Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • HTC
        • Advantage X7500
        • Desire
        • Desire HD
        • Desire S
        • Desire Z
        • EVO 3D
        • HD2
        • HTC Hero
        • Incredible S
        • Legend
        • Magic
        • Nexus One
        • One
        • One S
        • One X
        • S710
        • S730
        • Sensation
        • Smart
        • Tattoo
        • Touch
        • Touch Diamond
        • Touch Diamond 2
        • Touch Dual
        • Touch HD
        • Touch Pro
        • Touch Pro2
        • Touch2
        • TyTN
        • Wildfire
        • Wildfire S
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            HTC Legend test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 19-03-2010
            Læs mere fra samme skribent...

            Vi har sagt det før, men gentager det gerne. HTC er en de hurtigst voksende mobilproducenter, der gang på gang formår at komme med lækre og innovative telefoner. I denne test skal vi kigge nærmere på efterfølgeren til kæmpe succesen fra sidste år (Hero). Og lad os bare afsløre, var man glad for Hero, vil man elske Legend !!

            HTC Legend er en af de tre nye telefoner, som blev præsenteret for en lille måneds tid siden. At HTC har medvind i sejlene, er der ingen, der er i tvivl om, ej heller hos deres CEO Peter Chau, der indledte pressemødet. Han har flere spændende visioner for HTC’s fremtid. Han forudså b.la., at smartphone markedet ville vokse til mindst 50% af alle solgte telefoner i løbet af 3 år. Det er vi her på mobiltest ganske enige i, for i alle de år vi har testet telefoner, er der blevet kortere og kortere imellem de smartphones, vi har testet. En anden vision, Peter Chau lagde frem, er, at HTC i løbet af de næste 3 år vil være at finde blandt de 3 største smartphone producenter. Det er noget af en mundfuld, med spillere som Nokia, RIM, Samsung, Apple osv. som alle har store andele af dette marked. Om det lykkes, må tiden vise, og om denne Legend, som vi kigger på i dag, er et skridt på vejen, finder vi med sikkerhed svar på i denne test – god læse lyst.

            Legend ved siden af tændstikæsken HTC HD2 ved siden af HTC Legend
            Legend ved siden af tændstikæsken HTC HD2 ved siden af HTC Legend

            HTC er et af de få firmaer, vi gang på gang må rose for deres måde at pakke et produkt ind på. Det er for mange firmaer gået deres næse forbi, at når man som kunde pakker et produkt op, så er selve udpakningen det første skridt til at danne sig et indtryk af produktet. Når man køber en telefon til flere tusinde kr., er det kun rimeligt, at man ikke bare får leveret varen i en simpel papkasse med indholdet rodende rundt. Med Legend har vi en lækker kasse i kraftigt pap, der trækkes ud. Her ligger telefonen så smukt præsenteret i et hvidt foldet paphylster. Under telefonen ligger batteriet klart. Løfter man paphylsteret op, ligger resten af indholdet fint sorteret op i hver deres lille plast pose – nydeligt. Der er i salgs æsken naturligvis en lader, men som HTC har for vane, benyttes datakablet også som ladestik. Det er vi fortsat ikke begejstrede for, at man skal rykke rundt på dette kabel, alt efter om man skal lade eller overføre data. Så er der et fint headsæt med en fjernbetjening på ledningen. Der var i vores test model (som er en speciel presse model) intet microSD kort med, men HTC har bekræftet, at der skulle følge et med, når den kommer til salg, blot ved vi ikke hvor stort, det måtte være.

            Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ser ganske mange mobiltelefoner i løbet af et år her på mobiltest.dk, og derfor skal der en del til, for at vi bliver imponeret. HTC Legend imponerede os fra det øjeblik, vi løftede den op af æsken.

            Højtaler til samtale Det lille knæk
            Højtaler til samtale Det lille knæk

            Legend er for HTC (og alle andre producenter) en helt ny måde at producere en touch telefon på. Telefonen er lavet ud af 1 stykke massivt aluminium, der bliver fræset ud. Det betyder, at der ikke er noget bagside låg, der kan tages af, og dermed heller intet der kan knirke og knage. Legend føles utrolig solid. Måden, dette er lavet på, kalder man ”Unibody”, og det er en måde at lave elektronik produkter på, som også Apple begyndte på for et par år siden med deres bærbare computer. Ingen tvivl om at det er en dyrere og mere besværlig måde at fremstille på, men belønningen i form af et uhyre lækkert og stabilt produkt er det hele værd. Kvaliteten oser langt væk i HTC Legend.

            Vi var inde på tidligere, at Legend er afløser for Hero. Skønt vi ikke just var begejstret for Heros design med knækket i bunden, er det glædeligt at se, at HTC holder fast ved dette, om end i en noget mere afdæmpet stil. Vi brød os ikke om Heros design, blandt andet fordi en del af de fysiske knapper sad placeret et stykke nede på dette knæk. Dette er heldigvis ikke tilfældet med Legend, hvor alle fysiske knapper sidder lige under skærmen, og før bunden begynder at knække fremefter. Faktisk mener vi godt, at man kan tale om den gyldne middelvej mellem Magic og Hero, og det kan vi rigtig godt lide – knækket er ikke et forstyrrende element mere.

            Tykkelsen på 11,5 mm er OK Toppen med 3,5 mm. jackstik
            Tykkelsen på 11,5 mm er OK Toppen med 3,5 mm. jackstik

            Designet med aluminium og sort skærm, knapper og 2 sorte plast områder på bagsiden gør, at Legend ikke ligner andre touch telefoner og ser desuden rigtig eksklusiv ud, hvilket man ikke kommer uden om, at Legend gør. I vores optik er Legend den flotteste og mest velbyggede telefon, HTC nogen siden har lavet.

            Størrelsen på Legend lægger den lige i midten. Man kan sagtens finde både større Touch telefoner såvel som dem, der er mindre. Legend måler 112 x 56.3 x 11.5 mm og vejer 125 gram og er således blevet knapt 3 mm tyndere og 10 gram lettere, end Hero var. Den størrelse er vi ret overbeviste om er lige tilpas for langt de fleste brugere.

            Det må vidst være på tide at tage en omgang omkring telefonen. Vi starter på forsiden lige over skærmen. Her har vi et HTC logo og en stor og bred samtale højtaler. Denne højtaler giver en ganske fin og høj lyd fra sig også selv med meget baggrunds støj. Inde bag nettet der skjuler højtaleren er en lille status diode, der lyser orange under opladning, grønt når telefonen er fuldt opladet og blinker grønt ved nye beskeder. Man ser kun denne diode, når der er lys i den.

            Lige til højre for højtaleren finder vi to sensorer, en lys måler og en nærheds sensor der slår skærmen fra, når man holder telefonen op til øret. Begge disse sensorer er kun synlige med kraftig direkte lys på skærmen.

            Knapper og optisk trackball Kamera med lys og højtaler
            Knapper og optisk trackball Kamera med lys og højtaler

            Under skærmen har vi 4 funktions knapper. Disse 4 knapper er nok det, der bliver standart i fremtiden på android baserede telefoner i og med at flere af de nye android telefoner, der er kommet, er lavet på denne måde, herunder også Googel telefonen Nexus one. Disse 4 knapper sidder placeret lige inden det her knæk, telefonen har, og det betyder, at man uden problemer kan trykke på dem, også selv om telefonen ligger på et bord.

            Slutteligt er der en optisk trackball, som vi heller ikke har set før på en HTC telefon. Som med den almindelige kugle track kan den med fordel bruges fx til at navigere rundt i en tekst, mail eller sms beskeder. Vi finder det fint med de muligheder, en trackball giver, selv om det kun er et sekundært redskab.

            HTC Legend er meget æstetisk designet. Der er kun 2 knapper placeret på henholdsvis venstre side og i toppen. Volumen knappen sidder øverst på venstre side, og skærm lås knappen sidder i toppen af telefonen. Begge knapper er rigtig gode at trykke på med et godt feedback og en størrelse, der gør dem let at finde.

            Bagsiden er flot og eksklusiv Her ses bunden, der er åben
            Bagsiden er flot og eksklusiv Her ses bunden, der er åben

            I toppen finder vi også telefonens lyd udtag i form af et 3,5 mm jackstik, hvilket er måden det skal laves på. I bunden har vi et micro usb stik, som bruges til at lade med og til at sætte datakabel til. Her er også telefonens mikrofon samt et øje til en strop.

            Bagsiden er i sig selv et unikum, i og med der som omtalt ikke er et stort bagside- cover. I toppen er der et sort gummi område, der indeholder kamera med lys diode og telefonens udvendige højtaler. I bunden er den anden gummi flade, der kan åbnes. Man skubber simpelthen denne del ned, og så kommer der hul i bunden. Nu kan man åben en lille klap og sætte simkort, microSD kort og batteri i Legend, og alle skubbes op nede fra. Det funger ganske udmærket, og det kan undre, at ingen har fået den idé noget før.

            Skærmen med flotte farver Her er en kontakt widget
            Skærmen med flotte farver Her er en kontakt widget

            Med det vender vi tilbage til fronten, hvor vi skal se nærmere på skærmen og på de forskellige virtuelle tastaturer. Skærmen er en smule ændret i forhold til den, vi så på Hero. Nyheden ligger i, at der nu er kommet en AMOLED skærm i, der giver bedre kontrast og dermed flottere farver. Størrelsen er uændret 3,2” (68 x 45 mm). Touch systemet er Capacitive touch, der er det system, der reagerer ved den mindste berøring af skærmen. Billedet står ganske skarpt, i og med skærmen ”kun” er på 3,2” og har en opløsning på 320 x 480 pixel. På enheder som denne mener vi faktisk, at man er bedre tjent med en sådan opløsning frem for fx VGA eller WVGA, da man alligevel ikke evner at skelne de enkelte pixel fra hinanden. (Det er faktisk samme opløsning, der er brugt i en iPhone, men den har en 3,5” skærm)

            Skærmen er med andre ord ganske fin, flotte farver, god touch del og en opløsning, der giver et skarpt billede. Naturligvis er 3,2” ikke alverden, mange af de store touch telefoner har skærm på op til 4,3”, men ulempen er så også, at de kommer til at fylde meget mere, som vi har illustreret med et billede af Legend ved siden af HD2.

            Det almindelige telefontastatur Indstilling af tastaturmuligheder
            Det almindelige telefontastatur Indstilling af tastaturmuligheder

            Når man skal skrive på Legend, forgår det via de virtuelle tastaturer. Legend har, som Hero, 3 mulige måder at trykke tekst eller tal ind på. Der er et almindeligt numerisk tastatur, der kan bruges til opkald eller til at skrive tekster med via T9 som på andre telefoner, der er et compact QWERTY og et fuldt QWERTY tastatur, der som det eneste kan benyttes, hvis man holder telefonen i vandret.

            QWERTY tastaturet kan bruges både i lodret og vandret position. I lodret er knapperne ikke særlig store, kun 5 x 7 mm. Men drejer man Legend rundt, bliver det straks noget bedre, da tasterne så bliver kvadratiske med 6 x 6 mm. Vigtigst er det dog, at afstanden mellem de enkelte knapper bliver væsentligt større, når man er i vandret position.

            QWERTY-tastatur i lodret possition Gode tekstindstillingsmuligheder
            QWERTY-tastatur i lodret possition Gode tekstindstillingsmuligheder

            Det halve QWERTY eller ”Compact QWERTY”, som det også kaldes, har de største knapper på 7x7 mm, men her er man så afhængig af T9 ordbogen eller XT9, som den rettelig hedder, da den også kan gætte ord, før man har skrevet dem helt. Dette tastatur kan ikke bruges i vandret position, og forsøger man, kommer det almindelige QWERTY tastatur frem.        

            QWERTY-tastaturet på den brede led
            QWERTY-tastaturet på den brede led

            De danske bogstaver ÆØÅ kommer frem på det almindelige QWERTY tastatur som på en iPhone, ved at man holder fingeren på ”a” eller ”o” knappen, og så kommer en lille pop up boks frem, hvor man så kan vælge det ønskede bogstav ved at køre fingeren til venstre eller højre. Systemet virker, men selv om iPhone fans nok vil banke mig i hovedet, da det er det samme på den, så er det altså mindre smart end at have dem som enkelte knapper. Man kan dog vælge at hente det danske tastatur med ÆØÅ på Android marked, eller man kan slå ordforslag til, der i mange tilfælde gætter rigtigt, også uden at man skriver ÆØÅ.

            Tastaturet er til at bruge, men vi må sande, at det dels kræver lidt tilvænning, samt at knapperne ikke er så store, som vi normalt gerne ville have, de skulle være. Det vil derfor være ganske tilrådeligt at prøve disse tastaturer, inden man køber en Legend, specielt hvis man skriver meget på sin telefon dagligt. Dejligt er det dog, at vibratoren laver et lille ryst, hver gang man trykker på et bogstav eller tegn, så man således ikke er i tvivl om, om man har trykket eller ej.

            Vejrudsigten i HTC-udgaven Kalenderdelen er udmærket
            Vejrudsigten i HTC-udgaven Kalenderdelen er udmærket

            Dermed afslutter vi den udvendige gennemgang og hopper over til at kigge på telefonens mange funktioner og muligheder. I og med HTC allerede med Hero havde fyldt op med alt, hvad man kunne komme i tanke om af forbindelses muligheder, er der ikke rigtig noget nyt i Legend.

            Der er 4 GSM bånd med EDGE som hurtigste data bærer. Dertil 3G med den hurtige HSDPA forbindelse, således at hastigheder på 7,2 mbit kan opnås – i hvert tilfælde teoretisk. Trådløst net, W-lan eller Wi-Fi - kært barn har mange navne - er der også, og det fungerer rigtig fint med selv at skifte fra godkendt net til godkendt net. Der er også et af de nemmeste systemer, vi har prøvet at sætte op, ja opsætning kan man dårligt tale om.

            HTC Legend har naturligvis både Bluetooth (og det er med A2DP) og USB 2.0 stik, så man kan overføre data lynhurtigt. En ting, der glæder os meget, er, at HTC har fået fjernet for den blokering, der lå på Hero med at overføre fx fotos via bluetooth. Nu kan man som alle andre mobiltelefoner (med undtagelse af iPhone) overføre, kontakter, fotos og musik fra Legend til en anden mobil – sådan skal det være!!!

            Kameramenuen med autofokus Zoombar i venstre side
            Kameramenuen med autofokus Zoombar i venstre side

            Kameradelen i Legend er blevet finpudset en smule i forhold til, hvad vi så i Hero. Det er samme 5 pixel opløsning og med autofokus, så eneste hardware forskel er, at Legend har fået en lille hjælpe lys diode. Den store forskel finder vi i softwaren og måden, man betjener kamera delen på, som vi finder noget bedre, end det Hero kunne tilbyde.

            På Legend har man fået en autofokus, der virkelig er auto!!! Ja det lyder måske lidt kringlet, men sagen er den, at de fleste kameraer med autofokus stiller skarpt, når man trykker halvt ned på udløser knappen. Det gør Legend ikke. Den fokuserer løbende på det, man vender kameraet mod. Så kunne man tro, man ikke kunne komponere billedet selv med fx fokus lagt i højre side af billedet. Men her er løsningen temmelig lige til. Vil man ikke have fokuseret billedet i midten, så sætter man bare en finger på skærmen på det objekt der skal fokuseres på – smart. (det er dog ikke HTC, der selv har opfundet dette system, det er set tidligere på fx iPhonen.)

            Kameraindstillingsmenuen Videoindstillingsmenuen
            Kameraindstillingsmenuen Videoindstillingsmenuen

            Når billede skal tages, trykker man på den optiske trackball. Det er jo som sådan lige til, men vi mener nu stadigvæk, at en udløser knap på toppen (højre side når telefonen er i lodret position) havde været at foretrække. Dog er det ikke et problem, der ikke er til at leve med, vil vi godt pointere.

            Når man skal zoome ind og ud, hvis man skal det, for det forringer billed kvaliteten tilsvarende, ja, så er det med en finger op og ned på en zoomebar i venstre side. Det er også i venstre side vi finder indstillings menuen, der trækkes frem og hvor der er ganske mange mulige måder at indstille kamera delen på, for at få det optimale resultat.

            5 Mpixel er i sagens natur ikke alverden når vi for mere end et ½ år siden testede 2 forskellige 12 Mpixel kamera, men faktisk er vi ikke i tvivl om at dette kamera ude mærket kan bruges af de fleste og billedkvaliteten er godkendt for et 5 Mpixel kamera. Legend er en af de bedste (hvis ikke den bedste) HTC kamera telefoner.

            Video optager delen er også blevet forbedret. Opløsning er nu vokset til VGA kvalitet, der er væsentlig bedre end den opløsning, Hero havde at byde på (CIF 15fps -352 x 288 pixels). Foto lyset løfter, som med fotodelen, også video delen op, og autofokusen, der fokuserer løbende, fungerer også ganske fint.

            Google Maps Google Maps' indstillingsmenu
            Google Maps Google Maps' indstillingsmenu

            HTC Legend har indbygget GPS, som det efterhånden sig hør og bør nu om dage. Naturligvis er der installeret Googels eget maps system, som desværre ikke er ret brugbart til at navigere efter fx i en bil. Der er dog kommet et nyt googel maps system, der indtil videre kun er frigivet i USA, men dette kommer også til Danmark på et tidspunkt, og så bliver oplevelsen en helt anden med googel maps. Det nye system understøtter nemlig både stemmestyring og 3D visning med pile osv., alt det vi kender fra stand alone GPS enheder, dog er der en kæmpe forskel – DET ER GRATIS!!!
            Vi ser meget frem til, at dette system kommer til Danmark, for så er det lige pludselig muligt, at få rigtig GPS navigering i alle mobiler, uden at man skal betale ekstra.

            Musik delen er ret uændret, og her har vi fortsat HTC´s særdeles visuelt flotte afspiller. Man har indbygget coverflow, så man kan bladre igennem sine albums direkte i afspilleren og uden at skulle dreje telefonen over i vandret. Man har desuden et hav af andre måder at sortere og vise spille lister, og vil man fx have dem i liste form med album billeder, er det heller ikke noget problem.

            Oversigt over album Rigtig fin musikafspiller
            Oversigt over album Rigtig fin musikafspiller

            Skuffende er det dog, at der ingen mulighed er for at justere og tilpasse lyden efter ens personlige smag. Der er ingen form for equalizer eller bare forskellige genrer, man kan vælge (pop, rock, jazz osv.) Nyt er det dog, at der er kommet et 3,5 mm jackstik, som kun meget få andre HTC telefoner har haft. Dette er bestemt et stort plus. Det medfølgende headset er både nydeligt og med en praktisk fjernbetjening på ledningen. Lidt synd er det så, at HTC ikke har valgt at gøre lyden en smule bedre i dette headset, for det er bestemt ikke meget over middelmådig lyd, der kommer ud der.

            Højtaleren bagpå leverer nogenlunde høj lyd, men kvaliteten er heller ikke der super god.

            Rigtigt positivt er det, at der er kommet den FM radio, som vi savnede en del i Hero. FM radioen er med et lækket interface, RDS, og lyden er ganske fin. For os er det et stort plus med en FM radio, og vi ved, at rigtig mange af vores læsere også værdsætter denne funktion, så ros til HTC for at få det med i Legend.

            Rigtig fint med en god FM-radio
            Rigtig fint med en god FM-radio

            Legend indeholder desværre stadigvæk ikke en Video afspiller, der som sådan imponerer. Den kan kun afspille de mest kendte MPEG4 formater og altså ingen DivX eller Xvid formater. Der er kommet en DivX afspiller på android marked, men i og med vi kun i Danmark har adgang til de gratis programmer, er den langt fra, hvad vi kunne ønske.

            Når vi ser på ydelsen på Legend i forhold til Hero, er der også sket et positivt hop fremad. Dels er der kommet en lidt nyere Qualcomm MSM 7227 600 MHz CPU i, der er ca. 15% hurtigere end den, der sad i Hero, men endnu vigtigere er det, at der er kommet 100 MB mere RAM i, således at Legend nu er oppe på 384 MB. Dette er specielt godt, når man skal køre flere programmer samtidig, og det er med til at give en rigtig god følelse, når man navigerer gennem menuer og programmer.

            Forsidemenuen Widget vejrudsigt
            Forsidemenuen Widget vejrudsigt

            Netop softwaren er en af de ting, som der er sket forandringer på. Måske aner man det ikke rigtig i første omgang, da HTC med Legend som Hero har lavet deres egen overbygning på, der hedder Sense. Men grund-softwaren Adroid er blevet opdateret fra 1.5 (Cupcake) til 2.1 (Eclair). Dette giver en del nye muligheder og forbedrede funktioner. Forskellene synes bare ikke så store igen, når man netop har Sense henover, men de er der altså.

            Selve Sense systemet er vi stadigvæk rigtig begejstret for. Her er i alt 7 ”homescrens”, som man kan skifte i mellem ved at køre fingeren på tværs af skærmen. En af de helt store ting ved Android er, at man selv kan bestemme, hvad der skal ligge af genveje, widgets osv. på homescrens, og med 7 styk må der være rigeligt af plads til at placere alle ens programmer og funktioner. En ny funktion, som faktisk er rigtig lækker, er at man kan få et overblik over alle 7 skærme på en gang, frem for at bladre fra skærm 1 til 7.
            Foto 36            foto 35

            En anden ting der er ny, er det HTC kalder ”Friend stream”. Systemet (som også andre producenter er på vej med) går ud på at samle alle disse sociale netværker, man måtte være tilsluttet fx facebook, twitter osv., så man et og samme sted har alle disse netværk lige ved hånden – ganske smart hvis man bruger disse services.

            Programmenuen
            Programmenuen

            Program indholdet er også opdateret i forhold til Hero. Naturligvis er der det kraftigt voksende Android marked, hvor man kan hente i tusindvis af forskellige programmer og spil. I den amerikanske udgave, der også omfatter betalings software, har man lige rundet 30.000 forskellige apps, og det er jo ganske mange, selv om der er noget op til de 100.000, der ligger i Apples App store. Vi gætter dog på, at inden året er omme, er differensen mindre, end den er nu. Det var et sidespring, det var programmer der ligger på Legend fra start, vi kom fra. Her tænker vi specifikt på programmer som ”aktier”, ”Foodprints” og det før omtalte ”friend stream”, men bedst af alt er, at der på Lengend er kommet ”Quickoffice”, som kan bruges til at læse Words, Excel og PowerPoint dokumenter. Dette er en funktion, alle mobiltelefoner med adgang til mail burde have med som standard, efter vores mening.

            Webbrowseren Genvejsmenuen
            Webbrowseren Genvejsmenuen

            Webbrowser der for mange mobiltelefoner har en større og større betydning, er ganske udmærket i Legend, men det var den nu også på Hero. Man kan zoome ind og ud med tommel og pegefinger, og skærmen tilpasse hele tiden så visning er optimal. Hastigheden er fin og browseren understøtter simpel flash, som fx banner på websider, men video indhold kan den ikke vise. Hvis man vil afspille Youtube er der dog en specielt klint så her er man dækket ganske godt dækket ind.

            Youtube-klient Youtube-afspilning
            Youtube-klient Youtube-afspilning

            Slutteligt skal vi have kigget på batteriet. Her er kapaciteten faldet en smule fra 1350 mAh i Hero til 1300 mAh i Legend. I praksis betyder det næppe det helt store, idet AMOLED skærm teknologien er mindre strømkrævende end den TFT teknologi, der sad i Hero. Naturligvis vil vi altid helst have så store batterier som muligt, men vi synes faktisk, at både Legend og Hero holder strøm tilfredsstillende. Regn med 2-3 dage med almindeligt brug, men bruger du den meget, så er det nok klogt at lade den op hver nat.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at HTC Legend pt. koster 3.167 kr.

            I alt 93%

            Ting vi godt kan lide:
            Virkelig velbygget og i aluminium. Det er luxus og lir, så det batter.
            AMOLED er en rigtig flot skærm.
            De 4 fysiske knapper ligger ikke på ”knækket”, og optisk trackball fungerer fint.
            Alt i forbindelser inklusive bluetooth, der kan sende filer.
            Kamera delen er blevet forbedret en del.
            FM radio med RDS.
            Mere RAM nu -  384 MB, og CPUen har også fået et lille nøk opad.
            Sense bliver bedre og bedre hver gang, der kommer en ny udgave.

            Ting vi er mindre glade for:
            HTC kan ikke finde ud af at lægge et lade kabel og et datakabel i salgs æsken.
            Ikke ÆØÅ fra start, man skal hente et dansk tastatur på Android marked.
            På grænsen til at tastaturet er for lille.
            Ingen understøttelse af Divx formater i video afspillerne.

            Konklusion:
            Hvis man ser bort fra skærm størrelsen, for det er lidt en smags sag, om man vil have en større skærm og dermed større telefon at slæbe rundt på eller kan nøjes med en lidt mindre skærm og derved kan få en mindre telefon, er HTC Legend uden sammenligning en af de bedste telefoner, HTC har lavet og nok også en af de bedste telefoner i det hele taget. Der er så få og så små ting, vi kunne ønske anderledes i denne telefon, at det sværeste ved at skrive denne test var, at finde mangler eller kritik punkter.

            HTC Legend er en uhyre kompetent telefon, og vi forstår nu bedre den noget selv- sikre Peter Chau fra HTC, der havde en vision om, at HTC i løbet af 3 år skulle være blandt de 3 største smartphone producenter. Hvis HTC i fremtiden laver produkter i klasse med Legend, er der ingen tvivl om, at HTC kommer meget tæt på, at den vision går i opfyldelse.

            Legend er født som en klassiker og bliver en af de helt storsælgende Touch telefoner i 2010, ingen tvivl om det – så spørgsmålet er faktisk bare, hvornår du skal have din?
            (Alle de store teleselskaber har taget den i sortiment).


             



            Sådan vurderer vi:
             
            90-100 %: En sublim telefon, hvor der er meget få eller ingen kompromiser - kan absolut anbefales.
            80-89 %: En god telefon med mange gode funktioner - kan anbefales.
            70-79 %: En rimelig telefon, der dog har mangler - kan anbefales hvis man kan accpetere manglerne.
            60-69 %: En telefon, der er præget af en del kompromiser - kan anbefales men med kraftige forbehold.
            50-59 %: Telefon med få fornuftige funktioner og alt for mange store kompromiser - kan ikke anbefales.
            1-49 %:  Alt for ringe telefon, der aldrig burde være sendt på markedet - kan absolut ikke anbefales.
             
            Alle %-angivelser er givet ud fra en samlet vurdering på det tidspunkt, hvor testen er skrevet. Læser man en ældre test , må man regne med, at vurderingen sandsynligvis vil være lavere. Datoen for teste n findes øverst til højre.

             




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.26/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            82 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            HTC Hero test billede
            HTC Hero test
            Samsung I5700 Galaxy Spica test billede
            Samsung I5700 Galaxy Spica test
            HTC Tattoo test billede
            HTC Tattoo test

             


             

            Skrevet af kimc88 d. 20-03-2010

            god test
            hvornår laver i en test af SonyEricsson X10 og HTC Desire

             


             

            Skrevet af cbw d. 27-03-2010

            De kommer i løbet af april måned, så snart vi få adgang til dem.

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk