HTC er en af de få mobilproducenter, der virkelig trives og har fremgang her i en global krisetid. HTC har forstået at få gjort sine mobiler til alle mands eje og ikke blot en niche og nørd telefon, som Windows telefoner havde ry for. Det image fik HTC rystet af sig allerede med den første Touch model, vi så tilbage i 2007, hvor TouchFLO også første gang blev brugt. Siden da er der som bekendt rendt meget vand i åen, og med Touch2 forsøger HTC, ligesom i 2007, at sætte nye standard både med det sprit nye Windows 7 og et nyt touchFLO 3D. Hvor vellykket resultatet er, vil vi i denne test forsøge at finde et svar på.
![]() |
![]() |
Touch2 ved siden af tændstikæsken | Touch2 ved siden af Nokia 6500 Classic |
![]() |
Touch2 ved siden af den store Samsung Omnia HD |
![]() |
![]() |
Tykkelsen på 13 mm er til at leve med | Stylussen i metal, der kan sættes op i Touch2 |
Det er vidst på tide, vi tager en omgang omkring telefonen og får placeret div. knapper og stik. Forsiden er naturligvis godt fyldt op af den 2,8” store trykfølsomme skærm. Over den har vi et stort område, bag hvilket telefonens højtaler findes. Der er ikke, som på mange andre telefoner, et lille kamera placeret her i toppen så, video telefoni er ikke en mulighed. Under skærmen har vi (faktisk som en del af skærmen) en trykfølsom zoom bar, og til sidst er der de vanlige 5 fysiske knapper.
Omkring hele telefonen har vi på siderne et bredt krombånd, der både giver noget stil, men faktisk også ser ganske pænt ud. I venstre side, placeret i dette krombånd, finder vi telefonens volumen knap, der er ganske stor. Super let er den dog ikke at finde med en finger under en samtale, da den ikke er hævet ret meget op fra resten af telefonen, men i og med den er så stor, er det næsten svært at trykke i det område, uden man enten skruer op eller ned for volumen, og så må man jo prøve sig lidt frem.
Under volumen knappen har vi en klap, bag hvilken microSD kort-slidsen befinder sig. Det er i den forbindelse lidt atypisk, at man har en klap, der kun kan åbnes, når bagside coveret er fjernet. Jeg kan ikke huske, at jeg har set denne løsning før.
På højre side er der ikke meget at komme efter, kun titter telefonens indbyggede stylus frem nede i højre hjørne. I toppen af Touch2 var der førhen en knap til at tænde og slukke for telefonens skærm. Den er fjernet og flyttet ned på forsiden. Det passer mig fint, for jeg har altid fundet det noget akavet med en aktiverings knap på toppen af telefonen. Tilbage er der kun et 3,5 mm jackstik til lyd ud, hvilket altid scorer plus point, når en telefon har dette og et lille hak til at kunne løfte bagside coveret af.
![]() |
![]() |
Bunden af Touch2 med usbstik og mikrofon | Bagsiden med kamera og højtaler |
I bunden er der heller ikke meget at komme efter. Der er de vanlige mini USB stik som man lader og kan tilslutte en computer med, og så er der et lille hul, hvor bag telefonens mikrofon gemmer sig.
Omme på bagsiden er det også enkelthed, der er fremherskende. I toppen er der et kamera, der er placeret i et lille stykke riflet metal, og ved siden af har vi telefonens udvendige højtaler, der overrasker med en ganske høj lydgengivelse. I bunden er der et lille hul, hvor man kan placere en strop eller lignende.
![]() |
![]() |
Forsiden med ur, vejrudsigt, kalender og menubar | Menuen for åbne programmer |
Vi vender lige tilbage til forsiden og kigger lidt nærmere på skærm, trykfølsomt tastatur og de fysiske knapper. Skærmen er som tidligere nævnt en 2,8” (51 x 42 mm) skærm. Det med de 2,8” skal man tage med et gran salt, for i de 2,8” medregner HTC det trykfølsomme zoom felt, der er lige under skærmen. Måler man det reelle skærm billede, har Touch2 et mål, der hedder 2,67”, hvilket betyder, at Touch2 er en af de telefoner med absolut mindst skærm areal – i hvert fald hvis vi snakker Windows telefoner. Skærmen er af TFT typen med resistive skærm teknologi, således at man kan bruge en stylus eller negl på skærmen. Den har en opløsning på 320x240 pixel (QVGA), hvilket bringer mig frem til, at der, med kun 65.000 farver, den lave opløsning og ældre skærm teknologi, er tale om en skærm, der ikke er ændret synderligt i forhold til det, vi så for 2 år siden.
![]() |
![]() |
Bagcoveret skal af for at komme til microsdkortet | Højtaler til samtale er flot integreret i toppen |
Den trykfølsomme zoom bar er dog ny i forhold til forgængeren, men særlig innovativ er den altså ikke. Kunne man zoome ind og ud, hvor det passede en, kunne jeg se et formål med det, men på Touch2 er det begrænset til at fungere ganske få steder, som fx i web browseren og i foto menuen.
En anden ting, vi lige skal have med, nu vi er ved mangler ved skærmen, er at der ikke er auto-rotation, som vi kender det fra stort set alle nyere PDA telefoner. Ja faktisk kneb det med at få roteret billedet i flere menuer manuelt, hvilket dog kan hænge sammen med, at det er en tidlig model, vi har fået til test.
![]() |
![]() |
Rimelig størrelse alfanumerisk tastatur | Det halve QWERTY-tastatur |
Det største og absolut værste problem ved Touch2`s skærm er størrelsen. Det siger naturligvis sig selv, at en fysisk lille telefon ikke kan have en fysisk stor skærm. Det er der ligesom god logik i, men med Touch2 mener jeg, at HTC har skåret for meget i skærm størrelsen. Problemet opstår først for alvor, når man skal til at trykke på skærmen. Knapperne er og bliver ikke særligt store. Menu bjælken i TouchFLO, der ligger forneden, har en højde på kun 7 mm. Med min størrelse finger er det ofte problemet, at når man kører fingeren fra side til side, får man ikke sluppet ved den menu, man gerne vil åbne, eller også skal man være ret opmærksom for at det lykkes. Helt ude i skoven er det med det virtuelle tastatur. Der er, som på de fleste andre HTC telefoner, mulighed for et almindeligt numerisk tastatur, som man skriver på ved hjælp af T9 som på telefoner med fysisk tastatur. Her kan jeg med lidt god vilje gøre mig umage og skrive med en finger. Knapperne, man skriver med, måler 10 x 6 mm. Skifter man om til det, der hedder ½ QWERTY tastatur, er knapperne nede i 6 x 6 mm størrelse, og her kan mine fingre ikke følge med. Helt tåbeligt bliver det med det fulde QWERTY tastatur 4 x 6 mm. Det kan ikke bruges af menneske hånd, men kun ved at prikke med den medleverede stylus. Bedre bliver det ikke af, at jeg ikke har kunnet dreje tastaturet om i vandret og derved få lidt bedre plads. For at illustrere hvor lille det er, har jeg taget et billede af knappen ved siden af dem på en Omnia HD.
![]() |
![]() |
QWERTY-tastaturet kræver stylus eller lange negle | Omnia HDs nummeriske tastatur i forhold touch2s |
Er de virtuelle knapper små og svære at ramme med en finger, så går det straks noget bedre med de 5 fysiske. Dels er disse fint oplyste, men der er også rimelig plads omkring dem, så man ikke så let kommer til at trykke forkert. Feedbacket er også helt i orden og man er aldrig i tvivl, om man har trykket eller ej.
Med dette afslutter vi den ydre gennemgang og går i krig med alt det, som Touch2 indeholder af funktioner og muligheder.
![]() |
Fem fine funktionsknapper |
I forhold til den første Touch, vi så i 2007, er der skruet noget op for evnen til at komme i kontakt med omverdenen med denne nye Touch2. Dels er de 3 GSM netværk blevet forøget til 4 og stadigvæk med understøttelse af EDGE data teknologi. Men det helt store spring kommer i form af, at Touch2 har fået 3G netværk, hvilket den gamle model ikke havde. Der er tale om den helt hurtige 3G standart kaldet HSDPA, hvor hastigheden i teorien kan komme op på 7,2 Mbit pr sekund. Dermed er man rigtig godt rustet til mobildata undervejs. Er man steder, hvor der er hotspot eller bare hjemme ved sit trådløse net, er der naturligvis også mulighed for at benytte Wi-Fi, der ofte er både billigere og hurtigere end mobilbredbånd.
![]() |
Indstillingsmenuen i touchFLO |
Til at overføre data er der de vanlige muligheder med et data kabel med usb stik eller Bluetooth, der i denne udgave heder 2.1 og understøtter den trådløse stereo profil A2DP. At data kablet er det samme som det kabel, man skal bruge til at sætte i ladere for at oplade Touch2 kan jeg stadigvæk undre mig over, at HTC ikke kan se det tossede i. Det må være ganske få kr., det koster at lave et sådan USB kabel, og set i lyset af det besvær, brugerne har med at flytte kabel, hver gang de skal forbinde deres telefon med en computer, er det helt uforståeligt, at HTC er nærrige på det område.
![]() |
|
Det nye Windows Mobile 6.5 | Længere nede i hovedmenuen på WM 6.5 |
I HTC Touch2 er der en ting, der er helt nyt, og som vi ikke har set i tidligere HTC eller andre telefoner, og det er det nye Windows 6.5 Dette styresystem er Microsofts længe ventede system, som danner bund for Windows telefoner.
Systemet er en videre bygning på de tidlige Windows styre systemer som fx Windows Mobile 2003 PocketPC, vi så tilbage I 2004, som senere kom til at hedde 5.0, 6.0 og senest 6.1, som har kørt siden starten af 2008. Systemet er og bliver grundlæggende det samme, hvilket, set i lyset af de forandringer og fornyelser, vi har set på området de sidste 2 år, er ret ringe.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenuen i WM 6.5 | Systemmenuen |
Man skal være meget, meget fan af windows mobil produkter for at falde på halen for denne 6.5 udgave. Der er for at sige det lidt groft (men det fortjener de nu ovre ved Microsoft) tale om en gang eyecandy (øjen lir), der er smurt hen over den samme gamle grimme menu struktur. Ikke nok med at de ting, som vi så for 4-5 år siden, kommer frem, når man bevæger sig ned i undermenuen, så er noget af det mest kritiserede punkt med en mikroskopisk ”ok” knap oppe i højre hjørne uændret.
![]() |
![]() |
Kontordelen i WM 6.5 | Tåbelig lille OK- eller lukke-knap |
Det man så kan sige med lidt god vilje er, at den kedelige hvide menu liste, hvor de enkelte ikoner er sat op på rad og række, er skiftet ud med bikube design, således at knapperne er forskudt i hver anden række. Den store fordel i det må være til at over- se, men visuelt er det flottere end det gamle. Hovedsagen er dog, at det ikke blot er en tåbelig og ligegyldig opdatering, det er slet og ret uforskammet af et så stort firma som Microsoft at komme med en sådan gang bras !!!
![]() |
![]() |
Længere inde popper kedelige gamle menuer frem | Systemressourcer |
Kom op af hullerne og kom i gang!!!! For 2 år siden havde I - Microsoft - store dele af smartphone markedet. I dag er det for nedad gående, og kun fordi firmaer som HTC laver deres eget TouchFLO, der gør det tåleligt at bruge disse Windows telefoner, bliver der solgt Windows telefoner stadigvæk. Kommer Windows 7 ikke i en helt ny og innovativ udgave, der kan måle sig med konkurrenterne, så er der ingen, der gider købe Windows telefoner mere om 2 år, når der er noget, der hedder iPhone osx, Android, Symbian, S-classe, linux osv.
Heldigt er det så for os forbrugere, at HTC har sat deres egen overbygning på Windows styresystem, der gør, at ikke kun Touch2 men også andre af deres mobiler er både lette og smidige at bruge. Er Microsoft ikke innovative med deres software, er det faktisk lige det, man med rette kan sige om HTC’s programmører, og på Touch2 er det rigtig tydeligt, hvor langt man på de her 2 år er nået i forhold til den første Touch telefon. Uden TouchFLO er der ikke mange, der gad købe en telefon som Touch2, men med denne overbygning er sagen heldigvis en noget anden.
![]() |
![]() |
Billedmenuen | TouchFLOs programmenu, som kan konfigureres |
Vi vil ikke fordybe os yderligere i styresystemet og hvordan man bruger dette. TouchFLO er, som vi kender det fra blandt andet Touch Diamond2, og det fungerer altså.
Kameraet på Touch2 er også blevet en smule bedre, men det er stadigvæk ikke grund nok til at anskaffe sig en Touch2, som det heller ikke er med de andre HTC modeller. Faktisk har vi til gode at se et super godt kamera fra HTC, der kan konkurrere med de bedste fra Nokia, Sony Ericsson og Samsung. Men 3 Mpixel kan bestemt bruges. Bedst er det, hvis det er af motiver, der ikke er i bevægelse og gerne i masser af lys. Touch2 har hverken hjælpe-lys, autofokus, dedikeret kamera knap eller alle de andre smarte ting. Man kan lidt groft godt sige, at det er back to basic med dette kamera, hvorfor kamera glade forbrugere måske skulle overveje andre muligheder, inden de kaster penge efter Touch2 (flere andre HTC modeller har både autofokus og bedre kameraer).
Video delen er på samme måde enkel at gå til og uden de helt store muligheder for at tilpasse og forbedre resultatet med en masse funktioner. Bedste opløsning, Touch2 kan optage video i, er 320x240 (QVGA), hvilket nok er bedre end de her CIF formater, vi ind i mellem ser, men omvendt ikke på højde med det, man kan få ud af et videokamera med VGA opløsning.
![]() |
Musikafspilleren er ganske simpel - men fungerer |
Musik mulighederne på Touch2 finder jeg bedre end kamera delen. Her er først og fremmest kommet 3,5 mm jackstik, som muliggør en markant bedre musik oplevelse, hvis man sætter sine egne høretelefoner på i stedet for de medleverede, som giver et mindre godt resultat. Der er 2 mulige afspillere, man kan benytte sig af i Touch2. En der er let og overskuelig at gå til og som kan betjenes med fingrene, og en der er bøvlet og kun kan betjenes med en stylus – gætter du på, at den første er HTC`s egen afspiller, og den sidste er Windows afspiller, ja så har du ret.
Touch2 har 512 Mb hukommelse, men når der først bliver smidt styresystem på og derefter TouchFLO overbygning, er der kun ca. 300 Mb tilbage. Det svarer til ca. 100 mp3 sange, hvis der ikke fyldes andet på telefonen, og det er jo ikke alverden. Løsningen er naturligvis at købe et hukommelse kort, som man kan placere sin musik, fotos og video på.
![]() |
Toppen af Touch2 med 3,5 mm jackstik |
I Touch 2 finder man også en udmærket FM radio med RDS, som fint kan bruges som afveksling fra ens eget medbragte musik.
GPS har Touch2 sørme også. Her er tale om et udmærket basis system, som kører på googel maps. Til at navigere med duer googel maps dog ikke, og derfor er der en prøve licens i form af det software, der hedder CoPilot live navigation. Skulle jeg vælge at købe en fuldt duelig navigerings software, blev det dog en TomTom eller Navigon løsning, som også sælges til PDAer baseret på Windows styresystem. Fordelen er, at man her får ”den ægte vare”, hvor kort materialet ligger på et hukommelse kort, og man således er uafhængig af mobildata undervejs. Men inden man begynder at kaste penge efter et sådan stykke software, skal man måske overveje, om den lille skærm og det at man skal ud og købe både auto lader og holder ved siden af, er det værd. Personligt ville jeg hellere bruge 1500 kr. på et stand-alone GPS -anlæg end kaste omkring 1000 -1200 kr. efter de andre ting. En ting, der må ses som en mangel, er, at HTC ikke har ladet kamera delen udnytte GPS delen således, at man kunne sætte et GEO tag på sine billeder.
![]() |
![]() |
Google Maps | Google Maps - ikke rigtig navigationssoftware |
Nu var jeg i den grad ude efter det ”klamp” af et styresystem, som opdatering med Windows 6.5 er – og det er velfortjent, men programpakken af software, der er med, er faktisk iorden. En del er noget HTC har smidt på, men i Windows 6.5 er der altså også mange gode programmer. Her er Office mobil-pakken, der er en kompakt udgave af den Office udgave, man kan købe til sin pc. Der er sørme også kommet en markedplace (gad vide hvor man mon har fået den idé fra), der er den samme messenger, som man bruger på sin computer, der er det, Microsoft kalder mobil fjernskrivebord, hvor man fjernstyrer sin PC over internettet og naturligvis som altid er der fuld mulighed for at synkronisere PC´en med telefonen via aktivsync.
HTC har så smidt lidt ekstra godter i posen, da der er facebook adgang, Youtube klient, Googel maps, Opera Browser og den omtalte prøve udgave af CoPilot.
![]() |
![]() |
Youtube-klient | Opera-browseren er fin |
Med andre ord, der er tale om rigtig mange gode programmer, som købere af Touch2 vil kunne have meget glæde af.
Af overstående mener jeg, at markedplace fortjener lidt omtale. Det er stort, og vi eller dem, som bruger Windows telefoner, har ventet længe på det, men nu er det endeligt muligt at få adgang til en online side, hvor man kan hente ”guf” ned til sin telefon. Der er naturligvis tale om betalings programmer, som man også kan købe alle andre steder, men heldigvis har Microsoft set lyset (måske har de besøgt Apples App store eller Googels Android markedplace og fundet lidt inspiration), og der er masser af ”FREE stuff” at hente ned på sin telefon. Vi kipper med flaget, bedre sent end aldrig osv. – faktum er, at dette uden sammenligning er det største plus ved at få en ny Windows telefon og man ikke skal gå og misunde Iphone og android baserede telefoner med den mulighed.
![]() |
![]() |
Marketplace med mange gratis programmer | Gratis programmer fra Microsofts Marketplace |
En af de ting, som specielt plagede tidligere HTC modeller, var, at styresystem med overbygning i form af Touch eller TouchFLO interfacet var ret tung at håndtere. HTC har i denne Touch2 lagt både en kraftig CPU men også masser af ROM til at håndtere programmer, hvilket tydeligt kan mærkes. Der er brugt en Qualcomm MSM7225 528MHz CPU og der er 256MB RAM med om bord. Dermed er Touch2 mærkbar hurtigere og mere helstøbt at bruge i dagligdagen, end både den første Touch og Touch Diamond var det.
![]() |
![]() |
Kalenderen i ugevisning | ... og her i månedsvisning |
Batteriet, der findes i Touch2, kommer vi ikke uden om. Det er i underkanten med et batteri på 1000 mAh i en telefon type som denne her. Jeg var så naiv og tro, at HCT havde forstået de mange og drøje hug, de fik i stort set alle anmeldelser verden over for batteri størrelse på 900 mAh i deres Touch Diamond. Nuvel, vi får 100 mAh mere i denne udgave, men det flytter altså ikke alverden. Jeg havde gerne set 1200-1300 mAh eller endnu mere. Med Touch2 vil det ikke blive meget anderledes end for de brugere, der brugte Touch Diamond, at den skal lades hver nat, hvis man har bare et rimeligt forbrug, og man skal ned på et lavt forbrug, før man får 2-3 dage ud af den.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at HTC Touch2 pt. koster 2.299 kr.
![]() |
En superlille PDA-telefon |
I alt 78%
Gode ting:
Super fiks lille PDA telefon, der virkelig ikke fylder meget i en lomme.
Velbygget uden nogen former for knirke eller knage lyde.
5 udmærkede fysiske knapper.
Wi-Fi og 3G (HSDPA 7,2 Mbit).
God CPU og 256 MB ROM.
God musik del med 3,5 mm jackstik.
Fin Stereo FM radio med RDS.
Stor programpakke med Office Mobile og markedplace.
Mindre gode ting:
Skærmen er alt for lille og med for ringe opløsning.
Ingen accelerometer sensor.
Kameraet er ikke up to date.
Batteriet er lige det mindste.
Tåbelig Zoom bar.
Konklusion:
Jeg ville frygtelig gerne kunne have givet HTC Touch2 en højere karakter, for den lille telefon med de mange funktioner tiltaler mig på en måde, men det kunne det, når alt gøres op, alligevel ikke blive til. Skærmen er den helt store synder i denne sammenhæng. Den er så lille, at den med min størrelse finger krævede, at jeg brugte stylus alt for meget. Samtidig betyder den lille skærm, at weboplevelsen er mindre god, end hvis man havde haft en lidt større skærm at arbejde med. Zoom baren er en åbenlys kikser – der er alt for lidt, den kan bruges til, til at retfærdiggøre at inddrage det skærm areal til denne bar. Slutteligt er det stor set den samme sang med kameraet, der skuffer hver gang, vi har en HTC telefon til test – det burde kunne gøres bedre.
HTC Touch2 er en ”begynder” PDA telefon. Problemet er, at for HTC ligger de billigste produkter i prisklasse med top modeller fra andre producenter eller meget tæt på. Touch2 kommer til at koste ca. 2500 og det er for mig for mange penge, hvis jeg skal slås med en så lille og dårlig skærm at skrive på. Uden at træde nogen over tæerne kunne jeg godt tro, at denne telefon kunne blive et større hit blandt piger, der gerne vil have en funktionsspækket telefon, der ikke fylder alverden, og de vil med sikkerhed have væsentligt lettere ved at skrive på det virtuelle tastatur med deres mindre fingre og måske endda længere negle, der kan bruges i stedet for en stylus.
Som altid opfordrer vi til at se telefonen selv og prøve at trykke på den, for det giver alt andet lige det allerbedste indtryk.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Htc Touch Diamond 2 test |
![]() Nokia 5800 XpressMusic (tube) test |
![]() HTC Touch test |