Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Tilbehør
        • Bluetooth Headsets
          • Motorola S9
          • Nokia BH-608
          • Nokia BH-804
          • Samsung Gear Circle
          • SBH-600
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Nokia BH-804 Bluetooth headset test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 09-05-2009
            Læs mere fra samme skribent...

            Der findes et hav af bluetooth headset på markedet, og de fås til priser helt ned fra omkring 200 kr., og naturligvis dyrere. Vi tester ikke så mange bluetooth headset her på mobiltest.dk, hvilket hænger sammen med, at produkterne er ret ens (de billige), men også tiden, således at vi hellere vil teste mobiltelefoner. En gang imellem er der dog headset, som vi synes er noget ud over det sædvanlige. Derfor tester vi dem, og et sådan headset er lige, hvad Nokia BH-804 er.

            Rigtigt flot design BH-804 med bøjle
            Rigtigt flot design BH-804 med bøjle

            Headsettet hører med til de mere eksklusive af slagsen, hvilket man også bemærker, når man åbner kassen, som BH-804 kommer i. Indholdet er pænt sorteret op i en plast bakke, som vi kender det fra mobiltelefoner. I æsken finder vi ganske meget tilbehør. Her er naturligvis selve headsettet med 2 størrelser gummi propper, der kan monteres efter ørets størrelse. Derudover er der en lader (standart Nokia lader med microusb stik). Så er der en rigtig lækker bordholder i aluminium og sort plast. Derudover er der 2 små adaptere til at lade headsettet, hvis man ikke bruger bordlader, fx i en bil eller til at have som reserve på kontoret. Der er også en gummi strop eller halskæde, om man vil, med en lille krog på som kan holde headsettet, hvis man ikke lige bruger det, og sluttelig er der en bøjle og en lille monterings dims til denne. Alt i alt ganske flot tilbehørs pakke, men bordladeren er nu den lækreste.

            Selve BH-804 er Nokias mindste bluetooth headset til dato. Det måler 42 x 13,6 x 6 mm og vejer sølle 7,2 gram !!! Det er bestemt ikke meget, og da slet ikke taget i betragtning af, at selve headsettet er lavet i metal (aluminium) og ikke plast.

            BH-804 er Nokias mindste headset Tykkelsen på 6 mm er flot
            BH-804 er Nokias mindste headset Tykkelsen på 6 mm er flot

            Nokia BH-804 er et virkeligt flot designet headset. Det grå aluminium og sorte plast ser meget eksklusivt ud sammen. Havde jeg ikke vidst, at det var et Nokia produkt, og det ikke stod på headsettet, ville jeg nok have gættet på et produkt fra B&O eller måske Apple, der begge er kendt for sublimt design – men det kan Nokia altså også, skulle jeg hilse at sige.

            Pasformen på BH-804 er ”lige i øjet” til mine ører, men der er faktisk også en god chance for, at det vil passe dine ører fint, for der er nemlig flere muligheder. Øreproppen, der går ind i øret, kan bruges uden de ekstra gummi propper, og ellers er der to størrelser at vælge i mellem. Bryder man sig ikke om at have headsettet inde i øret, og bære vægten af dette alene med øregangen, så er der en lille monterings dims og en bøjle med, som kan sættes over øret. (Den er dog noget besværlig at montere første gang, men det gik). Personligt kan jeg bedst lide at bruge det med denne bøjle, mine ører bliver ret hurtigt irriterede af, at der sidder et headset i spænd derinde, så denne bøjle er for mig et must og det, der gør BH-804 behageligt at bruge. (headsettet kan naturligvis bruges både i højre og venstre øre efter behag)

            Lille lader, der kan bruges undervejs Superlækker bordlader
            Lille lader, der kan bruges undervejs Superlækker bordlader

            I brug er Nokia BH-804 også ganske fornuftig, men dog med et lille forbehold. At oprette forbindelse til en telefon er legende let og lige efter bogen så at sige. (jeg har testet det med både Nokia E75 og Sony Ericsson W715) Der sidder på headsettet 2 knapper. En stor funktions knap på forsiden, som er fin at finde og betjene, medens headsettet sidder i øret. Den anden knap er en volumen knap, der sidder på siden. Den fungerer, men det er lidt svært at vide, om man skruer op eller ned for lyden, da vippe knappen ikke er særlig stor. I toppen af headsættet, i det sorte område, er der en lille status led, der kan lyse blå, rød eller grøn alt efter funktion.

            Halsstroppen til BH-804 Her ses bøjlen afmonteret
            Halsstroppen til BH-804 Her ses bøjlen afmonteret

            Lyden, som et eller andet sted jo betyder en del, er rigtig flot så længe telefonen, som headsettet er forbundet med, ikke er for langt væk. Nokia har indbygget en digital støjdæmper, der dæmper en del af fx rumstøj fra en bil. Dette er ganske behageligt, specielt for dem man taler med. Den anden vej er der også en fin lyd, og man har ikke problemer med at høre en samtale selv i støjende omgivelser. (BH-804 kan skrues højt op)

            Alt sammen meget fint, men man skal sørge for at have mobiltelefonen inden for en afstand af 1,5 – 2 meter fra headsettet under samtaler, ellers vil kvaliteten hurtigt blive forringet. Nokia skriver godt nok 10 meter rækkevidde, men kommer man meget over 2 meter lyder det ikke særligt godt, og på 5 meter ville jeg ikke føre en samtale med en anden person. Det kan så være, hvad det være vil. Jeg har som sådan ikke noget problem med at holde telefonen inden for den rækkevidde, og i en lomme, eller en taske fungerer det fint, hvilket er det vigtigste.

            Fin statusdiode Nokia BH-804
            Fin statusdiode

            Batteri tiden oplyser Nokia til at være 4 timers tale, og 150 timers standby, hvilket er absolut max tider. Regn med 3 timer og 100 timers standby, men det er faktisk også ganske fornuftigt.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Nokia BH-804 pt. koster 675 kr.

            I alt 90 %

            Gode ting:
            Super lækkert designet og i lækre materialer.
            Lille og let - kun 7,2 gram !!
            Rigtig meget tilbehør – specielt bordladerne er lækre.
            God pasform, vil kunne passe de fleste.
            Fin lydkvalitet hvis man holder en afstand på ikke mere end 2 meter.

            Mindre gode ting:
            Lidt besværligt at montere bøjlen, hvis man vil bruge den.
            Lydkvaliteten falder drastisk efter 2 meters afstand.
            Bestemt ikke et billigt headset (koster 3-4 gange mere end de billigste).

            Konklusion:
            Som det vel tydeligt fremgår, er jeg rigtig begejstret for dette lille men lækre headset fra Nokia. Det kan, hvad man forventer, det skal kunne, det er flot og er ganske praktisk i brug – hvad kan man forvente mere? Mit største problem er nok prisen, set i forhold til hvor meget jeg selv vil bruge et sådan set. Det koster fra omkring 800 kr. og opefter, og det er ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, også en slags penge. Bruger man det i sin dagligdag og sætter pris på design og kvalitet, er hver en øre dog givet godt ud til dette headset, så herfra får det mine varmeste anbefalinger




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.80/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            5 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Samsung SBH-600 stereo headset test billede
            Samsung SBH-600 stereo headset test
            Samsung WEP500 Bluetooth headset test billede
            Samsung WEP500 Bluetooth headset test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk