Miljøbevidsthed er dagens dagsorden. Ligegyldigt hvilken avis eller tv kanal, man ser, får vi tudet ørerne fulde af CO2 udledningen, og hvilke konsekvenser dette har for vores fælles jord. De næste par uger er København i verdens øjne netop med den dagsorden, og ja, hvis du ikke har vænnet dig til at høre om det, kan du lige så godt begynde at gøre det, for der bliver ikke mindre snak om dette emne i fremtiden. Inden for vores kompetence område er der også flere mobilproducenter, der er kommet med en telefon model, der skulle være ekstra fornuftig, set med miljøets øjne. Nu er anledningen med et klima topmøde jo oplagt, så vi vil teste to producenters bud på en mobil, der kunne være et valg, hvis man vil tænke i disse baner. Ud over denne S7550 Blue Earth, som vi herefter blot kalder S7550, har vi også fået fat i en Sony Ericsson Naite, som vi vender tilbage til i vores næste test i denne lille ”øko”- serie.
I første omgang gælder det S7550, som vi tager under kærlig behandling i denne test.
![]() |
![]() |
S7550 ved siden af tændstikæsken | S7550 ved siden af Nokia 6500 Classic |
![]() |
S7550 er en fiks lille pda-telefon der er flot blå |
![]() |
![]() |
S7550 er ikke den tyndste pda-telefon | Højre side med kameraknap |
Kvalitetsmæssigt er der intet, der afslører, at S7550 er opbygget af genbrugte plast flasker og andre materialer, der belaster naturen mindre end ved almindelige telefoner. I sig selv er det ikke så dumt, at vi er i stand til at genbruge plast på den måde, og navnligt at det er lavet, så man ikke føler, man går på kompromis med kvaliteten.
Der er ingen hverken knirke eller knage lyde at spore på S7550.
Men lad os tage en tur rundt om den azurblå telefon og se, hvor de forskellige ting er placeret henne. På forsiden har vi over den store skærm telefonens samtale højtaler, som er placeret bag et lille blåt gitter. Til højre for er et lille kamera, der fx kan bruges til video samtaler.
Under skærmen har vi 3 fysiske knapper, som det eneste. På venstre side finder vi en stor og endda ganske udmærket volumen knap, og over den, på hjørnet, er et lille øje til at sætte en strop. På højre side finder vi øverst en lille klap, hvor bag der gemmer sig et microUSB stik, som bruges til at lade, trække lyd ud til headsættet, og naturligvis er det også her, et data kabel passer, hvis man anskaffer sig et sådan. Nederst på højre side er en kombineret kamera og skærm låse knap. Kombinationen betyder, at man ikke kan bruge kamera udløser knappen som en genvej til kamera delen, men det kan vi nu godt leve med. I bunden er der telefonens mikrofon samt et lille hak, hvor man kan få en negl ind og løfte bagcoveret af.
![]() |
Fjernes coveret ser man en microSD-slot |
På bagsiden finder vi som tidligere nævnt et solpanel eller retter 10 små solpaneler sat sammen til et stort. Det vender vi lige tilbage til sener. Heromme finder vi også et 3,15 Mpixel kamera, med lys måler, og nederste telefonens udvendig højtaler.
Vi vender telefonen om og går tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge på skærmen.
S7550 har 3,0” (65 x 39 mm) TFT skærm med capacitive touch teknologi, der giver det her lette touch, som iPhonen blev så berømt for. Der er en opløsning på 240 x 400 pixel, som i vore dage næppe kan siges at imponere, mens de 16 millioner farver er højeste standart. Der er desuden auto rotation, så skærmbilledet følger med. Skærmen er som sådan udmærket med det capacitive touch, men størrelse og opløsning er ikke, som vi ikke finder bedre i billigere telefoner. Det er dog hævet over en hver tvivl, at den bestemt er brugbar.
![]() |
![]() |
Galleridelen på S7550 | Fine store virtuelle taster - men også de eneste |
Da skærmen ikke er større, har Samsung meget klogt valgt at droppe et fuldt virtuelt QWERTY tastatur. Der er kun et almindeligt telefon tastatur med T9 understøttelse. Denne beslutning kan vi kun bifalde. Fuldt tastatur på telefoner med en skærm på 2,8 – 3,0” tjener ikke rigtig noget formål. Skal det kunne lade sig gøre med et fuldt tastatur, skal vi op i mindst 3,2” og gerne mere.
Ud over tastaturet har S7550 også 3 fysiske knapper, et grønt og rødt telefon rør, og en stor retur knap i midten.
![]() |
![]() |
Bunden og de flotte knapper | Wifi-delen - her forbundet til et netværk |
Selvom S7550 er tænkt som en ”øko” telefon, er der ikke sparet på mulige forbindelser, hvad man måske godt kunne have frygtet. Her er 4 GSM net med EDGE som hurtigste data bærer, og 2 styk 3G net med HSDPA 3,6 mbit som hurtigste data mulighed. Endvidere er der også Wi-Fi med i denne telefon, hvilket vi sætter meget pris på. Wi-Fi er et glimrende supplement til at surfe på det mobile net.
Til at overføre data mellem computer og telefon er der den vanlige USB løsning, og her på S7550 er det i form af et miniusb stik. Der er naturligvis også Bluetooth muligheden, og her benytter S7550 den sidste nye 2.1 udgave, der også understøtter Bluetooth stereo profil (A2DP).
![]() |
Kameramenuen med genveje på hver side |
Kamera skal der også være ombord på en moderne telefon, Øko eller ej. Kameraet er for vores tid ikke super avanceret og svarer meget godt til det, der findes i telefoner til 1000 – 1500 kr. klassen. Der er tale om et 3,15 Mpixel kamera med fast fokus og uden nogen former for hjælpe lys.
Hjælpe lyset, kommer vi ikke uden om, vil blive et afsavn, men fast fokus har den store fordel, at dybde skarpheden i fotos ofte er bedre, eller alt er lige uskarpt, om man vil, men hastigheden, telefoner med fast fokus skyder med, er altså væsentlig hurtigere end dem med autofokus. Skulle vi vælge, ville det dog blive med auto fokus, vi helst vil fotografere med. En lille sjov detalje er, at når man ser på skærmen i foto mode, er der et lille sigtekorn som på auto fokus modellerne. Men her bliver den altså ikke grøn, når der er stillet skarpt.
![]() |
![]() |
Kameraindstillingsmenuen del 2 | Kameraindstillingsmenuen |
Kameraets udvendige placering giver også problemer. Vi er med på, at det er placeret så tæt på toppen af telefonen for at give plads til solcellerne på bagsiden. Men det betyder, at man let kommer til at skygge for billedet med sin venstre hånd, når man tager fotoet. Ikke videre smart set fra en fotografs synspunkt.
Kvaliteten af billederne er brugbare, men naturligvis langt fra på højde med nutidens skarpeste kamera telefoner, og det ændrer hverken ansigt-eller smilgenkendelse på. Vil du gerne tage gode billeder med din telefon, ja så foreslår vi at kigge efter andre telefoner.
Video optager delen er ingenlunde på et højere niveau. Her er tale om en QVGA opløsning (320X240 pixel) og kun med 15 fps. – det imponerer ingen steder.
GPS er der også ombord på denne lille øko ven, og her er det den billige løsning med googel maps, der bestemt kan være nyttige, men ikke kan bruges som en rigtig navigations løsning. Dette gør vi derfor ikke meget mere ved i denne test.
![]() |
![]() |
Klassisk Samsung-musikafspiller | Nogle af de begrænsede muligheder i afspilleren |
Musik afspiller er der naturligvis også med, og her er en gammel kending, der dukker frem. Det er en relativ simpel musik afspiller, der dog både er let at betjene og kan de basale ting man måtte forvente, en afspiller skulle kunne. Alle de mere fancy funktioner finder man ikke i S7550’s musik afspiller, men lyden er ok, og det er jo absolut det vigtigste. Et plus er det også med et relativt godt headset, der kan deles, så man kan sætte egne hørebøffer til, hvis man måtte ønske det.
![]() |
Menuskærm 2 med radio og "find musik"-tjeneste |
En udmærket Stereo FM radio med RDS er også med ombord, hvis egen mp3 musik skal suppleres lidt.
Video afspilleren er på samme niveau som musik afspilleren. Den virker, men kan ikke mere end alle andre basale video afspillere. Der er fx ingen Divx/xivD understøttelse men blot de mere almindelige formater.
![]() |
![]() |
Standbyskærmen med widgets | Menuskærm 1 der er hovedmenuen |
Styresystemet på Samsung S7550 er Samsungs eget, der ikke er et smartphone system. Det betyder dog ikke, er det ikke som sådan er ”smart”, nej det betyder blot, at man kun kan lægge flere programmer af java typen ind. Faktisk er dette styre system, som Samsung bruger på deres ikke smartphone touch telefoner, ingen lunde tosset. Der er 3 skærm menuer, som man kan fylde med widget fra den widget menu, der er i venstre side. Man kan bladre mellem dem ved blot at køre en finger til højre eller venstre. Systemet er hurtigt og let at finde rundt i, og det trækker bestemt op i en telefon som denne S7550.
![]() |
Ganske mange spil med fra start |
Program pakken på denne S7550 er faktisk ganske rimelig. Der ligger fra start 7 spil, herunder ”Asphalt 4”, og ”Diamond Twister” som de mere kendte af slagsen. Der er mulighed for at læse Word og Excel dokumenter, men dog ikke rette i dem, samt Exchange ActiveSync support. Der er også dette noget specielle øko program, hvor man kan udregne, hvor meget CO2 man kan spare ved at gå en øko spadseretur. Vi kan så afsløre, at 100 meter gang sparer 23.2 gram CO2 frem for at køre i en bil, der kører 10 km /l.
![]() |
![]() |
Asphalt 4 - ganske fint spil | Ganske flot grafik |
Der er naturligvis også på S7550 en brugbar web browser og en kalender del.
![]() |
![]() |
Webbroseren er som sådan ikke imponerende | Webbrowseren i vandret position |
Batteriet får en meget kort omtale her. Grunden til dette er naturligvis det her Øko værk, som vi skal til at kigge på, og med indbyggede solceller sætter almindelige samtale og standby tider ud af kraft, hvis der er sollys nok. S7550 har et batteri på 1080 mAh, hvilket er en normal størrelse for små PDA telefoner.
Men lad os så få taget hul på hvad S7550 egentlig handler om i følge Samsung selv.
Samsung Blue Earth er tænkt som en løsning, der kan være med til at spare på vores resurser, og den tanke kan de fleste vel forholde sig positivt til.
![]() |
Her på mobiltest er vi kendt for at gå grundigt til værks, når vi tester telefoner, og bange for at have en holdning er vi heller ikke.
Før vi går i gang med dette kapitel, vil vi gerne slå fast, at vi, som de fleste andre mennesker, gerne vil gøre en indsats for miljøet og kan se problemet i, at vi er stor- brugere af de råstoffer der findes, og det i et tempo der gør det svært at se, hvad vores børn og børnebørn skal bruge. Men vi synes også, der skal være mening med de ting, vi gør for at nedbringe CO2 forureningen, og vi skal tænke os om, hvor vi får mest ud af vores indsats.
I forhold til Blue Earth, som netop skal sælges ud fra, at den skåner miljøet i den måde, den er produceret og at den forbruger mindre resurser i sin levetid, er der bestemt nogle spørgsmål, man bør stille op i den forbindelse.
På bagsiden er et solcelle panel, der kan lave sollys om til strøm. Det lyder jo ganske fantastisk, hvis man kan drive en telefon på den måde. Problemet er bare, at det kan man heller ikke, i hvert tilfælde ikke med den solcelle teknologi man har i dag. S7550 kan, som det står i bruger vejledningen, bruges som sekundær strøm kilde, altså man kan måske samle lidt strøm sammen og dermed forlænge perioden, der går, før der skal fyldes strøm på fra den medleverede lader.
![]() |
Bagsiden er fyldt godt op med solceller |
Men der er flere problem stillinger i at lade strøm på S7550 via det solcelle panel. For det første har vi her i Danmark lavere udnyttelse af solens stråler end længere sydpå alene på grund af vores placering. Vi kan under optimale forhold midt på dagen om sommeren opnå op til ca. 50.000 lux lys fra solen. Længere mod syd kan man komme op på 80.000 til 90.000 lux. Dernæst er det en forudsætning for sol cellerne, at det kan lade sig gøre, at de har fri udsigt til telefonen, altså sollys gennem et vindue dur ikke, og det gør gråvejr heller ikke. Slutteligt skal telefonen iflg. bruger vejledningen vinkles således, at solens stråler rammer så tæt på 90 grader som muligt.
Med andre ord - man skal opholde sig ude i det fri midt på dagen om sommeren i solskins vejr og lægge telefonen i den rette vinkel, for at få bedst mulig opladning i gang. Hvor meget udbytte kan man så få af disse solceller? Jo, gør man som her beskrevet, kan man på en time (såfremt telefonen er slukket og ikke bruger strøm i mens), lade så meget strøm på telefonen, at man har til ca. 10 minutters tale eller 2 timers standby, i Danmark dog ca. 30% mindre på grund af de lave lux tal, vi kan opnå.
Om det så har nogen rigtig værdi med et sådan solcelle panel, må man gøre op med sig selv, men vi er just ikke imponeret.
![]() |
![]() |
Sjov måde at beregne sin økobesparelse | Indstillinger for økomåleren |
Det næste vi skal kigge på, er den øko lader, Samsung har lavet til denne Blue Earth telefon. Udgangspunktet er faktisk imponerende, 75% mindre forbrug når den lader, og stor set ingen forbrug i standby. Man kan naturligvis sige, at almindelige ladere heller ikke bruger alverden strøm, men 75% er nu engang 75%. Vores spørgsmål er så, hvis Samsung kan lave en sådan lader, der bruger så lidt strøm, hvor meget ville alle der måtte have en Samsung telefon (Blue Earth eller ej) kunne spare, hvis Samsung blot lagde denne lader ved alle deres telefoner, frem for kun i denne ene model ? Samsung sælger på verdensplan over 200 millioner mobiltelefoner i 2009.
Blue Earth har denne spare funktion, hvor den bruger 20% mindre strøm ved at skrue ned for lyset i displayet og hurtigere slukke, samt slukke for unødvendige tændte funktioner – Hvorfor ikke lave det på alle telefoner ? Det er jo bare et stykke software, der ændrer på indstillinger. Man kunne også selv gå ind i indstillinger og ændre på disse indstillinger.
Det samme gælder for brugen af genbrugs materialer. Når man kan lave fornuftig kvalitet plastik ud af gamle plastflasker, hvorfor så ikke bare nøjes med at bruge den slags plast dele i de almindelige telefoner, frem for kun i denne ene ”øko” telefon ?
![]() |
Galaxy Spica ved siden af S7550 - prisen er ens |
Der foreligger desværre ingen beregninger på, hvor mange kg CO2 der kan spares med Blue Earth ved brug i fx 12 eller 24 måneder, hvilket kunne have været rart at have, så man som forbruger kunne danne sig et indtryk af, om det at købe en telefon som denne giver grund til en bedre ”øko samvittighed” eller ej. Som det er nu, må det blive jer læseres kvalificerede gæt, om det har en effekt, eller det blot er en smart måde at sælge en telefon på?
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung S7550 Blue Earth pt. koster 2.549 kr.
I alt 65%
Gode ting:
Fiks lille PDA telefon.
Capacititive touch skærm.
Lækket menu system.
Super strøm effektiv lader.
Mindre gode ting:
Middelmådigt kamera, musik og video afspiller.
Ingen data kabel og hukommelse kort med fra start.
Begrænset værdi af solceller.
”øko” gevinsten kan diskuteres.
Konklusion:
Vi ville endda rigtig gerne have set en mobiltelefon, der kunne bidrage til at nedbringe resurseforbruget og spare naturen for en masse kg. CO2. Det formår S7550 Blue Earth bare ikke. Den kommer til at fremstå som et eksempel på en tænkt løsning, der måske på papiret er en god idé, mens den i praksis ikke har nogen værdi. Hardware mæssigt er prisen på ca. 3000 kr. også et problem. Man kan få telefoner, der kan det samme til ca. det halve (naturligvis uden øko delen), og så er det, vi begynder at ryste lidt på hovedet. Et sæt tæt på ubrugelige solceller (i hvert tilfælde på vores breddegrader) og et par øko funktioner der kan skrue ned for strømmen, kan det berette til en så høj mer pris ? – Det synes vi ikke. At købe S7550 ud fra et øko synspunkt er ikke meget bedre end at købe aflad via CO2 kvoter – det gavner ikke naturen.
Hvis du som læser sidder og tænker - ÆV, nu havde jeg lige set frem til at kunne gøre en forskel for naturen ved at gå ud og købe en Samsung Blue Earth, så vil vi gerne komme med et par tip, der med sikkerhed vil gavne miljøet. I stedet for at købe ny telefon hver ½ eller hele år, fordi der er kommet en ny og bedre model så behold den, du har. Derved sparer du 100% på resurseforbruget. Vil du også spare på CO2 forbruget, køber du en af de smarte solcelle ladere, der kan købes for 500-800 kr. afhængig af modellen. Det smarte ved dem er, at her lægger man solcelle laderen i sollys, fx i vindueskarmen, og her ligger den og samler energi hele dagen. Energien samles på et internt batteri, og så kan man sætte laderen til at overføre strømmen til sin mobil via et kabel natten over. Dermed sparer du 100% på CO2 udledningen, da disse løsninger faktisk kan holde en mobil kørende kun via sollys. (naturligvis afhængig af årstid og hvor meget du bruger mobilen).
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() HTC Touch2 test |
![]() Samsung F480 test |
![]() HTC Touch Diamond test |