E1000 kan alt det en 3 telefon skal kunne (video telefoni, streame på 3 portalen, vise video og Agps) den er desuden udstyret med et rigtig godt udvendigt 1,2 megapixel kamera med fotolys. Det indvendig kamera er i almindelig vga-opløsning. Derudover har den fået de nye triflash hukommelseskort, hvilket er rigtig godt, da man med de funktioner som mp3 og videoafspilning ikke kommer langt med den interne hukommelse på 16 mb.
Med de funktioner den byder på og dens hurtighed i menuerne, begynder 3g netværket at blive mere interessant. Jeg har prøvet en NEC 616v før, og selv om det kun er godt ½ år siden, er denne e1000 flere længder bedre. Den har utrolig mange indstillingsmuligheder overalt – jeg kan faktisk ikke huske en anden telefon, hvor man kunne stille så meget efter sin personlige smag – et par eksempler er, at den lyd som kameraet laver, når der tages et billede, har 5 forskellige lyde + lydløs, og hvis man vil have vibrator til, er der 5 forskellig måder vibratoren kan vibrere på. Det har jeg ikke set før. Til gengæld synes jeg ikke, at den er helt så let at gå til som for eksempel Sony Ericsson med hensyn til opsætning af telefonen. Og helt galt bliver det, hvis man drister sig til at kigge i manualen – den er ganske enkelt meget dårlig og mangelfuld.
Tasterne er gode, og selv om det med taster langs siden ikke er en ny opfindelse (så vi med Siemens sx1), så fungerer det faktisk meget bedre på e1000 end sx1. Det skyldes nok, at de taster, der er lagt langs skærmen, ikke er de primære taster, så når man skriver en sms, er det som man plejer. Dog skal det lige nævnes, at det ikke forgår via T9 men Motorolas eget itap-system, men det fungerer næsten ens, og er ikke dårligere eller sværere at bruge. Joysticket har Motorola som noget nyt valgt at placere mellem 2- og 5-tasten, og det virker rigtig fint, for på den måde ligger alle de vigtige taster lige omkring centrum af tastaturet.

Pro:
- lækker skærm i god størrelse
- gode menuer og fin hastighed
- 3G telefon med alt hvad dette indebærer
- 1,2 mpixel, mp3-afspiller, video afspilning
- hukommelse kort op til 256 og Java programmer
- A-gps (ikke alm. gps)
Cons:
- brugermanualen er alt for dårlig
- størrelsen og vægten – vejer 138 g
- batteritiden er kun 2-3 dage ved let brug
- kan kun vise sider på 3portalen og xhtmlsider
Konklusion:
E1000 er uden tvivl den pt. bedste 3G telefon på det danske markede, dens bror A1000 minder meget om den, men er af pda typen med trykfølsom skærm som nogen måske vil fortrække. Hvis man vil prøve 3G netværk er dette bestemt telefonen at gøre det med, og selv om den ikke er den mindste mobiltelefon er den ikke besværlig stor som dens forgænger A920/925 var.