Play that funky music white boy ... og det er lige præcis hvad Samsungs musik mobil M7600 Beat DJ gør, og den gør det godt.
Hvis du leder efter en musik mobil, så behøver du ikke læse videre, køb Beat DJ. Sådan. Slut prut finale, anmeldelse færdig. Ikke helt nok? Lidt flere detaljer, tak? OK, så læs videre.
M7600 Beat DJ er en sjov størrelse. Ikke haha sjov, mere interessant sjov. Den er udformet som en candybar telefon, men med runder ender. På fronten forefindes kun 3 knapper til at betjene selve telefon delen, altså besvare opkald og tænd/sluk. Disse 3 knapper er placeret i et lille halvbuet panel nederst på telefonens front. I toppen sidder et lille kamera til videoopkald, højtaler samt en lyssensor. Resten af telefonen front er domineret af en 7cm stor OLED touch skærm med en opløsning på 240x400 pixels og 16 millioner farver. I hver ende af fronten er lavet mønster, der ligner små grammofonplader, hvilket er med til at signalere, at her er tale om en musik mobil. Fin lille detalje.
|
|
Bagsiden af telefonen er holdt i grå plastic med et diskret mønster, der giver den et metal look. Som det er standard for alle mobiltelefoner, er der også et kamera. Også en standardløsning med LED flash og uden dæksel, ikke noget at råbe hurra for, men hvis du køber denne telefon, så er det jo nok heller ikke for kameraets skyld.
På telefonen højre er der placeret en kamera knap til at aktivere kameraet og tage billeder. Ovenover denne er der et slot til Micro SD hukommelseskort. På venstre side finder man volume kontrol, telefon lås og et kombineret USB/opladningsstik. Låsen er er endnu en fin lille detalje, da den simpelthen låse telefonen for taste og touch skærm input (man kan selvfølgelig stadig besvare opkald). Sæt musik på, slå låsen til, læg telefonen i lommen og så afsted.
I bunden af telefonen har Samsung præsteret flere godter til musik elskere, et 3.5mm audio jack stik. Du er altså ikke tvunget til at bruge de, ellers ganske udemærkede, medfølgende høretelefoner. En lille klap salve skal lyde herfra.
![]() |
![]() |
Nå ja, og så er der jo lige de tørre facts vedrørende størrelse og vægt. Højde, bredde og dybde er som følger: 112 x 51 x 13,9 mm, og vægten lander lige på 98 gram.
Jeg vil godt indrømme, at jeg hverken har haft lineal eller køkkenvægt fremme, førnævnte data er tyvstjålet fra Samsungs danske hjemmeside. Jeg kan dog uddybe en smule. M7600 Beat DJ ligger rigtigt godt i hånden. Den har en god balance, og føles let uden at føles billig.
![]() |
![]() |
Så kan vi vist endelig tænde for dyret, det tager altså lige et øjeblik, så hav lidt tålmodighed.
Som det er tilfældet med alle andre mobiler, der viser op til 16 millioner farver på en højopløsnings skærm, så ser også M7600 Beat DJ flot ud. Hovedmenuen, eller skrivebordet, er holdt i alle regnbuens farver med et minimalistisk lay-out, der tilbyder 4 valhmuligheder: keypad, kontakter, menu og widgets. Widgets kan vel nærmest sammenlignes med Start menuen fra et Windows styresystem (PC), hvor der er mulighed for at fjerne eller tilføje en række applikationer. Man kunne jo godt foranlediges til at tro, at widget menuen kun kan åbnes ved at trykke på det lille faneblad med pilen. Men nej, tryk hvor som helst på skærmen, og så åbner den. Ganske brugbart, da det giver hurtig adgang til favorit applikationerne.
![]() |
![]() |
Der er ikke meget at sige om de ovennævnte valgmuligheder. Man får lige nøjagtig det knappen lover. Tryk keypad, og et dejligt, stort keypad vises. Tryk menu og man præsenteres for en ... ja du g DJættede det, en menu. Flot, farverig og overskuelig. Med mindre dette er din første mobiltelefon, så bliver du ikke overrasket. Her alle standard mulighederne præsenteret, inklusiv Google funktioner (Søg, Gmail og Maps).
![]() |
![]() |
Undermenuerne er ligeledes standard, hvilket igen absolut ikke er en dårlig ting. Man kommer lynhurtigt i gang med denne telefon.
OK, lynhurtigt skal nok tages med et lille forbehold. Ind til videre har været en lang dans på roser for Samsung, det slutter her, for M7600 Beat DJ har et stort irritationsmoment. Navigation. Uanset hvilket menupunkt man vælger, og uanset hvad man vælger at navigere rundt i eller ændre på i undermenuerne, så er mobilen simpelthen for langsom. Indrømmet, det er den ikke hele tiden, nogle gange reagerer telefonen som en ballerina på speed, andre gange har ballerinaen vist nedtur og vil gerne have lidt betænkningstid. Det er desværre ikke unormalt at opleve ventetider under navigation, som var der tale om en 1. generations Symbian telefon. Det trækker selvfølgelig helhedsindtrykket lidt ned, men ikke nok til at afholde mig fra at synes om denne telefon.
![]() |
![]() |
Jeg godt vil lige overstå et par ting mere, før jeg går videre til det M7600 Beat DJ virkelig handler om (musikken).
Den første er kameraet. Der er ikke så meget at sige. Det kan tage billeder i 3mpx, og helst i dagslys. Producenterne tror tydeligvis ikke, at det er muligt at sælge en mobil telefon i dag uden kamera. Ærgerligt fordi dette tit resulterer i at kameraet føles som en eftertanke, der blot er med til at fordyre telefonen. dette er også tilfældet med denne mobil. Væk med det kamera, folk der køber denne telefon gør det for lyd egenskaberne.
Den anden er spil.
Rigtigt, jeg har jo lige sagt, at man køber denne telefon for lyd egenskaberne, så hvad skal man med spil? Intet. At der ikke medfølger spil generer mig absolut ikke, men jeg synes det er synd, at der i disse dage hvor diverse musik og rytme spil hitter voldsomt, ikke blev plads til et enkelt et af slagsen på en telefon som denne. Jeg vil mene, at den lå lige til højrebenet, at DJ funktionaliteten i denne telefon blev implementeret i et musik orienteret spil. som sagt, det gør mig ikke noget, at der ikke medfølger spil, men jeg synes det er en tabt mulighed for Samsung.
Geo-tagging, ansigts genkendelse og document viewer (Word, Excel, PowerPoint, PDF). Alt sammen små plusser, og alt sammen emner, der ikke behøver en nærmere forklaring. De er der, og det er bestemt en god ting, der er med til at trække helhedsindtrykket af M7600 Beat DJ op.
Nu er dette jo tydeligvis en musik mobil, men det har ikke stoppet Samsung fra at tilføje lidt ekstra. DivX, XviD, WMV og MP4 er ligeledes med på listen over fil formater, der understøttes. At se film på en mobil telefon kan godt være en belastende oplevelse, men det er da pænt af de rare mennekser hos Samsung lige at give os forbrugere lidt ekstra med på vejen.
![]() |
![]() |
Nå, skulle vi så bruge et par linier på den musikdel?
Vælg Music fra menuen, og man får mulighed for at vælge mellem musik afspiller, Beat DJ eller bare søge efter musik numre. Ingen radio. I hvert fald ikke i musik undermenuen. Radioen har Samsung af uransagelige årsager valgt at lægge under applikationer. Det er måske ikke en fejl, men det virker forkert, for mig i hvert fald, at man ikke har valgt at lægge radioen sammen med de andre musik funktioner, om ikke andet så for overskuelighedens skyld.
Nu vi alligevel er inde på emnet, så kan vi jo lige så godt gøre det færdigt.
Radioen i M7600 kan lige præcis det man forventer, og lidt til. I med de medfølgende høretelefoner, og så er man klar. Ved første opstart bliver man spurgt, om enheden skal søge efter kanaler. Dette gøres lynhurtigt, hvorefter der frit slag i bolledejen. Både lydkvalietet og forbindelse er helt i top. Selv da jeg gik en tur forbi den lokale ringvej, oplevede jeg ingen gener
Kigger man lidt længere ned i halsen på dyret, er der mulighed for at til- og fravælge funktioner som Stations ID, gemme favorit stationer, text, alternative frekvenser til favorit stationer mm. Især den sidste er en rar ting for dem der er på farten. Slut med at lede op og ned i frekvensbåndet, bare fordi man kører mere end 10 km fra hjemmet.
Det er også muligt at optage lidt af et musik nummer fra radioen, og gennem Beat DJ funktioen få både titel på nummeret og navn på artisten.
![]() |
![]() |
Så radioen virker, men kan musik afspilleren være med?
Jo, det kan den godt, jeg skal bare lige lukke radioen, ud af applikationsmenuen og tilbage til musik meneun og starte den op. Giv mig lige et øjeblik. Sådan, så er vi klar.
Når man tager i betragtning, at der er tale om en bærbar lydenhed, så er lyden intet mindre end fantastisk. OK måske lidt mindre end fantastisk, men den er under alle omstændigheder god. Selv uden høretelefoner tilsluttet kan den spille ganske højt uden at lyden forvrænges, jeg vil dog anbefale, at man bruger de medfølgende høretelefoner, men dem vender vi tilbage til lige om lidt. Med B&O ICEpower og 5.1 kanals stereo kan det vel heller ikke komme som en overraskelse, at lyden er så god som den er. Ud over den gode lyd, får man en anstændig palette af valgmuligheder både hvad gælder lyd, navigation og visning.
M7600 Beat DJ understøtter både mp3 og wav, og med op til 16gb plads via Micro SD hukommelseskort, så skulle der være plads til et par numre (selv i wav format).
Med et tryk på en knap skiftes der hurtigt til den feature Samsung har lanceret denne telefon på: Beat DJ
![]() |
![]() |
Beat DJ er kort sagt et meget lille lydstudie i din hånd. Du kan tage enhver lydfil på M7600 og behandle den i Beat DJ. Man har selvfølgelig ikke samme valgmuligheder som i en dedikeret musik redigerings applikation til PC, men størrelsen taget i betragtning, er mulighederne faktisk ganske mange.
Start Beat DJ, vælg et musiknummer og du er klar. Beat DJ er dybest en musikafspiller, hvor man løbende kan tilføje lydeffekter. Skift BPM (hastighed), tilføj lydeffekter som reverb og echo mm, pift nummeret op med et par eksplosioner eller benyt muligheden for at scratche. Alle effekter tilføjes og justeres via touch skørmen, den sidstnævnte kan dog ikke anbefales, da forsinkelse mellem hvad bruger gør, og hvad der sker med nummeret, gør det temmeligt besværligt at få et ordenligt resultat.
Beat DJ er da en ganske underholdende funktion, men den mister hurtigt nyhedens interesse. Hvis man virkelig har et ønske om at remixe musik, så er M7600 bestemt ikke vejen frem. Det er der simpelthen alt for mange begræsninger til, både hvad angår hardware og software. Hvis man køber denne telefon, så skal det være for musikafspiller funktionerne og den gode lyd.
Apropos den gode lyd. Jeg lovede vist tidligere at vende tilbage til de medfølgende hovedtelefoner. Ikke fordi der er så meget at sige, men det er så sjældent, at der medfølger ordenligt lydudstyr til en mobiltelefon, at når endelig sker, så bør det nævnes. Dermed ikke sagt at M7600 hovedtelefonerne er i en klasse for sig. Der er tale om et par standard hovedtelefoner med 3.5mm jack stik og musikafspiller kontrol på ledningen. Ikke noget prangende, men nok til at man som forbruger kan nyde sin musiktelefon lige ud af æsken.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung M7600 Beat DJ pt. koster 1.463 kr.
I alt: 90%
+
Lydkvalitet
Musikafspiller
Design (inkl. vægt)
3.5mm jack stik
Skærm
Hovedtelefoner
-
Navigering i menu
Konklusion:
Som jeg også sagde i indledningen til denne anmeldelse: Hvis du leder efter en musik mobil, så behøver du ikke læse videre, køb Samsung M7600 Beat DJ.
En musik mobil i denne prisklasse kan nok ikke laves meget bedre, og dog ... Hvis menu navigationen ikke var lidt træg ind i mellem, så havde jeg gladeligt smidt en højere karakter efter M7600. Som det er nu vaklede jeg meget mellem 89 og 90%.
90-100 %: En sublim telefon, hvor der er meget få eller ingen kompromiser - kan absolut anbefales.
80-89 %: En god telefon med mange gode funktioner - kan anbefales.
70-79 %: En rimelig telefon, der dog har mangler - kan anbefales hvis man kan accepetere manglerne.
60-69 %: En telefon, der er præget af en del kompromiser - kan anbefales men med kraftige forbehold.
50-59 %: Telefon med få fornuftige funktioner og alt for mange store kompromiser - kan ikke anbefales.
1-49 %: Alt for ringe telefon, der aldrig burde være sendt på markedet - kan absolut ikke anbefales.
Alle %-angivelser er givet ud fra en samlet vurdering på det tidspunkt, hvor testen er skrevet. Læser man en ældre test, må man regne med, at vurderingen sandsynligvis vil være lavere. Datoen for testen findes øverst til højre.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.