Sony Ericsson Aino test
Læs mere fra samme skribent...
Sony Ericsson er kendt og elsket for deres Walkman telefoner, det kan ingen vist betvivle. Nu hvor alle brugere skriger efter store trykfølsomme skærme, er det oplagt for Sony Ericsson at følge denne efterspørgsel. Det har de valgt at gøre ved at lancere Satio, som er en ren PDA telefon med et kanon kamera og så denne Aino, der er en blanding af det kendte fysiske tastatur og en relativ stor trykfølsom skærm. Konceptet med at blande det bedste fra to verdener sammen er ikke nyt, både Samsung og LG har lave den slags crossover telefoner, og nu er det så Sony Ericsson´s tur til at vise, hvad de kan byde på.
 |
 |
| Bluetooth-headsettet er ganske lækkert | Aino i den lækre dock med bluetooth-headset |
Aino bliver leveret i den samme emballage som Satio. Hvor Satioen ubestrideligt er Sony Ericssons flagskib med prisen sat på den forkerte side af 4000,- kr., så kan vi bedre leve med den noget simple indpakning til Aino. (selv om det ingen lunde heller er en billig telefon) Er Emballagen lidt trist, så hjælper det gevaldigt på humøret, når man kommer til at pakke tilbehøret ud. Ud over telefon og batteri er der naturligvis lader og datakabel. Derud over er der en smart bordlader (dock), som Anio kan stå og lade i, i vandret position. Trumfen er dog headsettet. Her er ikke et billigt headset, hvor lyden i bedste fald bare lyder ringe, nej her er et lækkert bluetooth stereo headset. Dette vender vi meget mere tilbage til senere, det lover vi. Der er i Aino placeret et 8 GB hukommelse kort af typen MicroSD, så man er fra start ganske godt kørende.
 |
 |
| Aino ved siden af vores tændstikæske | Nokia 6500 Classic ved siden af Aino |
Når man første gang får Aino i hånden, kan man ikke undgå at blive positivt overrasket over den kvalitets fornemmelse og det veltænkte design, der ligger bag. Aino er ikke en lille telefon, og bestemt ikke let. Den måler 104 x 50 x 15.5 mm og vejer 134 gram. Så selv om den fysisk er noget mindre end fx iPhonen, så vejer de stort set det samme, og Satioen, der er væsentligt større, vejer blot 126 gram.
Vægten er naturligvis også med til at give denne kvalitets følelse, som Aino har. Men samlekvaliteten og materialevalget er også med til at løfte det samlede indtryk. Der er brugt metal på bagsiden, der slider op, og det er med til at give en slidemekanisme, der kører utroligt godt frem og tilbage. Plastik kvaliteten er også godkendt, og vi kunne ikke vride det mindste knirk eller knag ud af Aino hverken i lukket eller udslået position. En ting, der dog skuffer os, er, at Aino, som flere andre Sony Ericsson telefoner, har det med at ”klapre” lidt i over delen, når den er slået op. I og med der ingen knapper er at trykke på, er det dog ikke noget, man bemærker i dagligdagen, og således lader vi det ikke trække ned i denne omgang.
Vores test eksemplar havde fået et lille slag i bunden, (ja, de andre anmeldere er alle nogle banditter ïŠ ) da vi modtog den, og det ses altså på flere fotos, men sådan skal den naturligvis ikke se ud fra ny.
 |
 |
| Tykkelsen er som sådan ikke imponerende | Højtaler og en lille lysmåler |
Aino kommer i 2 udgaver, en ”Luminous White” og en ”Obsidian Black” som vi har testet. Normalt er vi ikke i tvivl om, hvilken der er flottest, men lige med Aino synes vi, at Sony Ericsson har formået at ramme plet i begge modeller, og det giver jo unægtelig en mulighed for at vælge. Designet er nydeligt om end ikke med for meget spræl i dem begge, hvilket set med et salgs øje nok er ganske fornuftigt.
Men vi skal en lille tur omkring Aino for at se, hvor de forskellige ting er placeret. Over den relativ store skærm er der et ”Sony Ericsson” logo, og derover telefonens samtale højtaler. Der sidder også skjult en lille lysmåler i denne revne, som højtaleren befinder sig i. Under skærmen er der ingenting, så Aino er en uhyre simpel telefon at se på, når den ligger i lukket tilstand.
 |
| Højre side med volumenknap og kameraknap |
Skyder vi overdelen op, kommer hele det numeriske tastatur frem, men også joypad med funktions taster kommer til syne. Tidligere løsninger med touchskærm og tastatur har aldrig haft skjult joypad som Aino, så på dette område er den først. Vi vender naturligvis tilbage til dette, men i første omgang lukker vi og går op på venstre side.
Omkring hele telefonen løber der et metalblåt bånd. I dette finder vi her på venstre side telefonens multi stik, som er Sony Ericssons egen relativt store stik type.
 |
 |
| Bunden med den store udvendige højtaler | Toppen med "skæmoplåserknappen" |
På højre side finder vi øverst en lille men ok volumen knap, der, takket være at den er hævet op fra resten af telefonen, er ganske let at betjene. Tæt på bunden finder vi telefonens kamera udløser knap, der som volumen knappen er i samme blå farve som det bånd, den sidder placeret i.
I toppen af telefonen finder vi en skærm ”låse op” knap, der skal bruges, når man benytter de trykfølsomme funktioner i vandret position. I bunden finder vi, ud over telefonens udvendige højtaler, der spiller fornuftigt højt, et lille øje til en strop, eller key hanger.
Telefonens mikrofon er placeret inde ved siden af det numeriske tastatur.
 |
 |
| Bagsiden af Aino er ganske simpel | Bagsiden er i metal og virker solid |
På bagsiden er der ikke meget tingel tangel. Ud over kamera og diode lys i venstre hjørne øverst er der kun et Sony Ericsson logo. Kameraets placering så tæt på hjørnet er vi ikke begejstret for, da man umanerlig nemt kommer til at placere sin finger, så man enten får en skygge med på fotoet, eller så der slet og ret kommer fedt finger på linsen. Der findes nemlig ingen form for kamera beskyttelse, hvilket i sig selv heller ikke er optimalt. Under bagcoveret finder vi hukommelse kort holderen, der kan skiftes uden at batteriet fjernes. Aino kan håndtere op til 32 GB kort, men fra start er der altså kun 8 GB med (men det rækker nu også et pænt stykke)
Vi vender tilbage til forsiden, hvor vi skal se nærmere på skærmen og det specielle system, som Sony Ericsson har fundet på, for både at kunne kalde Aino for en touch mobil men også med fuldt tastatur og joypad.
 |
 |
| Satio til venstre og Aino til højre | Billedmenuen i touchmode |
Skærmen, Sony Ericsson har anvendt i Aino, er en 3,0” (66 x 37 mm) TFT skærm med capacitive touch teknologi. Opløsning er på grund af den relativt lange men smalle skærm en noget speciel opløsning, der hedder 240 x 432 pixel. Farverne er der 16 millioner af og man har på Aino et ganske flot skærm billede. Der er naturligvis Accelerometer sensor, så skærmen selv drejer med, når man holder Aino i vandret position. Eller rettere sagt, der er auto rotation, når overdelen er slået ud, ellers er den permanent i vandret mode.
 |
 |
| Oplåsning af touchskærmen | De 5 touchfunktioner |
Det bringer os naturligt videre til den løsning, Sony Ericsson har valgt med trykfølsom skærm, kontra ikke trykfølsom skærm, som er i Aino. Når overdelen af telefonen er skubbet op, er skærmen ikke trykfølsom, og man navigerer rundt som på alle andre Sony Ericsson telefoner ved hjælp af joypadden. Når overdelen er lukket sammen, er Aino i trykfølsom mode, der foregår i vandret position. (med undtagelse af indkomne opkald) Men der er kun 5 funktioner, der kan benyttes i denne position, og det er kamera, billeder (galleri), musik afspilleren og radioen. Alle disse funktioner kan med undtagelse af fotodel, hvor Aino skal være lukket for at fungere, også betjenes i lodret mode med joypadden. Det betyder med andre ord, at fx webbrowseren ikke kan benyttes med en finger, og der findes ej heller et virtuelt tastatur, man kan vælge at benytte. Derfor er touch delen i Aino en begrænset fornøjelse men dog bestemt en fornøjelse at benytte.
 |
 |
| Tastaturet og den store joypad | Tastaturet set fra siden |
I udslået stand har Aino som bekendt alle de knapper, vi kender fra en almindelig telefon. Der er en fin stor joypad med bekræft knap i midten og kanter i top og bund. Derud over er der 6 funktions knapper. To af dem er runde og er faktisk udmærkede, det er dem med telefon rør på. De andre 4, der dels er skærm afhængige funktions knapper og en knap til genvejs menu samt en ”c” knap, er noget små og lidt besværlige at benytte.
Derud over er der de sædvanlige 12 numeriske knapper, nok ikke de største, men på grund af det buede design faktisk ok at trykke på. At det ikke er et stort tastatur eller store funktions knapper, hænger naturligvis sammen med at det samlede område, der er til rådighed til disse knapper, kun er 3,7 x 3,7 cm. Feedbacket, når man trykker på en af knapperne, er dog fint men til den lidt hårde side, men man er aldrig i tvivl, om man har trykket eller ej på en knap.
 |
| Forbindelsesmenuen |
Med dette afslutter vi den udvendige gennemgang og fortsætter med de funktioner og muligheder, der findes i Sony Ericsson Aino. I og med telefonen er en high-end telefon, er der naturligvis også stoppet alt, hvad man kan tænke sig af mulige forbindelser i Ainoen. Det betyder, at man har 4 GSM net at trække på med understøttelse af EDGE som data bære, 2 styk 3G net af HSDPA typen, der understøtter hastigheder på op til 7,2 Mbit og HSUPA på 2 Mbit. Sluttelig er der naturligvis Wi-Fi eller trådløst net, om man vil, for hurtig og billig data fra trådløse net forbindelser. Aino har også understøttelse af DLNA, der med tiden kan blive særdeles rart at have.
Skal man overføre filer til og fra sin telefon (og det skal man med en sådan type telefon), har Aino som tidligere omtalt Sony Ericssons eget multi stik, der understøtter USB (2.0) samt Bluetooth. Bluetooth delen er den standard, der hedder 2.1 og understøtter altså stereoprofil til headset, hvilket vel næsten siger sig selv, at Anio har, når nu der er et sådan headset med fra start.
Aino er en fuldblods multimedia telefon - ingen tvivl om det. Musik delen er naturligvis en af de parameter, der er med til at sætte streg under multimedia, når snakken falder på Anio.
 |
 |
| Musikafspilleren i lodret position | Musikindstillinger - her "pop" |
Sony Ericsson har et rigtig godt renomme, hvad angår musik telefoner, og det er flot ført videre i Aino. Som vi så i W995 (og som vi iøvrigt var ret glade for), er der i Aino den seneste walkman player software kaldet 4.0. Dermed er man rigtig godt rustet til at behandle og sortere sin musik på alle mulige måder (SenseME, Genre og år). Der er naturligvis også mulighed for Podcast, lydbøger og musik feeds, og som noget helt nyt har Aino mulighed for at streame musik fra en mediaserver (læs PS3). Ok, nu vi er ved det, så lad os bare får det overstået. Aino præsenteres som en Play Satation 3 telefon, fordi den kan forbindes med denne. Vi tager det med her under musik delen, for faktisk er det begrænset, hvad man kan bruge denne forbindelse til PS3 til. Man kan streame musik og billeder via WI-FI over til Ai no. Ikke noget med spil eller film (med mindre de ligger i et format, der passer til Aino), kun musik og billeder – og ja - lad os bare være ærlige, det er vel af meget begrænset værdi.
 |
 |
| Mediamenuen | Musikvalgsmenuen |
Anderledes positive er vi overfor det medfølgende bluetooth stereo headset, som følger med. Headsettet er delt i to. Et almindeligt sæt høretelefoner med 3,5 mm jack stik og så selve den aktive del af headsettet. Bluetooth delen måler 62 x 15 mm og vejer 12 gram. På forsiden har vi en metalblå overflade, bag hvilken der gemmer sig i alt 5 dioder, der kan blinke forskelligt alt efter hvilken funktion, der er tale om. I toppen på forsiden har vi en lille knap til at besvare opkald og over den en mikrofon. På venstre side har vi en volumen knap, der ikke er super god at trykke på men på grund af størrelsen ganske let at finde. På højre side har vi 3 store knapper til at betjene musik funktioner. I bunden af denne bluetooth del har vi et lade stik, der passer på den medfølgende bordlader og en tænd/sluk knap. I toppen har vi et 3,5 mm jaskstik. På bagsiden har vi en god stor clips, så headsettet let kan sættes fast i en brystlomme eller en jakkekrave.
 |
 |
| Satio og Aino ved siden af hinanden | Musikafspilleren fungerer også fint i touchmode |
Det er uden for diskussion, at et sådan headset kan være super praktisk. Er man undervejs, kan telefonen ligge i en taske eller lomme, uden man er generet af irriterende ledninger. Det kan også bruges til at koble til et stereo anlæg, hvor man så kan streame musikken fra Aino over til. Men der er også ulemper ved et sådan headset, som man skal gøre sig klart. Det bruger strøm, og derfor skal man huske at lade det op, ellers har man ingen mulighed for at høre musik i høretelefonerne eller endsige høre radio.
Der er nemlig en ganske fin FM stereo radio med RDS, der forudsætter, at bluetooth hedsettet er tændt og høretelefonerne sat til dette, for de fungerer som antenne. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er super lækkert at få et godt bluetooth headset med fra start, der oven i købet ikke kræver andet, end at man tænder det for at det virker. Men skulle det have været perfekt, skulle der enten have været en adapter med, så høretelefon delen kunne sættes direkte i telefonen, eller et almindelig headset som kunne bruges uden denne bluetooth del. Som det er nu, er der ingen valgmulighed, brug bluetooth headsettet, og har du glemt at lade det op, ja, så er der ingen radio og kun musik ud af telefonens udvendige højtaler.
 |
| Ganske fin radio - her i touchmode |
Musikdelen er uden et almindeligt lednings headset dog en rigtig fin oplevelse med alt, hvad man kan forvente sig af en moderne mp3 afspiller.
Video delen er, ud over betjeningen som kan forgå via touch, ganske som på W995. Video gengivelse er en ting, Sony Ericsson selv mener, er en af spids kompetencerne ved Aino. Skærmen er for en Sony Ericsson mobil en stor skærm, men der er dog, i forhold til hvad der ellers findes, intet epokegørende ved 3,0” i noget der minder om QVGA opløsning. Sluttelig er der ikke understøttelse for de to vigtige video codex (Divx/Xvid), og i og med Aino ikke er en smartphone som fx Satio, kan der ikke hentes en anden afspiller ned, der kan håndtere netop disse mere avancerede codex. Er Aino så ringe som video afspiller? – ikke helt.
 |
 |
| Forskellige programmer | Youtube-klienten |
Sagen er den, at Sony Ericsson har fået et, efter vores mening, rigtigt lyst indfald med deres online service, kaldet Playnow Arena. Her vil Sony Ericsson, som alle de andre producenter, gerne gøre Appels eksempel efter med en indholds tjeneste, så man både på computeren og direkte på mobiltelefonen kan hente ”stuff” ned på sin telefon. Der er spil, temaer, musik, ringetoner osv. osv. Det interessante i denne forbindelse er dog, at ved udgangen af juli måned kommer der også spillefilm. Der er tale om klassikere, nye film og i mange genre, og fælles er der er tale om kvalitets film. Det bedste er, at alle film er helt og aldeles gratis at hente ned og se lige så mange gange, man gider, dog bliver de inaktive efter 90 dage. – Gratis – et ord telefonbrugere elsker. Filmene er med danske undertekster og tilpasset QVGA formatet og vises med 30 billeder i sekundet. (En film vil fylde ca. 300 mb, så hvis ikke man har flatrate mobildata, så hentes de ned via ens PC og overføres til Aino.) Der kommer 4-5 nye titler om måneden, indtil der i alt er ca. 60 titler, hvorefter de ældste eller mindst sete film ryger ud, når månedens nye film kommer. Desværre for alle andre der ejer en Sony Ericsson mobiltelefon, er film delen en lukket klub, der kræver enten en Aino, Satio eller W995 som adgangs billet.
 |
 |
| Kameramenuen | Motivvalg |
Kamera delen hører også med under multimedia delen og er foto kvalitetsmæssigt overraskende god. Kamera delen eller foto/video er den eneste funktion, der kun kan benyttes i vandret position og med touch interfacet. Dette er som udgangspunkt ganske ok, i og med Sony Ericsson har fastholdt en fysisk kamera udløser knap – det kan vi godt lide.
Menu strukturen i kamera delen er ganske lige til. Man har i bunden af billedet en bjælke med 6 funktions grupper, som, når man åbner dem, kan vælge forskellige indstillinger. I venstre side kan man øverst skifte mellem foto, video og visning mode, og i højre side kan man forlade kameradelen. Man kan i højre side nederst også tage billede via en virtuel knap, men det er der ikke meget sjovt ved, for så bliver der fokuseret, og billedet bliver taget, og det er så det. Brug hellere den fysiske kamera udløser knap, hvor man kan lave et ½ tryk, så kameraet stiller skarpt og derefter komponerer billedet og så tryk helt ned.
Der er også avancerede funktioner som ansigt genkending, geo- tagging og i video delen stabilisator for mere rolige optagelser. Alt sammen meget godt, men der er et stort problem med Aino som kamera. Den er slet og ret så sløv, som vi ikke kan huske, en mobiltelefon har været tidligere. Hvad det skyldes, kan vi ikke rigtig sige, og måske kan det rettes i en software opdatering, men det er simpelthen for ringe, at man skal vente 4-5 sekunder på, at Aino kan nusse sig færdig med at gemme et foto, og man kan få lov til at tage et nyt – det er under al kritik. LED lyset, der bruges til at give lidt lys i mørke omgivelser, er just heller ikke overbevisende.
 |
 |
| Forskellige fotoformater | Videoindstillingsmenuen |
Tager man fotos at motiver, der er i bevægelse, har man også problemer, for lidt ”shutter lag” er der, men det er gemme- og opstart tiderne, der mest springer i øjnene.
Vi har skudt lidt forskellige fotos, der kan ses sidst i denne test, og klikkes der flere gange på et foto, kan det forstørres godt op, så man tydeligt kan se kvaliteten.
Video delen er for en Sony Ericsson telefon god. Den optager i VGA 30fps og har både lidt hjælpe lys fra LED dioden samt en stabiliserings funktion. Der optages i 3gp format og 1 minut video fylder omkring 3 mb. Vi glæder os over, at Sony Ericsson endelig ser ud til at have forstået, at video i CIF, eller endnu værre QCIF, er altså for ringe til alt andet end en MMS, og at der er brugere, der ind i mellem holder af at optage video til computeren eller til at lægge op på fx Youtube. Det skulle hermed være muligt med Aino.
 |
 |
| Google Maps | Google satelitkort |
GPS er der også med på Aino, alt andet ville nu om dage være mangelfuldt på en high-end multimedia telefon som Aino. Som på næsten alle andre telefoner er der Googel maps med fra start, hvilket bunder i, at det dels er et gratis stykke software, men det fungerer også ganske udmærket. Der er i Aino også et stykke software, der hedder Wise Pilot, der er et navigations software af middel klasse. Der er 3D kort, overbliks kort, ja endda sattellit kort samt stemme vejledning. Wise Pilot ligger i en engelsk udgave, men en dansk er lige til at hente ned. Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på med Wise Pilot.
 |
 |
| WisePilot-menu | WisePilot-indstillinger |
For det første er det et købe program, dvs. man kan prøve det i 30 dage, hvorefter man enten kan købe en uges eller et helt års licens. (henholdsvis 3€ og 70€) Dernæst virker programmet kun i lodret position, hvor man har adgang til joypad. Den trykfølsomme skærm kommer således ikke i brug med Wise Pilot. Slutteligt er det data over mobil nettet, der betyder, at der dels kan være huller i data strømmen, så man ikke får kort materiale hurtigt nok, men det gør også løsningen helt ubrugelig i udlandet med de høje data priser, der er på mobildata.
 |
 |
| GPS-muligheder | WisePilot-oversigtskort |
Styre systemet i Aino har vi været noget inde på i gennemgangen af skærmen. Der er tale om et klassisk Sony Ericsson styre system, der ikke er af smartphone typen. Dertil er der den omtalte del, som kan styres via den touch skærm, som Aino er udstyret med.
Kender man, og holder man af Sony Ericsson menu system, vil man med det samme føle sig hjemme i Aino, det er helt sikkert.
 |
 |
| Klassisk Sony Ericsson menudesign | Organizermenuen |
Program pakken, der er i Aino, er ganske stor og tak for det. Vi finder en endda særdeles god facebook funktion, en youtube klient, så er der et vejrudsigt program(foruden det der ligger i WisePilot) og et par ganske sjove spil, bl.a. spillet ”Crazy Penguin Catapult”, der er både flot og sjovt. En ting, der dog glimrer ved dens fravær, er et mobil office program, så man som minimum kan læse words og excel dokumenter undervejs.
 |
| Et ganske sjovt spil |
Webbrowseren er i og for sig ganske udmærket. Aino har hjemmebane fordel via den store skærm, der gør webside browsing ganske fornuftig. Webbrowseren er fint hurtig og for en joypad betjent browser udmærket at navigere rundt med, med den lille ”mussepil”, man styrer med joypadden. Vi kan dog ikke undlade at sende længselsfulde tanker mod den capacitive touch skærm, der ikke kan benyttes, hvilket ellers med den nye Oprea browser ville være rigtig lækkert, men sådan skulle det ikke være. Flash video er heller ikke understøttet.
 |
 |
| Fin webside - touchmulighed savnes dog | Her mobilforum.dk i mobiludgaven |
Batteriet på Aino skal naturligvis også have nogle ord med på vejen. Sony Ericsson er ikke ret langt fremme i bussen med hensyn til at sætte batterier med stor kapacitet i deres mobil telefoner – måske har de bare permanent reserveret bagsædet i den bus – vi ved det ikke. Men Aino kommer kun med et batteri på 1000 mAh. Det er måske mindre slemt end Satio, der har en endnu større skærm, men det er og bliver altså for lidt. Et par dage max med høj aktivitet, og bruger du ikke din telefon meget, så måske 3 til 4 dage, men det er absolut også maksimum, du kan påregne. Under vores test fik vi knapt 2 døgn ud af den, før den gik tør.
 |
I alt 82%
Gode ting:
Nydeligt design i 2 flotte farver.
Samle kvaliteten og materiale kvalitet virker ganske fornuftig.
Alt i forbindelser, 3G med HSDPA og WI-FI.
3” skærm med capacitive touch skærm.
Lækkert Bluetoothe stereo headset med gode høretelefoner.
Rigtig fin musik del.
Foto kvalitet er ganske god.
Fin stor program pakke.
Mindre gode ting:
Touch delen er ikke udnyttet nok.
Kameraet sidder uhensigtsmæssigt placeret og uden linse beskyttelse.
Gemme funktion og opstart af kamera er urimelig langsom.
De 4 små funktions knapper er lige det mindste.
Uden strøm er Bluetoothe headsettet ikke meget værd.
Batteriet er noget lille i det – 1200 til 1300 mAh ville være mere passende.
Video afspilleren understøtter ikke nok formater.
Konklusion:
Aino har bestemt været et interessant bekendtskab. Vi er meget positivt overraskede over bygge kvaliteten og fotokvaliteten, mens hele touch delen er en noget skuffende oplevelse. Netop det er det største problem med Aino. Hvorfor sætte en Capacitive skærm i en telefon, hvor det kun er få funktioner, at dette lækre touch system kan bruges ? Helt tosset bliver det så, når man sammenholder med, at i Satio, hvor alt netop foregår via touch, har Sony Ericsson sat en gammeldags resistive touch skærm i – burde det ikke have været omvendt? Det er åbenlyst tåbeligt, at fx webbrowseren ikke kan benytte touch på den 3” store skærm.
Vi kommer dog ikke uden om, at Aino er en rigtig god multimedia mobil, og tager vi i betragtning, at den kommer med både en dock/skrivebords lader og et fint bluetooth headset fra start, har den faktisk også en ganske fornuftig pris på ca. 2900,- kr. i skrivende stund.
Om det er en telefon for dig? – Tja, kan du lide Sony Ericsson telefoner og gerne vil have en musik telefon eller bare en telefon med stor skærm samt fysisk tastatur, ja så er det svært at se noget bedre bud end netop Aino. Men prøv at se den selv næste gang du besøger din mobil forhandler, for telefoner skal ses med fingeren, før man beslutter sig.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse
 Samsung I8910 Omnia HD test |
 Sony Ericsson W995 test |
 Nokia 5800 XpressMusic (tube) test |
Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!