Kamera i mobiltelefoner – hvad skal man med dette pjat?– Det kunne meget vel være sådan, man længe har sagt i produkt-udviklings-afdelingen hos Motorola. Men forbrugerne har helt tydeligt vist, at netop telefoner med gode kamera-egenskaber er i høj kurs. ZN5 er den første Motorola telefon, der kommer over 3,2 Mpixel og den første, de selv kalder en kamera telefon – men det var oprigtigt talt også på tide, nu hvor de fleste producenter er hoppet endnu et hak op ad Mpixel stigen til 8 Mpixel. (meget mere om det senere i testen) En anden ting, der er lidt speciel, i hvert tilfælde set med danske øjne, er, at denne Motorola ZN5 er designet fra yderst til inderst af en udviklings-division, der holder til i nord Jylland eller nærmere betegnet Nørresundby. Om der kommer flere telefoner derfra er måske tvivlsomt, men lad os her nøjes med at glæde os over, at telefonen er dansk udviklet. Men lad os komme i gang med denne spændende telefon og se, om Motorola denne gang har ramt sømmet på hovedet så at sige.
Emballagen springer jeg let hen over, da denne model er en pre produktions model og kom indpakket i en bobleplast kuvert - det kommer den endelige ZN5 med sikkerhed ikke. Derfor kan jeg heller ikke skrive meget om tilbehøret, men jeg antager, der er headset med 3,5 mm jackstik, data kabel og måske endda et microSD kort.
![]() |
![]() |
ZN5 ved siden af tændstikæsken | ZN5 ved siden af Nokia 6300 |
Men lad os i stedet for kigge mere på denne ZN5 telefon. Telefonen er af ”candybar” designet, hvor vi har en skærm med tastatur neden under og ikke så meget pjank. I og med telefonen ikke kan klappes sammen, er den en forholdsvis stor telefon. Den måler 118 x 50.5 x 12-16 mm og vejer 114 gram.
Bygge kvaliteten på ZN5 virker som udgangspunkt fin, om end jeg godt kunne få lidt lyde fra bag dækslet, der virker en kende billig i det i forhold til resten af telefonen.
Designet, synes jeg, Motorola er sluppet ganske godt fra. Jeg kan god lide den skrånende top og bund, og materialerne er holdt i typer, der ikke viser fedtfingre over alt.
Men lad os da tage en hurtig omgang på ZN5. Telefonen har en mørk stålgrå farve både på fronten, siderne og bagsiden. På fronten har vi over den store skærm en noget anderledes løsning til højttaler. Der er en revne eller sprække mellem den yderste del og skærmen, ja det ser næsten ud, som om skærmen mangler at blive skubbet de sidste par mm op for at passe. I dette mellemrum er der et tyndt lag stof og herunder ligger bl.a. højtaleren til brug under samtaler.
![]() |
![]() |
Toppen af ZN5 | Tykkelsen er mellem 12 og 16 mm |
I venstre side, også lige over skærmen, sidder der 2 små dioder, der kun er synlige, når de er aktive. De viser dels opladning og dels bluetooth. Under skærmen har vi et stort område der bruges til joypad og taster.
På venstre side har vi helt øverst på hjørnet til toppen et lille øje til fx en rem. Under det et 3,5 mm jack stik og helt i den anden ende en lille klap der skjuler et micro usb stik til ladning og data overførelse. På højre side finder vi øverste en fin stor volumen knap, dernæst en låse knap der funger som skyde-knap, og helt nederst en lilla kamera udløser knap. (valget af lilla farve her er jeg ikke synderligt imponeret af)
I bunden er der ingen ting, mens vi i toppen finder en låse knap til bagdækslet.
![]() |
![]() |
Bemærk kameradelen er hævet | Bagsiden af ZN5 |
På bagsiden finder vi det, som ZN5 først og fremmest handler om. I toppen er der et skyde-dæksel, hvorpå der står ”Kodak”, hvilket naturligvis refererer til, at film- og kamera giganten har været med inde over med deres ekspertise for at give ZN5 en god kamera del. Hele kamera-delen er hævet 4 mm op over resten af bagsiden, hvilket også er grunden til, at der er to mål i opgivelsen af telefonens tykkelse. På den del, der ikke er hævet, finder vi en Xenon flash med hjælpe lys, mens ZN5 helt nede i bunden er belagt med gummi, så den er bedre at holde på, og i dette område med gummi finder vi en 30 mm lang sprække, bag hvilken telefonens lidt svage udvendige højtaler sidder.
Med dette vender vi tilbage til forsiden. Skærmen på ZN5 er ganske stor, faktisk er vi oppe på en 2,4” TFT skærm, hvilket svarer til 50 x 37 mm. Skærmen er med QVGA opløsning og har 262.000 farver og er faktisk en ganske flot skærm, men omvendt ikke noget vi ikke har set på andre telefoner.
Joypaden på Motorola ZN5 er derimod en rigtig positiv oplevelse, og vel et af de bedste af typen, jeg har testet fornylig. Det er måske ikke så stort, men det, at den runde flade er hævet en smule op, gør, at det er super nemt og præcist at trykke på. Små joypads lider ofte af, at bekræft knappen er sværere at ramme, så man ofte får fejltryk. Dette sker ikke på ZN5, da bekræft knappen er hævet yderligere, op så man igen tydeligt kan mærke forskel på, hvad der er til at navigere med, og hvad der er til at bekræfte med.
![]() |
![]() |
Fine store knapper | Knapperne i galleri-mode |
Omkring joypaden er der 6 funktions knapper, 2 skærm afhængige, 1 rødt og 1 grønt telefonrør, en genvejs knap til galleri og en retur knap. Når galleriet åbnes, kommer der 3 knapper mere til syne markeret med lilla. Disse er placeret i det numeriske tastatur. Alle knapperne er lavet, så de ligger under en stor flade. De enkelte knapper er så markeret med en lille prik, så man kan mærke, hvor de er. Som udgangspunkt er jeg tilhænger af rigtige knapper, men jeg synes faktisk, at denne løsning, som Motorola her har lavet, er ganske fornuftig. Der er et fint feed back, og der er tilpas langt mellem de her små prikker, så alt i alt ganske fint.
Med det slutter vi den udvendige gennemgang og går videre med det, Motorola har stoppet inden i denne ZN5. Vi starter med net delen. Her er desværre den store skuffelse – ingen 3G. – Jeg ved godt, at de ikke har så dækkende 3G net i USA og bla, bla, bla !!!– men det har vi herhjemme, og derfor skal der altså 3G i vores telefoner, specielt hvis det skal være high-end modeller som denne ZN5. Det er der bare ikke, øv. I ZN5 finder vi 4 GSM net med EDGE som mobil data bærer, men heldigvis har ZN5 fået indbygget w-lan – det hjælper jo lidt på det manglede 3G.
![]() |
Wifi |
![]() |
![]() |
Klar til skud | Relativt få kameraindstillinger |
Nu er dette med antal Mpixel, som producenterne er glade for at ”prale” med, noget man skal tage med et vist gran salt. Mange mega pixel er ikke ensbetydende med bedre billeder, blot er det et udtryk for, hvor meget man efterfølgende kan forstørre et foto, uden det bliver pixeleret. Dette er ganske som med et pocket kamera.
Motorola har med denne ZN5 allieret sig med Kodak, hvilket kan virke ganske fornuftigt, set i lyset af, at de har god ekspertise på netop kamera området. Dette kan virkelig mærkes, og ZN5 skyder rigtig gode fotos, uden at man skal indstille en masse, ja, jeg vil faktisk godt lægge hovedet på blokken og sige, at det er uden sammenligning den bedste 5 Mpixel telefon, jeg har skudt fotos med.
Jeg er helt vild med hastigheden, hvorpå den tager et billede, det er faktisk som på et pocket kamera, og det store søge felt, der skifter farve fra rød til grøn, når der er stillet skarpt, er super let at bruge og sikrer fine fotos. Auto fokusen er også rimelig hurtig, og jeg har ikke oplevet, at den havde problemer med at stille skarpt i mørke omgivelser, da der er et særdeles kraftigt rødt lys, der lyser op, når der skal fotograferes i mørke omgivelser.
![]() |
![]() |
Kameraet med den fine teknik fra Kodak | Den lille kameraknap |
Netop de mørke omgivelser er her, hvor ZN5 virkelig rykker. Den indbyggede Xenon flash er den kraftigste, jeg har prøvet på en mobiltelefon, og det, der faktisk imponerer mest, er ZN5’s evne til at justere denne flashs efter forholdende (fx close up fotos i mørke omgivelser.)
Men når alt det positive er sagt, må jeg desværre erkende, at der rent betjenings- mæsigt er nogle huller på ZN5. Dels er der, som på mange andre kamera telefoner, ikke dedikerede knapper, så man let kan slå flashen til og fra, macro til og fra osv. Der er heller ikke hverken billed-stabilisator, ansigt genkending og den slags hjælpe- midler. Ja faktisk er det noget begrænset, hvilke muligheder man som fotograf har for at ændre det ene eller det andet. Sluttelig er der også en zoom funktion, som jeg synes er lidt ringe. Der er kun 3 trin. Normalt (x1) zoom lidt ind (x2) og zoom meget ind (x4), det er det hele. Men omvendt er digital zoom, som der her er tale om, ikke noget jeg hverken selv bruger eller vil anbefale andre at bruge, så alt i alt er det nok til at overleve.
Summa summarum er, at kamera delen er ganske overbevisende. Motorola har valgt at se stort på fancy funktioner og smart betjening og i stedet lavet en kamera mobil, der bare skyder rigtig gode fotos uden alt for meget pjank, hvilket jeg kun kan bifalde.
Video delen derimod er ikke noget, der kan imponere. Sølle 144x176 pixel (QCIF) med 15 fps er og bliver ikke brugbart til meget andet end visning på selve telefonen.
Musik skal der til i en moderne telefon, og dette er ingen undtagelse i ZN5. Telefonen har en ganske udmærket media afspiller herunder mp3 afspiller. Der er som tidligere nævnt et 3,5 mm jackstik i siden, så man let kan sætte egne høretelefoner til, og joypaden fungerer fint til at betjene afspillerne med. Ydermere er der ganske mange muligheder for at indstille musikken efter egen smag, lave spille-lister osv. Alt i alt vil de fleste være godt klædt på til musik undervejs med ZN5.
![]() |
![]() |
MP3-afspilleren | Mange sorteringsmuligheder |
Telefonen har også en stereo radio indbygget, men som med den nyligt testede E8 er der desværre ikke nogen RDS funktion at finde.
Med til media delen hører også, at Motorola ZN5 har fået tv out, og kablet skulle, så vidt jeg har kunnet forstå, også følge med. Dermed er der muligheder for at vise fx fotos, film eller hvad man nu måtte ønske på almindeligt tv apparat, der har et RGB stik.
![]() |
![]() |
Tilpasning af musik |
Galleri-mode |
På underholdnings delen finder vi desuden 3 forskellige spil, af java typen, og flere kan naturligvis tilkøbes, samt en fin web browser.
På den mere seriøse side er der på ZN5 Motorola et smart backup system, der kan lave en backup trådløst til en server ved Motorola. Jeg kunne dog godt savne en mobil ”office” pakke, så man kunne læse og redigere forskellige dokumenter undervejs.
En anden ting, som jeg normalt ikke bruger plads på, er samtale kvaliteten i ZN5. Grunden til, at jeg ikke gør noget ud af dette, er, at alle moderne telefoner faktisk har en ganske god lyd, og når man ind imellem kan opleve andet, har det ikke med telefonernes højtaler og mikrofoner at gøre, men med den aktuelle netdækning som man har. Men Motorola har på denne ZN5 lagt deres ”Crystal Talk Technology” ind, hvilket går ud på, at bruger du telefonen steder, hvor der er meget baggrunds støj, vil denne blive sorteret fra eller dæmpet kraftigt, således at talen går klarere igennem. Systemet virker fint, og bruger man ofte sin telefon sådanne steder, vil dem, man taler med, bestemt bemærke dette og værdsætte det.
![]() |
![]() |
Spillemenuen |
Gittermenuen |
Motorola er en af de producenter, der har været mest åbne over for at prøve forskellige styresystemer af. De har naturligvis deres eget, men de har også lavet telefoner med Windows styresystem, Symbian styresystem, og denne er med Linux styresystem. Dette gør ZN5 til en smartphone, og dermed er den i direkte konkurrence med fx Nokias Symbian telefoner. Smartphones har tidligere haft ry for at være en smule langsommere til at reagere end fx ikke smartphones. Dette er bestemt ikke tilfældet med denne ZN5.
Telefonen er simpelthen lynende hurtig. Dette skyldes dels selve styresystemet, men også den særdeles hurtige Freescale 500 MHz CPU bærer en stor del af æren herfor.
![]() |
![]() |
Forsiden med genvejsmenuer | Alarmmenuen |
Selve Linux styresystemet er jeg også ganske begejstret for. Det er nemt at navigere rundt i. Det er som tidligere nævnt hurtigt og ganske logisk bygget op. Man skal dog lige vende sig til systemet med, at det, man vælger, bliver ”high lightet” med lidt kraftigere skrift, og ikke med en farve bjælke som ellers ofte er benyttet.
![]() |
Bemærk hvordan synkroniser er markeret |
Vi skal naturligvis også ind på det batteri, der følger med til ZN5, og her lander Motorola midt i den bløde mellemvare. Dermed mener jeg, at batteri kapaciteten på 950 mAh ingenlunde imponerer i en klasse, hvor mange konkurrenter har 1200 mAh eller endnu mere. Omvendt har ZN5 ikke den noget mere strømslugende 3G del, så man bruger ikke mobil-data på samme måde, som i andre telefoner. Dette kan retfærdiggøre det relativt lille batteri, men omvendt kan jeg sagtens se fordelen ved et endnu større batteri. Regn med at ZN5 kan klare 2-3 dage, hvis du har et moderat forbrug og undlader at bruge w-lan. Bruger du meget w-lan, bluetooth og hører meget musik, skal ZN5 lades 1 gang i døgnet.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Motorola ZN5 pt. koster 2.237 kr.
I alt: 83%
Gode ting:
Rigtig godt kamera, nok det bedste til hurtig ”sigt og skyd” foto.
God stor skærm.
Lækkert joypad og fint tastatur.
Super hurtig CPU.
Linux styre system der er hurtigt og let at gå til.
Fin musik afspiller med 3,5 mm jackstik.
Mindre gode ting:
Mangler 3G.
Mindre god bygge-kvalitet på bagsiden.
Savner ”office” programmer.
Ikke en fysisk lille telefon.
Konklusion:
Nu er det ikke kun fordi denne ZN5 er designet i Danmark, men jeg synes det er en af de bedste mobiltelefoner fra Motorola, jeg længe har set. Dens kamera del er eminent for dem, der bare vil tage mobilen frem og skyde et foto, og ærligt talt, er det ikke netop det et mobilkamera bruges mest til? Der er andre telefoner, der har meget mere avancerede kamera funktioner, men netop på en mobil ser jeg de kvaliteter, som Motorola og Kodak har valgt, som rigtig gode. ZN5 har også både en rigtig hurtig CPU, og et styresystem der er logisk, hvilket rykker godt frem i karakter bogen. Det er og bliver træls at vente på, at en mobiltelefon skal åbne en funktion eller et program. Jeg savner 3G, det kan jeg ikke komme uden om, og i og med at jeg selv jævnligt bruger data gennem netop 3G forbindelse, trækker dette noget ned. Stadigvæk er og bliver ZN5 en rigtig fornuftig telefon, og den får i hvert tilfælde mine anbefalinger.
Telefonen er venligst udlånt af mobiludsalg.dk
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Nokia N79 test |
![]() Nokia N85 test |
![]() Sony Ericsson C905i test |
![]() Samsung i8510 INNOV8 test |