mindre joypad, men en større nuance imellem bekræft knappen i midten og den ydre ring, man trykker på. Med noget træning bliver dette dog et mindre problem. Der er 4 funktions knapper, 2 skærm afhængige funktions knapper og et rødt/grønt telefonrør. Under dem har vi et rigtig stort numerisk tastatur, der både er godt at trykke på og via den matte overflade i midten og den blanke i de to yderste rækker nem at føle sig rundt på. Jeg havde, som med joypaden, ingen problemer med dette tastatur og derfor heller ingen forbehold.
 |
 |
Ganske fint lys i tastaturet
|
Knapperne er fornuftigt store
|
Med dette må det være tid til at vende blikket på det, der befinder sig inde i telefonen. Net delen er der i hvert tilfælde ikke noget, man kan sætte en finger på. Her er 4 GSM bånd + EDGE og 3G. Desværre er dette 3G uden den hurtige HSDPA, hvilket er en kende ærgerligt. Det betyder, at der er mulighed for at bruge Nokia 6600 fold stort set overalt i verden, plus man har adgang til (halv) hurtig mobil data – super.
Skal man overføre fotos, musik og ja hvad det nu måtte være, understøtter Nokia 6600 fold som tidligere nævnt micro usb 2.0. Dvs. at filer kan flytte hurtigt over fra en computer uden de store problemer. Derudover er der naturligvis Bluetooth 2.0 og oven i købet med den gode A2DP stereo headsæt funktion. Alt i alt som det som det børe være på en moderne telefon.
 |
 |
Aktiv standby
|
Musikafspiller med grafik |
På kamera delen mener jeg Nokia 6600 fold halter lidt bagefter. Der er tale om et 2 Mpixel kamera (uden autofokus), der tager fotos i en kvalitet, der bestemt er ok for en mobiltelefon, og således også kan printes ud, uden at man får et mindre hjertestop over kvaliteten. Men man finder dog ikke alle de smarte ekstra ting, man kan få i de større og dyrere kamera telefoner, og jeg må indrømme, at jeg synes, at det ville have klædt Nokia, at sætte et 3,2 Mpixel kamera med autofokus i 6600’eren. Shutterlag, som der ofte er på kamera telefoner, er på 6600 og til at leve med, men hold fast, den er lang tid om at gemme et foto. Det burde nok kunne gøres bedre.
Video kvaliteten er både for det indvendige og det udvendige kamera VGA med 15 fps., hvilket er sådan en mellem kvalitet. Skal det være rigtig godt, skal vi op på 30 fps.
Musik delen på denne 6600 fold er, som vi har set det på så mange tidligere mobiltelefoner fra Nokia, ganske udmærket. Der er ikke tale om en dissideret musik telefon, men egentlig er den ganske tæt på. Man har mulighed for at smide musik på et microSD kort (de 512 mb der er med rækker ikke langt) og man har et udmærket headset med en rigtig fin fjernbetjening, så musik betjeningen og gengivelsen er jeg fint tilfreds med. Selve funktionerne i musik afspilleren er så rigelige, at langt de fleste vil kunne finde sig tilpas med det. Der er således både equalizer, blande funktioner osv.
 |
 |
Den almindelige mp3-afspiller |
Fint headset
|
Er man mere til radio, har Nokia 6600 fold en FM radio, der dog ærgerligt nok ikke understøtter RDS.
 |
Hovedmenuen
|
Menu systemet i Arte er som det flere andre nyere serie 40 telefoner har(5th edition UI med Feature Pack 1), som fx Nokia 6500 clasic/slide, 7700 prisme, 5310 og flere andre. Systemet er blandt de hurtigste og mest logiske menu systemer, hvis man da ikke vil have et smartphone styre system som Symbian eller Windows. Nogle enkelte små finesser er der dog sneget sig ind i 6600 fold, som jeg ikke har set på andre Nokia telefoner. Dels har 6600 fold et meget stort digitalt ur, som man kan få frem på skærmen ved blot at ”tappe” 2 gange hurtigt med fingeren på fronten.
 |
 |
Kortsoftwaren - men mobilen er uden GPS
|
Her ses en funden adresse |
I telefonen findes der et rimeligt program udbud. Der er således hele 7 spil med fra start lige fra ”Soduko” til ”3D rally”. Der er et kortprogram, der, selv om det ikke understøttes af en GPS, bestemt er ganske udmærket. Man kan således a la fx degulesider eller kraks få en adresse vist på et kort, og det er vel at mærke i stort set hele verden. Jeg prøvede et par tilfældige adresser, og de kom alle korrekt frem, og er fx et husnummer ikke korrekt eller ikke findes, så kommer de, der ligger tættest på frem i stedet. Nokia 6600 fold har også den ganske udmærkede Opera mini browser, således at skal man på nettet, kan dette ske ganske problemløst.
En sidebemærkning er dog, at jeg savner lidt en ” office document viewer”, men dette kan dog tilkøbes via Nokia web program webside.
 |
 |
Når 6600 Fold er slået op er den ret stor |
6600 Fold set bagfra foldet ud
|
Batteriet på Nokia 6600 fold skal også have et ord med på vejen. Ud over at det sidder ”djævelsk” godt fast, når man skal have det ud af telefonen, er det et Li-Ion 860 mAh batteri, hvilket jo bestemt ikke er det største. Den forholdsvis lille skærm af OELD type bruger ikke meget strøm og det hjælper noget på det. Men mere end 2-3 dage med et normalt forbrug med 3G net tror jeg ikke man skal sætte sig op efter.
I alt 70%
Gode ting:
Lækkert, ja nærmest eksklusivt design.
Fint åben/lukke system
Lille fiks størrelse.
3G (dog uden HSDPA).
Fint headset med fjernbetjening.
Serie 40 menu i 5 udgave.
Nokia Maps for Serie 40.
Mindre gode ting:
Ret sarte overflader i helt blanke materialer.
Forbandet svært at få bagklap og batteri ud.
Kameradelen er forældet og imponerer ikke.
Joypaden hel flad og kræver tilvænning.
Konklusion:
Nokia 6600 fold er som før nævnt en mellemklasse telefon rent prismæssigt, hvor den ligger pt. på godt et par tusinde kroner. Men designmæssigt er den oppe i en højere klasse, og er man ikke til den (vanvittig) dyre 8800 arte serie, er 6600 fold et rigtig godt bud. Men 6600 fold er ikke som sådan funktions spækket, og man vil for samme pris sagtens kunne finde telefoner med flere funktioner og bedre ydeevne. Men sådan er det nu engang, hvis man vil have design og lir, og det synes jeg til gengæld 6600 fold giver for alle pengene.
Sådan vurderer jeg:
90-100 %: En sublim telefon, hvor der er meget få eller ingen kompromiser - kan absolut anbefales.
80-89 %: En god teleofn med mange gode funktioner - kan anbefales.
70-79 %: En rimelig telefon, der dog har mangler - kan anbefales hvis man kan accpetere manglerne.
60-69 %: En telefon, der er præget af en del kompromiser - kan anbefales men med kraftige forbehold.
50-59 %: Telefon med få fornuftige funktioner og alt for mange store kompromiser - kan ikke anbefales.
1-49 %: Alt for ringe telefon, der aldrig burde være sendt på markedet - kan absolut ikke anbefales.
Alle %-angivelser er givet ud fra en samlet vurdering på det tidspunkt, hvor testen er skrevet. Læser man en ældre test, må man regne med, at vurderingen sandsynligvis vil være lavere. Datoen for testen findes øverst til højre.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 3.93/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
28 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.