Sony Ericsson er en af de producenter, der i øjeblikket kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. I Danmark mærker vi ikke så meget til det mindre salg, da vi altid generelt har været glade for først Ericsson telefoner og siden hen Sony Ericsson mobiler. Måske er en krise som den verserende globale finanskrise ikke kun af det onde, for nok koster det arbejdspladser, og indtjeningen falder, men det får også producenterne op på mærkerne for at gøre deres yderste for at præsentere telefoner, der bliver virkelig populære.
![]() |
![]() |
Satio ved siden af tændstikæsken | Satio ved siden af Nokia 6500 Classic |
![]() |
Omnia HD bliver brugt som reference i denne test |
![]() |
![]() |
Højre side | Tykkelsen svinger fra 13-18 mm. |
Inden vi for alvor tager hul på gennemgangen af Satio, vil jeg i denne test bruge en anden telefon som reference. Telefonen er en Samsung Omnia HD, der på mange måder minder om Satioen både i type og software, men først og fremmest også fordi det vil være en oplagt mulighed, når forbrugeren skal stå og vælge en PDA multimedia telefon, som denne Satio er.
Vi har tidligere, helt tilbage i sommer, haft Satio i hånden. Den gang som nu, så overrasker den en del både med størrelsen og ikke mindst vægten. Satio måler 112 x 55 x 13 mm og vejer 126 gram. For en PDA telefon med så stor skærm 3,5” (vender vi tilbage til) er det faktisk en ganske lille telefon. Omnia HD vejer 152 gram, Nokia N97 vejer 148 gram, og Iphone 3Gs vejer 135 gram. Størrelsen er også noget mindre, for nok er Satio noget tykkere end de fleste (de 13 mm er, hvor den er tyndest) PDA telefoner, men længde og bredde er mindre, og det gør en stor forskel, selv om det er relativt få mm, vi snakker om. I forhold til Omnia HD er Satio absolut nemmere at have med i lommen, herom skal ingen tvivl herske.
![]() |
![]() |
Toppen af forsiden | På den buede top findes tænd/slukknappen |
Designet på Satio får tommelfingeren opad. Når man designer en PDA telefon, er det uhyre svært at lave noget, så det ikke ligner alle de andre. Det har Sony Ericsson formået med Satio, og vi kan faktisk rigtig godt lide designet.
Der er, som i stort set de fleste andre PDAer, brugt masser af plastik i Satio, men i og med kvaliteten virker god, og vægten ville stige ganske betragteligt, hvis den skulle være lavet i fx børstet stål, kan vi derfor godt godkende materiale valget. Bygge kvaliteten lider heldigvis ikke synderligt meget, og det var svært at få fremkaldt små knirke og knage lyde, men det lykkedes dog. Det er dog helt nede i den ende af skalaen, hvor det ikke er et problem for indtrykket, og Satio virker ganske godt skruet sammen. Kvalitet oplevelsen går også igen omme på bagsiden, hvor kamera beskyttelses klappen nærmest smælder frem og tilbage når den åbnes og lukkes, men den er faktisk også lavet af metal.
![]() |
![]() |
Venstre side med låseknap | Strophul i bunden |
Satio fås i 3 farver, bordeaux rød, sølv og så denne sorte. Vi er ikke i tvivl om hvilken, der er den flotteste, og det er denne sorte, vi har fået til test, selv om det også er den fedtfingre ses absolut mest tydeligt på.
Men lad os snuppe en gennemgang af telefonens ydre. Vi starter på forsiden, hvor den store skærm naturligvis er alt dominerende. Over skærmen har vi lidt til venstre for midten telefonens højtaler til samtaler. Til højre for har vi først et kamera og så en lys sensor. Til venstre for højtaleren, der hvor toppen begynder at bue, har vi en lille status diode.
Under skærmen har vi 3 super smalle knapper ganske som på Omnia HD elle Nokia 5800 xpress music. Under knapperne begynder bunden at bue.
![]() |
Satio er en mellemstørrelse PDA-telefon |
På venstre side finder vi øverst en slid knap, der er telefonens låseknap. Under den har vi Sony Ericssons multi stik og sluttelig en klap, hvor bag telefonens hukommelse kort gemmer sig. Hele siden og også højre side er lavet i et krom farvet plast, og det giver som tidligere nævnt et ret unikt udtryk.
På højre side har vi først telefonens volumen knap. Den er af vippe typen og hævet i begge ender for at gøre det lettere at finde og benytte den. Den fungerer også som zoom knap, når man er i foto mode. Derefter har vi to små knapper, en ”play” knap til at åbne foto galleriet og en omskifter knap mellem video og foto funktion. Slutteligt er der en stor fin kamera udløser knap, der er forsynet med blåt lys der tændes når kamera delen aktiveres.
I toppen finder vi en tænd/sluk knap samt en lille sprække, der gør det ud for telefonens udvendige højtaler. Der er således ikke 2 udvendige højtalere, hvilket kan undre end del, når det netop er en multimedia telefon, vi har med at gøre.
![]() |
![]() |
Bagsiden af Satio er ganske flot | Her ses kameradelen |
På bagsiden har Sony Ericssons designer strammet sig an. Her er det kamera delen, der dominerer. Når kamera dækslet er lukket til, er det et nydeligt design, hvor det sorte kun bliver brudt af et bredt krom bånd, der går på tværs. Skydes klappen til side kommer kameraet til syne, og en lille blå diode lampe tænder kort for at fortælle, at nu aktiveres kamera delen. (Herefter er det blå lys oppe i kamera udløser knappen.)
Drejer vi kameraet om i vandret, som det nu er beregnet til, har vi øverst en Xenon flash, dernæst en lille lys diode til af lyse for afstands måleren, så autofokusen kan stille skarpt i mørke omgivelser. Til højre for er foto kamera linsen, og så er der yder mere en lys måler og et separat video kamera. Her er med andre ord ganske godt pakket. Vi vender tilbage til kamera delen lidt senere.
![]() |
Omnias skærm til venstre og Satios til højre |
Vi lukker beskyttelses klappen igen og vender tilbage til forsiden. Her skal vi naturligvis kigge nærmere på den store trykfølsomme skærm. For Sony Ericsson er denne skærm uden sammenligning den bedste trykfølsomme skærm, de har lavet. Skærmen på Satio er en 3,5” (76 x 43 mm) resistive TFT skærm. Den har 16 millioner farver og en opløsning på 360 x 640 pixel. Skærmen er altså både ganske stor og har også via sin høje opløsning et fint skarpt billede. Men resistive-teknologien er en forældet teknologi, og selv om nogen gerne vil have mulighed for at bruge en stylus eller en negl, når de betjener en trykfølsom skærm, er den type altså mindre behagelig og brugervenlig at benytte for de fleste end den anden type, der hedder capasitive. Capasitive skærm er den type skærm, som vi kender fra flere andre high-end telefoner med trykfølsom skærm, herunder iPhone og også Omnia HD. Netop Omnia HD er værd at trække frem her, fordi den ydermere har en OLED skærm, hvilket ud over et lavere strømforbrug har et væsentligt bedre kontrast-forhold, således at farverne ser meget klare ud.
![]() |
![]() |
Omnias skærm til venstre og Satios til højre | Opkaldsknapper er fint store |
Nedenfor kan ses et foto af det samme billede på henholdsvis Satio og Omnia HD – forskellen er tydelig. Begge telefoner har også samme styresystem, nemlig Symbian serie 60 5 udgave, der er den udgave, der er tilpasset en trykfølsom skærm. Har man prøvet enten Nokia 5800 xpress music eller Omnia HD, vil man hurtigt føle sig hjemme i menuerne, og naturligvis også når man skal skrive en besked via det virtuelle tastatur.
Vi har gennem et par måneder haft netop en Omnia HD liggende, som vi bruger som reference i denne test, og derfor har det været meget let for mig at finde mig til rette med de forskellige tastaturer, man kan vælge på Satio. Helt så nemt eller hurtigt bliver det dog ikke, når der skrives på Satioen i forhold til Omnai HD. Dels er skærmen en smule større på Omniaen, hvilket i sagens natur betyder større knapper, men det der virkelig gør et udslag, er den skærmtype, der betyder, at blot den mindste berøring betyder et input. Man skal ikke trykke hårdt for at få et input på Satio, men man skal trykke hårdere, og så virker skærmen også mindre præcis end det, vi er vant til på Omniaen.
![]() |
![]() |
Fine store knapper | Her er de meget mindre men med fuldt QWERTY |
Grundlæggende er det dog ikke et problem at skrive på Satio, men en sms fra glade personer vil med sikkerhed mangle smileys, der ikke findes på Satio eller for den sags skyld på de andre Symbian S60 5 udgaver.
Det alfanumeriske tastatur har knapper på 13 x 9 mm, medens det fulde tastatur, man kan vælge i vandret position, måler 7 x 7 mm. På Satio, der har en stylus med, kan man også vælge at få et fuldt QWERTY tastatur i lodret position, men så er det så lille, at det kun er med stylusen, man kan skrive.
![]() |
![]() |
De buede funktionsknapper fungerer fint | Meddelelsesmenuen |
Under skærmen har vi 3 funktionsknapper, der er ret smalle men til gengæld hævet op, så man let finder dem. Der er et rødt og et grønt telefonrør, samt en menu knap i midten.
Skærmen er nok flot, når man ser på den, men den kunne altså være både flottere og meget mere brugervenlig med en anden skærm teknologi. Dette er super ærgerligt, at Sony Ericsson har prioriteret sådan, da den manglende capasitive skærm samlet giver en noget ringere brugeroplevelse.
Med dette afslutter vi den ydre gennemgang og fortsætter med alle de funktioner og muligheder, vi finder i Satioen.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenuen | Forbindelser top |
Kommunikation med omverdenen er på en high-end telefon som Satio helt på toppen. Der er 4 GSM net med understøttelse af EDGE som data bærer. Så er der 2 styk 3G net med understøttelse af HSDPA (7,2 Mbit) og HSUPA (3,6 Mbit). Der er naturligvis også Wi-Fi ombord, og her er det med understøttelse af DLNA teknologien. Dermed er der rig mulighed for at hente data ned på Satio og bevare kontakten til omverdenen, ligegyldigt hvor man måtte befinde sig.
![]() |
Forbindelser bund |
Naturligvis skal man også kunne overføre filer til og fra Satio, og det klares med det medlevede datakabel, hvor man kan opnå USB 2.0 hastighed, når man overfører filer. I den anledning vil jeg godt beklage, at Sony Ericsson holder fast ved det gamle stik system, som de har brugt i mange år, og som, alt andet lige både fylder en del på telefonen, men bestemt ikke højner æstetikken på de telefoner, hvor det er placeret på. Det må være på tide at skifte over til MicroUSB stik, som mange af de andre producenter benytter, specielt i dyre high-end telefoner. Bluetoothe er der naturligvis også på Satio, og her det udgave 2.0, vi finder med understøttelse af trådløs stereoprofil.
Sony Ericsson Satio er en multimedie telefon, og selv om begrebet, ligesom smartphone, er ved at udvande sig selv, da flere og flere telefoner kommer med de funktioner, (billede, lyd og internet) så er der ingen tvivl om, at netop Satio befinder sig rigtig godt i denne del af testen.
![]() |
![]() |
12 Mpixel og Xenon flash | Kameraudløserknap med lys |
Mobilkamera har sammen med musik længe været en af Sony Ericssons spids kompetencer i mobiltelefoner. Dermed være ikke sagt at andre ikke kan være med, men Sony Ericsson forstår altså at bringe noget nyt på bordet, hver gang en ny super kamera mobil bliver præsenteret. Anderledes er det ikke for Satio, der må regnes for en af de absolut ultimative kamera telefoner, der kan købes for penge pt.
![]() |
![]() |
Kameramenuen | Hurtigvalg motiver |
Grunden til at netop Satio rykker fra alt, hvad vi tidligere har prøvet på fotodelen, skyldes 3 forhold. Hardware, software og kvaliteten af dette. Starter vi med hardwaren, så er der ingen tvivl om, at der er plukket fra øverste hylde. 12 Mpixel kamera, (4000x3000 pixel opløsning) Xenon f
lash, hjælpe fokus lys, ekstern video kamera, stor og god kamera udløser knap, stor skærm til søger og en kamera beskyttelsesknap der oser langt væk af kvalitet og overskud, jo der er det hele.
Softwaredelen er også god og med mange funktioner. Der er anti ryste funktion, ansigt og smil genkendelse og geo tagging. Selve menu opbygningen er ret simpelt opbygget, og alle vil kunne komme let igennem de mange indstillings muligheder, der er. Der er ydermere hurtig valg menu i venstre side, der gør det nemt at komme frem til de mest benyttede indstillinger, som fx motivtype, optagetilstand, flash indstilling og eksponering.
![]() |
![]() |
Hurtigvalg optagetilstand | Hurtigval eksponering |
Kvaliteten af fotos er høj, rigtig høj, og den er mærkbar bedre end de 8 Mpixel kameraer, vi tidligere har prøvet på Omnia HD eller Nokia N86. Nu er Mpixel som bekendt ikke alt, det har flere og flere kamera-producenter fundet ud af, og selv om dette kamera på Satio er oppe på 12 Mpixel, der er på højde med, hvad vi finder på pocket kameraer, er det både lidt overraskende men ikke desto mindre glædeligt, at Satioen er super hurtig til at snuppe et billede. Satioen nærmer sig pocket kamera standarder. Når først der er fokuseret (her er den stadigvæk lidt langsom) skydes fotoet ret hurtigt således, at det man med et fint ord kalder ”shutter lag” er meget begrænset. Det betyder at man med Satio meget bedre kan tage fotos af motiver i bevægelse, specielt i dagslys, med gode resultater. Vi har naturligvis taget en række fotos med Satio, og selv om årstiden ikke er super til udendørs fotografi, kan man stadigvæk sagtens fornemme den fine kvalitet. Billederne findes der en genvej til nederst i testen, og de kan forstørres op ved blot at klikke på dem flere gange.
![]() |
Kameraopsætningen |
Er der så ikke ting der kunne have været gjort bedre? Jo der er et par småting, men samlet set vægter de altså ikke rigtig noget. Xenon flashen kunne vi godt ønske os var lidt kraftigere. Den er bedre end foto lys - ingen tvivl om det - men det er stadigvæk begrænset, hvor langt den rækker. En anden ting er, at man kan vælge, hvilke format billedet skal tages i. Om det skal være 4:3 format eller et bredere format. Desværre hænger det sådan sammen, at max opløsning på 12 Mpixel altid er i 4:3 format. Vil man have andre formater, fx det brede der fylder hele søger-feltet ud, så er vi nede på 8 Mpixel. Så kunne man i princippet lige så godt benytte redigerings værktøj til at lave et 4:3 billede om til bredformat, når billede er taget !!!
Vi har gang på gang hørt fra mobiltelefon producenterne, at nu er kamera i telefoner så gode som i et pocket kamera. Det er de ikke helt endnu, og vi mangler stadigvæk en optisk zoom, men når det kommer, er der ingen tvivl om, at vi begynder at nærme os. Satios kameradel er en fornøjelse at fotografere med.
Video optagelser og Sony Ericsson har tidligere fået både os anmeldere og brugerne til at krumme tæer. Det er heldigvis ikke nødvendigt mere, for i Satioen er der nemlig kommet et ganske hæderligt video-kamera ombord. Det optager i VGA kvalitet og 30 billeder i sekundet. Det er noget helt andet end den cif og qcif opløsning, vi har set i tidligere Sony Ericsson kamera telefoner. Det er godt nok ikke på højde med den video del, vi finder i Omnia HD, men faktisk vil Satio nok være tilfredsstillende for de fleste brugere.
![]() |
![]() |
Flot afspiller med covervisning og basale funktioner | Indstillinger i musikafspilleren |
Har Sony Ericsson givet den fuld gas på kamera delen, er det en mere flad fornemmelse på musik delen. Naturligvis har Satio den velkendte walkman software, og det er der ikke meget at sætte en finger på, men hardwaren er altså ikke imponerende. Dels er der ikke 3,5 mm jackstik, hvilket i sig selv er noget, vi bør forvente på dyre multimedia telefoner, som Satio er, men også stereo højtaler er med på mangel listen. Bedre bliver det heller ikke af, at det medfølgende headset mest af alt ligner noget, der burde findes i en kasse, hvor mobilen kostede 5-600 kr. og ikke som her, hvor Satio immervæk koster over 4000 kr. i skrivende stund. Havde der bare været et bedre headsæt med, som var delbart, således at man kunne bruge sine egne hørebøffer med den inderste del, havde det hjulpet en del. Lyden, som Satio leverer, er så men god nok, forudsat man bruger enten et stereo blutooth headset eller bare finder et bedre headset.
![]() |
![]() |
Billigt og ringe headset og ekstern stylus | Musikafspiller i minimeret visning |
Satio kommer med et 8 GB hukommelse kort, (understøtter op til 32 GB kort) og selv om vi ikke vil trække ned på dette, så er det faktisk i underkanten af, hvad man kan forvente af multimedia telefoner i dag. Mange har indbygget hukommelse på 8 eller 16 GB plus mulighed for hukommelse kort, og nogle, som iPhonen, har indbygget hele 32 GB hukommelse, Satio har 128 mb indbygget hukommelse!!! Billeder i 12 Mpixel opløsning fylder, og det gør video, musik osv. også, så 8 GB kan hurtigere end man måske tror blive fyldt.
![]() |
Valg af musik |
Radioen har desværre også været udsat for spare-kniven. Nok er der en FM radio, men den smarte RDS funktion, hvor man kan se, hvilke stationer man fanger, er ikke tilstede – øv!
Video afspilning funktionen er meget lig, hvad vi finder på andre Sony Ericsson telefoner bortset fra den store 3,5” skærm, der alt andet lige er fint stor at se på. Som med musik delen er man dog også noget hæmmet af den manglende stereo højtaler og det ringe headset, der følger med. I forhold til Omnia HD (og flere andre Samsung telefoner) mangler der også DivX/XviD afspiller, så man kan se computer film direkte på telefonen – hvis man måtte have den slags liggende.
![]() |
![]() |
Google Maps med satelitkort | Indstillingsmenuen til Google Maps |
GPS delen på mobiltelefoner overrasker sjældent positivt, når vi tester dem her på mobiltest. Enten er der slet og ret ingen navigations kort, kun det gratis Googel maps, på telefonen, eller også er skærmen så lille og måske endda ikke trykfølsom, at det kan være lige meget selv med rigtig navigations software. Satio er noget bedre rustet til dette. Godt nok er der Googel maps, og det er jo hvad det er, men der er også et faktisk ganske fornuftigt rigtig navigations software med kaldet ”Wisepilot”. Her er tale om et fuldt funktions dueligt program, der kan alt, hvad man forventer af en ”rigtig” GPS løsning. Der er således stemme styring, 3D kort, rute planlægning og meget mere.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenu for WisePilot |
Kunne vi ændre på noget i den sammenhæng, skulle det være, at kort materialet ikke lagres på telefonen men skal hentes ned løbende over det mobile net. Dels koster det noget data, og det gør løsningen uegnet til brug udenfor Danmarks grænser, da MB prisen her er urimelig høj, men man kan også opleve ”huller” i dækningen, hvilket betyder, at der ikke kommer mere kort ned på Satio, og man kører så i blinde, til nye data kommer ned.
![]() |
WisePilot menu |
Alt i alt med den store trykfølsomme skærm er Satio dog blandt de mere fornuftige løsninger, hvis man vil bruge sin mobil til at navigere efter.
![]() |
![]() |
Standbymenuen | Genvejsmenuen |
Styresystemet i Satio er som før nævnt Symbian S60 udgave 5. Sony Ericsson har selv arbejdet videre med det og lagt flere af deres egne udgaver på, fx musik afspilleren, kamera delen osv. Grundlæggende er det dog det samme system som fx Nokia 5800 xpress music, N97 og Omnia HD, som vi har sammenlignet en del med. Vi har haft dette system i en periode, og efterhånden har vi vænnet os til, hvordan det fungerer, men der er forsat ting, som vi har set gjort bedre på andre PDA telefoner.
![]() |
![]() |
Billedmenuen | Foretrukne websider |
Systemet med at man til tider skal trykke 2 gang og andre gange kun en gang for at starte et program eller åbne en funktion er og bliver forvirrende. Det samme gælder, når man skal scrolle op og ned i fx kontakter, musik numre osv. Her savner vi det lette finger svirp, som fx iPhonen har, hvor man i Symbian skal køre fingrene langsomt op til toppen eller bunden for at scrolle op og ned, hvis man da ikke vælger at bruge den scroll bar der findes lodret. Multi touch er heller ikke understøttet i disse telefoner, og set i lyset af hvilke muligheder det fjerner, må det også sættes på listen over det, vi savner.
![]() |
![]() |
Hovedmenuen | Organizer-menuen |
Når det er sagt, er Symbian S60 udgave 5 ret logisk at bevæge sig rundt i. Tingene ligger i store træk, hvor man forventer det, og den overbygning, som Sony Ericsson har lavet med 5 skærme, man kan skifte imellem ved at køre fingeren til enten venstre eller højre, er ganske god.
![]() |
![]() |
Programmet MyLook | Mine programmer |
Der er også på Satio en ganske fornuftig program pakke med. Den indeholder programmer som Quick-office, (kun læse-udgaven) youtube klient, worldmate, 2 spil sudoku og labyrinth, Track ID og meget mere. Naturligvis kan der tilkøbes en bunke mere software inde på Sony Ericsson PlayNow butik.
![]() |
![]() |
Youtube i bredformat | Youtube videoafspilning |
Når vi nævner PlayNow, og det handler om Satio, er det også værd at få med, at man med Satio som med Anio og W995 har adgang til online spillefilm kvit og frit. Der vil ligge i omegnen af 60 film, som man kan hente ned og se, når det passer en. (husk at bruge Wi-Fi) Der bliver så udskiftet 10-15% film om måneden, så der altid er noget nyt at se på, og det er et blandet mix af Blockbuster film, nationale film og evt. også lidt smallere specielle film. Med andre ord, der er noget for en hver smag. Vi har omtalt dette før, og gør det gerne igen, for vi synes, at det er en rigtig god idé, Sony Ericsson her har fået.
![]() |
Playnow fra Sony Ericsson - en god tjeneste |
Browseren fungerer ganske fint, og jeg har ingen problemer med hverken at overskue store almindelige websider eller navigere rundt på disse. En ekstra fordel er det, at browseren understøtter flash video, således at man kan afspille video direkte på de fleste websider.
![]() |
![]() |
Browseren i bredformat | OK webbrowser |
Til at drive alle disse mange ting som Satioen kan, har Sony Ericsson valgt en kraftig CPU løsning (faktisk den samme som findes i den nye iPhone, Omnia HD og den nye Nokia N900). Løsningen hedder ARM Cortex A8 CPU med 600MHz, 256 mb RAM og PowerVR SGX grafik accelerator, der sætter gang i afviklingen af spil og programmer. Dermed er Satio med helt fremme, og det glæder os, at Sony Ericsson ikke har valgt at spise brugerne af med en halvgammel og sløv CPU, som vi desværre har set flere gange tidligere. Denne løsning sparker rø.... og det er rigtig godt.
![]() |
![]() |
Kalenderdelen | Kalenderdelen |
Men, men, men hvad der ikke er hverken godt eller på nogen måde sparker rø..., er det batteri, som Sony Ericsson har valgt alt lægge i Satio. 1000 mAh kunne det blive til. Hvorfor Sony Ericsson bliver ved med at brillere med at komme de absolut mest usle små batterier i deres produkter, overgår i den grad vores fatteevne. Det er som om Sony Ericsson helt har mistet forbindelsen til deres brugere og har undladt at høre dem om, hvor stor rolle kapaciteten på et batteri egentligt betyder for den samlede vurdering af telefonen (måske skulle de prøve at læse nogen af de mange tråde om dette emne, der findes på mobilforum.dk). Hvad er pointen i at lave en super telefon, der for mange brugeres vedkommende skal lades hver nat, for slet ikke at tale om heavy usere, der bruger deres telefoner meget? De kommer måske dårligt nok igennem dagen uden at skulle lade? Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at folk, der måske ellers synes godt om Satio, vil vælge den fra netop på grund af den ringe batteri kapacitet.
Men er det nu så slemt – ja det er naturligvis et spørgsmål om, hvordan man ser det, og hvordan man bruger sin telefon. Men telefoner, som er oplagte konkurrenter til Satio har alle 50% mere strøm at gøre godt med. Det gælder iPhonen, Omnia HD, Omnia II samt Nokia N97, og faktisk er de første ikke PDA telefoner også begyndt at komme med 1500 mAh batteri som i E52.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Ericsson Satio pt. koster 3.824 kr.
I alt 85%
Gode ting:
Nydeligt design, skiller sig fint ud fra mængden (på den gode måde).
Fysisk mindre og lettere end de nærmeste konkurrenter.
Foto delen er i en klasse for sig, det bedste vi har set til dato.
Hurtig CPU og grafik accelrator.
3G HSDPS 7,2 mbit WI-FI med DLNA understøttelse.
Fornuftig GPS del.
Video optagelse er en af de bedste set på en Sony Ericsson mobil.
Mindre gode ting:
Alt for lille batteri.
Ingen 3,5 mm jackstik og stereo højtaler samt ringe headsæt.
Skærmen mangler capacitive teknologi, og OLED havde også været rart.
Kraftig xenon flash kunne være rart.
Konklusion:
Der er ingen tvivl om, at Sony Ericsson kunne trænge til en super telefon til at booste deres salg, og langt hen ad vejen kan Satio sagtens ses som dette, i hvert tilfælde indtil Xperia X10 viser sig til næste år. Vi kan faktisk godt lide Satio, det er en telefon, der tiltaler med det flotte design, de mange funktioner og ikke mindst det overlegne kamera. Derfor smerter det også en del, at Sony Ericsson så vælger at springe over, hvor gæret er lavest, på en række punkter. Her tænker vi først og fremmest på det lille batteri og den store skærm, der i den grad mangler capacitive teknologien. Men også manglende 3,5 mm jackstik og stereo højtaler sætter torne på rosen.
Selv med den fixe størrelse og det flotte og anderledes design vil en sammenligning med Omnia HD, som vi har brugt som reference, ikke falde ud til Satioens fordel. Dertil er Omnia HD bare allround alt for god (og tilmed også billigere pt.).
Men er kameraet en af dine vigtige parametere, når du vælger telefon, og det skal være en fiks PDA telefon med en stor skærm, er det svært at finde en bedre kandidat end Satio.
Satio er bestemt en telefon, der fortjener, du tager den i hånden og prøver den, når du besøger din lokale mobil-butik næste gang.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Samsung I8910 Omnia HD test |
![]() Nokia N86 8MP test |
![]() Sony Ericsson C905i test |