
C500 adskiller sig lidt fra andre mobiltelefoner ved at være det man kalder en smartphone, og i modsætning til for eksempel Nokias og Sony Ericssons smartphones, der bruger Symbian styresystem, bruger c500 og dens forgængere Microsofts mobil-styresystem. Det der adskiller smartphones fra almindelig telefoner, er hverken antallet af funktioner eller brugsmåden, men ene og alene det forhold, at styresystemet er en åben platform, hvilket vil sige, at man på disse telefoner kan installere og køre en meget stor vifte af programmer og spil. I modtætning til de spil der kan bruges på telefoner, der understøtter java-programmer, kan smartphones-programmer være meget mere komplekse og omfattende, således at man faktisk får mulighed for at designe og rediger stort set alt på en smartphone.
C500 er en Orange-brandet telefon, den sælges under flere andre betegnelser som for eksempel Qtek 8010. C500 er det sidste nye skud på stammen af Oranges spv’er, og bliver sikkert også den sidste i Danmark, eftersom Telia nu har overtaget Oranges danske afdeling. C500 er blevet opgraderet i forhold til dens forgænger e200; først og fremmest i form af et nyt og, efter min mening, væsentligt pænere design, der desuden er blevet noget mindre end den lidt kluntede e200. Desuden har man fået forbedret batteritiderne, hvilket også var hårdt tiltrængt, da min gamle e200 skulle oplades mindst hver 2. dag, og ofte blev det til hver dag, hvilket er for dårligt i forhold til andre telefoner. Dette er dog blevet en del bedre. I C500 har man formået at begrænse strømforbruget samtidig med, at man bruger et bedre batteri, hvilket medfører, at jeg kan bruge den 3-4 dage før den skal lades op igen.

Når man først får C500 i hånden, bliver man betaget af den med dens lille størrelse set i forhold til den store skærm. Det næste der slog mig, var den solide følelse, det var at have den i hånden, på trods af den kun vejer 100 gram, den virker næst som om den var lavet af massivt aluminium, og den føles egentlig bare rigtig rar at have i hånden - specielt hvis man sammenligner med dens forgænger der var meget plastikagtig.
Selve menusystemet er ikke som på andre mobiltelefoner, men er bygget en del anderledes op. Ikke at det er dårligere end for eksempel Sony Ericssons eller Nokias, men det kræver lige, at man sætter sig lidt ind i det. Det hjælper dog en del at de ikoner, der brugers, er de velkendte ikoner fra Windows. Desuden er spv-telefonerne de absolut letteste at synkronisere med Widows-baserede pc’er.
Skærmen er stor (176 x 220 pixel) og, på trods af de ”kun” 65.000 farver, den flotteste skærm, bortset fra Sony Ericssons S700, som jeg til dato har set. Tasterne er lækre at trykke på, dog virker joystick/rokkeren lidt anderledes end man er vant til fra andre telefoner. Eneste klagepunkt jeg har med hensyn til tasterne er, at de er rimelig små, og at den nederste række sidder ret tæt på bunden af telefonen, hvilket resulterer i, at de kan være lidt svære at ramme korrekt, hvis man forsøger at skrive hurtigt.

Pros:
- flot og stor skærm
- Rigtig vel designet i en lækker kvalitet
- Har markedets hurtigst mobilproccesor
- Har mp3, vga kamera, ekstern hukommelse mm.
- Smartphone = tonsvis af programmer og spil
- Bluetooth, ir, e-mail og webbrowser
Cons:
- menusystemet kræver tilvending
- kan kun købes igennem Orange
- ingen megapixekamera eller radio
Konklusion:
Spv C500 er en feeed telefon, man får meget for pengene, og har man lyst til at prøve andet end de velkendte Nokia’er og Sony Ericsson’er, er C500 bestemt værd at kigge på. Prisen starter ved 2000 kr. + abonnement, men kan let låses op via internettet for omkring £20.
Overall 85%
Du har nu følgende muligheder:
- du kan kommentere og diskutere anmeldelsen på www.mobil-forum.dk