Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Nokia
        • 1208
        • 1661
        • 1680c
        • 2330
        • 2600
        • 2630
        • 2650
        • 2680s
        • 2720 Fold
        • 2730
        • 2760
        • 3120
        • 3120 Classic
        • 3310 (2017)
        • 3650
        • 5070
        • 5140/5140i
        • 5220 XpressMusic
        • 5230
        • 5310
        • 5320 XpressMusic
        • 5500
        • 5610
        • 5700
        • 5800 XpressMusic
        • 6020
        • 6030
        • 6070
        • 6100
        • 6101
        • 6110 Navigator
        • 6111
        • 6120
        • 6125
        • 6131
        • 6170
        • 6210 Navigator
        • 6220 Classic
        • 6230/6230i
        • 6233
        • 6280
        • 6290
        • 6300
        • 6303
        • 6500 Classic
        • 6500 Slide
        • 6600 Fold
        • 6600 Slide
        • 6630
        • 6680
        • 6700 Classic
        • 7310 Supernova
        • 7500 Prism
        • 8600 Luna
        • 8800
        • 8800 Arte
        • 9300i
        • C3
        • C5
        • C7
        • E5
        • E50 (uden kamera)
        • E51
        • E52
        • E6-00
        • E60
        • E61
        • E61i
        • E65
        • E66
        • E66/E71
        • E7
        • E70
        • E75
        • E90
        • Lumia 620
        • Lumia 800
        • Lumia 900
        • Lumia 920
        • N 900
        • N73
        • N76
        • N78
        • N79
        • N8
        • N80
        • N81 8GB
        • N82
        • N85
        • N86 8MP
        • N9
        • N91
        • N91 8Gb
        • N93
        • N93i
        • N95
        • N95 8GB
        • N96
        • N97
        • N97 Mini
        • X3 - 02
        • X6
        • X7-00
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Nokia 2630 test


            Skrevet af Andreas Bendtsen aka Bendtsen på Mobil-forum.dk d. 28-09-2009
            Læs mere fra samme skribent...

            Der er en tendens til at hvis telefoner skal kunne en hel masse, bliver de store. Det kan skyldes ting som en stor skærm eller et stort batteri. Det er ikke tilfældet i denne anmeldelse – telefon har mange funktioner, men er samtidig ganske lille.

            66 gram. 10,5 centimeter i højden, 4,5 centimeter i bredden og sølle 9,9 millimeter i tykkelsen. Disse tal er dimensionerne på telefonen – det er små tal, og telefonen er lille.
            Inden vi går ombord i den lille sag, kigger vi lige engang på æsken og dennes indhold. Det eneste ekstra gejl, der findes i æsken, udover det obligatoriske – telefon med batteri, oplader og manual, er et headset. Det er det forventelige tilbehør til en telefon i denne produktkategori – low-end – og prisklasse.

            Nokia-2630.jpg Nokia-2630-bagside.jpg

            Det lille ydre
            Telefonen er som nævnt lille, og den er behagelig at holde i hånden eller have i lommen på grund af dens udformning og små dimensioner.
            Vi tager lige en rundtur på telefonen, for at få lokaliseret de forskellige ting. Venstre side er på grænsen til at være blottet, eneste ting herpå er nemlig den ene af de to batteriklapudløserknapper. I toppen findes en øje til hals- eller håndledssnor, og modsat denne, i bunden, er mikrofonen.
            På højre side er det en kameraudløserknap, den anden af de to batteriklapudløserknapper og herover tre stik på rad og række, nede fra og op; opladnings-, data- og lydstik. Bagsiden bærer nederst en håndfri højtaler, batteriklap (i metal!) og øverst et kamera med selvportrætspejl.
            Nokia 2630 er traditionelt udformet – altså ingen slide-, swing- eller klapmekanisme – og er altså det man kalder for en candy-bar telefon. Det vil sige en telefon med samtalehøjtaler øverst på fronten og knapper nederst og en skærm i mellem disse.

            Nokia-2630-front.jpg Nokia-2630-fra-siden.jpg

            Sjasket og solid
            Kvalitetsfornemmelsen i Nokia 2630 er, efter min mening, lidt svingende. Der er ingen knirke lyde når man ’tager fat’ i telefonen, og der er heller intet som sidder løst. Det som jeg synes er problemet – eller det der virker ’sjasket’ – er valget af materialer nogle steder. Lad os kigge på det…
            Bagsiden og opbygningen af denne virker utrolig solid og godt skruet sammen. Den består af ét stykke støbt plastik med udskæring til batteriklappen. Overfladen er noget glat mat sort plastik og batteriklappen er i metal – lige som det skal være. Metal er altid en god ting på mobiltelefoner – det giver et super kvalitetspræg.
            På forsiden er materialerne dog ikke på højde med det vi fandt på bagsiden. På forsiden er en plastik ramme, som omkredser et område af sort blankt pianolak. Pianolak er et helvede med hensyn til ridser og fedtfingre, og jeg synes det blanke sorte plastik har et billigt præg over sig.

            Nokia-2630-knapper.jpg

            Noget Nokia 2630 dog skal have ros for på forsiden er knapperne. De er overraskende gode – store og relativt lette at skille fra hinanden. Alle knapper – med undtagelse af ’*’ og ’#’ – er enormt behagelige at trykke på. Man mærker tydeligt hvornår man har trykket, uden at de virker hårde eller modsat svampede. Med hensyn til ’*’ og ’#’ er sagen dog en lidt anden – det er ligesom om de er presset lidt for langt ud i hjørnerne af telefonen, og de er hårde at trykke på og man har ikke samme ”har-jeg-trykket-eller-ej”-feeling som med resten af knapperne.

            Velkendt software – på godt og ondt
            Menusystemet i Nokia 2630 er Nokias eget, og for mange velkendte, Nokia Serie 40. Det er et simpelt og let gennemskueligt system, som mange sikkert vil kunne finde ud af og synes godt om.
            Systemet har flere forskellige genialiteter, som f.eks. en række genvejsknapper. Hold ’#’ nede et øjeblik, og telefonen skifter mellem profilerne Normal og Lydløs. Hold ’*’ nede et øjeblik og du bliver ført ind i Radio. Derudover har den også et gammelt Nokia-trick i ærmet. Hver af retningerne på den 5-vejsnavigationsknap gelejder dig nemlig ind i et program – f.eks. Kontakter, Ny besked eller Kamera. Praktisk og anvendeligt. Når radioen er tændt og kører i baggrunden fungerer navigationsknappen som volumeregulering.

            Nokia-2630-hovedmenu.jpg

            Nu har jeg nævnt nogle gode ting ved Nokia Serie 40, men i overskriften ligger jeg op til at der også er noget negativt ved det, og det vil jeg prøve at kigge på nu. Efter min mening er der to primære problemer ved systemet. Det ser gammelt ud og det er langsomt.
            Ikonerne i menuen er tydeligvis ikke blevet opdateret inden for de sidste par år – de ser grynede ud og er ’blege’ – man føler man sidder med en telefon fra forrige årtusind (overdrivelse fremmer forståelsen!).
            En anden ting som leder tanker tilbage til ’gamle dage’ er menuhastigheden. Nokia 2630 er helt utrolig langsom – og jeg har været inde på det i andre anmeldelser af nogle af Nokias simple telefoner. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at en simpel Nokia Serie 40 telefon skal være bemærkelsesværdigt langsommere end en avanceret Symbian telefon.
            Der er tre spil, kalender, regnemaskine, stopur og andre praktiske programmer i Nokia 2630.

            Nokia-2630-menu.jpg

            Skærmen som sidder i Nokia 2630 er på 128 x 160 pixel med 65.000 farver – en gammel Nokia-klassiker. Skærmen er umiddelbart en smule bleg i det, men det er en okay skærm til en telefon i denne produktkategori.

            Radio og kamera
            Nokia betegner selv 2630 som en slank, funktionsspækket telefon med bl.a. radio og kamera (og andre ting som vi ser på senere).
            Vi starter med kameraet; et VGA kamera med mulighed for videooptagelse. Et VGA kamera har en opløsning på 480 x 640 pixel, og er altså i vore dage ubrugeligt til noget som helst fornuftigt. Den eneste grund jeg kan se til, at Nokia har puttet et kamera i 2630, er for at teleselskaberne skal have noget at skrive om Nokia 2630, i deres brochurer.
            Radioen er heldigvis en nogenlunde positiv oplevelse. Radio er en rar ting at have til at krydre vente- og transporttid, eller hvilke som helst andre tider. Radioen har fint signal, dog er den desværre uden RDS.
            Til at lytte til radioen med, kan man bruge det medfølgende headset – lyden er ikke fantastisk, men det kan lige gå til som et alternativ til råbende børn i bussen eller larmende bil og lastbiler når man cykler på vejen. Jeg oplever dog at blive lidt øm i ørene når jeg bruger headsetet.

            Nokia-2630-medie.jpg

            Trådløs og batteri
            En af de andre ting som Nokia fremhæver i denne slanke, funktionsspækkede telefon er Bluetooth. Bluetooth i en telefon, på den gode side af 450,- kroner, er værd at fremhæve. Bluetooth er praktisk til at sende ting som billeder eller visitkort frem og tilbage, men vigtigst er snakkefunktionen ved hjælp af et Bluetooth headset. En ting som rigtig mange benytter sig af. Tommeltot opad til Nokia for det!

            Batteriet i Nokia 2630 er på 700 mAh, hvilket er OK. Det er hverken for lidt eller særlig prangende.

            Et hurtigt opslag på pricerunner viser, at Nokia 2630 pt. koster 459 kr.

            Karakter: 63 %

            Plusser:
            + Slank og let
            + God samlekvalitet
            + Bluetooth
            + Radio – dog uden RDS
            + Generelt gode knapper

            Minusser:
            - Langsom og gammel menu
            - Ubrugeligt kamera
            - Manglende RDS i radioen
            - Dårligt headset

            Konklusion
            Man får urimelig meget telefon for pengene i Nokia 2630. Den koster under 450,- kroner, hvilket er billigt for en telefon med Bluetooth.
            Hvem henvender telefonen sig til? Jeg vil sige at telefonen henvender sig til enten; 1) første gangs telefon til børn som gerne vil have noget som har kamera, radio og ser rimelige fikst ud, 2) folk som snakker meget i telefon, og derfor gerne vil have Bluetooth, så de kan benytte et Bluetooth headset til telefonen, eller 3) folk som gerne vil have en lille, let, slank og nydelig telefon som ser flot ud.
            Hvis man kan leve med de ting som jeg har nævnt på minuslisten, så får man en rigtig fin telefon til en billig penge…

            Telefonen er venligst udlånt af mobiludsalg.dk




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 3.30/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            10 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Sony Ericsson W380i test billede
            Sony Ericsson W380i test
            Sony Ericsson F305 test billede
            Sony Ericsson F305 test
            Nokia 1680 classic test billede
            Nokia 1680 classic test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2022, Mobiltest.dk