Vi havde forleden en anden Samsung telefon, kaldet S7350, til test, og denne test handler så om ”søster” modellen S7220. Telefonerne har naturligvis nogle fælles træk, og dele af denne test vil naturligvis minde om det, vi skrev om S7350, men forskellen er alligevel til at få øje på, hvilket naturligvis er grunden til, vi har valgt at give denne S7220 en test også.
Emballagen, S7220 kommer i, er en relativ flad lille æske med en papbakke inden i, som man trækker ud. Der er dermed ikke tale om en ”udpakke oplevelse”, der som sådan er værd at skrive hjem om. I pakken er der ud over telefonen og batteri, naturligvis en lader, et datakabel og et delbart headset i en udmærket kvalitet. En ting, jeg dog vil mene er lidt fedtet fra Samsungs side, er, at der ikke er et microSD kort med fra start – bare 1 eller 2 GB så man kunne komme i gang, men det er altså ekstra tilbehør, som man skal købe ved siden af – heldigvis koster disse kort ikke mange kroner efterhånden, og så kan man jo evt. vælge et større et på 8 GB eller måske endda de helt store 16 GB kort, som er max størrelse, som S7220 understøtter.
![]() |
![]() |
S7220 og tændstikæsken | S7220 ved siden af Nokia 6500 Classic |
![]() |
S7220 ved siden af søstermodellen S7350 |
![]() |
![]() |
Tykkelsen på 12 mm er i dag ikke imponerende | Højtaler med kamera |
Under det har vi det numeriske tastatur, der er holdt i samme sorte farve som resten af telefonen.
Går vi o
m på vestre side, finder vi en dejlig stor volumen knap, der er rigtig nem at betjene. Her er ingen problemer med at ramme den rigtige knap også under en samtale, og det er jo i sagens natur sådan, en volumen knap bør være.
På højre side finder vi øverst et lille hul til en strop, og længere nede multi stikket til at lade, trække lyd ud med og sætte data kablet til. Til sidst finder vi en kamera udløser knap, der ligesom volumen knappen også er i en rimelig størrelse.
I bunden, der har samme metal røde farve som det bånd, der går omkring skærmen , finder vi kun telefonens mikrofon. Toppen af telefonen er helt renset for knapper og stik.
![]() |
![]() |
Bunden med mikrofon og flot farve | Bagsiden af S7220 |
Omme på bagsiden sidder telefonens kamera og hjælpe lys diode. Kameraet er her placeret noget mere hensigtsmæssigt i forhold til søster modellen S7350, når man tænker på, at en finger let kan dække for linsen, men til gengæld er der ingen beskyttelse af linsen, således at snavs og skidt let kan samle sig og ødelægge fotos. Mere om foto delen senere.
En anden ting, som i S7220 må ses som en fornuftig prioritering, i hvert fald i forhold til S7350, er, at nok er hukommelse kort slidsen placeret under batteri coveret, men det sidder i siden, så det kan skiftes uden at batteriet skal pilles ud, og telefonen efterfølgende skal genstartes.
![]() |
![]() |
Standbymenuen | Til højre S7220s skærm til venstre S7350s |
Vi hopper lige tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge lidt nærmere på skærmen og joypad med tilhørende knapper. Skærmen på S7220 er noget anderledes, end det vi så på S7350. Her er tale om en meget mindre skærm 2,2” (34 x 46 mm). Det gode er, at det er en skærm af OLED typen. OLED er fremtidens skærm, da den dels bruger ca. 1/5 del mindre strøm end tilsvarende TFT skærme, men også har et meget bedre kontrast-forhold. Farverne ser bare meget flottere ud på en OLED skærm, det kan vi ikke komme uden om. Skærm opløsningen er den almindeligt brugte QVGA (240 x 320 pixel), og med en så lille skærm er den faktisk ret skarp at se på. Alt i alt er det faktisk en rigtig fin skærm, og det eneste, man måske kunne have ønsket, var, at den var en smule større.
Joypadden på S7220 er nok noget nær det bedste, jeg længe har prøvet. Der er tale om en forhøjet ”ring” med en bekræft knap i midten. På denne joypad er det tydeligt at mærke, hvor meget selve designet egentligt betyder for, hvor behagelig den er at bruge. Samsung har designet dette joypad, så den er ekstra hævet op fra resten af telefonen og endda en smule mere på den øverste og nederste del (dem man trykker mest på), hvilket giver en rigtig god brugs oplevelse.
![]() |
![]() |
Nummertasterne er fine, men ikke funktionstaster | S7220 set fra siden |
Det gode design holder desværre ikke ved, for med funktions knapperne har Samsung brudt en næsten uskreven regel med, at de funktions knapper, der passer til skærm- teksten, ligger øverst og gerne under den tekst der står i skærmen. Det har man så valgt at ændre, så de to funktions knapper ligger på hver side af joypadden, og uden på dem igen kommer de 2 telefon rør til at besvare og afslutte opkald. Det er altså et noget akavet layout, og jeg må blankt indrømme, at, i den tid jeg testede telefonen, fik jeg mange fejltryk, fordi jeg næsten per refleks trykkede på et af telefon rørs knapperne i stedet for den rigtig funktions knap. Jeg kan ikke afvise, at man kan vende sig til det med tiden, men det er ret irriterende til at begynde med.
En trøst er det dog, at de numeriske knapper, ligesom joypadden, er ganske fine at bruge. De er fine store, og der er en skrå profil på hver knap, så man let kan mærke forskel på de enkelte knapper. Endelig er de, ligesom joypadden og funktions knapperne, med et fint feedback, når man trykker på dem, så man ikke er i tvivl, om man har trykket eller ej.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenuen | Programmenuen |
Det var så den udvendige gennemgang. Lad os nu kigge på de funktioner og software som S7220 kan tilbyde. Samsung S7220 er udstyret med 4 GSM bånd med EDGE som databærer. Dertil er der 2 styk 3G netværk med understøttelse af HSDPA, således at man kan nå op til de her 7,2 mbit pr sekund – i hvert tilfælde i teorien. At der er adgang til hurtige mobildata er ret vigtigt, da der ikke er nogen Wi-Fi funktion ombord på S7220. Personligt er det en del, jeg savner, når det ikke findes på en mobil, da jeg ofte opholder mig steder, hvor der er adgang til trådløst net, og så er Wi-Fi altså ofte både hurtigere og billigere.
Til at forbinde S7220 med computer eller andre enheder er der 2 muligheder. Dels er der almindelig USB data forbindelse, som fungerer via det medleverede kabel. Dette er absolut at foretrække, hvis man skal føre støre data mængder, fx musik eller video, over på S7220. Skal man blot overføre et par kontakter eller fotos og måske endda til en anden mobiltelefon, er der Bluetooth (2.1), der også understøtter stereo profil til headset (A2DP)
![]() |
5 Mpixel kamera, der faktisk er rigtig udmærket |
Kameradelen på Samsung S7220 er helt identisk med det, vi så på S7350, hvilket er godt, da jeg var udmærket tilfreds med den del. Der er tale om et 5 Mpixel kamera med autofokus og hjælpe lys via en LED diode. Kameraet er ikke toppen af poppen inden for mobilkamera, men tager dog bestemt hæderlige fotos.
Der er masser af gode muligheder for at indstille kameraet til at få den bedste ydelse, og de vigtigste funktioner ligger som genveje på joypadden.
Det er også ganske let at se, hvor og hvornår der er fokuseret, og man kan faktisk vælge op til 3 forskelle ”sigte korn” alt efter, hvad man finder bedst. Dertil er der funktioner som ”smile shot”, ISO indstilling, anti ryste funktion og ansigtdetektering. Udløser knappen er jeg også ganske begejstret for, den er stor, og det er let at lave det her ”halv” tryk, så der stilles skarpt før billedet tages. Der er også mulighed for Geo-tagging
![]() |
![]() |
Kameramenuen | Kameraindstillingsmenuen |
De mindre gode ting er hastigheden, som S7220 er om at tage et foto, men det er jo et ofte kendt problem med mobilkameraer samt de tidligere omtalte problemer med en kamera del, der ikke er beskyttet mod skidt og ridser.
Video delen på S7220 er noget barberet ned i forhold til S7350. Her er ikke mulighed for at optage i højere kvalitet end 320 x 240 (QVGA), og det er altså alt andet lige noget ringere at se på i forhold til den opløsning, S7350 kunne tilbyde.
Samlet set yder kameradelen et rigtigt positivt indtryk og leverer både fine fotos og video optagelser, også selv om det ikke er det sidste nye på markedet, rent teknisk.
![]() |
Forskellige musikmuligheder, herunder podcast |
Musik afspilleren er også den samme gamle kending som i Samsung S7350, og som Samsung har brugt i nogen tid efterhånden. Det betyder dog ikke det store, når der som her er tale om et velfungerende system, der kan de mest almindelige ting og vil dermed være fint for de fleste brugere. Dermed ikke sagt at S7220 er på højde med rigtige musik telefoner som fx Sony Ericsson Walkman serie eller Nokia’s Express music modeller, for det er S7220 altså ikke, men med et større hukommelse kort vil jeg mene, at man er rimeligt dækket ind.
Som tidligere nævnt er der et udmærket headset med fra start, der bestemt hæver lyd oplevelsen. Men rart er det nu også, at man han bruge den inderste del af headsettet som adapter til egne høretelefoner.
![]() |
![]() |
Fin musikafspiller med de funktioner man forventer | Musikafspilleren i minimeret udgave |
Der er også en fin FM radio med RDS med ombord, der også kan være med til at give lidt underholdning eller adspredelse under vejs.
Video afspilleren er derimod ikke på samme niveau som i S7350. Her er tale om, at Samsung har valgt en noget mere basis afspiller, der således ikke understøtter de ofte eftertragtede DivX/XviD codex. Set i lyste af skærmens størrelse er det i bund og grund nok meget fornuftigt, for ikke mange gider se en spillefilm på en 2,2” skærm – OLED eller ej.
GPS er i tidens trend, og det har S7350 naturligvis også med. Men her må man nok belave sig på, at det er Geo-tagging, der er ”konge funktionen” i denne forbindelse. Sagen er den, at der kun er mulighed for googel maps og altså ikke Route66, som vi ellers ofte har set i Samsung telefoner. Det er noget nær en umulighed at bruge googel maps til andet end at finde en position på, hvor man er, eller hvor man gerne vil hen, og bil navigering er helt udelukket.
![]() |
![]() |
Google Maps | Funktioner i Google Maps |
Skal du på nettet med S7350, lader det sig også snildt gøre. Der er en ok web browser, der fungerer til husbehov. Der er nemlig ikke tale om en super god web browser, som på iPhone, android telefoner osv., og den savner også understøttelsen af flash indhold (video), men skal du bare lige tjekke et par nyheder eller se en køreplan, ja så gør S7220 det ok. På grund af skærmens størrelse er web browsing et eller andet sted heller ikke det mest optimale.
![]() |
![]() |
Webbrowseren, der lider under den lille skærm | Kalenderen |
Der er også i S7220 en ok kalender del og en dokument viser, men man kan desværre ikke selv redigere i disse dokumenter. E-mail er også til at have med at gøre, og der er understøttelse af de mest almindelig mail klienter.
Spil findes der ikke nogen af fra start, i hvert tilfælde ikke i denne udgave jeg har fået til test, men omvendt er der kun tale om prøve udgaver af div. spil, som man så kan købe efterfølgende, hvilket et eller andet sted ikke er den store mangel.
![]() |
![]() |
Hovedmenuen | Hovedmenuen med et andet tema |
Styresystemet i Samsung S7220 er Samsung’s eget og et der benyttes i mange af deres ikke smartphones. Det er ganske hurtigt og enkelt i menuerne, og det kræver ikke lang tid at finde sig tilrette. Eneste lille hage ved det er, at jeg synes det kan være svært ved nogle af de temaer, der findes på telefonen, at se, hvilken ikon der er valgt i hoved menuen.
![]() |
Forskellige temaer |
Batteriet skal også lige have et par ord med på vejen. Her er der tale om et 960 mAh stort batteri. I og med S7220 har en mindre skræm, og at denne også bruger ca. 20% mindre strøm end andre skærme i samme størrelse, kommer man faktisk noget længere på en opladning med S7220, end vi gjorde med S7350. To døgn mellem opladninger burde ikke være et problem selv med relativt meget brug, og er det kun få og korte samtaler samt lidt sms, ja, så kan man snildt få S7220 til at strække 4-5 dage.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung S7220 Ultra B pt. koster 1.599 kr.
I alt 80%
Gode ting:
Flot design med en fræk rød farve der bryder med det sorte.
OLED skærm der bruger mindre strøm og er super flot.
FM radio med RDS.
3G (HSDPA) og GPS.
Fint kamera med mange funktioner.
Rimelig batteri tid.
Super godt joypad og gode numeriske knapper.
Mindre gode ting:
Ingen Wi-Fi.
Lille 2,2” skærm.
Mærkeligt knap layout for funktions knapperne.
Ingen kort til GPS delen (andet end googel maps).
Konklusion:
Samsung S7220 minder, som det fremgår af denne test, på en del punkter om søster modellen S7350. Men for mig er det nu, at det er en mere harmonisk telefon, der tilmed er lidt billigere end S7350, der får denne S7220 til at fremstå som det bedste køb. Største ulempe ved S7220 er naturligvis skærmens størrelse. Bruger man sin telefon til at se video på, eller man bare godt kan lide en lidt større skærm, er S7350 naturligvis det oplagte valg. Men for alle andre, der bare bruger sin telefon til at ringe, skrive, høre musik osv., leverer den 2,2” store OLED skærm faktisk et fuldt ud brugbart resultat. Batteri tiden har for mange også en hvis betydning. Her er S7220 noget bedre rustet med et større batteri plus en skærm, der bruger mindre strøm. Smag og behag er naturligvis forskellig, men personligt synes jeg, at S7220 er en flottere telefon end S7350, så hvis jeg stod i butikken og skulle vælge, blev det S7220, der kom med hjem.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Samsung S7350 Ultra S test |
![]() Nokia 6700 Classic test |
![]() Nokia 6220 Classic test |