Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Emporia
        • Essence Plus
        • Life
        • Life+
        • Talk Premium
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Emporia Life+ test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 30-12-2008
            Læs mere fra samme skribent...

            For godt et år siden havde jeg den oprindelige Emporia Life til test. Dette var den første telefon, jeg testede, der var lavet til en speciel målgruppe, der hedder ældre mennesker eller folk der ser/hører mindre godt. Nu er der så kommet en opdatering af denne telefon, så der nu er føjet et plus til navnet. Jeg må dog sige, at der efter min bedste overbevisning er så mange ydre ændringer, at man måske nærmere kan tale om en helt ny model frem for en opdatering.

            Emporia Life + kommer i en ganske simpel kasse, ikke meget pjat her, men for en gang skyld synes jeg det er helt ok. Emporia Life er jo netop et spørgsmål om at holde tingene simple og ukomplicerede. Kassen indeholder telefon, genopladeligt batteri, lader og en meget let forståelig brugsanvisning på dansk. Der kan dog tilkøbes en række tilbehør, der måske kan være meget praktisk, fx en bordoplader eller et headset.

            Emporia-Life+-5.jpg Emporia-Life+-7.jpg
            Life+ ved siden af tændstikæsken Life+ ved siden af Nokia 6300

            Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, så kommer vi ikke uden om, at Emporia Life + er en stor telefon. Den måler 116 x 58 x 20 mm og vejer 138 gram!!! Det er med andre ord ikke en telefon, der sådan lige forsvinder i lommen. At den er så stor fysisk, hænger naturligvis sammen med den store skærm og de store knapper, der er brugt for at gøre det let at navigere rundt.

            I den nye model er farven og materiale-kvaliteten ændret en smule. Den nye her er sølvgrå, og der er endda brugt metal på bagsiden. Dog vil jeg ikke, som jeg ellers har kunnet læse andre steder på nettet, kalde denne telefon for hverken et ”eksklusivt design” eller en ”lækker kvalitet”. Den er og bliver ret plastikagtig, og bygge- kvaliteten er ikke bedre end på mange af de billige telefoner. En stor forbedring i forhold til forgængeren er dog slide-mekanismen, der nu kører rigtig fint og lækkert, når man skal skyde overdelen op.

            Men lad os tage en omgang om telefonen, for her er der bestemt ændret en del i forhold til forgængeren. På forsiden finder vi over den store skærm den højtaler, der bruges under samtaler. Denne højtaler er, hvad jeg vil betegne som særdeles lyd stærk, og er der skruet helt op, kan det næsten være for højt for en almindeligt hørende person.

            Tykkelsen er 20 mm Bagsiden med den store nødknap
            Tykkelsen er 20 mm Bagsiden med den store nødknap

            Under skærmen er der kommet en ”tommelfanger”, som den gamle model ikke havde. Dette ser jeg som en ganske god forbedring, da det gør det noget nemmere at skubbe telefonen fra hinanden, når fingeren har noget at støde imod.

            Under det har vi 4 knapper, 2 pile og en grøn/rød knap. Tæt ved bunden har vi et lille område med lys indikator for lavt batteri, opladning og indgående opkald.

            Skydes overdelen op kommer det store numeriske tastatur med i alt 12 knapper frem.

            På venstre side har vi øverst tænd/sluk knappen, under den er telefonens volumen knap, der er fin både at finde og trykke på. Under den findes telefonens låse knap, der er en skyde-knap. Den er meget pædagogisk korrekt med rød farve, når den er låst op og grøn, når den er låst.

            På højre side har vi øverst en knap til den lille lygte, som Emporia Life + har indbygget.  Dernæst er der en skyde-knap til alarmen, igen efter samme pædagogiske princip som ved låse knappen med grøn/rød markering. Sluttelig er der en knap til at slå håndfri tale til, så telefonen kan ligge fx på et bord foran en, når man taler. På begge sider er der desuden et område, der er nubret, for at man kan få et bedre greb om den.

            Højresiden af Life+ Toppen af Life+ med lyse og ladestik
            Højresiden af Life+ Toppen af Life+ med lyse og ladestik

            I bunden finder vi strøm-udtag, der bruges når telefonen er placeret i den bordlader, der kan tilkøbes som ekstra tilbehør. I toppen finder vi en lys diode, der let kan lyse et par meter frem, når det er mørkt, et lade stik der er af jackstik typen og dermed ganske let at sætte i, samt et lille øje til fx en strop.

            På bagsiden har vi den store røde nødhjælpsknap, som er sænket ned, så man ikke bare kommer til at trykke på den ved et uheld. Til højre for denne den kraftige udvendige højtaler. Det er også på bagsiden, vi har adgang til batteriet, der er gemt bag et metal dæksel. I denne plus udgave er der ikke, modsat den tidligere udgave, mulighed for at bruge almindelige batterier, men set herfra er den tyndere batteritykkelse, man får ved det, at fortrække.

            Kæmpetal på ca. 10 mm Telefonbogen
            Kæmpetal på ca. 10 mm Telefonbogen


            Vi smutter om på forsiden igen, hvor vi skal kigge på skærm og tastatur. Skærmen er rigtigt stor, hele 2,5” (47 x 43 mm). Skærmen er monokrom, hvilket betyder, at der kun er sort og orange baggrunds belysning. Men set ud fra at det kun handler om at kunne læse på skærmen, og ikke om det skal være flot, er dette ganske fornuftigt. Opløsningen er ikke høj, faktisk tvært imod, men i og med det handler om store bogstaver, er det også af mindre betydning. Bogstaverne er 5 mm høje, mens tallene er næsten 10 mm høje, hvilket gør, at Emporia med rette kan kalde denne skærm letlæselig.

            Telefonen har fint lys i tasterne Tastaturet set i forhold til en tændstik
            Telefonen har fint lys i tasterne Tastaturet set i forhold til en tændstik

            Tasterne er også en historie for sig. På overdelen er der 4 knapper, der alle er rigtig store, og med godt feedback og høj bip og taste lys er ingen i tvivl, om de har trykket eller ej. Skydes overdelen op kommer det store (rigtig store) tastatur frem. Hver knap måler 15 x 15 mm, hvilket er det største, jeg har set på en mobil. Knapperne har naturligvis samme orange baggrunds belysning og ydermere er de buet op på midten, således at man nemt kan mærke forskel fra knap til knap.

            Samlet set er denne løsning, med tanke på det skal være let at bruge også for folk, der måske ser mindre godt, eller bare ikke er så god til de små fikse almindelige telefoner, ganske fin, og dermed løser Emporia Life plus det problem rigtig godt.

            Life+'s taster set i forhold til Nokia 6300 Life+'s taster set fra siden
            Life+'s taster set i forhold til Nokia 6300 Life+'s taster set fra siden

            Telefonen er en dualband, som altså ikke vil kunne bruges overalt i verden. Men omvendt er Emporia Life plus som forgængeren ej heller en telefon, der vil blive brugt til at rejse med, så at den kun dur i Danmark og de nærmeste lande er egentlig rigeligt. Som det nok fremgår af denne test, er det en telefon, der er lavet til en specifik målgruppe, og derfor er alt det, som vi ellers tager for givet, barberet væk. Der er således ikke kamera, MMS, email, masser af programmer osv. Nej, der er en telefonbog, der ligger som forreste menu, når telefonen er lukket sammen. Skal man andre ting end i telefonbogen eller kalde sin telefonsvarer op, ja så skal telefonen slås helt ud. Telefonbogen kan i øvrigt fjernstyres via SMS, således at man uden at være til stede kan ændre på denne (hvis man har adgang til det). Den kan rumme 200 kontakter, rigeligt til de fleste.

            Emporia-Life+-2.jpg
            Stor let læselig skærm

            Men special funktioner er der jo også nogle af. Der er som tidligere nævnt den nødknap på bagsiden, som kan programmeres efter ønske, der er automatisk backup af ændringer, der kan ske på uge eller måneds basis. Og så har Emporia Life også en grøn LED lampe i bunden, der blinker når der kommer et opkald og en lygte indbygget i toppen.

            Det medleverede batteri har en kapacitet på 1200 mAh og er faktisk rigtigt godt set i lyset af, at det er en GSM telefon, der ikke bliver brugt til meget andet end at tale i. Den kan således holde op til 4 timers samtale eller i standby i mere end en uges tid.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Emporia Life+ pt. koster 1.998 kr.

            I alt 70%

            Gode ting:
            Bedre bygge-kvalitet og ny fin slidefunktion.
            Meget stor skærm.
            Enormt store knapper og ganske få af dem.
            Ekstra kraftig højtaler til lyd under samtaler og ringetoner.
            Ekstra kraftig vibrator.
            Super enkel menu system, som alle kan lære at bruge.
            Nødopkaldsfunktion

            Mindre god ting:
            Stadigvæk for billig plastik kvalitet.
            Ret stor og kluntet telefon.
            Ret dyr telefon (set i lyset at funktionerne).

            Konklusion:
            Emporia Life er bestemt ikke dum til den rette person. Den har en række funktioner, som folk der er ældre eller måske handicappet kan have glæde af. Men den er heller ikke perfekt til disse personer. Plastikkvaliteten er forbedret. I forhold til forgængeren er den noget bedre, men jeg savner fortsat, at man havde lavet en mere gummiagtig overflade, så man fik et bedre greb om telefonen. Slide-funktionen er helt klart blevet meget bedre og er at sammenligne med andre almindelige telefoner.

            Jeg har hævet karakteren til 70%, idet jeg synes denne telefon er bedre på en række punkter i forhold til forgængeren, hvilket er ganske positivt.

            Har man en person i sin familie, der af den ene eller den anden grund ikke har mulighed for at bruge en almindelig lille mobiltelefon, ja så er Emporia Life plus nok værd at kigge nærmere på, og en ting man ikke skal glemme er, at en fastnet-telefon er ret dyr at have i måneds abonnement i forhold til de billige mobil abonnementer, man kan få nu om dage, så taler bedstemor eller far ikke meget i telefon, kunne et skifte til Emporia Life nemt gå hen og spare nogen penge på sigt.

            Telefonen er venligst udlånt af Mobiludsalg.dk

             
             
             

            Sådan vurderer jeg:
             
            90-100 %: En sublim telefon, hvor der er meget få eller ingen kompromiser - kan absolut anbefales.
            80-89 %: En god teleofn med mange gode funktioner - kan anbefales.
            70-79 %: En rimelig telefon, der dog har mangler - kan anbefales hvis man kan accpetere manglerne.
            60-69 %: En telefon, der er præget af en del kompromiser - kan anbefales men med kraftige forbehold.
            50-59 %: Telefon med få fornuftige funktioner og alt for mange store kompromiser - kan ikke anbefales.
            1-49 %:  Alt for ringe telefon, der aldrig burde være sendt på markedet - kan absolut ikke anbefales.
             
            Alle %-angivelser er givet ud fra en samlet vurdering på det tidspunkt, hvor testen er skrevet. Læser man en ældre test, må man regne med, at vurderingen sandsynligvis vil være lavere. Datoen for testen findes øverst til højre.

             



            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.00/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            6 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Emporia Life test billede
            Emporia Life test
            Doro HandleEasy 328gsm test billede
            Doro HandleEasy 328gsm test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk