Nokia MD-8 minihøjtaler test
Efterhånden som vores mobiltelefoner bliver mere og mere som multimedia maskiner, er der kommet et marked for ekstra højtalere, som ikke fylder meget, men kan give en væsentlig bedre lydoplevelse, end de indbyggede højtalere i telefonen typisk kan levere. Et sådan produkt er, hvad MD-8 er, en lille praktisk højtaler som vi lige giver en kort tur i test-maskinen.
Højtalerne er ret lige til at gå til. De kommer med en adapter til 2,5 mm jack stik og ellers uden ekstra tilbehør og kun med en kort bruger vejledning, men omvendt er det så simpelt, at alle kan være med uden problemer. Jeg savner dog en lille pose eller lignende, som den kan transporteres i.
MD-8 er 2 små højtalere på hver 1 watt bygget ind i et lille kabinet med en lille forstærker, der kører på 4,5 volt ( 3 stk. AAA batterier)
Højtalerne måler 121 x 42 x 29 mm og vejer 120 gram inklusiv de 3 batterier.
Designet er der ikke så meget at sige til, det er ikke eksklusivt men ej eller noget, man bliver imponeret over. Der er brugt sort plast over det hele, på forsiden mat sort og på siderne piano lak sort. Der sidder en lille diode på forsiden, der viser, om højtaleren er tændt eller ej, og i toppen finder vi en stor skyde knap til at tænde og slukke for forstærkeren.
 |
 |
På bagsiden er der et praktisk lednings oprul, hvor det ca. 75 cm lange kabel med 3,5 mm jackstik for enden kan rulles op. I bunden er der 2 små gummi-dutter, der gør, at højtaleren står godt på et bord eller anden flade.
Brug af højtaleren er lige til. Den sættes i udgangen på telefonen, mp3 afspilleren eller hvad det nu måtte være, og så tænder man for højtaleren ,og lyden kommer ud gennem MD-8. Man kan ikke justere lydstyrken på MD-8, og jeg savner faktisk også et lille stik til fx en transformer, så man ikke er tvunget til at bruge batterier.
Nu er lyd ret svær at beskrive sådan i tekst, og det er lyd styrken også, så når jeg skriver at lydstyrkeniveauet er max 78 dB, siger det nok ikke så meget for de fleste. Men hvis man er nogle stykker, fx ved stranden, ved havebordet eller andre steder, er det rigeligt til at give en lyd, som man kan være bekendt. Folk bliver naturligvis ikke blæst væk med 2 x 1 Watt, men jeg synes bestemt, det kan bruges. Lyd niveauet kan vel sammenlignes lidt med det, som fx en bærbar computer kan levere, og er altså flere gange højere end det, mobiltelefonens højtaler kan levere.
Lydkvaliteten er også fin. Ofte ser man, at sådanne højtalere har svært ved at spille bas, og det hele bliver ”diskant fræs”. Dette er ikke tilfældet med MD-8, den spiller pænt rent helt op til max volumen uden at forvrænge, hvilket jeg synes er ganske fint. Hellere en højtaler der spiller mindre højt og ikke forvrænger lyden, frem for det modsatte.
Den lille højtaler leverer altså lyd, der er værd at høre på, men naturligvis ikke som et rigtigt stereo-anlæg eller lignende. Rart er det også, at man kan bruge telefonens FM radio sammen med dette højtalersæt, så man ikke er tvunget til at høre mp3 musik.
De 3 AAA batterier lever op til 40 timeres drift, afhængig af lyd niveau og batteri kvalitet.
I alt 70 %Gode ting:Lille praktisk størrelse.
Fin lyd med rimelig bas gengivelse.
Adapter til 2,5 mm udgang.
Lang driftstid.
Mindre gode ting:Savner en lille pose at have den i under transport.
Et stik så man kunne sætte en transformer til savnes også.
Konklusion:Lyd oplevelse hænger ofte sammen med prisen på højtaler og forstærker og den fysiske størrelse. Ingen af delene på MD-8 er overvældende. MD-8 koster knapt 300 kr, og skal ses som et stykke tilbehør, der kan forbedre oplevelsen af medie delen på mobiltelefonen eller musikken i en mp3 afspiller, og den opgave synes jeg, den løser fint. Naturligvis er der begrænsninger for lydstyrken og kvaliteten, men det er min opfattelse, at for mange vil det være ganske rimeligt.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 3.63/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
8 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.