HTC stormer i øjeblikket frem, finanskrise eller ej. Vi har for nylig testet Magic med det suveræne Android system, og faktisk er en ny androide telefon på trapperne fra HTC. Men også HTC Windows telefon portefølje er blevet udskiftet. Der er kommet en Diamond 2, som vi vender tilbage til i en senere test, og så har den oprindelige Touch PRO fået en efterfølger, som vi skal kigge nærmere på i denne test.
Inden vi starter, skal vi lige have historien helt på plads. HTC lancerede tilbage i 2006 den første telefon af denne type (PDA telefon med slide QWERTY tastatur). Den hed TyTN. Året efter kom en forbedret udgave, der dog stadigvæk havde store ligheds træk. Modellen fik navnet TyTN 2. Sidste år skiftede HTC så at sige strategi. Touch PRO minder ikke om de foregående TyTN modeller, men mere om den ny Touch Diamond blot med et skydetastatur. Så kunne man godt fristes til at tro, at efterfølgeren Touch PRO 2 skulle ligne forgængeren Touch PRO, men det er ingen lunde tilfældet. Touch PRO minder om de gamle TyTM modeller eller Touch HD, så et bedre navn ville måske have været Touch TyTN 3 eller HD PRO? Sådan blev det imidlertid ikke, og i denne test vil Touch PRO 2 fremover kun blive benævnt som PRO 2.
![]() |
![]() |
Pro 2 ved siden af tændstikæsken | Nokia 6500 Classic ved siden af Pro 2 |
![]() |
![]() |
Pro 2 ligner næsten en bærbar computer | Set bagfra med skærmen oppe |
PRO 2 er, når man får den pakket ud, en nydelig telefon. Dette bliver dog hurtigt overskygget af telefonens størrelse. PRO 2 måler 116 x 59.2 x 17.3 mm og vejer hele 185 gram på min brevvægt. Det er altså en telefon med noget pondus. Jeg ved, at mange forbinder vægt med kvalitet, og det er i og for sig forståeligt nok, men jeg vurderer, at for mange, der får PRO 2 i hånden eller lommen, vil netop vægten være grunden til, at de springer fra og finder en anden model.
Størrelsen er mere til at leve med, den minder en del om iPhonen blot lidt tykkere. HTC har også gjort, hvad de kan for at få PRO 2 til at syne mindre med afrundede hjørner overalt, og det synes jeg faktisk hjælper en del, det er og bliver vægten, der er et issue.
![]() |
![]() |
Pro 2 og Omnia HD, der er større men lettere |
Pro 2 er ikke lille, men ligger godt i hånden |
Materialet og bygge kvaliteten på PRO 2 er udmærket. Med så meget vægt skulle man tro, den var lavet af metal over det hele, men det er faktisk ikke tilfældet. Det eneste metal, man umiddelbart finder på PRO 2, er på bagsiden af skærmen, og de hængsler der gør, at skærmen kan vinkles. Resten, incl det krombånd der er omkring skærmen,l er plast, men plast i en ganske god kvalitet. At PRO 2 er skruet godt sammen, får vi vished for ved at trykke og vride lidt i den – ingen mislyde er der at komme efter her, og det er bestemt positivt.
![]() |
![]() |
Over skærmen har vi højtaler og VGA-kamera | 4 gode funktionsknapper |
Men lad os kigge rundt omkring PRO 2 og få placeret de forskellige ting, så vi får et overblik over, hvad PRO 2 indeholder. Vi starter på forsiden over skærmen. Her finder vi helt i toppen lige under det her krom bånd, der smyger sig fra forsiden ned over siderne, telefonens (normale) samtale højtaler. Denne er gemt bag et lille fin- masket net. I forlængelse af dette net er der i venstre side en status diode og i højre side en lys måler. Lidt til højre for højtaleren finder vi et VGA kamera.
Under skærmen har vi en zoom funktion, som vi vender tilbage til, og helt forneden 4 fysiske knapper.
PRO 2 er som nævnt en PDA telefon med slide QWERTY tastatur, som vi nu skal tage et kig på. Overdelen skydes til højre som på faktisk alle andre af denne type telefoner. HTC har stadigvæk ikke fået lavet et system, der holder overdelen effektivt fast i lukket position som fx N97, hvilket betyder, at når man løfter PRO 2 op fra fx et bord og sætter en finger på begge sider af telefonen, ja så glider overdelen lige et par mm ind. På den første TyTN som jeg selv brugte en overgang, præsterede jeg at tabe telefonen netop pga., at jeg ikke fik ordentligt fat. Bortset fra dette, så fungerer slide funktionen fint. Jeg kan god lide, at man har muligheden for at indstille vinklen på skærmen, som det bedst passer til en. Skærmen kan reguleres trinløst fra 0 grader op til ca. 45 graders vinkel. Noget jeg savner lidt på fx N97. Der er dog den lille hage ved det, at der er lidt slør i de hængsler, der holder skærmen på plads. Man kan således let vippe skærmen frem og tilbage, og det virker altså lidt mindre kvalitetsagtigt.
![]() |
Pro 2 skrives ikke i historibøgerne for at være tynd |
![]() |
Mikrofon nr. 2 er placeret på sidend |
På højre side finder vi intet mindre end en lille verdensnyhed. Øverst oppe sidder der et lille hul til en mikrofon. Dette er normalt ikke stedet at placere en mikrofon, vil den opmærksomme læser så nok tænke – og det har han/hun helt ret i. Sagen er den, at PRO 2 faktisk har 2 Mikrofoner. Ud over den på siden er der også placeret en mere traditionelt i bunden. Det, denne mikrofon er beregnet til, er PRO 2´s nye system, der hedder ”Straight talk”. I al sin enkelthed kan den fungere som en konference telefon, hvor flere taler samtidig gennem telefonen.
![]() |
![]() |
Stylussen parkeret i telefonen | Toppen af telefonen med tænd/sluk-knap |
Tilbage til højre side hvor vi i bunden finder en stylus. Dette er desværre ikke med det ellers så lækre magnet lukke system, men stadigvæk bliver telefon aktiveret, hvis man trækker den ud. Stylusen er i øvrigt en klassisk stylus af rimelig længde og i metal.
I bunden finder vi et mini-usb stik, der er et multi stik. Det betyder at telefonen lades her, og det er også her data kablet sættes til. Desværre er det også her lyden trækkes ud til headsettet, og det er altså en mindre god løsning, end hvis der var et 3,5 mm jack stik og helst placeret i toppen.
![]() |
Bunden med miniUSB-stikd |
I toppen finder vi en lille tynd tænd/sluk knap, som også bruges til at aktivere telefonen fra dvale.
![]() |
![]() |
Bagsiden med det store (fake) højtalerareal | Smarttalk-knap der skifter fra grøn til rød ved mute |
På bagsiden ser PRO 2 ganske anderledes ud end så mange andre telefoner. HTC har designet bagsiden, så det ser ud som om, der er en stor højtaler placeret på langs af hele telefonen. Den ligner altså lidt en konference telefon. Men det er snyd og bedrag, er det, for de to udvendige højtalere, PRO 2 har, sidder begge placeret på hver sin side af kameraet, og altså over den lille knap til at starte et sådan opkald. Fjerner vi coveret, kan vi tydeligt se de to højtalere, men kun den ene bruges til disse konference opkald, den anden er blot telefonens udvendige højtaler.
![]() |
2 højtalere er blevet til 1 i Pro 2 |
PRO 2 er alle andre telefoner, jeg har testet, overlegen i denne disciplin med at tale til telefonen, mens den ligger på et bord, og selve det at aktivere smart talk er også super let, man lægger blot telefonen ned på bordet med skærmen nedad, og så går systemet i gang, og man kan se et lille grønt lys i knappen, der bruges til at slå mikrofonen til og fra. I en telefon som PRO 2 er det faktisk ret fornuftigt med ”smart talk”. Der er desuden indbygget en støj reducerings funktion, der fjerner den værste rumstøj under samtaler, og det virker bestemt efter hensigten.
![]() |
![]() |
MicroSD-kortet bor under battericoveret | Reset-knappen findes også under battericoveret |
Mens vi så at sige har åbnet op for herlighederne, skal det lige bemærkes, at det også er her, vi skal ind, hvis vi skal sætte et microSD kort i telefonen. Det er ligeledes her inde den røde reset knap findes, hvis styresystemet fryser – og det kunne meget vel tænkes at blive aktuelt med windows OS kørende i baggrunden.
Vi lukker igen og går tilbage til forsiden, hvor vi skal gå mere i detaljer med skærmen. PRO 2 har fået en knap så ofte set størrelse skærm på 3,6” (79 x 47 mm). Skærmen er en TFT skærm med 65.000 farver. Der er tale om en skærm med resistive touch teknologi, der alt andet lige kræver mere tryk, før man får input end dem med Capasitiv teknologi. Når det er sagt, skal det også nævnes, at denne skærm er en af de mest følsomme resistive skærme, jeg har prøvet, den er meget mere følsom og der med let at bruge end fx den skærm, der sidder på N97.
![]() |
![]() |
Hovedmenuen med ikoner i bunden | 800x480 giver en ganske flot opløsning |
En anden klar fordel er den høje opløsning. Hele 480 x 800 pixel er der brugt, hvilket er klart mere end alle andre PDA telefoner, der pt. er i handelen. Formatet er det, der hedder WVGA. Der er naturligvis også accelorameter til at dreje skærmen, når den drejes ned i vandret position, og lige under skærmen er der det her Touch-sensitive zoom område, der desværre kun er aktivt i udvalgte menuer/programmer. Faktisk er det kun i web browseren, i billede fremvisning og Googel maps, den zoom funktion kan bruges.
PRO 2 har, på grund af det fine touch når man bruger den og den høje opløsning, en af de absolut bedste trykfølsomme skærme med resistive teknologi, jeg kan mindes at have prøvet.
![]() |
Fint hvidt lys i de 4 fysiske funktionsknapperd |
Vi har på PRO 2 også fire fysiske knapper, der faktisk er ganske udmærkede. De er placeret helt tæt på bunden men er store og med rigtig meget baggrunds lys i, så de er super lette at finde. Der er desuden et ganske fint feedback på disse, når man trykker på dem. De fire knapper er fra venstre mod højre, løft rør, genvej til program menu, retur og læg rør på/ home. Alle 4 knapper er altså ganske nyttige og svære at undvære.
![]() |
![]() |
QWERTY-tastatur i lodret er småt til fingrene | I vandret er tastaturet bedre |
PRO 2 har som alle andre touch telefoner virtuelt keyboard til at taste test ind med. I den nye udgave af TouchFLO er b.la. disse tastaturer blevet re-designet. Ændringerne er ikke store, men alligevel er det blevet nemmere at skrive beskeder på PRO 2, end det var med forgængeren. Der er følgende muligheder: Almindeligt telefon tastatur med T9 understøttelse. QWERTY tastatur i finger venlig udgave og et, der kun kan bruges med stylus. Semi QWERTY, hvor der var 2 bogstaver pr knap, er sjovt nok ikke at finde på PRO 2, hvilket kan undre en del, for mange var glade netop for den måde at skrive på. Modsat N97 har man på PRO 2 også mulighed for at bruge virtuelt tastatur i vandret position. Men her er så kun mulighed for at bruge QWERTY tastaturet og ikke det almindelige telefon tastatur. De virtuelle knapper er fine i størrelsen for det almindelige T9 tastatur, men det kniber mere med QWERTY tastaturerne både i vandret og lodret position. Skulle jeg bruge PRO 2 til daglig, er jeg sikker på, at det blev det almindelige telefon tastatur i lodret position, og i vandret ville jeg bruge det fysiske QWERTY tastatur.
Åbner vi skærmen op, skal vi gå lidt mere i detaljer med dette QWERTY tastatur, som PRO 2 er født med. Først skal jeg lige indskyde, at tastaturet på den test telefon, jeg har lånt, ikke er 100% identisk med det, som er på den PRO 2, der kommer i butikkerne. Det er en udenlandsk model, som blot har fået dansk sprog, og derfor er der ikke tydeligt markeret, hvor æøå ligger placeret henne. Det kommer der naturligvis på den udgave, der kommer til salg herhjemme.
![]() |
![]() |
Tastaturet er godt - rigtig godt endda | Pro 2 set lidt fra siden med tastaturet |
Pro2 har rigtig mange knapper på dette QWERTY tastatur. Faktisk er der ikke mindre end 49 styks, hvilket er 16 mere, end fx N97 kunne stille med. (Dog er 4 af dem retnings knapper, der blev styret på et joypad på N97) Knapperne er fordelt i 5 rækker med 10 i de øverste 4 og 9 i den nederste række med mellemrums knappen. Knapperne måler 9 x 5 mm og er dermed ganske store selv for voksne fingre som mine. Dårligere bliver det ikke af, at knapperne er buet en smule opad, og der er et fint mellemrum mellem hver knap. En lille detalje er, at knapperne er en smule forskudt, ganske som på store keybord, fx på bærbar computer eller rigtig størrelse tastatur. Dette er med til at give en bedre ergonomi, og bestemt værd at have med på et lille QWERTY tastatur som dette på PRO 2. Blandt knapperne finder vi en del nyttige genvejs knapper, så som genvej til forbindelser, genvej til Internettet, genvej til beskeder og naturligvis genvej til mail kontoen. Eneste rigtige anke, jeg har, er, at æøå ligger som sekundære valg og har altså ikke deres egen knap, men sådan er det på rigtig mange telefoner med QWERTY tastatur.
Tastaturet er altså rigtig godt, og selv jeg kan uden problemer få mine pølse fingre til at danse lystigt hen over dette tastatur – det er super.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenuen | Forbindelsesmenuen |
Med dette vender vi blikket på funktioner, programmer og ikke mindst teknisk isenkram, der befinder sig i PRO 2. Net delen er der egentligt ikke så meget at komme efter, da HTC længe har fyldt deres telefoner op med mere eller mindre alt, hvad der er muligt. Der er 4 almindelig GSM net at trække på, plus 3G af den helt hurtige HSDPA 7,2 Mbit type, hvilket naturligvis glæder mig, når vi nu lever i et land med mulighed for god og hurtig 3G dækning. Der er også understøttelse af EDGE, og et W-lan (med b/g standarder) er det også blevet til. Med andre ord, der er fyldt op med alt, hvad hjertet kan begære af muligheder for at hente data ned til PRO 2
Naturligvis skal en telefon som PRO 2 også kunne modtage og sende data til andre enheder. Dertil bruges det medleverede synk kabel, så man let og hurtigt kan overføre sine ting fra sin computer til telefonen. (Systemet aktivsynk er her en rigtig dejlig funktion at bruge, hvis man har en PC). Men Bluetooth kan man jo heller ikke undvære, og HTC har da også den nyeste standart kaldet 2.0 og naturligvis med understøttelse af den trådløse stereo profil A2DP.
![]() |
![]() |
Kameramenuen | Kameraindstillingsmenuen |
HTC er og har aldrig været super skarpe med hensyn til at lave kamera i mobiltelefoner. I denne PRO 2 er der et 3,2 Mpixel kamera a la det, vi så i Magic. Men man skal huske på, at der er tale om en telefon, der er målrettet en kundegruppe, der bruger deres telefon som arbejdsredskab, og dermed er kameradelen altså sekundært i forhold til multimedia telefoner som fx Magic eller Touch HD. Derfor kan jeg godt acceptere dette kamera og dets mangler i lige netop PRO 2, hvor det i andre telefoner vil være på grænsen til ikke at være bestået. – Er man glad for at fotografere, er PRO 2 alligevel ikke det oplagte valg.
Kameraet er ret simpelt men har dog autofokus. PRO 2 har ingen foto hjælpe lys eller flash, så billeder taget i mørke omgivelser er tæt på at være intet bevendt. Den har heller ingen dedikeret kamera knap, hvilket jeg anser for et endnu større problem. Man bruger en virtuel knap til at tage fotoet, men denne knap er ikke en 2 trins knap, som det vi kender fra andre telefoner med en kamera-knap. Nej, når du trykker, starter autofokusen, og når der er stillet skarpt, bliver billedet taget. Dette er ikke hensigtsmæssigt ud fra to betragtninger. Dels kan du ikke selv komponere billedet ved at trykke ned, så der stilles skarpt på det, du vil have, der skal være skarpt og så flytte kameraet, så omgivelserne passer for at trykke helt ned, så billedet bliver taget. Den mulighed er væk. Til gengæld kan man selv bestemme med det lille ”sigtekorn” hvor der skal stille skarpt, men det er og bliver ikke det samme som en 2 trins udløser knap.Telefonen er heller ikke super hurtig, men dog hurtigere end fx Magic, som vi lige har testet.
Video delen er lidt bedre i og med, at PRO 2 kan optage i VGA kvalitet og dermed leverer en rimelig kvalitet optagelser, men igen, det er og bliver sekundært i en mobiltelefon som PRO 2.
![]() |
Personer med forskellige typer beskeder i bunden |
Hvad PRO 2 derimod er rigtig god til er bl.a. mail, sms og deslige. HTC har lavet et smart nyt system, hvor man hurtigt kan få et overblik over al kommunikation, man har med en person fra ens kontakt bog, - en rigtig fin detalje. Mail delen er og bliver rigtig god. Der er ikke rigtigt noget at sætte en finger på her. PRO 2 kan håndtere stort set alle typer mail kontoer, og man kan have flere forskellige aktive samtidig. Den understøtter naturligvis, at man vedhæfter filer som dokumenter, billeder osv.
![]() |
![]() |
Alle menuikoner følger med i lodret position | Der er masser af programmer med til Pro 2 |
På PRO2 og også Diamond 2, som vi snart har en test klar med også, har HTC videre udviklet deres TouchFLO styresystem. For de læsere der ikke kender til historien med HTC, kan det fortælles, at TouchFLO er et system, som HTC lancerede tilbage i 2007 på den første telefon med navnet Touch. Systemet er lavet som en overbygning på Windows mobile styresystem således, at telefonen bliver lettere at betjene med en finger. (Windows mobile er praktisk talt umuligt at betjene uden brug af stylus) Det første forsøg var en ret blandet oplevelse, og man befandt sig ret hurtigt inde i det gamle Windows system, og så var idéen jo lidt væk. I anden udgave, som kom på Touch Diamond, var TouchFLO blevet endnu bedre udviklet, og man kunne i langt højere grad benytte og indstille telefonens funktioner uden at havne inde i Windows menuen. I tredje udgave, som vi har med at gøre i PRO 2, er TouchFLO så at sige blevet voksen, og faktisk et rigtig udmærket system.
![]() |
![]() |
Programmenuen følger med i vandret position | Genvejsmenuen til programmer |
Nu er det faktisk kun, hvis man virkelig gør en indsats, man kan komme ind i det underliggende Windows mobile 6.1. Der er ryddet rigtig godt og grundigt op i TouchFLO, således at menuerne er blevet lækre, og for første gang følger skærmen med over i vandret position, som den var i lodret position. Program menuerne er også flyttet med, og man kan naturligvis selv bestemme, hvilke programmer man vil have adgang til, og hvordan de skal placeres. Man kan lidt groft godt sige, at Windows Mobile 6.1 er styresystemet, der blev væk i PRO 2, og til gengæld fik vi det TouchFLO, som det skulle have været fra start. Det skal nævnes, at det aldrende Windows 6.1 snart bliver afløst af Windows mobil 6.5, og med PRO 2 er der gratis opdatering, når det kommer. Hvor godt Windows mobil 6.5 så er, må vi vente med at finde ud af til den tid.
Med til historien hører naturligvis også, at PRO 2 har fået mange flere kræfter at arbejde med i forhold til Touch og Touch Diamond, således at vi nu har 288 MB RAM og en fin hurtig 528 MHz CPU til at køre programmer flydende.
PRO 2 besidder stadigvæk muligheden for at multitaske og således køre flere programmer samtidig. Dette gør den udmærket til en vis grænse, hvor man så begynder at mærke, den bliver langsom, men så skal der altså også åbnes en del programmer. PRO 2 har ca. 50% ledige ram, når intet andet er startet op.
![]() |
![]() |
Push-websider - er smart lille funktion |
HTC har med den nye TouchFLO software fundet på noget nyt, jeg ikke har set før i andre telefoner. Det er det, de kalder push website. Systemet går ud på, at man kan forud programmere sin PRO 2 til at opdatere websider. Fx hvis jeg ved, jeg tager med bussen hver dag kl. 16.10 og gerne vil sidde og læse nyheder undervejs, kan jeg sætte PRO 2 til at hente de sider, jeg gerne vil se fx kl. 16. Når jeg så åbner web menuen, så ligger nyhedssiderne klar og åbnes med det samme. Man kan naturligvis selv bestemme hvor ofte, på hvilket tidspunkt og på hvilke dage, PRO 2 henter dette ned – super smart.
![]() |
![]() |
Overblikket er der bestemt ikke noget i vejen med | Websider i vandret - med 800 px næsten vist fuldt |
Selve webbrowseren er Opera 9.5, og det spiller altså. Den kører websider super hurtigt ind, og det er nemt at navigere og få det store overblik med 800 pixel på skærmens lange led. Når man er i browseren, er denne zoom funktion under skærmen ganske nyttig. Man kan dog også bare tappe 2 gange på skærmen for at zoome ind og 2 gange igen for at komme tilbage til det store overblik.
Webbrowseren og de muligheder der er, er bestemt et stort plus for PRO 2.
![]() |
![]() |
Google Maps - ikke rigtig navigationssoftware | Indstillinger til Google Maps |
PRO 2 har også GPS med understøttelse af A-GPS for hurtigere opstart. Som telefonen kommer, er GPS delen ikke særlig brugbar, jo, man kan bruge googel maps, men til at navigere efter er det håbløst. Den store fordel med PRO 2 og HTC telefoner som sådan er, at man kan købe rigtig GPS software identisk med det, man finder på almindelige GPS enheder, og med et sådan stykke software er PRO 2 faktisk med sin store trykfølsomme skærm fuldt på højde med mange af de her GPS enheder, man ellers kan købe. Der er dog én ulempe. Folk skal helst ikke ringe op, hvis man er ved at navigere inde i den indre by, for så hopper PRO 2 ud af navigations delen, og man skal så hive kortet frem igen, før man kan køre videre. Det er en detalje, men en man skal være opmærksom på, hvis man vil bruge sin telefon til at navigere efter. (TomTom 7 koster incl. et hukommelse kort ca. 1200 kr. for hele Europa, mens Garmins løsning koster et par hundrede kr. mere.)
Musik delen er en del af TouchFLO, der ikke er ændret ved i forhold til fx Diamond og HD modellerne. Dvs. fortsat er det grundliggende en Windows media player, der bare har fået et andet design. Der er tale om noget af den samme ”eye candy” med covers flow, så man så at sige bladrer gennem sine albums ved at køre fingeren hen over skærmen. Det er selvfølgelig meget blæret, men super hurtigt eller praktisk er det nu ikke, men kan Apple, ja så vil HTC med Microsoft i baggrunden jo også gerne være med.
![]() |
Musikafspilleren i TouchFlo |
Selve musik-afspilningen har jeg ikke noget at sætte en finger på, andet end at lyden ud af headsettet, der følger med, bestemt ikke er verdens bedste, og desværre skal man have en adapter for at kunne sætte egne hørebøffer til. HTC Touch HD har godt 400 MB intern hukommelse (heraf ca. 300 ledigt), men er udstyret med en microSD kort holder under bag-dækslet. Der følger ikke kort med, hvilket muligvis kan have med den specielle test model at gøre, som vi har fået ind af døren, men ellers koster et 8 GB kort under 200 kr., hvis man gider lede lidt. Er man typen, der bare ikke kan få nok hukommelse, er der mulighed for at sætte 16 GB kort i Touch HD, og de kort ligger på ca. 400 kr., men så er der også masser af plads til både video, musik og fotos.
Af den ene eller anden grund er der ikke FM radio med i PRO 2. Dette kan virke noget uforståeligt set i lyset af hvor mange, der gerne vil have en sådan funktion, og at de tidligere udgaver har haft det. Men det må vi altså undvære i PRO 2.
![]() |
![]() |
Vejret - nu med 5-dages prognose | Youtube-klienten |
I media delen finder vi den sædvanlige video afspiller i Windows mobil 6.1, og den er faktisk ikke ret brugbar, eller rettere sagt, der er mange filformater, den ikke kan afspille. Men i og med der findes et stort udvalg af købe-software, så er der naturligvis også mulighed for at tilkøbe noget software, der kan lige netop det. Der findes et program, der hedder ”coreplayer”, (www.coreplayer.com) der afspiller stort set alle de filer, du kan finde på at smide efter den (H.264 (AVC), AVCHD, MKV, MPEG-1, MPEG-4 part 2 (ASP), DivX, XviD, WMV* med flere), og med det installeret bliver PRO 2 faktisk til en super video afspiller maskine.
![]() |
Udmærket kalenderfunktiond |
I program pakken, som er med på PRO 2, skal desuden nævnes Adobe PDF reader, Office pakken i mobil udgave (Words, Excel og PowerPoint), Jetcet presenter 5, Streaming medie, der giver adgang til at streame direkte fra nettet, og en Youtube klient er der også. Der er med andre ord ganske meget med fra start, og er der specielle programmer, man gerne vil have, er udbuddet af købe software til Windows platformen ganske stort.
![]() |
![]() |
Aktiekurserne kan opdateres efter behov | Et mere detaljeret kig på en aktie |
Batteri delen på PRO 2 er som det, der er ved at være standart på store PDA modeller, nemlig 1500 mAh. Set i lyset af hvor relativ strømsulten PRO 2 er, er det på ingen måde for meget. Den store skærm og det oplyste QWERTY tastatur bruger bestemt en del strøm, men det gør 3G, w-lan osv. naturligvis også.
Bruger man ikke sin telefon så meget, kan PRO2 godt holde 3 dage mellem hver opladning, men de fleste vil skulle oplade telefon oftere.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at HTC Touch Pro 2 pt. koster 4.310 kr.
I alt 89%
Gode ting:
Nydeligt design og en fornuftig bygge-kvalitet.
Stor flot skærm med høj opløsning og en fin touch følsomhed.
Slide system med den justerbare skærm vinkel.
Rigtig godt QWERTY tastatur.
TouchFLO er nu endelig blevet et rigtig godt system.
Straight talk funktion med støj reduktion.
Alt i kommunikation.
Mindre gode ting:
Pro 2 er en stor og ikke mindst en ret tung telefon.
Intet 3,5 mm jack stik.
Kameraet er ikke værd at prale af. (men det hænger købere af PRO 2 sig sikkert ikke i)
Ingen FM radio.
Konklusion:
Touch PRO 2 er bestemt et rigtig stærkt kort for HTC. Telefonen vil ikke falde i alle personers smag, dertil er den for specialiseret og rettet mod én kundegruppe, der bruger deres telefon som arbejds-redskab i en travl hverdag. Men lige netop for den gruppe er det svært at finde alternativer, der kan hamle op med PRO 2!!! Den er en overlegen telefon for business brugerne, og deraf skal den relativt høje karakter ses. For folk der går efter fx en telefon med mere underholdning i og ynder at høre musik, tage fotos og deslige, er der andre telefoner også inden for HTC´s produkt linje, der er mere optimale, fx Touch Diamond 2 eller Touch HD, men sikkert er det, at HTC med PRO 2 sætter nye standarter for, hvad man kan forvente sig af en High-end business telefon.
PRO 2 har været et behageligt møde med masser af funktioner og et rigtigt velfungerende TouchFLO system. Spørgsmålet er bare, om jeg kan holde ud at slæbe rundt på 185 gram telefon i længden??
PRO 2 er på vej ud i handelen i skrivende stund og er bestemt værd at se nærmere på, næste gang du besøger din lokale mobil shop.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() HTC Touch HD test |
![]() HTC Touch Pro test |
![]() Nokia E75 test |