I Danmark er det sådan, at vi ikke får alle Samsungs produkter at se. Dels kan der være produkter, der ikke kan fungere på vores netværk, men den nordiske Samsung grossist vurderer også hvor mange forskellige modeller, der skal ud i butikkerne. Det kan måske nok være meget fornuftigt set med de økonomiske briller på, men ser man med mobilnørd brillerne på, er det ind i mellem lidt ærgerligt. Et sådan eksempel er lige, hvad Samsung Pixon er. Den er ikke til salg i Danmark, nok fordi der er flere andre touch telefoner i forvejen, og det er en søster model til Innov8, men spændende er den bestemt, og det er også derfor, vi gerne vil lave den nok eneste danske test af denne telefon.
Æsken, som Pixon kommer i, er typisk Samsung. En sort æske, der, når den åbnes, flot præsenterer telefonen i en plast æske. Løftes den op kommer tilbehøret til syne. Her finder vi lader, batteri, datakabel og delbart headset af typen in-ear, der i øvrigt er i en lækker kvalitet. Slutteligt er der en stylus, der er af ekstern-typen, som således ikke kan placeres i telefonen. Der er ikke noget hukommelse kort med, så det skal altså købes ekstra til, for at få rigtig glæde af telefonen.
![]() |
![]() |
Pixon ved siden af tændstikæsken | Pixon ved siden af Nokia 5800 |
Pixon er en touch telefon af PDA typen, som er på højeste mode i øjeblikket. Telefonen er sådan en mellemting mellem Touchwiz, som er ”mini” touch telefoner og ”full size” PDA telefoner, som Omniaen er. Dermed lægger Pixon sig lunt i midten med gode ting fra Touchwizen og gode ting fra Omniaen.
Pixonen er ikke en lille telefon som sådan, den måler 107.9 x 54.6 x 13.8 mm og vejer 121 gram. Det er ca. som den Nokia E66, som jeg selv bruger i øjeblikket, og som jeg ikke finder specielt uhandy, så størrelsen mener jeg, de fleste vil kunne leve med. Også i forhold til Innov8 er Pixon rimelig i størrelsen.
![]() |
![]() |
Pixon ved siden af Innov8 | Pixon (nederst) er en smule tyndere end Innov8 |
Designet er langt hen ad vejen, som de her PDA eller trykfølsomme telefoner nu engang er. Den, jeg har til test, er sort, men den fås også i en pink udgave. Fra forsiden eller siderne ligner Pixon telefoner som LG ku990 eller andre telefoner i samme stil. Det er kun på bagsiden, at Samsung Pixon skiller sig lidt ud. Designet er altså ikke det, denne telefoner handler om, men til alt held er bygge-kvaliteten ganske fin. Fronten og siderne er i plast, mens bagsiden er i metal. Der er ingen knirke lyde, når den vrides eller trykkes på rundt omkring, og det er jo bestemt et stort plus set med mine øjne
![]() |
![]() |
De 3 fysiske knapper i bunden | Tykkelsen på 14 mm er ikke blandt de tyndeste |
Men lad os tage en tur rundt omkring Pixon. Fronten er domineret af den store skærm, hvilket er naturligt, da der er tale om en telefon med trykfølsom skærm. Over skærmen har vi i midten højtaleren til brug under samtaler, og til venstre for først en lille lys måler og så et kamera til fx video opkald. Under skærmen har vi, ud over et Samsung logo, 3 knapper, en til at starte og en til at afslutte opkald og i midten en home/retur knap. Alle tre knapper er i metal, mens resten af forsiden er i plast.
På venstre side har vi en micro SD kort-holder og der under en genvejs knap, der bringer 6 genveje frem på skærmen. Under den har vi en ”hold” knap, som ved tryk enten låser eller låser skærmen op, altså en såkaldt skærmlås.
![]() |
![]() |
Pixon ligner bestemt et pocketkamera | Venstre side af Pixon |
På højre side har vi den store volumen knap, der samtidig også fungerer som zoom knap i foto mode. Denne knap er faktisk rigtig god, idet den både er så stor og også er hævet lidt op, så den er nem at betjene fx under et opkald, hvor man ikke lige ser på den. Under den findes en lille play knap, der starter foto fremviseren op. Sluttelig er der en fin stor kamera udløser knap, der er lavet i metal og med en lille blå ring på. Den er tilpas stor og ganske let at lave et 2 trins tryk på, når man fotograferer.
I bunden har vi telefonens mikrofon og et lille øje til en strop, mens vi i toppen af Pixon finder Samsungs multi-stik gemt under en lille klap. Det er her man lader, sætter data kabel til og trækker lyd og billeder ud. I toppen sidder også knappen til at åbne bagsiden op.
![]() |
![]() |
Lækker, stor fotoknap | Toppen af Pixon |
Bagsiden er som nævnt den flottest designede del på denne telefon. Dels er det meste af denne lavet i metal, hvilket bestemt giver en vis kvalitets fornemmelse, men også den måde, hvorpå kamera delen er hævet op fra resten af bagsiden, er flot lavet. I hjørnerne for oven har man dels en hjælpe-lys diode, men også telefonens udvendige højtaler, der dog ikke er over gennemsnittet for mobil højtalere. Omkring kameraet er der en tynd blå ring, som set med Samsung briller betyder, at det er et særligt godt kamera produkt, man har med at gøre. (Samsung bruger det samme på deres rigtige kameraer). Ser man Pixon fra bagsiden, kan man sagtes komme i tvivl, om der er tale om et pocket kamera eller en mobil, så fortvivl ikke hvis du tager fejl, når og hvis du ser Pixon live.
![]() |
![]() |
Bagsiden med den flotte kameradel | Bagsiden af Pixon (øverst) og Innov8 |
Vi hopper tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge lidt nærmere på skærmen og også en smule på de virtuelle tastaturer. Skærmen på Pixon er en 3,2” (69 x 42 mm) Resistive tryk følsom skærm. Resistive betyder, at skærmen skal have et let tryk for at reagere, og at man kan bruge en stylus til at trykke, hvor man på den anden type ”capacitive bare skal lade fingeren røre skærmen for at man får et input, men til gengæld kan stylus eller andre ting ikke udløse et input, det er kun fingeren der virker. (det er det system, fx iPhone benytter). Hvad man bedst kan lide må være lidt af en smags sag, begge dele har både fordele og ulemper.
![]() |
Pixon er en mellem-størrelse PDA-telefon |
Opløsningen på skærmen er 240 x 480 pixel og der er naturligvis accelrometer, så skærmen kan rotere, alt efter hvordan man holder den (virker kun i udvalgte menuer). Farverne er 262.000 i antal men virker dog en kende blege i det i forhold til andre mobiltelefon skærme, jeg har set. Generelt er det dog bestemt en fin skærm, og den ekstra størrelse i forhold til de 2,8” trykfølsomme skærme, som man ser på flere andre telefoner med trykfølsom skærm, er ganske rar at have, når man skal trykke på div. virtuelle knapper.
Netop disse virtuelle knapper skal vi kigge på nu. Det almindelige numeriske tastatur, som man trykker et telefon nummer ind på, er på 14 x 9 mm. Det er bestemt en rimelig størrelse, og jeg havde på trods af mine voksne fingre ingen problemer med at ramme den rigtige knap. Man får også et lille ”ryst” med vibratoren, når man trykker på en knap, og et lille bip der dog hurtigt bliver irriterende at høre på, men heldigvis kan det slås fra.
![]() |
Fint stort, nummerisk tastatur |
Skal man skrive en sms kan det foregå ved brug af et numerisk tastatur, som vi kender det fra almindelige mobiltelefoner og T9 ordbog. Knapperne bliver dog en smule mindre, så det således nu kun er 14 x 7 mm, men stadigvæk kan det bruges. Drejer man Pixon om i vandret position, skifter skærmen til et QWERTY tastatur. Her er hver knap så kun 7 x 7 mm. Et tryk udløser ud over bogstavet også en lille pop-up boks omkring fingeren, der viser hvilket bogstav, man trykker på. Her er dog ingen æøå knapper, men skriver man ”gar” kommer ”går” op som forslag, så faktisk virker det ganske udmærket, når man lige har vænnet sig til det. For dem der elsker at sende smileys i sms eller mail beskeder, er der godt nyt. I QWERTY tastaturet er der en undermenu med 35 mulige smileys (mange af dem havde jeg aldrig set før).
![]() |
![]() |
QWERTY-tastatur, der skifter, når mobilen drejes |
Masser af smileys |
Der er også mulighed for skrift genkendning via den lille stylus, men jeg tror, det er et meget lille antal, der vil bruge det system, når der er både et almindeligt tastatur og et QWERTY tastatur.
I alt syntes jeg denne virtuelle taste-del er godkendt selv med min størrelse finger.
![]() |
![]() |
Meddelelsesmenuen | Kontaktinfo med mange infomuligheder |
Med det slutter vi den udvendige gennemgang og går lidt i dybden med, hvad Pixon så har af funktioner.
Vi starter med net delen, og her er faktisk en lille overraskelse. Pixon har understøttelse af 4 GSM net med EDGE som hurtig databærer. Derudover er der 3G og det i den hurtige HSDPA udgave, der har hastighed op til 7,2 Mbps. Men så kommer der så en lidt kedelig overraskelse, Pixon har ikke noget trådløs net, altså W-lan. Det undrer mig af flere grunde. Dels er W-lan brugt af rigtig mange, der gerne vil spare lidt på deres forbrug af mobildata, men også set i lyset af, at Pixon jo er lidt af en søster model til Innov8, der netop har W-lan, kan det undre en. Telefon typer som denne Pixon er normalt alle udstyret med W-lan, da mange surfer på nettet med disse telefoner, men det er altså fravalgt på Pixon – ØV!
Skal man overføre data mellem Pixon og en computer kan man vælge at gøre det via det medleverede data kabel eller via Bluetooth, der begge er i 2.0 udgaver. Bluetooth delen har desuden A2DP, så man kan streame stereo musik til et headset eller en højtaler, der understøtter dette.
Kamera delen på Pixon er et af de helt store salgsargumenter for lige netop denne telefon, og det ikke uden grund.
![]() |
Kameramenuen med genveje i begge sider |
Telefonen er faktisk rigtig god til at tage fotos med, og jeg synes, at der er flere gode fotos blandt dem, jeg har taget med Pixon, end normalt når vi snakker mobil kamera. Der ligger flere billeder, som kan ses neden for denne test ved at trykke på dem.
Det der gør, at jeg faktisk er ret begejstret for Pixon som mobilkamera, er en kombination af flere ting. Kamera udløser knappen er som tidligere nævnt både stor og også ganske god at trykke på. Bedst af alt er det dog, at jeg synes Pixon er en smule hurtigere end andre mobiler til at tage billeder, når først autofokusen er stillet skarpt. Dernæst er det altid rart at have et stort søgerfelt, så man let kan se, hvad det er, man er i gang med at tage fotos af – det har Pixon også med sin 3,2” skærm.
![]() |
![]() |
Kameraindstillingsmenuen | Kameraindstillingsmenuen med blå hjælpetekster |
Så er jeg ganske begejstret for kamera menuen og de funktioner, der findes der. Man har 4 knapper i hver side af skærmen, som giver adgang til forskellige funktioner. Går man ind i indstillinger, kan man naturligvis indstille en masse forskellige ting, men noget, som jeg tager hatten af for, er Samsungs hjælpe system til de brugere, der måske ikke er super fotografer eller ikke har nær studeret manualen. Man trykker på en funktion, og en lille forklaring ruller hen over skærmen med blå skrift – det er dælme smart, for ikke alle ved hvad fx ”WDR” betyder (et specielt system til at forbedre billeder med kraftig baggrunds belysning).
![]() |
![]() |
Scenevalg - brug det, det dur | Fotolampe med masse af blus på |
Pixon har desuden masser af Mpixel at tage af (8,0 Mpixel), elektronisk lukke mekanisme til at beskytte linsen, Anti ryste funktion, ”ansigt, smile og blinke” funktion og Geo-tagging.
Det eneste jeg faktisk kan komme i tanke om jeg savner, er en rigtig flash, i stedet for den lys diode, der dog er ganske kraftig, men alligevel ikke nær så brugbar som en Xenon flash.
Video delen er også helt i top, her er 4 formater, man kan filme i, hvor der, ud over den almindelige VGA kvalitet i 640 x 480 pixel, også er en WVGA på 720 x 480 pixel og begge dele naturligvis med 30 billeder i sekundet. En speciel slow optagelse findes også, så man kan skyde i QVGA opløsning 320 x 240 pixel, hvor Pixon så kan filme med 120 billeder pr. sekund.
![]() |
![]() |
Videokvalitetsindstillinger | Videoindstillingsmenuen |
Vil man dele optagelser, video eller fotos, er der TV out på Pixon, der dog kræver, at man køber et kabel som tilbehør, men så kan telefonen også afspille Divx/xvid filer foruden ens egne optagelser.
Der er desuden både en fin foto fremviser og redigerings værktøj både til billeder og video.
Pixon er bestemt helt fremme i bussen hvad angår kamera del og dertil hørende funktioner, ingen tvivl om det.
![]() |
![]() |
Fotofremviser i slideshow-funktion | Fotofremviserdelen |
Så har Pixon, som det sig hør og bør, en ganske fin musik afspiller. Nok har jeg set mere avancerede løsninger og muligheder i en musik afspiller, som fx i Sony Ericsson eller Nokia musik telefoner, men som udgangspunkt kan Pixon det, man forventer. Der er naturligvis mulighed for afspilnings lister, cover billeder, en simpel equalizer hvor man kan vælge i alt 9 forskellige indstillinger lige fra normal, til pop, rock, dance osv. Vigtigst af alt er det dog, at knapperne er så store og lette at betjene, at det ikke er svært at betjene afspilleren. Der er som lidt mere specielle funktioner musik genkendelse a la Sony Ericsson, TrackID, og bruger man høretelefoner (hvilke man gør med den udvendige højtalers kvalitet), er der desuden mulighed for Surround Sound System.
![]() |
Musikafspilleren |
Der medfølger bestemt et hæderligt headset med fjernbetjening på midten, hvor lyd styrken kan justeres. Headsettet fungerer også som adapter, så hvis man gerne vil bruge egne høretelefoner sættes disse blot til fjernbetjening.
Men for at alt dette bliver rigtig brugbart, er et hukommelse kort altså nødvendigt, for de indbyggede 200 mb intern hukommelse rækker altså ikke langt (og slet ikke efter at styresystemet optager knapt halvdelen). Men heldigvis er microSD kort ikke særligt dyre mere og 8 GB kan fås for ca. 200 kr., hvis ikke billigere.
Stereo FM radio er der også med ombord på Pixon og det endda med RDS, så her er ganske gode muligheder for underholdning på turen, også selv om man ikke har medbragt sin egen musik på et hukommelse kort. Kvaliteten af radioen er ganske ud- mærket, og den er også fin let at betjene.
Men Pixon indeholder meget mere underholdning end blot musik og kamera. Der er en fin video afspiller, der som nævnt kan klare de fleste formater (DivX/XviD/H.263/H.264/WMV/MP4), og der er også ganske mange spil og små nyttige programmer med. Fra start ligger der 5 spil installeret på Pixon, og flere kan naturligvis hentes på nettet direkte via telefonen. Et af de mere kuriøse af slagsen er terning, hvor man har 2 terninger, som man ser på, mens man ryster telefonen. Så ryster den terninger med viberation og lyd fra et raflebæger, ganske sjovt, men det kunne have været endnu sjovere, hvis man selv kunne vælge antallet af terninger, der skulle spilles med.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenuen | Spilmenuen |
I den mere seriøse del af program pakken er der en Document viser (Word, Excel, PowerPoint, PDF), hvilket betyder, at man kan se disse typer dokumenter, men ikke redigere eller lave nye, hvilket jeg godt kunne savne.
Så er der Samsungs egen web-browser system, som egentligt virker ok, om end det ikke er helt så godt som fx den web-browser, der ligger på Iphone, eller den Opera har lavet. Den sidstnævnte kan man evt. hente ned og installere, hvis man vil have en anden end den originale browser.
GPS er der også i Pixon. Her er desværre ikke et rigtigt navi-software med fra start, kun googel maps, der i bedste fald kan lave en rute beskrivelse, som man så kan følge. I praksis er googel maps ikke rigtigt andet bevendt end til at orientere sig, hvis man er på gåben i en fremmed by. Det kan på ingen måde sammenlignes med det, man får, hvis man køber en almindelig stand alone GPS modtager fra fx TomTom eller Garmin. Vil man gerne have et rigtigt kort materiale på Pixon, vil et oplagt valg være ”Rute 66” som også lå på Omniaen.
![]() |
![]() |
Kalenderdelen | Widgetmenu i venstre side af skærmen |
Styresystemet her skal naturligvis også have et ord med på vejen. Systemet er gennemført på den måde, at man aldrig kommer ud for ikke at kunne betjene telefonen på en ordentlig måde via de trykfølsomme skærmmenuer. Det vil sige, som udgangspunkt fungerer det, og det fungerer også ganske hurtigt. Det er Samsungs eget udviklede system, der ikke, modsat halvbroren Innov8, er en smartphone men blot en almindelig telefon med mange funktioner som fx LG Viewty eller Touchwiz. Der er dog et par ting, som jeg godt kunne have ønsket anderledes. Dels er der forsiden med widget. Systemet kunne have været rigtig super, hvis blot der var mere indhold og mindre pjat blandt disse widget. Jeg har ikke brug for at kunne vælge 3 forskellige ure eller flere muligheder for at se datoen. Nogle af widget er bestemt brugbare, men hvorfor ikke lave en ordentlig stak og lægge i en mappe, som man så kunne hente ind i widget menuen efter behov?
![]() |
![]() |
Genvejsmenuen | Hovedmenuen - uden mulighed for andre temaer |
Jeg synes også det er lidt ”fattigt”, at det tema, som telefonen har, er den eneste mulighed !! Folk vil gerne selv kunne bestemme over, hvordan deres telefon skal se ud, og hvorfor så ikke lægge 2-3 andre muligheder ind fra start.
Batteriet på Pixon er heller ikke noget, der imponerer mig. Der er tale om et 1000 mAh, hvilket bestemt ikke er meget til en PDA telefon med stor skærm. Et lille plaster på såret er dog, at Pixon er i stand til at lade op, når man forbinder den med et usb kabel til en computer, men det rokker ikke ved, at dette batteri burde have været 50% større for at være med fremme, hvor de andre PDA telefoner ligger. Pixon kan med et beskedent brug holde ca. 3 døgn, mens hvis du bruger den meget, må du påregne at lade hver nat.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsun M8800 Pixon pt. koster 2.897 kr.
I alt 78 %
Gode ting:
Super god kamera del, blandt de allerbedste.
Stor 3,2” skærm med WQVGA opløsning
Hurtigt menusystem der dog har visse mangler.
FM radio med RDS
Flot design på bagsiden, og en fin bygge kvalitet
Fin kvalitet headset.
Mindre gode ting:
Mangler W-lan.
Kun 1000 mAh batteri.
Ikke smartphone, og med nogle irriterende ting i styresystemet.
Ikke Navi-software med fra start - kun Googel maps.
Konklusion:
Mødet med Pixon har som udgangs punkt været ganske behageligt. Det er en telefon, der kan en masse, og langt hen ad vejen gør det rigtig fint. Specielt kamera delen er jeg ganske godt tilfreds med, her kunne andre lære en del. Men der er nogle kedelige mangler som trækker en del ned. En telefon som denne uden W-lan er som en hoddog uden løg og agurk !!! Man kan hos flere teleselskaber købe data pakker, men stadigvæk er det en helt anden pris end trådløst net, som snart findes stort set alle steder, man kommer. Jeg forstår ikke, hvorfor denne del er sparet væk. Det samme gælder for batteriet. Det er mig en gåde, når jeg ofte læser om frustrerede brugere på mobilforum.dk, der ikke kan forstå, at deres telefon skal lades så ofte !!! Hvorfor skal vi nøjes med så relativt små batterier i en telefon, man ellers gerne vil bruge meget tid samme med til alle de ting, den kan? Langt de fleste gider ikke lade deres telefon op hver nat, det burde producenten snart kunne indse !!!
Dermed må jeg lave et hug i den karakter som Pixon skal have, og det er lidt synd, for jeg kunne sagtens have undt Pixon 5-10 point mere end det, den har fået. Måske er det grunden til, at den ikke kom til Danmark, men har du mod på det, kan Pixon faktisk købes fx. i Tyskland (med dk sprog pakke, vel at mærke) for ca. 300 € eller 2300,- dkr., og til den pris er den faktisk slet ikke så dårligt et køb igen, men så er der naturligvis ikke dansk reklamations ret.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Nokia 5800 XpressMusic (tube) test |
![]() Samsung F480 test |
![]() Samsung i8510 INNOV8 test |