Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Nokia
        • 1208
        • 1661
        • 1680c
        • 2330
        • 2600
        • 2630
        • 2650
        • 2680s
        • 2720 Fold
        • 2730
        • 2760
        • 3120
        • 3120 Classic
        • 3310 (2017)
        • 3650
        • 5070
        • 5140/5140i
        • 5220 XpressMusic
        • 5230
        • 5310
        • 5320 XpressMusic
        • 5500
        • 5610
        • 5700
        • 5800 XpressMusic
        • 6020
        • 6030
        • 6070
        • 6100
        • 6101
        • 6110 Navigator
        • 6111
        • 6120
        • 6125
        • 6131
        • 6170
        • 6210 Navigator
        • 6220 Classic
        • 6230/6230i
        • 6233
        • 6280
        • 6290
        • 6300
        • 6303
        • 6500 Classic
        • 6500 Slide
        • 6600 Fold
        • 6600 Slide
        • 6630
        • 6680
        • 6700 Classic
        • 7310 Supernova
        • 7500 Prism
        • 8600 Luna
        • 8800
        • 8800 Arte
        • 9300i
        • C3
        • C5
        • C7
        • E5
        • E50 (uden kamera)
        • E51
        • E52
        • E6-00
        • E60
        • E61
        • E61i
        • E65
        • E66
        • E66/E71
        • E7
        • E70
        • E75
        • E90
        • Lumia 620
        • Lumia 800
        • Lumia 900
        • Lumia 920
        • N 900
        • N73
        • N76
        • N78
        • N79
        • N8
        • N80
        • N81 8GB
        • N82
        • N85
        • N86 8MP
        • N9
        • N91
        • N91 8Gb
        • N93
        • N93i
        • N95
        • N95 8GB
        • N96
        • N97
        • N97 Mini
        • X3 - 02
        • X6
        • X7-00
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Nokia 6700 Classic test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 04-10-2009
            Læs mere fra samme skribent...

            Dem der følger lidt med i, hvad der kommer af nye telefoner og hvad de kan osv., vil vide, at Nokia her gennem nogen tid har manglet virkelig super telefoner. Nuvel, der har været modeller som 5800 XpressMusic eller E71 og E66, men rigtigt som ”i gamle dage” har det ikke været et stykke tid. Men det ser dog mere lyst ud nu, og den telefon vi har til test i dag, Nokia 6700 Classic, som herefter blot bliver kaldt 6700, er, allerede før den er nået at komme ud til ret mange kunder, blevet en klassiker og vil med garanti blive en storsælgende model det næste års tid – ingen tvivl om det. Men hvorfor den bliver det, ja det er det vi i denne test vil forsøge at afdække, og det skal nok blive en fornøjelse at få den hevet gennem test ”laboratoriet”.

            Nokia 6700 kommer i en ikke særlig prangende æske. Der er tale om en lille flad pap æske med foldet pap til at adskille de forskellige ting. Nokia 6700 er placeret, så man ser den med det samme, mens det andet indhold er gemt neden under. Ud over lader og batteri er der et lille data kabel (der også kan lade telefonen op hvis den forbindes med en tændt computer), et noget billigt headset samt et hukommelse kort på 1 GB. Der er således på ingen måde mere end man med rimelighed kan forvente.

            6700 ved siden af tændstikæsken Nokia 6500 ved siden af 6700
            6700 ved siden af tændstikæsken Nokia 6500 ved siden af 6700

            At indpakningen og tilbehøret kan virke lidt skrabet forstummer, så snart man får pakket Nokia 6700 ud. Det er for at sige det lige ud en uforskammet flot og lækker telefon at sidde med i hånden. Min første tanke var, den telefon vil med sikkerhed fjerne alt salg fra Nokias dyre og eksklusive Arte serie – hvorfor betale op til 5 gange mere for en telefon, der ikke føles mere lækker eller er flottere at se på end denne 6700 ? Nuvel, der er selvfølgelig blære-effekten ved at gå med en telefon til 10.000 kr., som de dyreste Arte telefoner koster, men denne Nokia 6700 er altså trods en pris på ca. 2000 kr. noget nemmere for de fleste at komme i nærheden af.

            At den er flot kan ikke diskuteres, det er den, og specielt den der hedder ”Silver metallic”, som jeg har fået til test, er imponerende at sidde og kigge på. Den fås også i en lidt mindre sart ”Matte metallic” og ”Black metallic”, for på den blanke udgave ses ALT inklusive alle de fingeraftryk, der er umulige at undgå, og det er altså mindre pænt at se på. Designet med de afrundede hjørner og kanter vil bestemt også tiltale mange, om ikke andet når man har prøvet at stikke den i en lomme.

            Her ses Nokia 6300, 6500 og 6700
            Her ses Nokia 6300, 6500 og 6700

            Bygge kvaliteten er, som jeg så småt været inde på, rigtig god. Man føler virkelig, at Nokia har kælet ikke alene for detaljerne men også de materialer, der er valgt. En stor del af telefonen er bygget op i metal, hele bag coveret og rammen omkring skærmen er i metal. Det giver naturligvis også en vis vægt, der igen giver følelsen af kvalitet. Nokia 6700 vejer 116 gram og måler 109.8 x 45 x 11.2 mm, hvilket betyder, at størrelsen taget i betragtning er den ret tung ( Nokia 6300, som måler ca. det samme, vejer kun 91 gram). Knirke og knage lyde, når man vrider eller trykker på telefonen, er der ingen at spore nogen steder.

            Tykkelsen på 11,2 mm er helt fornuftig
            Tykkelsen på 11,2 mm er helt fornuftig

            Men lad os tage en tur omkring denne blanke skønhed og se, hvor det forskellige befinder sig. Øverst har vi en smal slids med et fint net for. Her bagved gemmer sig telefonens samtale højtaler. Den er med en fin høj lyd, og jeg oplevede ingen problemer med lyd under samtaler. Ved siden af højtaleren er der placeret en lille lys sensor, der styrer, hvor meget baggrundslyset skal lyse. Her under har vi skærmen. Denne er, sammen med den store joypad og 4 funktions knapper, smukt placeret i et mørkt område.  Under dette har vi et tastatur, der også er spejl blankt så stilen holdes.

            Toppen med højtaler I bunden findes både ladestik og microUSB
            Toppen med højtaler I bunden findes både ladestik og microUSB

            På venstre side og i toppen af telefonen er der helt renset for knapper og stik. På højre side finder vi øverst en ret lille volumen / kamera zoom knap. Den er super smal (2 mm) men dog hævet en smule op. Jeg synes det var svært at finde og betjene denne vippe knap korrekt under samtaler. Bedre er det ikke med kamera udløser knappen, der er lige så smal som volumen knappen og dertil også kun 10 mm lang. Den er ikke særlig nem at bruge i praksis, når man fotograferer.

            I bunden har vi flere ting. Der er naturligvis en mikrofon placeret til samtaler. Der er også et micro USB stik, og selv om Nokia 6700 kan lade gennem dette stik (foruden at trække lyd ud og bruges til flytte data), er der også et lille rundt lade stik. Hvorfor Nokia ikke har droppet det og lagt en lader med micro USB stik med, er mig en gåde. Sluttelig er der et lille hul, hvor man, når batteri coveret er fjernet, kan hæfte en keystring på.

            Bagsiden i blank Den blanke udgave tiltrækker mange fedtfingre
            Bagsiden i blank "sølv" - Battericoveret er i stål Den blanke udgave tiltrækker mange fedtfingre

            På bagsiden går det flotte design igen. Den er delt op i en øvre del, hvor der er placeret et 5 Mpixel kamera med hjælpe lysdiode og telefonens udvendig højtaler, samt den nederste del der er telefonens batteri cover. Bag dette metal cover er der plads til et hukommelse kort af typen microSD. Der er ingen tvivl om, at dette er en af de flotteste bagsider på en telefon jeg har set i nyere tid. Eneste lille minus er, at coveret er ret svært at få af og på, men hellere det, end at den knirker og knager.

            Vi drejer 6700 om igen, hvor vi skal kigge lidt mere på skærmen. Ser man telefonen som en afløser for Nokia 6300 eller 6500, så er 6700 blevet opgraderet til en 2,2 ” skærm. (45 x 33 mm). Derimod er opløsningen og antal farver uændrede, og faktisk som vi efterhånden er ret vandt til fra Nokia med QVGA og 16 millioner farver. Skærmen er en ok skærm med en udmærket kontrast, men det er omvendt heller ikke noget, vi ikke har set mange gange før fra Nokia og andre producenter. En OLED skærm og evt. på 2,4” ville virkelig have gjort en stor forskel, men sådan er det jo altid.

            Aktiv standby Spillemenuen - der er 4 spil med fra start
            Aktiv standby Spillemenuen - der er 4 spil med fra start

            Joypaden på Nokia 6700 er også klassisk Nokia. Her er en stor kvadratisk knap, der er hævet op over resten af telefonen, så men ret let får fat i den, og fejltryk er næsten umulige. I midten er der en stor bekræft knap, der også i vanlig Nokia stil er ganske fin at trykke på. De 4 funktions knapper er helt i plan med skærmen, og er altså ikke som almindelige knapper. Normalt er jeg ikke super begejstret for den type knapper, men på Nokia 6700 synes jeg, det virker, og det primært fordi der er så god plads, og knapperne er tydeligt markeret.

            Store fine knapper, der dog er af den flade Fint hvidt lys i tasterne
            Store fine knapperaf den flade "ud i et"-type Fint hvidt lys i tasterne

            God plads er der også på tastaturet, og her er brugt samme flade type knapper. De 4 rækker er delt op med 3 tværgående kanter, så man lettere kan mærke, hvor man trykker. Smag og behag er naturligvis ret forskellig, men jeg må atter igen konstatere, at jeg er altså mere til almindelige knapper, der ikke hænger sammen som disse. Fælles for dem alle er dog, at der er et rigtig fint feedback, når man trykker på en knap.

            Joypad med tastatur
            Joypad med tastatur

            Med dette afslutter vi den ydre gennemgang af 6700 og springer straks til alt det, telefonen indeholder.

            Nogle vil med sikkerhed sammenligne 6700 med den tidligere Nokia model 6300. Sammenligningen er ikke helt ved siden af, da begge er mellem klasse telefoner lavet i metal. Ser vi 6700 som en efterfølger, er der bestemt sket en masse specielt på indholdet. På net delen finder vi 4 GSM bånd med understøttelse af EDGE som data bærer. Men her er også 3G, hvilket Nokia 6300 ikke havde, og faktisk i en rigtig hurtig HSDPA udgave, der kan understøtte hastigheder på op til 10 Mbit pr sek. Dette giver bestemt mulighed for hurtige data forbindelser. Dog savner jeg lidt w-lan, som desværre ikke er med ombord, for w-lan er for mange et rigtig godt supplement til at bruge det ofte dyre mobilnet til at surfe på.

            Programmenu Kalenderen er også udmærket
            Programmenu Kalenderen er også udmærket

            Den sædvanlige usb port til data overførelse er der naturligvis også, og Bluetooth er i den nyeste 2,1 udgave, så her er også alle funktioner, man kan ønske sig.

            Men net delen er ikke det eneste, der er blevet kraftigt forbedret eller opgraderet om man vil i denne 6700. Kameraet er blevet markant meget bedre end i tidligere modeller i denne serie. 5 mpixel med autofokus og hjælpe lys fra en lille diode. Lad det være sagt med det samme, Nokia 6700 skyder rigtig, rigtig flotte fotos for en 5 mpixel telefon at være, hvis der er masser af lys og motivet er rimeligt i ro. Flashen eller led lyset er desværre ikke særligt kraftigt og kan ikke rigtig bruges andet end på meget kort afstand, og helst hvis det ikke er helt mørkt.

            Kameraet med højtaler og lysdiode Alt for lille og dum kameraudløserknap
            Kameraet med højtaler og lysdiode Alt for lille og dum kameraudløserknap

            Flashens ydelse kunne jeg så men godt leve med, men hvad der trækker en del ned samlet set, er den mikroskopiske lille kamera udløser knap, som er svær at finde og endnu sværere at betjene rigtigt. Meget bedre er det ikke med zoom knappen, der, når man ikke er i kamera mode, fungerer som volumen knap, og begge steder er den, hvad jeg vil betegne som, ringe. Heldigvis er det med zoom på mobiltelefoner, noget man skal glemme alt om, for det eneste man opnår er, at fotoet, man tager, bliver forringet tilsvarende antal gange, man zoomer ind.

            Kameraet er godt men ret simpelt Indstillingsmenuen i kameradelen
            Kameraet er godt men ret simpelt Indstillingsmenuen i kameradelen

            Hastigheden for kameradelen er ret gennemsnitlig, hvilket i praksis betyder, at du skal gå efter billeder af stillesiddende motiver. (glem alt om fotos af junior der spiller fodbold eller lignende.) Indstillings menuerne indeholder desuden heller ikke helt så mange muligheder som på de dyre kamera modeller, men set i lyset af telefonens pris er det faktisk til at leve med – vigtigst er det, at Nokia 6700 tager gode fotos ud af æsken, og det gør den ganske bestemt. (se evt. de fotos jeg har taget med den nederst på siden.)

            Videodelen er jeg faktisk kun halvt begejstret for. Nokia 6700 optager godt nok i VGA format, som så at sige er det største format, mobiltelefoner optager i (Samsung Omnia HD her undtaget) Det lille problem er, at den kun kan optage 15 billeder pr sekund i VGA opløsning. 15 billeder pr sekund ser ikke helt flydende ud, dertil skal vi helst op på 30 billeder pr sekund, og det kan 6700 kun i lavere opløsninger.

            At Nokia ikke selv ser 6700 som en af de benhårde kamera modeller, ser vi også ved, at der ikke findes et billed-redigerings program eller et video redigerings program på telefonen, og det foto galleri, der findes til at vise fotos, er stort set så simpelt, som det kan blive. Her har vi altså noget til gode i 6700 i forhold til andre kamera telefoner.

            Musik afspilleren er også en af de dele, der er blevet kraftigt forbedret, og dog ikke uden små mangler stadigvæk. Det positive er, at man med Nokia 6700 faktisk får en ganske fornuftig musik telefon, med rimelig lyd og med mange gode funktioner, her under equalizer, masser af sorterings muligheder og naturligvis understøttelse af de mest almindelige musik-formater.

            Rigtig fin musikafspiller Equalizer med 5 bånd
            Rigtig fin musikafspiller Equalizer med 5 bånd

            Nokia 6700 har ingen dedikeret musik afspiller knapper, hvilket betyder, at det er joypaden, man bruger til at styre musik afspilleren. Det kan så men også gå, men jeg savner alvorligt en 3,5 mm jackstik udgang, så jeg kan sætte mine egne høretelefoner til i stedet for de medleverede, der, lad os sige det pænt, ikke imponerer.

            En udmærket FM radio med RDS er også med ombord på Nokia 6700. Den fanger fint kanaler, og lyden er også godkendt, høretelefonerne taget i betragtning. En lille finurlighed, som jeg ikke erindrer at have set på andre mobiltelefoner med radio, er, at man ikke, hvis man skulle have lyst til at høre radio sammen med andre, kan sende radio lyden ud gennem den højtaler, der findes på bagsiden. Jeg ved godt, at naturligvis skal headsettet stadigvæk være sat i telefonen, da denne fungerer som radioens antenne, men stadigvæk kunne det da være smart med denne mulighed !!

            Mediamenuen
            Mediamenuen

            En video afspiller er der naturligvis også indbygget i Nokia 6700, men den er nu ærligt talt ikke noget at falde på halen over. Den er naturligvis begrænset af skærmens størrelse, sådan er det, men det er påfaldende få formater, den kan afspille, og slet ikke noget der minder om divx eller xvid filer er muligt. Men ok, købere af Nokia 6700 vælger med stor sandsynlighed ikke lige netop denne telefon, fordi de vil over- føre hele deres dvd samling til telefonen og se dem på den.

            Klassisk ikonmenu Multimediamenuen
            Klassisk ikonmenu Multimediamenuen

            Styresystemet i Nokia 6700 er det velkendte serie 40 system, der naturligvis hele tiden bliver forbedret (dette er faktisk den 6. og sidste nye udgave). Flere udenlandske anmeldere på nettet har den holdning til både serie 40 men også serie 60, som er det symbian styresystem, der ligger i Nokias smartphones, at det er tungt og forældet. Jeg kunne ikke være mere uenig. Så længe vi ikke taler om telefoner med trykfølsom skærm, er Serie 40 et af de bedste og mest logiske systemer at navigere rundt med. I Nokia 6700 kører systemet super hurtigt og flydende, og man føler på intet tidspunkt, at det halter efter eller ikke er up to date.

            Diverse sociale netværkstjenester Nokia 6500 ved siden af 6700
            Diverse sociale netværkstjenester

            Et par små sjove detaljer er, at på Nokia 6700, når den ligger i dvale fx på et bord, kan man tappe 2 gange hurtigt med en finger på skærmen, og et stor ur kommer frem. En anden ting, som ikke er ny men alligevel er praktisk, er, at man blot ved at vende telefonen rundt kan afvise et opkald, man ikke ønsker at modtage, hvilket kan være smart fx under møder eller deslige. Sluttelig er der et tema, der hedder ”monkey”. Vælger man dette, er der en lille animeret abe, der er placeret på standby skærmen. Den lille abe bliver efterhånden, som strømmen bliver brugt, tyndere og tyndere, og dens øjne bliver også mere og mere trætte at se på. Sætter man så telefonen til at lade, kommer der en lille robot arm frem og fodrer aben med bananer – måske er det en gimic, men en ret sjov en af slagsen.

            Den lille abe fodres med bananer, når telefon lader Det fine ur, der kommer frem, når man tapper på skærmen
            Aben fodres med bananer, når telefon lader Uret der kommer frem, når man tapper skærmen

            En anden og for serie 40 mere sjælden ting er, at Nokia 6700 har indbygget GPS med kort og det hele. Nok er vi her på mobiltest ikke rigtig imponeret over GPS delen i de telefoner, der ikke har stor trykfølsom skærm, men det kan naturligvis være praktisk at have med i en snæver vending – men regn ikke med at du kan bruge det til at køre din bil rundt i fremmede storbyer, dertil er GPS i små mobiltelefoner simpelthen ikke egnet. Underligt nok når nu telefonen har GPS, har Nokia valgt, at kamera delen ikke skal kunne understøtte geo tagging, hvilket ellers ville være noget af det mest fornuftige, jeg kunne komme i tanke om at bruge denne GPS del til.

            6700 er en af de få Serie 40-telefoner med GPS Nokia Maps
            6700 er en af de få Serie 40-telefoner med GPS Nokia Maps

            Ellers finder vi en ganske fornuftig software pakke. Der er 4 spil og adgang til Nokia ovi store, så man kan købe så mange, man ønsker og har plads til. Så er der i tidens trend div. sociale netværk så som facebook, flicker, myspace, messenger, og en klient til youtube er der også.  Rigtigt godt er det også, at ud over den indbyggede browser der har fået et facelift i denne 6 udgave af serie 40, at Nokia også har lagt opera mini browseren ind, som rigtig mange forståeligt nok er ganske glade for. Man har med andre ord to fine webbrowsere, og så er det jo bare at vælge hvilke, man bedst kan lide at bruge. En ting, jeg dog savner, er et program til at åbne og læse dokumenter (word og excel). Det kan naturligvis købes som tilbehør, men det burde altså ligge på fra start, for bruger man den udmærkede mail del (der vil tilfredsstille langt de fleste almindelige brugere), er det lidt træls, når der kommer en mail med et vedhæftet doc. filer, man ikke kan åbne.

            Nokias browser er forbedret i 6. udgave Opera Mini-browseren er også med fra start
            Nokias browser er forbedret i 6. udgave Opera Mini-browseren er også med fra start

            Batteriet skal også lige have et par ord med på vejen. Ud over at det er noget besværligt at komme ind til batteriet med det glatte batteri dæksel, så er selve batteriets størrelse heller ikke mere, end hvad jeg vil kalde absolut nødvendigt. Størrelsen er på 960 mAh og rækker til 2-3 døgn med et almindeligt lavt forbrug. Taler og/eller sms`er du meget, må du påregne, at du skal lade oftere. Set i lyset af at Nokia 6300, der kom for godt 3 år siden, havde 860 mAh, er forbedringer ikke rigtig til at finde.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Nokia 6700 pt. koster 1.849 kr.

            6700 er smuk og ligger godt i hånden
            6700 er smuk og ligger godt i hånden

            I alt: 90%

            Gode ting:
            Super, super lækker designet og lavet i lækre materialer.
            God størrelse og en vægt, der understreger kvaliteten i telefonen.
            Skærmen er ganske flot, og med 2,2” en rimelig størrelse.
            Fint joypad og rimelig størrelse knapper.
            5 Mpixel kamera.
            GPS.
            3G i rigtig hurtig udgave.
            Serie 40 er stadigvæk et rigtig godt styresystem.

            Mindre gode ting:
            Kamera udløser og volumen knapper er for små.
            Ingen 3,5 mm jackstik.
            I ”sølv” udgaven, vi har testet, er alle fedtfingre og småridser at se.

            Konklusion:
            Som jeg allerede indledningsvis skrev, kan denne telefon ikke blive andet end en kæmpe salgs succes, hvilket også ses af, at selv om telefonen har været på markedet i nogle uger, er den stort set udsolgt de fleste steder. Nokia 6700 Classic er en super lækker telefon, både at se og røre ved men også i dagligt brug, og det til en pris der ikke ødelægger budgettet flere måneder ud i fremtiden. Skulle jeg have en Nokia 6700 selv (og det siger min kone ret vedholdende, at jeg ikke skal), skulle det nok være den udgave, der er i mat metal eller sort, for selv om den sølvfarvede udgave, som vi har testet her, er super flot, så er den altså også super sart og alt ses. Men skal du have ny telefon og de her trykfølsomme skærme ikke lige er dig, så kig på Nokia 6700 – men pas på, du falder meget let for Nokia 6700 – så er du advaret.


             



            Sådan vurderer jeg:
             
            90-100 %: En sublim telefon, hvor der er meget få eller ingen kompromiser - kan absolut anbefales.
            80-89 %: En god telefon med mange gode funktioner - kan anbefales.
            70-79 %: En rimelig telefon, der dog har mangler - kan anbefales hvis man kan accpetere manglerne.
            60-69 %: En telefon, der er præget af en del kompromiser - kan anbefales men med kraftige forbehold.
            50-59 %: Telefon med få fornuftige funktioner og alt for mange store kompromiser - kan ikke anbefales.
            1-49 %:  Alt for ringe telefon, der aldrig burde være sendt på markedet - kan absolut ikke anbefales.
             
            Alle %-angivelser er givet ud fra en samlet vurdering på det tidspunkt, hvor testen er skrevet. Læser man en ældre test, må man regne med, at vurderingen sandsynligvis vil være lavere. Datoen for testen findes øverst til højre.

             




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.46/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            59 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Nokia 6600 Fold test billede
            Nokia 6600 Fold test
            Nokia 8800 Arte test billede
            Nokia 8800 Arte test
            Nokia 6300 test billede
            Nokia 6300 test

             


             

            Skrevet af Ghetix d. 08-02-2010

            Lækker ny telefon fra Nokia. Den ligger lidt op af 6300, men 6700 Classic virker i mine øjne som en opdateret version. Har selv skrevet lidt om den på min blog: www.mobiltelefoner-og-priser.xtrablog.dk

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2021, Mobiltest.dk